Interview

’Vi har sendt rigtig mange beboere op i hængekøjen’

Skal vi problemet med klientgjorte flygtninge og højreradikale muslimske parallelsamfund til livs, kræver det en helt ny tilgang til integration. Det siger lederen af den boligsociale indsats i Mjølnerparken, Eskild Dahl Pedersen, som har præsenteret beskæftigelsesministeren for et kontroversielt forslag
Integrationen har fejlet, fordi ’pæredanske, hvide akademikere sidder og snakker med hinanden i stedet for at være sammen med og snakke med beboerne’, mener Eskild Dahl Pedersen.

Jakob Dall

15. april 2016

Nørrebro har altid været en arena for værdikampe. Bydelen har været arbejdernes kampplads, den har været kampplads for opgøret med boligspekulanter og for høje huslejer i forhold til kvaliteten af boligerne. Og det er her, de autonome har taget kampen mod først kapitalismen og så racismen.

Sådan ser Eskild Dahl Pedersen på københavnerkvarterets historiske udvikling. En udvikling, han som sekretariatschef og leder af den boligsociale indsats i Lejerbo i Mjølnerparken gerne vil være med til at præge.

Derfor efterlyser han et nyt opgør. To grundlæggende problemer bremser nemlig integrationsindsatsen i dag: For det første er der klientgørelsen af de mange flygtninge, der gennem årene er blevet parkeret på kontanthjælp.

Og for det andet er der den racisme, der i Eskild Dahl Pedersens øjne er omdrejningspunktet i de radikale muslimske parallelsamfund. Nørrebro er ved at blive en højborg for radikale muslimer, siger han:

»Der er det paradoks på Nørrebro, at de autonome og den radikale venstrefløj gennem firserne og halvfemserne jagede racismen ud af bydelen og sejrede ad helvede til. Det, man ikke så, var, at man samtidig banede vejen for højreradikale kræfter, som med hellige skrifter legitimerer vold, had og racisme,« siger han.

»Jeg kender dem, jeg møder dem, jeg hører, hvad de siger, og jeg kan bare høre, at det er simpelthen racisme. Det er en ny variation af ’dem’ og ’os’. En ny racisme, som har omvendt fortegn. Det er et mindretal af muslimerne herude, der har de holdninger. Men det er virkelighed, og jeg vil bare gøre samfundet opmærksom på, at det her skal vi stå sammen om at bekæmpe.«

Barrierer for integrationen

– Hvordan ser du, at Københavns integrationsarbejde bevidst bliver modarbejdet?

»Lad mig give et eksempel. Vi arbejder med at hjælpe de unge herude til at få et job og nogle lovlige penge på lommen. Mange unge synes, det er svært, og selvværdet er ofte lavt, fordi man kommer fra Mjølnerparken. Så vi hjælper dem til at finde et job, typisk i detailhandlen. Men nogle gange møder vi en ung, der ikke vil have jobbet, fordi der er en voksen, der har sagt, at man ikke må arbejde i Fakta, fordi de sælger alkohol og svinekød. De unge bliver bremset af, at de ikke kan få den sociale accept af baglandet,« siger Eskild Dahl Pedersen, der har næsten 10 års erfaring i at arbejde med beboerne i de belastede kvarterer på Nørrebro.

Jakob Dall

»Så tager jeg en snak med baglandet og forklarer dem, at du kan altså ikke modtage noget som helst i Danmark uden at blive fedtet ind i svin og alkohol. Vi producerer millioner af svin om året i Danmark, og når landmanden sælger svinene, beskatter staten dem. Det samme gælder Carlsberg. Hvis du i Danmark drikker et glas vand, vil det i en eller anden mikroskopisk grad være finansieret af penge fra alkohol og svin. Så hvis du vil køre dine synspunkter så langt ud, er det håbløst at være her.«

»Det forstår de. Men den dialog er vi dårlige til at tage i Danmark. Vi er dårlige til at skelne mellem, hvor vi skal tage hensyn, og hvor vi ikke skal tage hensyn, for fantasien til at sætte barrierer op for at modarbejde det danske samfund er altså beundringsværdig.«

Penge er noget, man tjener

Det andet store problem for integrationen – de mange flygtninge, der er parkeret på kontanthjælp – har Eskild Dahl Pedersen et kontroversielt løsningsforslag til.

Mandag præsenterede han sammen med Liberal Alliance beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) for et forslag om en forsøgsordning i Mjølnerparken, der skifter beboernes ret til kontanthjælp ud med en job- og uddannelsesgaranti, som Lejerbo skal stå for.

Hvis beboerne takker nej og derfor ikke længere har råd til lejligheden i Mjølnerparken, vil Lejerbo hjælpe med at finde en bolig et andet sted.

Ifølge Berlingske vil beskæftigelsesministeren nu undersøge de juridiske muligheder for at føre forslaget ud i livet.

»De seneste 25 år har vi været for hurtige til at parkere flygtninge på kontanthjælp uden at give dem en reel chance for at komme videre,« siger Eskild Dahl Pedersen.

»For det første er vi nødt til at lære folk, der kommer hertil, at penge er noget, man tjener. Det er hverken noget, man får eller stjæler. Vi skal byde dem velkommen, og så skal vi forklare dem, hvordan vores samfund er bygget op,« siger han.

»Det kan godt være, at venstrefløjen og socialrådgiverne har lært flygtningene, at de har krav på kontanthjælp, førtidspension, gratis skoler, fri daginstitution og så videre. Men det skal vi ikke lære næste generation af flygtninge. Det vil jeg gerne advare imod. Vi har sendt rigtig mange beboere op i hængekøjen, men er de blevet lykkeligere af det? Nej, det er de ikke. Det har givet dem problemer, og det har givet deres børn problemer. Det var et rigtigt dårligt valg, og det må vi fandeme ikke gentage med de næste flygtninge.«

– Siden 1999 har vi haft flere end 20 integrationspakker. Hvordan ser du de seneste årtiers integrationsindsats?

»Jeg synes, vi har fået for lidt ud af det. Der er blevet brugt alt for meget tid på, at pæredanske, hvide akademikere sidder og snakker med hinanden i stedet for at være sammen med og snakke med beboerne. Det var gennem samvær og nærvær med beboerne, at jeg fik indblik i, hvordan de tænker, og hvordan deres logikker er. For deres logikker kan være lige så sande som mainstreamdanskerens, og ved at lære andre kulturers logik udvider man sit eget perspektiv, og så kan man pludselig finde nogle fællesnævnere, som gør, at vi kan få det til at spille sammen.«

»Men den udvikling kommer altså ikke ved, at der sidder nogle danskere og holder møde med hinanden. Hop ud i båden og hav så meget tillid til dig selv og dine værdier, at du tør møde andre kulturer.«

– Du siger, at vi ikke har fået nok ud af integrationsindsatsen. Andre vil måske sige, at den er slået fejl?

»Der vil jeg bare sige, at i Mjølnerparken er kriminalitetsraten for unge under 18 år faldet med 75 procent fra 2011 til 2015.«

»Kommunens indsats virker, SSP-samarbejdet virker, hotspot-indsatsen, som skal mindske ungdomskriminalitet og øge trygheden, virker. Er det perfekt? Nej, det er det ikke. Er vi i mål? Nej, det er vi ikke. Kommer vi i mål? Ja, det gør vi. Vil et område som Mjølnerparken med lav indkomst og mange nationaliteter altid være et særkende med nogle anderledes opgaver? Ja, det vil det.«

Embedsmændenes muskler

Et af de store indsatsområder for Eskild Dahl Pedersens boligsociale arbejdet har drejet sig om at få flere af beboerne ind på arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken alene er mere end 40 procent af de godt 1.800 beboere uden for arbejdsmarkedet.

Der skal en radikalt ny tilgang til at løse det problem, og det er her, Eskild Dahl Pedersens forslag om at give beboerne job- og uddannelsesgaranti i stedet for krav på kontanthjælp, kommer ind i billedet. Han er dog selv skeptisk i forhold til forslagets fremtid.

»Jeg tror, at embedsmændene i kommunen får det forpurret i den videre proces. Hvis vores beboere ikke længere er kunder i sundhedsvæsenet, jobcenteret og socialkontoret, men i stedet er aktive medborgere, er der jo et kundegrundlag, der forsvinder.«

»Så mit bud vil være, at det ikke lykkes at få det igennem, og at det bliver embedsmændene, der stopper det. De har større muskler, end både vi og politikerne har, så de vinder. Det er jeg slet ikke i tvivl om.«

– Hvis du var i integrationsminister Inger Støjbergs (V) sko, hvad ville du så gøre anderledes for at skabe en bedre integrationsindsats?

»Jeg ville bruge en retorik over for alle flygtninge, der kommer til Danmark, hvor man siger: ’Velkommen. Vi er glade for, at I kommer. Hvis I gerne vil blive boende hos os, vil vi investere i jer, så I kommer til at forstå den tankegang, der ligger bag vores samfund. Hvis I gerne vil vende tilbage, så snart der er fred, vil vi lave et forløb, hvor vi uddanner jer til at kunne genopbygge jeres hjemland, når I vender tilbage. Men velkommen. Der er to veje, I kan vælge mellem.«

»Vi skal altså lave en forventningsafstemning, men først skal vi starte med at byde dem velkommen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Michael Rasmussen
  • Jørgen M. Mollerup
  • Kurt Nielsen
Niels Duus Nielsen, Michael Rasmussen, Jørgen M. Mollerup og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer