Kronik

Svindelshowet har indtaget hovedgaden

De omfattende læk fra Panama understreger en generel tendens: Skattesvindel er ikke længere lyssky operationer for sidegadevekselerere, men en naturlig del af bankernes tilbud til velhaverne
Den islandske statsminister Sigmundur Gunnlaugsson er en af de mere prominente personer, hvis navn er dukket op i forbindelse med de såkaldte Panama-leaks.

Mary Altaffer

5. april 2016

De såkaldte Panama-leaks vælter medierne i disse dage. Politikere raser, folk forarges. Herhjemme er især Nordea kommet i skudlinjen, da de flot har placeret sig som nr. 11 på skurkelisten over alle verdens banker ved at etablere 593 skattelyselskaber i Panama for de danskere, der har råd til alt andet end at betale skat. En del af disse selskaber har i øvrigt en afdød i bestyrelsen, som har skrevet under efter sin død … Men anyway, hvis man er i 10.000 bestyrelser ad gangen, er det nok lige meget, om man er død eller i live.

Læs også: Lækage skaber vrede kunder – men vil de også skifte bank?

Det egentlige interessante i Panama-leaks er, at denne praksis faktisk går tilbage til 1977 – det vil sige, at den har stået på i 40 år i det enkelte selskab i Panama, som blot er et af mange i landet og et af endnu flere verden over.

Er det helt nyt for os i offentligheden? Nej, egentlig ikke. I Danmark er vi måske lidt mere opmærksomme end normalt, fordi det falder oven i udbytte-, svindel-, momskarruseller og et SKAT i knæ, men sagerne popper op fra tid til anden – som for nogle år siden med filen fra Schweiz, der fældede Bayern München-direktøren Uli Hoeness – og det er en udbredt praksis blandt velhavere.

Svindelshowet er rykket fra sidegaderne til hovedgaden og er en naturlig del af bankernes produktpalet til velhaverne. Tilbage i 1980’erne og de tidlige 1990’ere skulle man ind i sidegaderne til Amalienborg i København, hvor sidegadevekselererne holdt til, for at få disse ydelser. Her trivedes den mere ’innovative’ del af den finansielle og skattejuridiske sektor.

Det var her, man lavede kommanditselskaber eller investeringspuljer af mere eller mindre lødig karakter; her, man fandt pantebrevsselskaberne og de ’jurister’, der kunne hjælpe med skumle offshore-selskabskonstruktioner. Det var her, Gordon Gekko-yuppierne med greed is good på tungen trivedes.

Men i dag er denne samling af ’kompetencer’ samlet i bankernes såkaldte wealth management-afdelinger. Her ligger de store penge i den finansielle sektor. Det er kompetencer, der spænder fra traditionel og sund formuepleje til mere spicy, aggressive vækststrategi-puljer, derivathandel og andet junk. (Ja, det kører i bedste velgående igen, mens vi stadig slikker sårene efter finanskrisen.)

Og endelig er der altså rådgivning om selskabskonstruktioner, sådan at man ’hjælper’ kunden til at undgå at betale den forbandede skat. Det store øv for Nordea er, at de beviseligt har bedt om falske dateringer af dokumenter, hvilket tydeligvis var en del af ’serviceaftalen’.

Der ryger nok en partner

Nu kører pressen, og 107 medier samarbejder i 76 lande verden over om at grave i de 2,6 terabytes med 11,5 millioner dokumenter. De store banker, landets førende advokatselskaber og revisions- og skattehusene vil på skift i de kommende uger, mens sagen er varm, blive draget ind i dette globale svindelcirkus.

De vil hver og én bedyre deres uskyld – med solide forklaringer om, at de ikke ved, om en afdød kan passe sin tjans som direktions- eller bestyrelsesmedlem i 10.000 selskaber. Når det bliver helt uundgåeligt, som i sagen med Nordeas falske datering af dokumenter, ja, så ryger der jo nok endnu en partner eller to, ligesom der sikkert ryger nogle folk i bankernes wealth management-afdelinger.

Og alle de, der svindler – bankerne, juristerne og serviceselskaberne – vil uden undtagelse blot vente på, at stormen driver over for at kunne komme back to business. For deres praksis er ikke kun en central del af en big business, det er desværre også easy business, og alle led i kæden tjener store penge.

Listerne er fyldt med usual suspects. Putin syntes at have snydt med milliarder, men det har hans bank hurtigt benægtet. Han er flot flankeret af Assad, Mugabe, nogle formodede terrorister og mindst ét medlem af FIFA’s etiske komité, selvfølgelig – og, nå ja, en statsminister fra Island.

At værdierne er enorme, indikeres i en interessant opgørelse fra BBC, der viser, at halvdelen af husene i den dyre del af London, som i dag er elitens europæiske tilholdssted, er ejet af offshore-selskaber.

En vis diskretion

Det vides ikke, hvor meget vi går glip af i Danmark. Nogle mener, at danske penge i skattely over 10 år er vokset med 230 milliarder kroner. Og det store billede? Uofficielle tal siger 1.000 milliarder euro på EU-plan.

Det er med god grund, at vi forarges over, at vi i Danmark sikkert går glip af mere end en Femern-forbindelse årligt gennem forskellige former for skatteunddragelser; at diktatorer holdes ved magten; at korrupte politikere tager deres del osv. Men pointen er, at det ikke er en sag om Nordea, et afdødt bestyrelsesmedlem eller en håndfuld dokumenter, der forfalskes. Det er en ikke en sag om lyssky sidegadevekselerere eller et par smuttere.

Det her foregår ved højlys dag, på de bonede gulve i verdens banker, i skattehusene og er et alment produkt, som tilbydes til og anvendes af velhavere og magthavere verden over. Der er måske nok tale om den slags finansielle produkter, som alle involverede behandler med en vis diskretion, men det er sat i system, og der er udbydere af skattely nok at vælge mellem.

Og vi kan godt forarges over en eller to navngivne banker i Danmark, men til den virkelighed hører, at hvad man ikke kan få i den ene bank, kan man få i den anden. Så bankerne tilbyder en fuld ’produktpalet’. For det er ikke sjovt at miste en masse penge på en stor kunde, blot fordi man mangler et enkelt lille, måske nok lidt flosset, men dog alment anvendt produkt – bedre kendt som offshore-selskabskonstruktioner. Og via ’serviceudbydere’ undgår man at blive fanget med fingrene i kagedåsen.

Frit lejde

Så skal vi denne gang gøre andet og mere end forarges, skal vi spænde hjelmen, for det bliver en lang kamp. Det vil kræve, at medier verden over vedbliver med at grave i det, og at der frembringes flere læk fra andre advokater i Panama eller andre skattely, som tilbyder lignende ’serviceaftaler’ og ’selskabskonstruktioner’. Det skal ske for dels at lægge pres på politikerne, og dels for at undgå, at det kun er enkelte banker og nogle få skattejurister, som bliver hængt ud. Der er tale om dokumenter fra én enkelt udbyder, der er mange flere, og sagen er meget større – selv om Panama-leaks allerede er stor.

Politisk vil det kræve et stærkt internationalt pres på skattelylandene; det vil kræve skærpet lovgivning i EU; det vil kræve skærpet lovgivning i Danmark og myndigheder, der er villige til at gå langt for at finde og straffe dem, der svindler, og dem, der hjælper til. Videre skal der være en stærkere håndhævelse af det overordnede ansvar for at vide bedre i banker, jurist- og revisionshuse.

En mulighed er at give frit lejde i en periode til velhavere, banker og jurister, forstået som at vi i en periode vil nøjes med at inddrive den skat, der skulle have været betalt, og ellers lade retskrav og straf ligge.

Men det er selvfølgelig kun en mulighed, hvis man meget klart demonstrerer, at der er god grund til at benytte sådan en option.

Læs også: Kontant afregning

Frank Skov er analysechef i tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Torben Jørgensen
  • Flemming Berger
  • Oluf Husted
  • Ejvind Larsen
  • Kim Øverup
  • Anker Nielsen
  • peter fonnesbech
  • Rasmus Knus
  • ingemaje lange
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Frisendal
  • Kurt Nielsen
Espen Bøgh, Torben Jørgensen, Flemming Berger, Oluf Husted, Ejvind Larsen, Kim Øverup, Anker Nielsen, peter fonnesbech, Rasmus Knus, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Thomas Frisendal og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan vi ikke bare bede dem om, at flytte over til deres penge i Panama? Jeg mener, hvad skal vi dog med dem her?

Einar Carstensen, uffe hellum, Erik Feenstra, Poul Brunhøj, Torben Jørgensen, Ib Christensen, Alan Strandbygaard, Helene Kristensen, Morten Andersen, Benny Larsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det hviler jo, Kurt Nielsen, på den fejlopfattelse, at det er fra de velhavende, at udviklingen kommer, i kraft af investeringer.
I virkeligheden betyder disse investeringer, at de velhavende har en uhørt magt over, hvad der skal fremmes, og hvad der skal hæmmes i samfundets innovative udvikling - fejlagtigt tolket som desinteresse, fordi det pragmatisk handler om at tjene penge; men det handler ikke bare om at tjene penge, det handler også om at beskytte sine eksisterende forretning, om angsten for forandring, og ikke mindst: angsten for tab af magt.

Calle Hansen, Erik Feenstra, Torben Jørgensen, Hanne Ribens, Jens Kofoed, Morten Andersen, peter fonnesbech, Rasmus Knus, Jacob Jensen, Benny Larsen, Torkil Forman, Lise Lotte Rahbek og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Medens man kun fokuserer på den ene side, har disse moralsk anløbne sager faktisk 2 sider.
1. Man bruger, slider og snylter på et lands infrastruktur, men vil ikke betale for det.
2. Man fjerner penge, der er tjent i samfundet.

Og i begge tilfælde indgår pengene ikke i samfundets naturlige pengeomløb, der ellers skulle føre til efterspørgsel efter varer og tjenester - og dermed arbejdspladser. Netop nu ejer ganske få familier en meget stor del af verdens rigdomme, og hvis man fortsætter af denne vej, kan man helt kvæle samfundene på grund af mangel på værdier.

I øvrigt er det tankevækkende, at de, der udnytter disse snylter-ordninger, er præcis samme gruppe borgere, som igen og igen forlanger lavere lønninger, længere arbejdstid, mindre velfærd og social beskyttelse, - og lavere skatter.

- Jo mere man har raget til sig, jo mere mener man, man har krav på, men jo mindre betydning har man faktisk for samfundenes udviklinger.

Einar Carstensen, Erik Feenstra, Torben Jørgensen, Oluf Husted, Anker Nielsen, Hanne Ribens, Helene Kristensen, Morten Andersen, peter fonnesbech, Bjarne Andersen, Rasmus Knus, Holger Madsen, Kurt Nielsen, Benny Larsen, Torkil Forman, ingemaje lange, Britta Pedersen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

En gang til for prins Knud: Velhavere der snyder i skat - snyder ikke samfundet men andre velhavere der betaler deres skat (flertallet) - og dermed har lidt sværere ved at følge med når statussymbolerne skal poleres.

Samfundets tab udgøres af de luksusyachter mm. der ligger i Monaco og andre steder. De koster da nogle penge - men det er ikke særlig meget i den store sammenhæng.

Henrik Petersen

Det mest sindsyge er, at lækken beskriver en normal måde at omgås store formuer på.

Skandalen er stor. Men denne læk har kun løftet en lille flig af, hvad der foregår.

Havde lækken kommet fra et andet advokatfirma i et andet skattely, så havde en anden gruppe samfundsspidser i dag siddet med røde øre.

Langt de fleste med den slags selskaber sidder i dag og siger: "Pyha, det er godt det ikke var os der blev opdaget".

Niels Duus Nielsen, Torben Jørgensen, Lars Jørgensen og Torkil Forman anbefalede denne kommentar

Selv de konservative er oprørte og kræver dette stoppet - ihvertfald indtil de opdager sammenfaldet med bidragsyderne til partikassen, så acceptere de nok svindlen.

Er det bare mig der ikke har fuldt med eller har Joakim B(ræk) Olsen pålagt sig selv tavshedspligt, han plejer jo ellers nok at råbe op, når nogen er under mistanke for at bruge af samdundsmidlerne uretsmæsigt!
Der er jo ellers mere grund til at lægge denne guppe luxus svindlere for had, end en enlig forsørger på kontanthjælp.

Calle Hansen, odd bjertnes, Anne Eriksen, Michal Bagger, Helene Kristensen, Morten Andersen, Hans Larsen, peter fonnesbech, Ebbe Overbye, Bjarne Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Christian Holdt

Hvorfor har journalister m.fl. det så svært med ordet læk? Det hedder en læk og flere lækker. :-)

Lyder det for mærkeligt, så kan man jo bruge ordet lækage.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, jeg er slet ikke med. Hvad 'hviler på....? Ellers tror jeg såmænd jeg er enig med dig i. Så landsforvis de svin!

Og så en gang til for prins Henrik: Skattesnyd er sådan set snyd i betydningen ulovlig. I et retssamfund plejer man almindeligvis at retsforfølge mennesker, der begår ulovligheder, hvad enten ulovlighederne er til skade for samfundet eller ej. Men jeg kan forstå på dette og andre indlæg, at du ikke er meget for at retsforfølge samfundsspidserne. Er det korrekt forstået?

hent pengene hjem til statskassen, så alle besparelserne kan undgås, og straf så svindlerne og de asociale max. Det må da snart få en ende.

Herman Hansen

...Det samme gør sig gældende inden for politik. Før gav politikerne svar på tiltale. Nu levere de udelukkende benægtelse og fordrejninger. Tilbage står borgerne med skægget i postkassen.

Herman Hansen

Dertil kommer, at den blå svindler regering egentlig er komplet ligeglade med alt andet ind én opgave.

...De har udelukkende 100% focus på afvikling af velfærdssamfundet.

Einar Carstensen, Bjarne Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Tja..Når staten sælger arvesølvet (Dong) til røverbanken GoldmanSachs velvidende, at banken unddrog sig skat ved at købe aktierne gennem skattekonstruktioner som Luxembourg-finte og Delaware-snyd.

Og når Finansministeren efterfølgende får job i det konsulentfirma, der konstruerede den skandaløse Dong-handel. Og når eks-finansministeren kalder sig socialdemokrat og alle i socialdemokratiet og til højre herfor (og desværre også visse SF'ere) mener, at Dong-handlen med åbenlys skattefusk var helt ok, ja så viser det blot, at samfundet - ikke blot de rige, men langt ind i parlament og regering - er blevet røverkapitalistisk, og de politikere, der udtrykker forargelse over Panama-papirerne er dobbeltmoralske og hykleriske.

john andy houbo Pedersen, Niels Duus Nielsen, Erik Feenstra, Troels Brøgger, Torben Jørgensen, Flemming Berger, Oluf Husted, Lars Jørgensen, Michal Bagger, Holger Madsen, Morten Andersen, Hans Larsen, peter fonnesbech, Ebbe Overbye, Bjarne Andersen, Rasmus Knus og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Henrik Brøndum

Samfundet er os allesammen, og når der er nogen som ikke betaler deres del, går det ud over næsten alle. Man kan sige at det går mindre ud over 1%'erne. Du ved den ene procent af menneskeheden som sidder på en uforholdsmæssig stor del af ressourcerne. De har bedre råd til at leve med at der bliver skåret i velfærden, end de 99% som karter rundt i hamsterhjulet, for at finansiere de lystyachter du nævner.

uffe hellum, Torben Jørgensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Helene Kristensen, Morten Andersen, Rasmus Knus og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Henrik Brøndum

En gang til for prins Knud: Velhavere der snyder i skat - snyder ikke samfundet men andre velhavere der betaler deres skat (flertallet)

Det bliver du vist nødt til at uddybe. Det er ikke kun prins Knud, der ikke forstår logikken i dit udsagn.

/O

uffe hellum, Troels Brøgger, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Rasmus Knus og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

God artikel.

Det kunne være interessant, at undersøge om skatteunddragelse altid har været normen blandt velhavere, eller om der er sket et normskred, i så fald hvorfor, hvornår etc.

Bemærk den - næsten larmende - politiske tavshed fra regeringen, undtagen lige Skatteministeren der instruerede SKAT i IKKE, at betale for data fra skattely om danskere. Dette er ellers kutyme i fx Tyskland.

NB HB må have drukket af natpotten.

Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, uffe hellum, Flemming Berger, Ib Christensen, Anne Eriksen, Tom Andreæ og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Kunne vi ikke ændre ordet skat til samfundsbidrag.
Når man ikke vil betale skat, så er det altså til vores samfund, man ikke vil bidrage til.

Ib Christensen, Kim Øverup, Anne Eriksen, Lars Jørgensen, Kurt Nielsen, Michal Bagger, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Ikke mere frit lejde til kriminelle røvhuller. Lad os i stedet kalde det økonomisk terrorisme og nakkeskyde de svin når vi fanger dem - det vil betale sig i længden !!

Torben Jørgensen, Ib Christensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

De rige elsker deres penge mere end alt andet - inklusive deres børn.

Vil man opkræve skat af de riges penge, hjælper det ikke at henvise til samfundssind og moral - her dur kun tvang.

Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, odd bjertnes, Anne Eriksen, Morten Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Daugaard

Ja, velfærdssamfundet er under afvikling.

Problematik:
Efter selv at have gnavet hul i skroget,
forlader rotterne den synkende skude i de alt for få redningsbåde, som de i tide har lagt beslag på. Kaptajnen - en lille lurvet sprutsnude med vigende blik - forsikrer alle passagerer med gyldig billet om, at han har en løsning: Skibet skal blot sejle hurtigere. Så vil vandet ikke trænge ind. Så hvis passagererne lige vil være så elskværdige at gå ned på nederste dæk, vil de der få udleveret hver en åre. Situationen er alvorlig, så det er bare med at ro til det sortner uden at stille for mange spørgsmål. Imens vil kaptajnen og de øvrige vagthavende officerer tage en rigtig god og fornuftig snak med rotterne.

Opgave:
Beskriv passagerernes situation og fremtidsudsigter. Formuler et løsningsforslag og argumenter for dette på baggrund af national og international lovgivning.

Henrik Brøndum

@Kurt Nielsen, @Rasmus Knus, @Morten Balling og @olivier goulin

Selvfølgelig skal skattesnydere retsforfølges efter loven - og i langt de fleste tilfælde vil der være et ikke særlig appelsinfrit formål med at have et selskab i Panama. Jeg mener bare - at hvis man er engageret i social retfærdighed og en fornuftig indkomstfordeling skal man lægge hovedparten af sit engagement andre steder. Der snydes i skat i Danmark - men der betales rigtig meget i skat både af rige og fattige - og der er grænser for hvor meget raseri man skal lægge i at få de sidste kroner ud af en eller anden pengepuger.

De penge der snydes for i skat - skaber mulighed for luxusforbrug for dem der snyder. Naboen har pludselig en bil med 12 cylindre hvor min kun har 8 - selvom vi er lige gode til at lave forretning! Derfor er dette først og fremmest et problem på første klasse. De midler der teoretisk set kunne frigøres til at afhjælpe nøden hos dem - specielt i u-lande - med de laveste indkomster - vil være forsvindende små når de bliver fordelt.

Samtidig er dette luxusforbrug tilsyneladende stigende i disse år - og det er rimeligt at være på vagt. Men man skal ikke lade sig forblænde af disse provokationer og glemme at gøre en indsats der hvor økonomien og en fair indkomstfordeling virkelig fremmes. Bemærk at det først er fremmest er "the usual do good'ers" fra Ibis, Mellemforlkelig Samvirke etc. der er fremme med riven. De er dygtige til at appellere til den dårlige samvittighed, den indre svinehund, glæden over andre ulykke (dømt eller hængt ud for skattesvig).

@ HB

Det kan du godt gøre bedre. Dit argument er uden for banen, det eneste luxusforbrug medvirker til, er en dårligere handelsbalance.

Henrik Brøndum

@Rasmus Knus

Jamen forhåbentlig men jeg er lidt i tvivl. Min pointe med at understrege luxusforbrug er - at hvis skattesnyderen puger pengene i madrassen eller i en bank i Panama - men så ikke gør andet - så kan staten vel udbedre skaden ved at trykke nogle friske penge? Hvis de derimod investeres passivt - påvirker det ikke samfundsøkonomien sønderligt. Investeres de aktivt - er der nogen grund til at tro at pengepugeren er dårlige til det end andre investorer?

(Luxusforbrug kan også produceres indenlands - i Danmark f.eks. pels, rav, møbler etc.)

olivier goulin

@Henrik Brøndum

Din argumentation virker en smule suspekt. Jeg vil ikke gisne om dine motiver, men argumentationen er i hvertfald noget vrøvlet.

Der nævnes 1.000 milliarder euro på EU-plan. Det er knageme ikke småpenge, og det er i hvertfald ikke penge, der går kommer den velfærd tilgode, de er taget fra. Uanset om dele af disse midler recirkuleres til realøkonomien og kaster skatteprovenu af sig, når svindlerne køber luksusgoder, så er der i sidste ende tale om et anseeligt provenutab. En stor del af disse midler bliver nemlig geninvesteret i selskaber, hvis overskud igen bliver kanaliseret til Panama-selskaber. På den måde bliver disse akkumulerede formuer større og større.

De fleste af os er ganske ligeglade med antallet af cylindere i disse folks luksusbiler. Det er formentlig kun en forsvindende del af de skatteunddragede midler, de kan formøble i personligt forbrug alligevel. Langt det meste placeres i værdipapirer, og forskellige hvidvaskningsprojekter - herunder en del sandsynligvis rimelig lyssky, hvis ikke kriminelle. Der gemmer sig meget bag disse selskaber, som ikke tåler dagens lys.

Bundlinien er, at disse folk er samfundssnyltere, og trækker penge ud af nationalstaternes velfærdssystemer. Og Panama-afsløringerne understreger blot, hvad mange af os udmærket vidste i forvejen: Hele dette cirkus holdes i gang af den uhellige tre-enighed, bestående af politiker, erhvervsliv og banker. Det hele er sat i system og sanktioneret af en hullet lovgivning (her kommer politikerne ind i spillet) - så at svindleriet kan foregå i den store gråzone af umoralske, men ikke nødvendigvis ulovlige operationer. Systemkorruption kaldes det.

Og politikernes andel i dette svineri er forklaringen på, at det får lov at fortsætte i det uendelige. Det vil det formentlig også gøre, selv efter disse afsløringer. Der er intet i denne lækage, der bør overraske nogen. Det er et uvæsen, der får et stadig større og grænseoverskridende omfang. Man kan ikke forstå dette fænomen isoleret. Det skal ses som foreløbig kulmination på en lang international konspiration, der startede med 80'ernes deregulering, globalisering og liberalisering. Det var her, magten røg staten af hænde, og nu ser vi, hvor sygt og korrupt det er endt. At man ikke kan stole på erhvervslivets hensigter er een ting; vel næsten forventeligt. Netop derfor skal der en stærk stat til for at holde de frie kapitalkræfter i skak. Men det politiske værn - 'check and balance'-mekanismen - kan vi heller ikke stole på længere; den eksister ikke længere - al den stund at politikerne er vævet ind i samme netværk som erhvervslivets top - ja i vid udstrækning er sammenfaldende med den.

Kapitalismen har nået en dialektisk blindgyde - og demokratierne er reelt dysfunktionelle.

/O

Ivan Breinholt Leth, Erik Feenstra, Torben Jørgensen, Flemming Berger, Holger Madsen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Colin Bradley, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Tom Andreæ, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

@ HB

Hvis jeg forstår dit argument rigtigt, så kan langt de fleste finansielle og monetære problemer (incl. statens finansiering) løses ved at trykke flere penge?

Det holder nok ikke - al den stund, at der siden halvfjerdserne er indført ERM III, Budgetloven osv. Men point for et kreativt løsningsforslag.

Jeg troede ikke, du var fan af Keynes, men man bliver jo klogere hver dag.

Henrik Brøndum

Ja, jeg er da bestemt engageret i social retfærdighed. Men det er slet ikke det, der er mit ærinde her. Det der optager mig i denne her sammenhæng er, at forbrydere skal retsforfølges i et retssamfund. Og, at i et retssamfund, der er alle lige for loven.

Igen og igen må vi dog se i øjnene, at nogle mennesker åbenbart er mere lige end end andre. Det er simpelthen utåleligt.

Hvad der kan siges for og imod skattelovgivningen, er en helt anden sag, men så længe loven er lov, så skal den overholdes, uanset konsekvenserne. Hvis de skulle vise sig uhensigtsmæssige, så kan vi jo ændre på dem, men det er slet ikke det, der er på tale her.

At en lov evt. 'tilskynder' til svindel er heller ikke nogen gangbar undskyldning for ikke at overholde den. Hvis færdselsloven - eksempelvis - blev håndteret på samme måde som skattelovgivningen, så kan ingen vel være i tvivl om, at der snart ville komme andre boller på suppen.

Men at holde de banditter udenfor lovens rækkevidde, det tegner et i sandhed fortvivlende billede af vores politikere.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Ib Christensen, Holger Madsen, Tue Romanow, Anne Eriksen, olivier goulin, Rasmus Knus og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Egentlig kan man undre sig over den store overraskelse og forargelse, medier og politikere udviser overfor #Panamapapers.

Kommer til at tænke på investeringsbanken Goldman Sachs - også kaldet "vampyrblæksprutten, der suger på Amerikas ansigt" - der i forb.m. købet af DONG-aktier også benyttede sig af skattelyfinansiering. I sit årlige regnskab opererer banken med en post, der kaldes "Ikke-lønrelaterede udgifter" - en eufemisme for udgifter til bøder for ulovlig og uetisk adfærd. Posten udgjorde 12,4 milliarder dollars i 2015 og forklares med hensættelser til boliglåns-relaterede retssager og regulatoriske sager.

Bertolt Brecht skrev i 1928 musicalen "Laser og Pjalter", hvori han stillede spørgsmålet: "Hvem er den største skurk? Ham der røver en bank, eller ham der grundlægger den?"
.
https://www.information.dk/telegram/2016/01/boeder-koster-finansverdenen...

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Brunhøj

Vi ved det jo godt. Der er intet nyt i denne skandale. trods det bør det da vække en lille eftertanke vedr. samfunds moral. Det er dem der faktisk rigeligt har råd til at betale skat, der ikke ønsker at bidrage. De har trods alt tjent pengene i det pågældende land. Jeg forholder mig ikke til det lovlige i det, kun det moralske. Et af de største problemer ved denne ageren, er at det undergraver resten af samfundets lyst til at bidrage via skatten. Og det vil i længden betyde farvel til et socialt sammenhængende samfund. Hvad blev der af tanken om at de bredeste skuldre skal bære den største byrde.

john andy houbo Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen, Rasmus Knus, Anne Eriksen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Poul Brunhøj

Det var en spændende tanke at du skal bo der hvor du har dine penge. Så vil vi selvfølgelig miste nogle statsborgere, men når de nu ikke vil bidrage til samfundet, er tabet nok til at overse.
"Home is were the heart is" og det er muligvis i Panama.

Henrik Brøndum

@olivier goulin

Jeg kan forsikre, at hvis jeg en sjælden gang laver en fidus - så er den forhåbentlig mere profitabel end hvad der kan komme ud af at påvirke kommentatorkorpset her på Information. Hidtil har dette ikke genereret indtægter.

Henrik Brøndum

@Kurt Nielsen

Jamen vi er da enige i at loven skal overholdes og eventuelle overtrædelser retsforfølges.

Henrik Brøndum

@Rasmus Knus

Nej ikke alle problemer. Men de penge der er stukket i madrassen kan staten da bare trykke.

Selvfølgelig er jeg da Keynesianer.

Så bankerne tilbyder en fuld ’produktpalet’ ...
Ordet 'produkt' om en finans-transaktion - erindrer mon nogen det brugt før 1990.?
Ikke jeg.
Men hvad jeg erindrer : et skjult kamera fangede det i et af Jersilds vekselerer-programmer, og jeg troede ikke mine egne ører.
Det er begrebssvindel. Eller på mere klassisk nysprog : 'dobbeltplusantiproduktion'.

ANNONCE:

Jeg stiller mig til rådighed for en direktørpost i et Offshore selskab i Panama mod en rimelig mindre betaling, og fra mit tidligere virke er jeg især god til at have "mange bolde i luften samtidig", så skulle der være mulighed for det vil og kan jeg sagtens adskilligt passe flere poster samtidig.

Ved en kontrakt tegning vil jeg som minimumskrav have mindst 5.000 direktørposter samtidig, hvilket jeg sagtens kan overkomme, og dertil vil jeg også have kontrakten skal omfatte min persons tilhørsforhold og længde helt frem til år 2.250, hvilket intet problem ville være, såfremt pengene for min deltagelse i hele perioden skulle blive forhindret af en for tidlig bortgang, skal alle pengene for hele kontraktperioden overgå til mine efterkommere.

Desuden forventer jeg man administrerer min underskrift på helt lovlig vis i hele perioden i helhold til ovenstående risiko.

Mvh

Espen Bøgh

Ivan Breinholt Leth

Henrik Brøndum
05. april, 2016 - 09:55
Heller ikke arveprins Knud kan formentlig forstå, hvorfor du mener, at det kun er luksusforbruget, som udgør et tab for samfundet. Et skøn siger, at ca. 1000 mia euro er undsluppet beskatning i EU. Hvis skatten er på omkring 30%, er det ca. 330 mia euro, som europæiske stater er gået glip af.

Ivan Breinholt Leth

Henrik Brøndum
05. april, 2016 - 14:32
Jamen, så kan staten jo bare lade os allesammen slippe for at betale skat og så trykke nogle penge til at dække statens udgifter?

Henrik Brøndum

@Ivan Breinholt Leth

Hvis du siger at det drejer sig om 1.000 milliarder EUR om året der unddrages beskatning via skattely - må jeg indrømme at det ikke er småpenge.

Det svarer til hvad ca. 15 millioner gennemsnitlige fuldtidsansatte i EU producerer. Mener du at det er en troværdig størrelsesorden - at luskepelsene hvert år migrerer værdier svarende til 15 millioner fuldtidsansattes arbejde til Panama og andre steder? De kunne jo bygge den nye Panama-kanal med suppe-skeer med den arbejdsstyrke.

Henrik Brøndum

@Ivan Breinholt Leth

Nej - forskellen i adfærd mellem den almindelige borger og luskeren er, at luskeren gemmer pengene i madrassen - medens den almindelige borger i stedet vil forbruge sine penge hvis de ikke beskattes.