Læsetid: 7 min.

Borgerløn kan være en blindgyde

Alle progressive kræfter bør stille sig bag ideen om borgerløn, lyder parolen fra både venstrefløjen og Silicon Valleys teknoliberalister. Men er det så enkelt? Ordningen risikerer faktisk at isolere store dele af befolkningen uden for arbejdsmarkedet og dermed spærre for vigtige sociale fremskridt
I Danmark var det Villy Sørensen, Kresten Helveg Petersen og Niels I. Meyer, der satte borgerløn på dagsordenen med bogen ’Oprør fra Midten’ fra 1978.

Erik Gleie

28. maj 2016

Borgerløn er en idé i massiv fremgang. Der er forsøg i gang i Holland, Finland og Canada. I Schweiz har spørgsmålet været på dagsordenen til en national folkeafstemning, og en meningsmåling offentliggjort af Basic Income Earth Network i april i år viste, at 64 procent af de adspurgte støttede ideen om borgerløn uden betingelser.

Borgerløn er især blevet sat på dagsordenen af en række nye venstrefløjspartier, der er vokset frem i Europa efter krisen – Podemos i Spanien, piratpartierne i Tyskland og Island, og herhjemme er Alternativet, der holder årsmøde i denne weekend, gået forrest. Samtidig får ideen støtte fra teknoliberalister fra Silicon Valley, der citerer Milton Friedmans idé om negativ indkomstskat.

Ordningen giver svar på nogle ret reelle samfundsmæssige problemer: I Sydeuropa kan de sociale systemer på ingen måde følge med arbejdsløsheden, og i Nordeuropa oplever arbejdsløse, førtidspensionister og andre overførselsmodtagere en stigende grad af stigmatisering, samtidig med at de er underlagt et nedværdigende og stressende kontrolregimente.

Det virker kort sagt, som om borgerlønnens tid er kommet. Alle progressive kræfter burde stille sig bag.

Eller hvad?

Jeg tillader mig at være skeptisk over for projektet. Ikke på grund af en bekymring over udgifterne eller angst for, at ingen gider arbejde. Disse problemer vil sagtens kunne løses. Nej, det handler snarere om, at borgerløn i den nuværende situation kan fungere som en belejlig måde at parkere store dele af befolkningen, som risikerer udstødelse fra arbejdsmarkedet, og dermed skabe forhindringer i kampen for yderligere sociale forbedringer.

Borgerløn kan kort sagt skabe nye problemer, som kan blive endnu større end dem, den bliver sat i verden for at løse.

Den progressive borgerløn

Ideen om borgerløn har en lang forhistorie, som strækker sig tilbage til renæssancens humanister. Det var imidlertid i efterkrigstiden, at en form for borgerløn for alvor kom på banen som et billigere alternativ til den fremvoksende velfærdsstat.

I USA blev ideen støttet af flere økonomer, fra keynesianeren James Tobin til den liberale Milton Friedman, og ordningen blev næsten indført under Nixon. I Danmark satte Villy Sørensen, Niels I. Meyer og Kresten Helveg Petersen med bogen Oprør fra Midten i 1978 borgerløn på dagsordenen som en del af deres vision for en decentraliseret og korporativ økonomisk model.

Ideen blev samlet op af venstrefløjen, der så den som et alternativ til den klassisk marxistiske målsætning om overtagelse af produktionsmidlerne og et progressivt svar på 1980’ernes neoliberale bølge.

En central skikkelse her er den belgiske filosof Philippe Van Parijs. I The capitalist road to communism fra 1986 beskriver han, hvordan borgerløn repræsenterer en alternativ politisk strategi, som går uden om partier og fagforeninger.

I stedet for at satse på at forandre samfundet via overtagelser af produktionen eller at vælge progressive regeringer skulle borgerløn uden modbetingelser fjerne behovet for at sælge sin arbejdskraft og dermed åbne for en realisering af Marx’ idé om at ’yde efter evne og nyde efter behov’. Borgerløn er ikke alene blevet set som vejen til at afhjælpe umiddelbar social nød, men også til at transformere kapitalismen indefra ved at nedbryde skellet mellem dem i arbejde og dem uden.

To måder

Der er imidlertid også andre grunde til, at ideen om borgerløn har medvind i øjeblikket. Dele af den neoliberale højrefløj, ledet af Milton Friedman, har været tilhænger af borgerløn siden 1960’erne, fordi ordningen er blevet set som ikke bare et billigere alternativ til velfærdsstaten, men også en måde at slippe af med mindsteløn og overenskomster, der ikke længere vil være nødvendige i en situation med en garanteret mindsteindkomst.

De seneste år er der som nævnt kommet en ny bølge af liberale borgerlønstilhængere med udgangspunkt i Silicon Valley. Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee argumenterer i bogen The second machine age for, at vi står over for en bølge af teknologisk arbejdsløshed som følge af robotteknologi og kunstig intelligens, og at borgerløn er nødvendig for at opsamle dem, der taber på den teknologiske innovation. Borgerløn tillader nemlig den nye teknologiske kapitalisme at køre af sted med fuld fart og omskabe økonomien gennem kreativ destruktion, samtidig med at staten afbøder konsekvenserne minimalt, men nok til at utilfredsheden ikke bliver til socialt oprør.

For mange tilhængere af borgerløn er den tværpolitiske støtte til projektet en af de store fordele, idet det gør det lettere at samle flertal for ordningen. Men det betyder også, at den konkrete udformning kan falde ret forskelligt ud, alt efter hvem der kommer til at implementere ordningerne: Bliver det en minimal subsistensydelse, som kan bruges til at undergrave fagforeninger og velfærd, eller en generøs udgave, der kommer til at åbne for frihed og selvudfoldelse.

Fritager samfundet for ansvar

Hvis man ser på de nuværende politiske styrkeforhold, virker det klart, som om det første scenarie er det mest realistiske. Men selv hvis borgerlønnen indføres i en progressiv, generøs version, er der potentielle problemer ved ordningen.

Det første handler om udstødelse og opdeling af samfundet. Det er svært at komme uden om, at vi med en vis sandsynlighed står over for en bølge af teknologisk arbejdsløshed. Et vidt citeret studie fra University of Oxfords Martin School fra 2013 anslår, at 47 procent af alle jobkategorier er i fare for overflødiggørelse på grund af automatisering. I en sådan situation vil borgerløn være en belejlig måde at parkere store dele af arbejdsstyrken.

Præcis dette problem behandlede Niels I. Meyer og Jesper Jespersen i bogen Røret om oprøret, opfølgeren til Oprør fra midten, hvor de slog fast, at borgerløn kun var ønskværdigt som led i et »humant ligevægtssamfund«, at borgerløn skulle ses i sammenhæng med afskaffelsen af tvungen arbejdsløshed gennem nedsat arbejdstid.

Det lyder som en uskyldig tilføjelse, men det vil i praksis betyde en afskaffelse af det kapitalistiske arbejdsmarked. I modsætning til hos Philippe Van Parijs er borgerløn for dem nemlig ikke en strategi til at opnå progressiv social forandring, men tværtimod en form for ordning, der først sikkert kan anvendes, når denne sociale forandring er opnået – i praksis ved at have en form for markedssocialisme, som det beskrives i Oprør fra midten.

Hvis man ikke har denne situation, vil borgerløn blot være med til at forstærke de udstødelsesmekanismer, som det kapitalistiske arbejdsmarked allerede har i dag. Hvis en stor gruppe i samfundet kommer til at være permanent på borgerløn, er det ikke svært at forestille sig stigende modsætninger og splittelse mellem dem, der arbejder, og dem, der er på borgerløn.

Det andet problem med borgerløn er, at den fritager samfundet fra ansvaret for at tilbyde beskæftigelse.

Et arbejde handler i det moderne kapitalistiske samfund ikke kun om forsørgelse, men også om anerkendelse som en fuldgyldig samfundsborger og den indflydelse og det selvværd, der følger med. Mens borgerløn kan give en form for forsørgelse, er det langtfra sikkert, at de sidste elementer følger med.

Borgerlønnen kan dermed give sikkerhed og frihed på den korte bane, men på den lange bane kan den lukke store grupper permanent ude fra deltagelse i arbejdsmarkedet, og de vil dermed gå glip af den anerkendelse og indflydelse, der følger med et arbejde og den kollektive organisering i fagbevægelsen.

Job til alle

Reformer kan enten være broer eller blindgyder.

Hvis en reform åbner for nye former for kollektiv organisering og forrykker styrkeforholdene i samfundet, kan den blive en bro til yderligere samfundsmæssige forbedringer. Eksempelvis var oprettelsen af dagpengesystemet en ordning, som både sikrede medlemmerne af a-kasserne mod arbejdsløshed og samtidig styrkede organiseringen.

Hvis reformer udelukkende giver nye goder og samtidig undergraver eksisterende organiseringsformer, kan de derimod vise sig at være en blindgyde. Og meget tyder på, at indførelsen af borgerløn i de nuværende konjunkturer kan være præcis sådan en hindring for en progressiv agenda. Hvis borgerløn bliver en erstatning for en kamp for værdige job til alle, kan det skade mulighederne for at tilkæmpe sig sociale forbedringer på den lange bane.

Problemerne ved borgerløn er ikke teoretiske. Der er stor sandsynlighed for, at vi i de kommende år står over for en ny bølge af teknologisk arbejdsløshed som følge af automatisering og robotteknologi. I en sådan situation skal vi som samfund finde nye måder at placere de mange arbejdere, som bliver overflødiggjort. Her kan borgerløn være en nem og billig måde at parkere disse grupper, uden at det får de store konsekvenser for den måde, det kapitalistiske arbejdsmarked fungerer på.

Borgerløn er ikke et problem, fordi den er utopisk, men snarere fordi den er alt for nem at indføre i en form, der er problematisk, og som potentielt kan spærre for yderligere fremskridt.

En alternativ agenda for fremtidens arbejdsmarked burde handle om at sikre job til alle og til gengæld lave en samlet nedsættelse af arbejdstiden gennem arbejdsdeling og lavere arbejdstid. En sådan ordning vil måske være sværere at få igennem, fordi skabelsen af et arbejdsmarked, som reelt kan rumme alle, der ønsker at deltage, kommer til at betyde et markant opgør med den måde, det kapitalistiske arbejdsmarked fungerer på i dag.

Fuld beskæftigelse og fordeling af arbejdet kan lyde gammeldags, men tegner en mere holdbar strategi, der peger fremad, både mod en stærkere organisering af arbejderklassen og mod potentialet for yderligere sociale forbedringer.

 

Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • erik mørk thomsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Flemming Berger
  • odd bjertnes
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben R. Jensen
Kurt Nielsen, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, odd bjertnes, Niels Duus Nielsen og Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo ikke på arbejdsmarkedet, at fremskridt opnås. Arbejdsmarkedet er et fængsel, som man kan have held til at indrette sig bekvemt med; men det er den grundlæggende tvang, som man selvfølgelig alene af den grund skal gøre sig uafhængig af.

Kent Thomsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Klaus Seistrup, Mette Olesen, Karsten Aaen, Jan Pedersen og David Hajek anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Det lyder som den gængse opfattelse at alle udenfor arbejdsmarkedet er dovne! Borgerløn, ville kunne overflødiggøre, beskæftigelses indsatsen i kommunerne, der koster rigtigt mange penge, den ville kunne forenkle skattesystemet, men nok så væsentligt, så vil den kunne booste forbruget, som vil kunne få alle politikere til at klappe i hænderne over eksplosive vækstrater. Den ville være guf for en blå politiker for at spare på den offentlige sektor, for der ville skulle væsentligt mindre administration til for at administrere ordningen, den ville kunne løse en lang række sociale problemer. Og de er jo også dyre at løse. Mht. Motivation for at arbejde, så vil den kunne skabe et meget mere fleksibelt arbejdsmarked. Vi kender det jo allerede fra førtidspensionsordningen, hvor folk må tjene 100.000 oveni, det er der rigtigt mange der benytter sig af, det vil blive endnu mere udpræget med borgerløn. Men tanken er nok desværre for progressiv til at kunne gennemføres, men gjorde man det eksempelvis i hele Europa på samme tid, så ville det være der de store vækstrater ville vise sig! Og der man ville forbedre konkurrenceevnen, for man ville kunne sætte lønnen ned uden, at det gik ud over reallønnen. Jeg har grublet i dagevis, jeg kan ikke finde nogle argumenter imod borgerløn, beklager!

Janus Agerbo, Kent Thomsen, Christel Larsen, Klaus Seistrup, Karsten Aaen, Tue Romanow, Jan Pedersen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når folk ikke behøver at tænke på, hvor deres næste indtægt skal komme fra, eller om de kommer til at miste den pga. arbejdsløshed eller ved at opføre sig på en måde, jobcentret ikke kan lide, får de en grundlæggende tryghed, de kan bevæge sig fra. Man kender det også fra narkomaner, der får mulighed for at indtage deres stoffer under ordnede forhold - måske endog ordinerede stoffer af høj lødighed som i Schweiz. Det fører stik imod forventning til nedgang i antallet af narkomaner, fordi folk, der ikke er pressede på det basale, kan træffe afgørelser, der ikke er kortsigtede, men velovervejede og strategiske - i tilfældet borgerløn f.eks. om at tage uddannelse, tjene penge eller undlade at tjene penge og gøre væsentlige og nyttige ting, der blot ikke indbringer en løn.
Fagforeningerne vil ikke blive svækket, de vil tværtimod blive styrket, når folk ikke behøver at påtage sig alt muligt arbejde på ringe vilkår og med dårligt arbejdsmiljø.

Lars A. Bruun, Janus Agerbo, Klaus Seistrup, erik mørk thomsen, Mette Olesen, Hans Paulin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Niveuet for overførselsindkomster i Danmark er formentlig stadigvæk højere end de lande, hvor borgerløn er en social forbedring. Borgerløn kan derfor underminere den danske velfærdsmodel, men det vil klart være en forbedring for dem, som er faldet uden for arbejdsmarkedet og den offentlige understøttelse. Hvis borgerlønnen f.eks. svarer til mindste bistandsydelse, så skal der i givet fald suppleres i forhold til nuværende ordninger for understøttelse, førtidspension og pension, samt boligydelse, børnebidrag og andre socialt- eller livsbetingede betingede tilskud.

Et forsøg med borgerløn er mest oplagt for den ældste del af arbejdstagerne, hvor der i forvejen er mange, som modtager overførselsindkomster, og mange, som ikke kan få anerkendt aldersbetingede skader. Ved arbejdsløshed kan de ældste også se frem til en ikke eksisterende udsigt til et normalt arbejde.

Som det fremgår af artiklen er det mere væsentligt med fordeling af arbejdet f.eks. via reduktion af arbejdstid, men også, at alle arbejdstagere er i A-kasser og fagforeninger, hvilket kunne sikres gennem statslig finansiering.

erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Kofoed

"Borgerlønnen kan dermed give sikkerhed og frihed på den korte bane, men på den lange bane kan den lukke store grupper permanent ude fra deltagelse i arbejdsmarkedet, og de vil dermed gå glip af den anerkendelse og indflydelse, der følger med et arbejde og den kollektive organisering i fagbevægelsen."

I modsætning til nu? ;-D

I øvrigt er mekanismen Steffen Gliese beskriver med narkomanen som med de fattige der træffer kortsigtede og dårlige valg, ikke fordi de er dummere end os andre men fordi, de er fattige.

I debatten om borgerløn hører jeg blot mest af : "hvis og hvis min røv er spids", krydret med forestillinger af den slags som vi alle nu engang er opdraget til at besidde i vores lyksalige massesamfund.

Som med alt andet tilegnet viden og erfaring ved vi jo dybest set ikke en skid før vi laver eksperimentet.

Kent Thomsen, Peter Knap og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Det andet problem med borgerløn er, at den fritager samfundet fra ansvaret for at tilbyde beskæftigelse."

Set i forhold til status quo er dette ikke et problem, da "samfundet", altså staten, forlængst har fra lagt sig dette ansvar.

Selv har jeg altid været skeptisk over for borgerløn, netop fordi den efter al sandsynlighed vil blive brugt som en måde at nedbringe de sociale udgifter på, på de socialt udsattes bekostning. Men en kombination af borgerløn med skraldemandsmodellen vil give mening. Og de mennesker, som er uden arbejdsevne, kan så få tildelt den førtidspension, som i praksis er blevet afskaffet.

Tak Rune Møller Stahl for at problematisere ideen om borgerløn. Det er vigtigt at diskutere fordele og ulemper, før en beslutning tages.

Mads Berg, René Skov, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Mette Olesen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Hvad med os der ikke kan arbejde, skal borgerlønnen bruges til at underminere handikappes ret til et værdigt liv. Ikke at førtidspension er en guldgrube, men den giver trods alt muligheden for at have et liv. Hvordan passer det til borgerlønnens ikke kontrol og lige meget til alle til dette problem?

René Skov, erik mørk thomsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Borgerløn kan være en blindgyde, jeg tænker, prøv at regn på hvad det det kunne være hvis begrebet ikke skulle underlægges et progressivt industrisamfunds vanetænkning.
Er vi ikke længere et industrisamfund, eller har vi automatiseret en stor del af arbejdsstyrken, hvad er ALTERNATIVET så? Har vi et?

steen nielsen

@NN
Den passer derhen at, samfundet har den samme gennemgående ydelse der er gælder hvad enten vi har finanskrise, eller hvad enten, vi kommer ud for arbejdsløshed, og ikke at forglemme, folk med egne virksomheder der går fallit. De kører videre fra (day one), lidt forenklet, som John Lennon taler om, så kører hjulene altid, selv under de værste kriser og problemer, hvad koster det, regn på det venner og regn også på hvad det koster hvis vi ikke gør det.

Viggo Okholm

Grundlæggende drejer tanken omkring borgerløn sig om menneskesyn. Går man ud fra at alle stort set ønsker at yde for at nyde, så det samfund vi lever i giver mulighed for både udfordringer, læring og arbejde i mere eller mindre sociale kontekster. Noget af det grundlæggende var /er så også at "slavearbejde" skal prøves af alle. Professoren og direktøren skal altså også ud ved samlebånd toiletrensning og renovationsarbejde. Omvæltning vil så blive en realitet og det er så over tid slut med at kræve 100 000 om måneden fordi man mener at have fortjent det. Hermed stopper spekulation i huspriser m.v. Jeg går bestemt ind for tanken, men tvivler på, vi som mennesker, kan fravristet guleroden omkring luksus og vækst.

Leo Nygaard

Basisindkomsten er debattere og belyst ret så meget her på avisen. Når en skeptiker så skriver herom, er der grund til et par udvalgte bemærkninger.

- Ansvar for at tilbyde arbejde : Det er det samme med og uden UBI.

- Teknologisk arbejdsløshed : Skærper dette ansvar. Også UBI`en uvedkommende.

- Arbejdstid : Afhængig af udbud og efterspørgsel. I nogle fag kunne der være 40 timer, i andre 20 timer - hvis ansvaret skulle opfyldes. De arbejdssøgende er jo forskellige - både i personlige egenskaber og i uddannelse. Skulle dette udjævnes, skulle der skabes rum for "skæve" eksistenser og uddannelserne styres skulle helt anderledes.

- Splittelse mellem borgerne : Den findes allerede nu. Hvis en tydelig difference mellem UBI og mindsteløn blev fastlagt (f.eks gennem den forhandlede løns ophøjelse til lov), ville splittelsen blive mindre og respekten for lønarbejdet stige. Dagpengesystemet splitter mellem folk i systemet og folk udenfor. Det forsvinder også.

- Parkering : Den del af befolkningen er allerede parkeret - på en ubehagelig, snæver P-plads.

- Arbejdsmarkedet : Er delt i off. og privat. Vi lever af det private. Vi lever for det offentlige. En del af det offentlige lever af samfundets ubalancer. Her er måske en del af kilden til modstand , fordi UBI reduceres arbejdsstyrken på på de off. kontorer betydeligt - hvilket bidrager til muligheden for arbejdstidsnedsættelse.

- Klient/behandler samfundet : Berøres ikke i artiklen. Det inhumane forhold fjernes. Ingen skal stå med hatten i hånden. Ingen skal modbevise at man kan arbejde 10 minutter om dagen (aktuelle, vanvittige eksempler). Sammenblandingen af arbejdsmarkedet og den sociale sikring er ophørt.

- Førtidspensionister o.a. : Berøres ikke i artiklen. Da UBI kun er den basale tryghedssikring, som navnet siger, skal borgere med særlige behov, der ikke sikres gennem gratisydelser, tildeles gennem sundhedsvæsenet. Altså sammenblandingen af tryghedssikring og sundhed ophører.

- Det individuelle : Berøres ikke i artiklen. Den gensidige forsørgelsespligt fjernes (har været genstand for ændringer). Herved ligestilles gifte og ugifte. Samtidig fjernes sagsbehandling af tvivlsspørgsmål og bedrageri.

Stahls slut bemærkninger er helt rigtige. De er under alle omstændigheder rigtige - med eller uden Basisindkomst.

Janus Agerbo, Karsten Lieberkind og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Kan vi risikere at skulle stimulere vore økonomier med kunstigt tilført kapital, hvis væksten udebliver? vi kan jo blive ved med at stille det spørgsmål til vi får et svar.
Men dog, trods alt, udebliver væksten kan vi så trods alt kræve løsninger?

Anders Hede

"1980’ernes neoliberale bølge". Åh det kedelige naziagtige skældsord mod det liberale. Men hvis der også var en neoliberalisme i 1980erne og et hav af Informationsindlæg handler om at der sørme også er det i dag, er det fristende at spørge, hvornår har der så IKKE været neoliberale bøler i nyere tid?
Og hvis man har nogle nye socialistiske tanker/bølger(som UBI vel må siges at være) hvorfor kaldes disse så ikke neosocialistiske?

Torben R. Jensen

Anders Hede:
Indtil 1980'erne var der to dominerende økonomisyn: Keynes blandingsøkonomi med finanspolitik (statens indtægter og udgifter), som vigtigste redskab, og monetaristers liberalisme (Friedman) med pengepolitik (rente og pengemængde), som vigtigste redskab.

Monetaristerne rekonstruerede deres teorier i 1980'erne og fik fokus på den teoretiske prisdannelse på et helt ureguleret marked (ligevægt mellem pris og udbud). Både Thatcher og Reagan havde succes med de nye økonomimodeller, som viste sig at være gode til bekæmpelse af inflation, så metoden blev kopieret i andre lande.

Det er først i 1990'erne med de nye markeder i Rusland og Kina, at liberaliseringen tager fart. I den ideologiske del af liberalismen bliver det personlige ejerskab erstattet af kapital, hvilket gør en stor forskel i den måde virksomhederne agerer på. Jeg tror Thomas Højrup i ”Det glemte Folk” fra 1988 fik beskrevet, hvordan familiedrevne virksomheder blev udkonkurreret af kapitalstærke virksomheder, men dengang uden at kalde det nyliberalisme. Forskellen på de to ”liberalismer” blev i 1990'erne beskrevet som ”Højskolevenstre” og ”HandelshøjskoleVenstre”, men der er flere artikler her i Information, som beskriver det seneste oprør i Venstre, der også kan opfattes som et oprør mod den nye form for liberalisme, hvor den personlige ejer er udskiftet med en kapitalfond.

Ordet nyliberalisme er derfor ikke et skældsord i forhold til liberalisme, men alene udtryk for, at det liberale indhold er et andet.

Bill Atkins

Borgerløn er privatkapitalismens redning. Det vi har brug for er et produktions- og fordelingssystem der styres af samfund og behov - ikke af forbrug og profit.

Martin Sørensen

Jeg tror ikke på ideen med jobdeling og fuld beskæftigelse, uden en vis form for tvang, som der giver et indeffektivt planøkonomisk samfund, ja i mine retsliberale øre lyder det planøkonomisk kommunistisk og er det stik modsatte af frihed,

grunden til at jeg støtter tanken om en ubetinget basis indkomst
er at det vil give os et mere effektivt samfund, med en, social balance.

Dog er jeg sikker på at vi vil se en hel hob af jobs forsvinde, til automatisering, uden at vi bør være kede af at dette sker. tværtimod, så giver det os, mulighed for at få et fuldt liv, hvor vi kan geare op og ned, i perioder i livet. hvor vi har behov for det. hvilket er sundt for os mennesker.

Milton friedman siger, " et samfund der søger lighed uden at søge frihed, vil hverken eller mens et samfund der søger frihed ofte vil ende med også og få lighed."

At lave et arbejdsdelings system er at søge lighed uden at få frihed, jeg vil sætte det så hårdt op at arbejdsdeling er precist det som milton fritman advarende mod, ,mens han selv anbefalede en ubetinget basis indkomst som løsningen.

det er svært at spå især om fremtiden sagte, storm p en anden god retsliberal restatsmand,
for, det samfund med basis indkomst kan åbne op for en helt ny økonomi vi ikke kender idag. hvis man samtidigt indføre vores georgistiske retsliberale reformer med at flytte skatten væk fra arbejde over på. især jorden, indfører vi en jordrente, og en monetær reform der flytter penge dannelsen til staten og skære dybt i administrationen og bureaukratiet mistilliden og mistroen , ja så kan vi faktisk ende med et samfund der finansere ubi 100% som følge af. den økonomi der kan opstå. her. hvor vi alle nu kan. købe og sælge vores arbejdskraft, uden at blande staten ind i mellem regningen jordværdierne og resurse beskatningen giver rieligt råderum sammen med skat på spekulation, til at, afskaffe både, momsen og indkomst skatten. mens den lille stat med det store hjerte, nu giver os alle frihed, til at kunne leve som vi vil.

jeg ser ikke den kritik af "borgerlønnen" som seriøs, for den bygger på illusionen om at vi kan bygge en endnu større kæmpestat,. end vi har idag som der med millimeter retfærdighed skal, udmåle hvor meget vi skal yde for at kunne nyde. en opgave der mindst kan give råderum til en offentlig sektor der fylder 85-90% af økonomien.

jeg læser en flok kommende djøffere som der ryster i bukserne, over, at, de måske mister deres ret til at kunne bestemme over andre, i fremtiden derfor, dur basis indkomsten ikke derfor dur frihed ikke. .

Bill Atkins

Martin Sørensen, naturligvis er der ingen der kan gå ind for et et indeffektivt planøkonomisk samfund.

Fremtiden er et effektivt planøkonomisk samfund. Økonomier større end mange nationer kører planøkonomisk: De mulitinationale virksomheder. Naturligvis kan en nation også drives planøkonomisk, og dermed uddele det arbejde der er behov for blandt alle, og producere bæredygtige produkter og fordele dem hvor der er behov.

At det ikke sker i dag er ikke fordi planøkonomi er ineffektiv, men fordi forbrug og profit styrer vores produktionsapparat.

Troels Brøgger, Jakob Silberbrandt, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er en ting, der glemmes, når det kommer til borgerløn: vi vælger de politikere, der bevilger den. Eller endnu bedre: vi får et politisk system, hvor vi afhandler den selv indbyrdes i kompetente forsamlinger.

Steffen Gliese

Nej, Bill Atkins, det samfund er asymmetrisk og giver "samfund" for meget magt over "borgeren".

Bill Atkins

Steffen Gliese, Fremtidssamfundet er naturligvis demokratiskdemokratisk overoplyst og gennemskueligt - med opfordring til at deltage, og med præmie til årets bedste whistleblowers. Og registrering af pengestrømmene ved hjælp af statslige bitcoins ...så vi får ram på "penge lugter ikke" -tankegangen og skatteskjul. Topstyret kedeligt samfund? Overhovedet ikke. De argumenterede muligheders samfund.

Martin Sørensen

jeg har gentaget de her fire reformer af vores samfund, til nærmest hudløshed.

: direkte demokrati
Vores "kamerat kapitalistiske" system gør at man kan stille et seriøst spørgsmål ved om det demokrati vi påståeligt har ikke faktisk altid har været en plutokratisk ilusion ( kamerat kapitalistisk = crony capitalism) det er umuligt at købe et helt folk. og vi har idag, med nettet muligheder for at gøre det rent praktisk. uden at vi behøver og lave fysistiske valg. ja valg via nem id hvor vi som frie lige borgere kan forkaste eller vedtage love som vi vil- mens underskrift indsamlinger kan afgøre om vi vil ha en lov op til folkeafstemning, ja kamerat kapitalismen gør. at ideen som der er foreslået her er ikke kun en socialistisk utopi, men en farlig utopi, for. reelt set. så er det det onde samfund vi har nu som. man råber efter at der skal udbygges, så virksomheder nu, kan få penge kanaliseret til sig, for at gøre. sig indeffektive. og stive. mens vi søger. fuld beskeftigelse i et fuldt automatiseret samfund som den totale ilusion

Penge må ikke være dannet som gæld-

kamerat kapitalismen trives som en fisk i vand, i vores nuværende, penge er gæld, skaber banker der er to big to fall. ja borgerlønnen er umulig i et økonomisk paradigme. hvor bankerne reelt bestemmer over vores samfund med deres udemokratiske penge der er dannet som gæld.

: ubetinget basis indkomst.

Gør os frie, flexible. gør at vi selv kan indrette vores liv fri for, administratorer bureaukrater. og kontrollanter og aktiverings pædagoger , fri for det formynderi som dette foreslag med fuld beskæftigelse og arbejdsdeling udgør. ubi er ægte frihed, til at indrette livet som vi vil ha det og åbningen for. at. se en ja ny ægte. fri kapitalistisk økonomi fri for, den kamerat kapitalisme, der. begrænser friheden. få rigtigt gode ideer kan faktisk finansiere hele, basis indkomst systemet. med den dynamik det giver, mens den samtidigt åbner op med den rigtige skatte reform. for. at vi vil se en ny økonomi, hvor vores tid. ikke bliver så dyr, så den er ubetalelig, at købe. hvilket idag knuser økonomien

: belastnings afgifter, som skat på jordspekulation og spekulation i aktiegevinster frem for skat på arbejde og moms. fuld grundsyld. er grundlaget der finansierer hele samfundet. ja du og jeg kan nu arbejde uden at staten har sat en told mur i mellem os. mens gevinsten ved at eje et stykke jord, der stiger i værdi er samfundets retmæssige egendom at eje en aktie der siger i værdi ja den værdi stigning er samfundets retmæssige egendom. mens skat på arbejde, og moms er stats tyveri af din retmæssige egendom. begrebet sort arbejde, er opfundet af staten der ønsker og kontrollere alt intet arbejde er hverken sort eller hvidt forskelen er at staten, har sat sig som toldmur mellem dig, og den du ønsker og købe arbejdskraft fra eller dig og den der ønsker og købe din arbejdskraft. basis indkomst gør at vi alle har vores basis behov. dækket. via den omfordeling, af samfundets værdier. til en retfærdig dividende.

tilsammen gør de fire reformer. en kæmpe forskel. direkte demokrati vil beskytte det frie marked.
basis indkomst gør at vi alle bliver producenter og. forbrugere. på en og samme tid. penge dannet uden gæld frigør os fra bankernes skat renterne. der ligger som et slave åg over vores samfund. med pris ustabilitet, inflation og deflation. opsparing, kan nu. betale sig, vi vil se et samfund der hylder produktion og ægte fri handel. selv om vi er fuldt automatiseret. så vil det samfund åbne nye muligheder som der kun kan åbnes med nøglerne, der er ingen skat på arbejde. og handel. og basis indkomst.

nu kan selv en hvad vi idag ser som en lille løn gøre en stor forskel. mens vi alle vil ha friheden til at kunne vælge. hvor lille vores løn behøver og være.

overfor dette frie samfund står. ideen om arbejdsdeling, og fuld beskæftigelse. der kræver et kæmpe apparat, der fordeler arbejdet, et system der uvægerligt kvæler friheden. og sikre indkompetance. som et sovjet russisk kommunistisk system der ansætter folk til at gå på gaden så gaderne virker til at være fulde af liv. ja dette rolle spil med fuld beskæftigelse vil ikke være anderledes. mens basis indkomst / borgerløn tilbyder os ÆGTE frihed,. så vil den tanke der er kommet her i debatoplægget være kamerat kapitalisternes foretrukne løsning, for det kan nu totalt kvæle den sidste rest af et frit marked, og ligge det totaliære diktaturs åg på os alle. vi SKAL alle arbejde . du må ikke vælge og være FRI.

Bill Atkins

Steffen Gliese, vi vælger de politikere, der bevilger borgerlønnen.

Borgerlønnen vil altid være baseret på velvillighed fra ca. 2/3 af befolkningen, som ikke har behov for at få borgerlønnen, hvorimod fremtidssamfundet er baseret på en grundlovssikret ret til et arbejde. Et arbejde, der, hvor nødigt man end ville ønske det var sådan, giver mange mennesker en følelse af legitimering som borgere i samfundet.

Vi skal ikke glemme, at demokratiet kan finde på at lukke de mest griske politikere ind i ly af løgne om uigennemskuelige økonomiske forhold der udlægges som nødvendighedens politik. Nærmest som da præsterne i sin tid læste biblen på latin for den undrende menighed. Samfundet er ikke kommet meget længere i her 2016, hvor politikerne kan finde på at sige det er nødvendigt at inddrage solide sko, flyverdragter og ferieophold fra 7.000 fattige børn - altsammen til gavn for samfundets rigeste slipsemænd.

Leo Nygaard

Nej Bill, 23.22 - UBI er en redning for de BORGERE, det dysfunktionelle samfundssystem skubber ud i bureaukratiets jungle.
Det er nu og her politik. Vi kan ikke vente på væsentlige forandringer - slet ikke på dit fata morgana, konstrueret med det ene blinde øje og skyklap for det andet.
Flere (venstresnoede) debattører benytter emnet til at promovere et andet samfund, istedet for at koncentrere sig om dette detail emne - beskyldt for at være liberalt - hvilket det jo er i ordets rette betydning.
Om få dage stemme de i Svejts om UBI.
Om den individuelle, betingelsesløse, ubureaukratiske, basale tryghedssikring - som opfylder Danmarks Riges Grundlov - § 75.

Som jeg beskrev 16.15 bevæger Stahls artikel sig udenom sagens kærne, istedet for ind i den.

Tak til min broder i ånden, Martin Sørensen, for din klare tale.

Martin Sørensen

foreslaget der er kommet med her med at vi deler arbejdet og har fuld beskæftigelse. er ikke andet end et opkog, af gamle vellagende sovjet russisk. suppe søm.

tilsat den sædvanlige mægte bureaukrati ufrihed, slaveri. og diktatur.

Bill Atkins

Leo Nygaard, sæt dig og læs ...og prøv at "forstå" baggrunden for min kommentar 28. maj, 2016 - 23:22. Skællene vil falde fra dine øjne, Leo ...

Martin Sørensen

"Borgerlønnen vil altid være baseret på velvillighed fra ca. 2/3 af befolkningen, som ikke har behov for at få borgerlønnen, " Bill Atkins

Du forsætter, status q. som om det er den evige sandhed, i fremtiden. sandheden er at vores samfund vil totalt. forandres, med basis indkomst. der afløser nærmest alle. sociale systemer. herunder folkepensionen.

jeg mener, at den skal skrives ind i grundloven så den sikre minimum 50% af median indkomsten som en Grundlovs sikret, ubetinget basis indkomst. der nu godt kan være højere men aldrig lavere end 50% af basis indkomsten, antallet af ældre vil i et ægte demokrati sikre, at dette aldrig vil være anderledes. jeg mener også at grundlovens paragraf 75 stk et og to bør ændres, men til at vi er sikret minimum 50% af median indkomsten som en basis indkomst, du siger at 2/3 dele af befolkningen ikke vil ha brug for den ???.

basis indkomsten bliver del af vores indkomst og vil sænke prisen på arbejde, sammen med at skatten forsvinder på arbejde. i socialister i har et gennemgående problem, jeres løsning er altid, mere stat, uanset hvad probleme det er så er jeres løsning altid, ja så må staten bare være større.

for mig som ÆGTE liberalist så udgør din løsning selve problemet, defineret,

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Så længe det er den ene procent der betemmer hvormeget den vil lade os andre "bytte bytte købmand" med, så er det ligegyldigt hvad de (vi) kalder det... det er helt andre balls på suppen der skal til for at få vores civilation op på næste niveau...eller for at få os alle sammen med.

Leo Nygaard

Bill, jeg bestrider da ikke at meget kan forbedres i vort samfund - og har også givet udtryk herfor.
Det har bare intet med UBI at gøre.

Martin, 10.26. Det er jeg uenig i. Hvorfor skal nogle (også børnefamilier) arbejde for meget og andre for lidt. Netop under indtryk af den teknologiske udvikling og dennes påvirkning af arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at dele bedre - og nedsætte arbejdstiden.
Grøn, bæredygtig politik peger på det samme, når der skal foretages et nødvendigt opgør med den materielle vækstfilosofi.
UBI er et ubetinget gode, men jo færre modtagere jo bedre.

Martin Sørensen

jeg afviser skam ikke en Børne ubi, faktisk så ser jeg det som et grundlag. beklager at jeg ikke hade den med. børne familier har RET til et liv, hvor deres børns basis behov er dækket en basis indkomst er ikke en basis indkomst uden dette faktum.

Arbejdstiden er afgjort af primært dig selv. du afgør selv hvor meget eller hvor lidt du vil arbejde, og dette må være grundlaget for alt.

Leo Nygaard

Martin 10.39 - Jeg mener at grundloven ikke behøver ændring : " stk 2 ...........berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder "
Denne lov kan være " Lov om Basisindkomst "

Leo Nygaard

Martin, 10.55 : " Arbejdstiden er afgjort af primært dig selv. du afgør selv hvor meget eller hvor lidt du vil arbejde, og dette må være grundlaget for alt."
Det har du vis skrevet forkert. Med UBI bestemme vi selv, OM vi vil arbejde. Men når vi påtager os et arbejde, bestemmer vi ikke selv.

Steffen Gliese

Du er en uge bagefter, Bill Atkins: i sidste uge købte folk Mette Frederiksen arbejde-kurerer-alt-retorikken, men i denne uge er folk blevet voksne og klar over, at de har en værdi i sig selv som mennesker, og at rigtig mange af de allernødvendigste aktiviteter i samfundet foregår på frivillig basis af folk, der ikke får noget for det.

Karsten Aaen

Alternativet, dette nye politiske parti, går ind for - wait for it - en nedsættelse af arbejdstiden til 35 eller 37 timer. Med fuld lønkompensation. Dette vil nemlig sikre, at vi deles om det arbejde der er - i stedet for at de som er på arbejdsmarkedet nu løber stærkere og stærkere.

ps: jeg kan godt gå ind for at folk med små børn muligvis skal have lidt mindre arbejdstid end os andre der ikke har børn; derimod er jeg modstander af vi der, af forskellige grunde, ikke har børn, skal straffes - med at arbejdere mere - fordi vi ikke har børn. Eller frivilligt har valgt børnene fra.

Bill Atkins

Steffen Gliese, du har jo ikke læst min kommentar til dig 09:45.

De der arbejder for under mindsteløn og modtager almisse i form af borgerløn er ikke en samfundsforandrende kraft. De bliver trynet af de 2/3, der udfører al arbejdet i samfundet og stemmer neoliberalt og indsætter kapitalistlakajer som Lars Lykke Rasmussen som statsminister.

Leo Nygaard

Karsten - Her komme UBI + BørneUBI ind for fuld damp.
Forældrene kan selv vælge mellem at passe deres børn og at beholde deres levestandard, stress og "svigte" børnene. De bestemmer også selv fordelingen mellem mors og fars rolle - og hvor længe. Folkesundheden er på spil her !
Deltid er en mellemløsning.

steen nielsen

Søde venner, nu ser jeg løftede pegefingre i Danmarks største avis, men hvis den ønskede vækst, som er enhver toppolitikers drøm, udebliver? Hvad hulen gør vi så? Hvem tænker så kreativt? Er det de andre og ikke os?

Steffen Gliese

I Zetland siger nationalbankdirektøren i sidste uge, at vi nok ikke får nogen videre vækst, men at det ikke er et problem med vores økonomiske niveau - og henviser til Japan, som på trods af 20 års recession absolut ikke led nød eller øgede sin ulighed, tværtimod.
Men der er også et andet problem ved "væksten", og det er, at den vækst, der foregår, slet ikke opfanges af de målemetoder, vi har.

Steffen Gliese

Men vækst er uinteressant, fremskridt betyder noget.
Hvis man vil øge væksten - og f.eks. priserne på danske landbrugsprodukter - skal man øge overførselsindkomsterne. Samtidig med at man gør sig klart, at øgede priser ikke er øget vækst.

Steffen Gliese

Det er, Bill, fordi borgerlønnen netop kommer 2/3 eller mere til gode, den tager magten fra politikerne.
Glem alt om retten til at arbejde, og hvad skulle man dog med den i en fremtid, hvor arbejde i høj grad forsvinder, som vi kender det.

Bill Atkins

Steffen Gliese, ja det var første afsnit af min kommentar 9:45.

Borgerlønneb skal tage magten - ikke fra politikerne - fra kapitalisterne.

Ivan Breinholt Leth

Borgerløn kan “lukke store grupper permanent ude fra deltagelse i arbejdsmarkedet, og de vil dermed gå glip af den anerkendelse og indflydelse, der følger med et arbejde og den kollektive organisering i fagbevægelsen.”

Forfatteren indrømmer selv, at denne påstand muligvis er gammeldags. Det er langt fra sikkert, at disse mange udstødte vil anvende al deres frie tid på at trille tommelfingre og glo på TV. Bortset fra at de måske vil beskæftige sig med politiske aktiviteter, som vil være til gene for den herskende klasse, kan det tænkes, at de vil beskæftige sig med alternative produktionsmåder, som tendentielt kan undergrave den markedsbaserede kapitalisme. Det som Marx kaldte det 'generelle intellekt' – information om produktionsprocesserne - vil med den såkaldte info-kapitalisme i højere grad blive hvermandseje, og hvis disse mange udstødte giver sig til at producere apps og operativsystemer som Linux og andre open source systemer, kan det undergrave kapitalens monopol på information om produktionsprocesser. De udstødte vil ligesom de ikke-udstødte ikke på samme måde være adskilte fra produktionsmidlerne som den traditionelle industrilønarbejder. På Marx' tid var det måske forholdsvist nemt for kapitalen at monopolisere viden om telegrafen og jernbanen, men når det må formodes, at selv de udstødte vil have adgang til en eller anden form for computer, kan profitraten på produktion af software og andre former for information lynhurtigt nærme sig et nulpunkt, på samme måde som det tog mindre end et år for producenterne af wikipedia at vælte hele produktionen af leksika. Med wiktionary er markedet for ordbøger ved at gå samme vej. Mens det måske tager nogle timer at producere ny information og software, tager det mindre end 10 sekunder ar kopiere den og yderligere 15 sekunder at udbrede den til millioner af mennesker. Hvor går grænsen? Udbuddet af information kan i princippet vise sig at være uendeligt, og den profit, som er forbundet med at producere information kan vise sig at forsvinde i løbet af timer.

Med informationsteknologi kan det yderligere vise sig, at de udstødte på borgeløn vil blæse på “den anerkendelse og indflydelse, der følger med et arbejde og den kollektive organisering i fagbevægelsen”. De udstødte finder en erstatningsidentitet i cyberspace.

Kapitalens eneste svar på denne udvikling er patenter og monopoler. Det vil næppe kunne stoppe alle former for open source produktioner, og i et samfund, hvor profitten i høj grad vil blive baseret på produktion af information, vil der opstå en ny kamp om at holde profitraten på et for investorer acceptabelt niveau. Der er ikke flere områder i verden, som kan koloniseres – ikke flere steder hvortil der kan outsouces, og arbejdskraftens pris vil iøvrigt også være underordnet, når robotter overtager produktionen. (Den kinesiske produktions- og antiinflationsmaskine vil blive overflødig for verdensmarkedet.) Et svar kunne være yderligere finansialisering, hvor udbytning i højere grad finder sted ved at opkræve renter i stedet for ved produktion af merværdi. Borgerløn kan vise sig at blive et tveægget sværd for kapitalen, når info-kapitalismen breder sig. Medmindre man slukker for internettet. Hvis det sker går Apple, Google, Microsoft og mange andre fallit i løbet af no time – men det gør de måske alligevel?

Leo Nygaard

Leth - Det var da utroligt meget, du kan få ud af, at "kontanthjælp" får betegnelsen Basisindkomst og at big-mother skifter til en fornuftig beskæftigelse.

Ivan Breinholt Leth

Hej Leo. Jeg har det fra pålidelige kilder. Jeremy Rifkin, Nick-Dyer Whiteford, Paul Mason og Karl Marx. Alternative ikke-markedsbaserede økonomier er der allerede, og der vil blive flere. Den eneste pointe, som er helt min egen er, at de mange 'frisatte' mennesker (47% af arbejdsstyrken ifølge ovenstående!) vil være aktive og finde deres identitet i cyberspace. Forudsat at de ikke går på gaden en masse og vælter hele systemet. Modsat Rune Møller Stahl tror jeg ikke på, at disse mange 'frisatte' blot vil lade sig 'parkere'. Udtrykket 'parkere' indikerer for mig en form for passivisering.
Du tager fejl, når du påstår at basisindkomst og kontanthjælp er det samme. Med basisindkomst bortfalder alle kontanthjælpens kontrol- og aktiveringsforanstaltninger. Hvis det overhovedet lader sig gennemføre bliver det verdenshistoriens største frisættelse af tid. Det er da værd at spekulere på, hvad alle disse mennesker vil foretage sig med deres uendelige mængde af tid. Al debat om basisindkomst har, så vidt jeg er orienteret, blot handlet om, at alle disse mennesker vil lade sig 'parkere'. Den tror jeg ikke på.

Leo Nygaard

Ivan, den grusomt forvirrede - sagt i al venskabelighed - på følgende punkter :

- De mennesker er de samme som nu.
- De mennesker har friheden til selv at vælge - at "lade sig parkere"
- De andre mennesker kan lave hvad som helst. Vedkommer ikke UBI. (i min model)
- Hvor mange, afhænger af erhvervslivet og af politiske beslutninger.(tid og dele)
- "......du påstår at basisindkomst og kontanthjælp er det samme." Det påstår jeg ikke. Læs igen. At big-mother personalet laver noget andet betyder, at de administrerede regler er væk, fordi UBI er betingelsesløs. Som du selv rigtigt siger "...bortfalder alle kontanthjælpens kontrol- og aktiveringsforanstaltninger."
Jeg kunne ha` skrevet : Barselsydelse, børneydelse, ungeydelse, SU, dagpenge, kontanthjælp sygedagpenge, feriedagpenge, førtidspension, efterløn, ældre ydelse, senior ydelse, folkepension.

Mon ikke vi er enige om UBI skal gennemføres - af mange årsager, som jeg ikke behøver at opremse.

Ivan Breinholt Leth

Leo Nygaard
Selv forvirret. Dine formuleringer udmærker sig ikke ved nogen speciel form for klarhed.
Jeg læser igen: “Kontanthjælp" får betegnelsen Basisindkomst.” Altså kontanthjælp = basisindkomst. Jeg ved ikke hvem 'big mother' er. Hvorfor vil du blande din mor ind i diskussionen?

En række fremtidsforskere – jeg har navngivet tre af dem – har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad der sker, når den vigtigste vare på det kapitalistiske marked bliver information. De påstår, at den marginale omkostning vil nærme sig nul. Dermed vil profitraten også nærme sig nul. Dette skyldes, at information i princippet kan kopieres i en uendelig mængde til en omkostning der nærmer sig nul. (Hvad koster det f.eks. at bruge funktionen kopier og indsæt?) Dette underminerer totalt en af den neoliberale økonomis grundpiller: Teorien om den marginale omkostning. Aldrig før har det kapitalistiske marked set en vare hvis udbud i princippet er uendelig. Dette er ikke min egen teori – forvirret eller ej. Det eneste jeg har gjort i ovenstående er at kombinere påstanden om et i princippet uendeligt udbud af en vare med millioner af 'frisatte' menneskers i princippet uendelige mængde af tid. En potentielt sprængfarlig kombination, så vidt jeg kan se.

Nej, jeg mener ikke, at UBI skal gennemføres. Jeg er sådan set ligeglad med kapitalistiske løsninger på kapitalistiske problemer. Det kapitalistiske system er ikke bæredygtigt – hverken socialt, økonomisk eller økologisk. Jeg er mere interesseret i alternativer end i lappeløsninger.

Ivan - Har du overhovedet læst ordentligt ? Ikke flere forklaringerne fra min side.
Blot konstatere, at du er tilhænger af, at ledige borgere skal udsættes for regeltyranniet gennem alle de ordninger, jeg opremsede - udført af 100.000 kontornussere (big mother, et udtryk du må kende).
Det er real politik det her, om mennesker i Danmark lige nu, og ikke økonomisk teori.