Kronik

Jeg er demonstrativt barnløs

Hvorfor er jeg blevet steriliseret? Blandt andet for at sikre mig imod Gamle-Amalie. 35-årige Amalie, der i et anfald af forelskelse og hede hormondrømme kan finde på at blive gravid for at holde på en mand
Hvorfor er jeg blevet steriliseret? Blandt andet for at sikre mig imod Gamle-Amalie. 35-årige Amalie, der i et anfald af forelskelse og hede hormondrømme kan finde på at blive gravid for at holde på en mand

Clara Selina Bach

18. maj 2016

Jeg er 23 år. Jeg er steriliseret. Jeg vil gerne redegøre for mine overvejelser bag min beslutning.

Men egentlig starter beslutningen et andet sted end overvejelserne. Den starter med en sikker viden om, at jeg ikke skal være mor. Det er en kropslig viden, der er svær at sætte ord på, men som jeg altid har haft. Som en kode indprentet i mit genom, der siger »skal ikke formeres«. Jeg har ikke forladt mig på denne intuition alene. I stedet har jeg i bedste bare-bræk-dig-nu-for-det-her-er-corny-stil forestillet mig, at jeg har gået ad en masse stier. Hver sti har været et argument i diskussionen af sterilisationen. Hvert skridt har været en afvejning. Alle stier førte til min endelige beslutning om at blive steriliseret.

Det klassiske argument er, at børn er meningen med livet. Intet mindre. Børn er dét, vi er her for. Artens overlevelse. Reproduktion. Biologiske ure. Om jeg vil det eller ej, vil der på et tidspunkt udgå jungletrommer fra mit underliv, og så skal der laves babyer.

Når jeg bliver præsenteret for det argument, plejer jeg at rynke på panden, give min stemme lidt ekstra luft og i et mildt hånligt toneleje svare: »Det ville være meningen med mit liv, hvis jeg var en gnu.«

Jeg er ikke en gnu. Jeg tror på, at jeg selv kan definere meningen med mit liv. Når det er sagt, tror jeg på, at meningen med livet i høj grad er, at man er noget for nogen. For mig behøves det bare ikke at være mine egne børn.

Mange tror, jeg er blevet steriliseret, fordi jeg hader børn. Det gør jeg ikke. Jeg synes, de er uinteressante, og mere end en gang har jeg hvæset ad forældre til skabagtige unger i supermarkedet: »Er opdragelse gået af mode eller hvad?«

Alligevel tror jeg, at der på et tidspunkt i mit liv vil være børn. Det skal bare være andres. Jeg håber, jeg lever et liv, hvor det på et tidspunkt giver mening at ville lære noget fra sig.

Dårligt værn mod ensomhed

Det andet, og næsten lige så hyppigt forekommende argument er, at jeg bliver ensom uden mine egne børn. Jeg bliver gammel, jeg bliver ensom, og jeg kommer til at dø alene.

Jeg køber ikke det argument. Jeg kunne føde børn fra nu af, og til min livmoder kastede mine æggestokke i ringen, og jeg ville stadig risikere at dø alene og ensom. Spørg en hvilken som helst plejehjemsbeboer, der ikke har haft besøg den sidste måned, det sidste år, det sidste årti.

Børn er et dårligt værn mod ensomhed – de giver ingen garantier.

Og ingen bør frygte deres eget selskab. Det gør jeg i hvert fald ikke. Måske ønsker jeg ligefrem den ensomhed, som mine dommedagsbekendtskaber fordømmer mig til, når de hører om min selvvalgte barnløshed.

Ensomheden er vigtig – uomgængelig. For jeg ved godt, at fravalg af børn nok også er et fravalg af mand. Der kommer til at være mænd, jeg forlader, før vi er begyndt, fordi jeg ikke kan give dem det, de drømmer om. Dét som de fleste drømmer om, og som man aldrig kan gå på kompromis med.

Amalie i baggrunden

Det fører mig til et nyt argument: Du har ikke mødt den rette endnu.

Men det har jeg. På sin vis i hvert fald. Jeg har prøvet at være så forelsket, at jeg drømte om at få børn. Eller rettere: Jeg drømte om at give ham børn. Det var en drøm, han befrugtede mig med. Drømmen blev aldrig min egen. Den blev aldrig internaliseret. I mine fantasier så jeg os altid udefra, det lykkelige par med det ultimative lykkesymbol: en kærlighedsleverpostej. Jeg var forsvundet så meget ind i et vi, at min egen Amalie trådte i baggrunden.

Sådan kan man ikke leve, vel? Med sin egen Amalie i baggrunden?

Nogle gange, mere sjældent, får jeg at vide, at jeg burde få en baby, for det er godt for landet. Danmark står over for demografiske problemer. For få babyer, for mange gamle, der ikke vil dø.

Vi husker alle Københavns Kommunes æggekampagne fra sidste sommer. Vi kvinder skulle tælle vores æg. Jeg forstod aldrig helt den kampagne. Når nu kloden ikke mangler mennesker, er det mig uforståeligt, at København kan mangle københavnere. Hvorfor så ivrig efter hvide babyer, men ikke brune flygtninge?

Læs også: Nej, jeg har fandeme ikke talt mine æg i dag

Det har faktisk fyldt meget for mig. At vi er så mange. Da jeg var barn, var mine yndlingsbøger sådan en ’Før det er for sent’-serie, hvor hver bog beskrev en truet dyreart. Der var både klassikere som tigeren, pandaen og isbjørnen, men også mere ukendte arter som brillebjørnen og den kinesiske floddelfin. Jeg var besat af de dyr, og min viden om dem var uendelig. Hvor store blev hannerne i forhold til hunnerne, hvor længe var hunnerne drægtige, hvornår var der parringssæson, hvad levede de af, hvor fandtes de i fangenskab, hvor stor var bestanden, hvor stor skulle bestanden blive, før de ikke var truede længere. Hvad truede dem? Det var altid udryddelse af levesteder. Altid. Nogle gange suppleret af krybskytteri.

Det har aldrig rigtigt sluppet mig. At vi har en hel planet til rådighed, og det er stadig svært at finde plads.

Når jeg fremfører overbefolkningsargumentet, får jeg at vide, at man ikke kan leve sådan. Man kan ikke tage klodens problemer personligt på den måde, og det giver for øvrigt heller ikke mening. »Se på os andre – vi har ædt og avlet og forbrugt så flot og så ubekymret.«

Det kan jeg bare ikke.

Kald det bare ungdomsarrogance.

På det her tidspunkt må nogle tænke: Hvorfor så ikke bare lade være med at få børn? Hvorfor blive steriliseret, når der er så mange alternative præventionsmuligheder?

Sandheden er, at jeg har forsikret mig imod Gamle-Amalie. 35-årige Amalie, der i et anfald af forelskelse og hede hormondrømme nok godt kunne finde på at blive gravid. Måske for at holde på den mand, der ellers er ved at sive ud mellem fingrene på hende. Måske fordi hendes karriere ikke går, som hun havde håbet, og hun brænder efter at lykkes med et eller andet.

Jeg har truffet den beslutning for hende, at det er dårlige grunde til at blive gravid.

Det bringer mig til et centralt punkt. De fleste argumenter imod sterilisation bygger på underliggende præmis, der hedder: Du bliver klogere med alderen. Hvis 35-årige Amalie vil have børn, ved hun bedre, end 22-årige Amalie, der blev steriliseret. Hun kender sig selv bedre.

Det tror jeg bare ikke på. Kald det bare ungdomsarrogance. Jeg tror, der er en grund til, at vi hylder dem, der udlever deres barndomsdrømme. Det er, fordi for mange af os glemmer os selv et sted mellem den første og den sidste lønseddel. På et tidspunkt bliver det lettere at gøre som de andre.

Forhåbentlig har jeg illustreret, at man kan sige mange ting om min sterilisation, men den kan ikke kaldes uovervejet. Måske dum og unødvendig, men ikke uovervejet.

Amalie Langballe er journaliststuderende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Anker Nielsen
  • Morten Pedersen
  • Anna Juul
  • Randi Christiansen
  • Slettet Bruger
  • Toke Andersen
  • Klaus Lundahl Engelholt
Britta Hansen, Anker Nielsen, Morten Pedersen, Anna Juul, Randi Christiansen, Slettet Bruger, Toke Andersen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lykke Møller

Man har det heldigvis med at blive glad for sine beslutninger med tiden. Det er en grundlæggende egenskab i mennesket, at vi kan finde mening i de omstændigheder, vi befinder os i.

Derfor er jeg ikke bekymret for, at du har taget et forkert valg, Amalie. Du er allerede fuld i gang med at forstærke meningen ved dit valg, så det skal såmænd nok blive rigtigt for dig.

Men jeg håber, at du finder ud af, at man bliver klogere med alderen, og at du ikke ved alt som 23 årig. Det er ikke bare arrogant. Det er farligt at insistere på ikke at kunne blive klogere.

Det er nok derfor, det bekymrer mig, når folk tager så ultimative beslutninger. Dermed fravælger de en del af den eksistentielle tvivl, der er en del af livet, og som får os til at udvikle os.

Arash Shahriar, Rikke Nielsen, Ditte Trolle, Carsten Mortensen, Niels Rysz, Merete Jung-Jensen, Ulla Nielsen, Maria Løkke Rasmussen, Mikkel Madsen, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Angela Kravitz

Hej

Har du fjernet livmoderen? Hvis ikke, så er det nogen vas du skriver. Hvis du kun har bundet æggestokke med tråden kan man altid fjerne dem igen og der er sikkert at du har fået det at vide. Hvis du ikke har fjernet livmoderen så er din artikel er totalt utroværdigt da både dig og dem, der læser den, udmærket ved at den operation kan fortrydes. Dermed, hvis du har fjernet livmoderen så giver din artiklen noget substantielt at tænke over. Hvad har du så gjord? MVH

Angela Kravitz

Hej Jeppe

Så længe hun har livmoderen kan hun få børn. Derfor, venter jeg spændt på at høre at det er den hun har fået fjernet. Hvis ikke, så er det bare en blæreartiklen, uden substans og viden.
MVH

Ole Vedel Villumsen

Til lykke, Amalie, med beslutningen. Der hvor jeg færdes, er kvinder der ikke vil have børn, sjældne, mens der findes en del mænd der ikke vil. Så hvis det er en mand du vil have — go for it.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor denne trang til at argumentere for dit valg?
Forældre skal ikke argumentere for, hvorfor de har valgt at sætte børn i verden. Du behøver ikke begrunde dit mangel på tilvalg af børn for fremmede mennesker på et avissite.

I Danmark bliver man kriminaliseret for mange ting,
men ikke for at undlade at få børn.
Ikke endnu i al fald.

Niels Duus Nielsen, Arash Shahriar, Bjørn Pedersen, Rikke Nielsen, Anna Kjældgaard-Larsen, Allan Hansen, Nanna Wulff M., Per Jongberg, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Rasmus Knus, Heidi Larsen, Mona Blenstrup og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Ole Vedel Villumsen

@Lise Lotte, Amalie er så langt fra den eneste der har overvejet spørgsmålet om børn, det er vi mange der har. Og jeg tror mange kan blive klogere af at få Amalie Langballes overvejelser med.

Bortset fra det giver jeg dig 100 % ret: der er *intet* suspekt i at vælge børn fra.

Lise Lotte Rahbek

Ole Villumsen
Jeg kender adskellige mennesker, som ligesom Amalie og jeg selv (!) ikke har tilvalgt børn.
Jeg tror det var videnskabsjournalisten Lone Frank, som udtrykte det som et mangel på tilvalg fremfor 'barnløshed' da det ofte betegner en ulykkelig tilstand, når man er -løs.

Angsten for at blive ensom som gammel.. joda. Den findes.
Men mon ikke, vi finder på noget.

Niels Duus Nielsen, Troels Brøgger, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Ole Vedel Villumsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"Mange tror, jeg er blevet steriliseret, fordi jeg hader børn. Det gør jeg ikke. Jeg synes, de er uinteressante ".

Jamendog.

Godt, at der var 2 mennesker, der trods alt fandt DIG interessant, da DU var et lille "uinteressant" barn, der skulle have omsorg, mad og opdragelse.

Henrik L Nielsen

Jeg håber ikke at hun en dag fortryder sit valg. Man kan jo ændre indstilling til de der uinteressante børn.

Heidi Larsen

Jeg kan godt forstå, at Amalie har en trang til at argumentere for sit valg, for det er lige så meget verden der presser på for at få svar. Mange i dette samfund mener stadig, at man er lidt unormal, når man fravælger børn eller er barnløs af en eller anden grund.

Jeg har ikke helt frivilligt fravalgt børn fra start af - det gjorde jeg først da jeg var omkring 39 og indså, at løbet var så godt som kørt og det var nok bedst jeg ikke fik nogen, af mange årsager - og jeg skal stadig, som 43-årig, "forsvare" overfor omverdenen fra tid til anden, hvorfor jeg dog ikke er blevet gift og ingen børn har fået. Det er jo et uhyggeligt privat spørgsmål, så når jeg bliver spurgt idag hvorfor jeg dog aldrig har fået mand og børn, så stiller jeg modspørgsmålet, hvorfor har du?

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Anna Kjældgaard-Larsen, Troels Brøgger, June Pedersen, Elisabeth Schwarz, Henrik L Nielsen, Britta Pedersen, Jan Kønig, Anne Eriksen, Peter Knap, Bodil Waldstrøm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Respekt for Amalie Langballes valg, men følgende sætning skræmmer mig, og den burde også skræmme Amalie.
"Mange tror, jeg er blevet steriliseret, fordi jeg hader børn. Det gør jeg ikke. Jeg synes, de er uinteressante,..."
Hvis børn er uinteressante, ja, så er mennesket som art uinteressant, eftersom vi alle begynder vores liv som børn.

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Carsten Mortensen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

I øvrigt er udsagnet "Måske for at holde på den mand, der ellers er ved at sive ud mellem fingrene på hende." ganske sigende og skræmmende.

Ole Vedel Villumsen

@Niels Roed, jeg bliver ikke skræmt af udsagnet om uinteressante børn. Hver har sine interesser, og jeg kan ikke se det er spor farligt. Derimod kan jeg godt indimellem blive skræmt over mennesket som art …

Leo Nygaard

Tak for dette lille bidrag til at bremse befolkningstilvæksten.
Mon det er på dagsordenen på kvindefrigørelses konferencen.

Bo Jørgensen

Jeg er også en af dem der er af egen fri vilje har valgt at jeg ikke skulle have børn. Det er en følelse jeg har haft siden mine sene teenageår og jeg er altså ikke blevet "klogere" , nu hvor er i starten af 40'erne.

Dem der ikke forstår hvorfor Amaile kan have behov for at argumentere for sit valg, har ikke skulle modstå det pres der er fra forældre, bedsteforældre, og den øvrige famile for at gøre ligesom alle andre og få børn. Jeg erindrer ikke en familesammenkomst fra da jeg var i starten af 20'erne og 10 år frem uden at et eller flere familemedlemmer har skulle høre høre om jeg ikke snart skulle have børn og hvor det ikke var godt nok når jeg forklarede at jeg altså ikke levede et liv, hvor jeg kunne forestille mig at der var plads til børn og jeg heller ikke havde lyst til at få børn. Presset fra familien forsvandt først da jeg i starten af 30'erne fik mig en kæreste der var så meget ældre end mig selv, at hun ikke længere kunne få børn. Så var det emne ligesom uddebatteret.

Jeg har også oplevet at min gamle vennekreds langsomt men sikkert er blevet et Facebook-venskaber efter at de stort set alle samme har fået børn. Når man ikke selv har børn, så mangler man simpelthen referencer til det fælles samtalegrundlag, som børnene udgør. Også blandt vennerne har jeg - når de selv har fået famile og børn - selvfølgelig skulle forsvare mit valg.

Kort sagt, så forstår jeg rigtigt godt hvorfor Amalie føler trang til at forsvare sin beslutning...

Tanni Kromann, Gry W. Nielsen, Anna Juul, Hans Aagaard, Troels Brøgger, Heidi Larsen, Britta Pedersen, Jan Kønig og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

I forlængelse af Angela Kravitz's kommentar: Det interessante er vel den arbejdsløse livmoder. Bør samfundet forlange at Amalie stiller den til rådighed for en der gerne vil bruge den? Nogle kvinder mister den og nogle mænd ønsker sig at blive kvinder. Jeg er ikke up-to-date om den kirurgiske teknik kan transplantere livmødre - men det kan kun være et spørgsmål om tid.

Denne meget individfokuserede tilgang til livet, bliver selvfølgelig ganske kostbar og vil kræve mange ansatte i sundhedsvæsenet der kunne have udført noget andet. Men da de fleste frygter robotterne vil gøre os allesammen arbejdsløse - er det vel en udmærket måde at skabe noget arbejde?

Lise Lotte Rahbek

Bo Jørgensen
Ok.. nej, det er sandt nok ikke så omfattende et pres, jeg har været igennem.
Derfor har jeg heller ikke haft brug for at argumentere i så stort omfang for at vælge anderledes end flertallet.
Et vennepar jeg har, som er gift og har været sammen i ca 25 år, har dog haft svært ved at slippe for deres respektive familiers krav.

Else Marie Arevad

Jeg har altid haft stor respekt for de mennesker, som bevidst fravælger at få børn. At få børn er et kæmpe ansvar. Trods prævention og fri abort er der desværre alt for mange, som får børn uden at kunne tage vare på dem. Tænk på alle de anbragte børn, som slæber videre på den såkaldte sociale arv fra deres forældre.

Gry W. Nielsen, Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Troels Brøgger og Frans Mark anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Det er muligt, at valget om at blive steriliseret er velovervejet og måske endda også meget velovervejet. Men det er stadig "kun" et velovervejet valg i en 22-årig hjerne. Der er sådan en lidt udbredt og misforstået opfattelse i samfundet af, at når man er 18 år, er man færdigudviklet, fordi man nu kan kalde sig voksen. Det er man bestemt ikke. Og det er man heller ikke 4 år senere. Det er en livslang proces, og det sjove er, at fordi man altid er klogere end i går, tror man, at man at NU kan man da ikke blive klogere. Men det kan man Amalie. Men det fine er jo, at til den tid kan du jo så skrive et læserbrev/kronik om, at du tog fejl...

Henrik Brøndum:

"I forlængelse af Angela Kravitz's kommentar: Det interessante er vel den arbejdsløse livmoder. Bør samfundet forlange at Amalie stiller den til rådighed for en der gerne vil bruge den?"

At du overhovedet kan finde på at stille det spørgsmål..

Nej. Heldigvis ejer vi da stadig som mennesker vores egen krop.
ikke så længe endnu, kan jeg forstå, stod det til socialdemokraterne.

Henrik Brøndum

@Jan Kønig

Min kommentar var min helt private filosoferen og har intet med det parti jeg støtter men ikke er medlem af at gøre. Jeg forstår godt du synes jeg strammer den - måske skulle der stå "opfordre" i stedet for forlange? Det ville i så fald være parallelt med andre organdonor programmer - hvor man giver det væk man ikke selv har noget at bruge til.

http://www.thecritique.com/articles/we-are-creatures-that-should-not-exi...

Ganske som vegetarisme så er forfatterindens valg det moralsk overlegne i en tid og virkelighed som vores. Dette er indiskutabelt. Mon ikke det er derfor kommentarsporet flytter fokus og samtidigt bliver så pikeret. Tillykke med valget Langballe, dit offer er en gave til fællesskabet og kloden.

Morten Pedersen, Anders Jensen, Anna Juul, Troels Brøgger og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jeg har skrevet det før og nu gør jeg det igen - jeg har - som helt og aldeles frivillig barnløs - aldrig haft overdrevent brug for at skulle forsvare mit valg i de vel 25 år, jeg var fertil. Hverken da jeg var gift eller senere. Folk har i al almindelighed bare konstateret, at det var mit valg.
Nu kommer det ene indslag efter det andet i medierne fra kvinder, der mener, de SKAL forsvare deres fravalg og føler sig set skævt til/ned på.
Er der nogen, der savner opmærksomhed ?

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Anders Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Elisabeth Schwarz

Kære Amalie. Jeg sidder og nikke genkendende til alt hvad du skriver. Jeg er 35 og har altid haft det som dig. Som du skriver er det noget, der sidder i en, og jeg har overvejet børn - men er kommet frem til. at det har været for andre. Jeg får stadig den fra folk med, at det lige pludselig kommer. Man skal aldrig sige aldrig, men finder det pænt nedladende, nu jeg er 35 og har aldrig har følt anderledes, når jeg mærkede efter. Jeg har drømt om et spændende job og en mand, der elskede mig for, hvem jeg er begge dele har jeg nu, og det har jeg forhåbentlig også i fremtiden - endda med et stedbarn, som jo også er mit. Jeg kunne personlig aldrig finde på at sterilisere mig, selv om det muligvis ville gøre den endelige beslutning, jeg står overfor nemmere, men kan sagtens forst,å hvorfor du har haft brug for at lukke den. Så tak for din deling og være så åben og ærlig om det. God vind både til dig og den fremtidige Amalie :)
Kh Elisabeth

Henrik Brøndum

Så bliver det jo en helt anden snak lige pludseligt. Som jeg sagtens kan støtte op om.
Der må dog aldrig blive et præs på folk til at udlevere deres organer som de vælger ikke selv at bruge fuldt ud.
Jeg synes i øvrigt ikke helt man kan sammenligne organdonation som dødt menneske kontra levende.
Mange vil sikkert være aldeles ukomfortable med at donere en livmoder mens de stadig var i live, blot fordi de har fravalgt børn.

Henrik Brøndum

@Jan Kønig

Nu er der jo noget i artikelen der antyder, at fravalget af moderskabet gerne må fremstå bombastisk.

Troels Brøgger

Hold kæft, der var lige en tre stykker der blev rigtig møgfornærmede over denne artikel !
Jeg er dog glad for at den ene af dem, Angela Kravitz oplyste mig om at denne beslutning Amalie har truffet ikke er uomgørlig, så har hun da chancen hvis det er hun ændrer mening.
Selv er jeg i den lykkelige situation både at have fået børn og ikke fået børn, så jeg kan tale ret meget med om emnet.
Jeg fik først to børn med to forskellige kvinder i min vilde ungdom, hvor det endte med at jeg var enlig far med den ene hvis mor blev psykisk syg.
Nu ser jeg overhovedet ikke den ene (som jeg ikke var fuldtidsfar for) og den anden er blevet psykisk syg som sin mor. Jeg tager mig af ham så godt jeg kan. Så det der med børn som en slags garanti mod det ene eller det andet .......hmmm
Senere mødte jeg så kvinden i mit liv som jeg er sammen med på 19. år. Vi fik ikke børn og HOLD DA KÆFT hvor har vi tit måttet høre for det, især fordi jeg er 16 år ældre end hende.Jeg blev mere og mere presset af det, det var jo trods alt mig der måske var en gammel mand der måske ikke kunne...Det endte med at hun sagde noget i retning af: "Nu holder du kæft, det er dig jeg vil have børn eller ej, jeg gider ikke høre mere på denne her jeremiade" (som kom af at jeg syntes jeg "spildte" hendes liv med at vi IKKE fik børn. Så Amalie: Der kan være lys forude! Det kan være du møder dit livs elskede som er så glad for dig at han er skideligeglad om du vil have børn eller ej.

Erik Hansen

Det er godt at Clara har fundet ud af at hun ikke er en gnu, måske kan hun nu få modet til at indse at hun er en abe.
I gamle dage blev man forsørget af sine børn når man blev for gammel til at arbejde, mod at man gik lidt for hånden og i øvrigt gav vigtig omsorg til børnebørn. Nogle mener ligefrem at det er den evolutionære grund til at man lever længere end den frugtbare alder.
Da man gjorde ældreomsorgen til en samfundsopgave og indførte folkepensionen, var det naturligvis en forudsætning at der i gennemsnit var mindst en tilsvarende antal efterkommere der via deres skatter betalte udgifterne.
At folk nu får færre børn og i øvrigt bliver ældre betyder at denne forudsætning er brudt.
Jeg mener at folk der af ikke medicinske grunde ikke mindst får et barn og opfostrer det til at blive voksen, ikke skal modtage folkepension.

Enig med Frans, det er det intelligente valg, hvis kloden ikke skal gå til som en rose med lus, skal vi stoppe nu. Amalie er foran.

Herman Hansen

...En selvbevist emanciperet moderne kvinde anno 2016. Whats next?

I øvrigt skyldes hovedparten af befolkningstilvæksten i verden i de kommende årtier ikke at der fødes mange flere børn, men at gennemsnitslevealderen, særligt i den tredie verden, bare stiger og stiger - Vi dør simpelthen ikke hurtigt nok længere.

Herman Hansen

...Whats next? Ruge-, føde- og mødrerobotter naturligvis. Så kan kvinderne endelig befries fra den læstige mødre- og rugerolle. Og tænk de enorme summer der kan spares på barselsomkostninger. Milliarder siger jeg bare.

Herman Hansen

...I den sande neo liberalistiske verden er mennesket kun i vejen og faktisk overflødig. Så mon ikke vi snart bliver afskaffet og digitaliseret?

Hans Jensen

Nonner munke og andre er også frivilligt barnløse.
Jeg savner en pointe med indlægget. Sterilisation er jo ikke ligefrem noget nyt.
Det lyder mest som en gang jeg ønsker opmærksomhed dating annonce.

Anders Jensen

Sterilisation + Blogindlæg = Artikel på information!

Hvad bliver det næste?
Mand trak sig ud inden orgasme for at undgå at blive far.

Man vil godt nyde af fællesskabet men man vil ikke yde til fællesskabet.
Jeg ved at der ikke er nogen folkepension, sundhedsvæsen og hjælp til mig når jeg bliver gammel. Bilder man sig selv andet ind, er man blå-øjet.. (Vent, er det blevet racistisk at sige nu?)
Derfor er jeg glad for min børn, og bliver glad for mine børnebørn.

Familien er vigtigst, dernæst venner og naboer, efter det dine avls, nytte, brugsdyr og lokalmiljøet. (ja måske endda kæledyr.) Til sidst kommer alt andet og alle andre.

Vi ses på Idasletten.

Herdis Weins

Der er mange grunde til at fravælge børn. Selv har jeg en depressionssygdom, der i perioder gør det til svært for mig bare at tage mig af mig selv. Den er arvelig - og jeg har ved gud aldrig ønsket nogen at arve den. Jeg er så heldig, at jeg aldrig har været "skruk". søde babyer og børn - og jeg kan faktisk godt lide børn - har aldrig fået mig til at tænke, at sådan en vil jeg også have.
Og ja - det var et fravalg med konsekvenser, for jeg er enebarn. Jeg fratog mine forældre muligheden fro at blive bedstefroældre - hvilket jeg aldrig hørte et bebrejdende ord for.
Endvidere voksede jeg op som nabo til et spædbørnehjem, hvor børn af dels mødre der ikke kunne have børnene - og led under det - og dels børn af mødre, der ikke var det fjerneste interesserede i dem, tydeliggjorde at moderfølelse ikke er noget, der kommer automatisk - hvilket også adskillige socialarbejdere og sundhedsarbejdere kan bære næsten ubærlige vidnesbyrd om.
Men undskyld - jeg bliver så træt i mit hoved, når fravalget af børn flashes som noget specielt. Der har altid været kvinder fravalgte børn - og siden p-pillens udbredelse da i den grad.
Og de, der har skrevet om "pression" fra familie og venner - undskyld, men hvor meget af den pression findes mest i jeres eget hoved? Det er ikke nødvendigvis "presssion", når folk spørger til dit valg - det kan lige så vel være almindelig interesse.
Og selvfølgeligt - heldigvist - fylder børn meget i folks liv, når de får dem. Og selvfølgeligt betyder det, der er nogle fællesskaber, vi barnløse står uden for - so what ?
Jeg interesser mig ikke en døjt fro fodbold eller håndbold . Og jeg er i forbindelse med diverse turneringer gabende uinteresseret i, om DK vinder nogle kampe. Det har jeg ofte oplevet førte til langt større bestyrtelse end mit fravalg af børn.

peter hansen

Amalie, du er en gnu.
Jeg tror nu heller ikke jeg får børn, har ikke noget ønske om det.
Tænk at den kultur vi lever i har gjort det så attraktivt ikke at få børn eller få ikke mange børn. Vor kultur kommer til at uddø, bliver overtaget af andre med bedre evne til at formere sig. Vi er sådan set bare nogle gnuer, en flok gnuer som ikke formerer sig vil snart overlade sine græsningsarealer til andre mere fertile flokke. Sådan er livet , naturen for gnuer og mennesker.

Angela Kravitz

Troels Brøgger
Hvor er det henne du ser fornæmelse? Der er blevet stillet et simpelt spørgsmål om kvinden har fjernet livmoderen eller ej? Og eftersom svaret udebliver så kan man ikke rigtig tage hendes skrivelse seriøst. Der lugter lidt a la ser mig, ser mig, jeg er så modig, vay jeg har bundet æggestokkerne. Hurra for hende, hun har fået den bedste prævention der findes. Men der betyder ikke at hun ikke kan få børn, da den mulighed har hun ikke fjernet. Derfor, giver hendes skrivelse ikke mening og i mine øjne er ren selv promotion....

Henrik Brøndum

@Hermann Hansen

Robotter - nu overdriver du. Som tidligere nævnt kan kvinderne blot udskyde fødslerne til pensionsalderen - 65 - 70 år - og dermed undgå at de giver problemer for karriere og selvrealisering.

Rikke Nielsen

Amalie, jeg blev lidt bekymret over overskriften, da dét at gøre noget i trods typisk er en reaktion på nogle eksterne omstændigheder; og derfor kunne være imod dét, du selv ønsker.

Men jeg læser, at du har truffet et velovervejet valg og tillykke med dét.

Egentlig er der ikke mere at sige til dét; du skal - ligesom alle vi andre - leve med dine valg.

Henrik Brøndum

@Ulrik Mortensen

Jamen det er jo helt vidunderligt det kan lade sig gøre. Vi kan blive fri for at høre på kvinderens brok over at børnefødslerne hæmmer deres karrierer/selvudvikling. Alle disse bedagede mødre vil skabe en masse vanskabte børn - det giver en masse gode jobs inden sundhed og pleje. Befolkningen vil ældes med rekordfart - det er godt for CO2 udslippet. (Gamle mennesker spiser mindre, bevæger sig mindre og rejser mindre) - og det altoverskyggende voldtægtsproblem vil også decimeres. Det er eftersigende svært at være hård mod en pige når man går med stok.

Mon ikke DF og Enhedslisten i skøn forening fremsætter et lovforslag om firdobbelt børnepenge til mødre over 60?

Og først til sidst går det op for mig, at skribenten hedder Amalie - og ikke refererer til Amalie Szigethy og dennes voksende babybule...

Maria Bjørnsten

Herdis: Prøv at være åben over for at andre kan have andre oplevelser end dig. Din logik synes at være: jeg har aldrig oplevet pres fra omgivelserne mht. børn = andre kan derfor heller ikke have oplevet pres fra omgivelserne mht. børn.

Herdis Weins

Maria - jeg er ikke i tvivl om, at nogen oplever "pres" fra omgivelserne.
Men da vi ikke mere lever i et samfund, hvor vi SKAL reproducere os for at føre gården videre, og de færreste af os er i en situation, hvor slægten skal videreføre et familiefirma, så tvivler jeg helt reelt på, der er et "pres".
Det at folk spørger dig, når du har været gift/i fast parforhold en del år eller nærmer dig slutningen af din optimale fertile periode, om du ikke snart skal have børn, er ikke nødvendigvis et pres - men en interesse.
Har de, der taler om "pres" været indkaldt til familieråd med besked om snarest at formere sig ?
Er de blevet truet med at blive gjort arveløse, hvis ikke der produceres børn?
Det at folk, der har børn, fortæller en, at de ikke forstår dit valg, fordi de er så glade for deres børn, bør man glæde sig over - det modsatte ville være sørgeligt.
Nogen gange er man altså selv så fikseret på sit anderledes valg, at man automatisk tror, andre også er det. Det bliver nærmest en stor del af ens identitet og lidt et " se mig - jeg har truffet et interessant valg, ergo er jeg interessant." Det gør det tydeligvist også for forfatteren til debatindlægget. Personligt får jeg en dårlig smag i munden ved at læse det - især udsagnet om, at hun finder børn uinteressante, synes jeg viser en vældig selvoptaget person. En god ting ved børn i al almindelighed er , at de ikke tager voksne helt så højtidelig, som de voksne tager sig selv. De fleste børn har en ret så veludviklet bullshitradar og skærer ofte lige igennem ved deres spørgsmål.
I den fantastiske satireserie "Little Britain" ironiserer skuespiller og teksforfatter Matt Lucas - selv bøsse - over en figur, der bestandigt hævder at ugleset, fordi han er bøsse - samtidigt med han viser, at omgivelserne er ligeglade. De finder ham slet, slet ikke så interessant, som han selv gør.
Amalies valg er faktisk gevaldigt uinteressant for en større offentlighed. Vi er mange før hende, der har taget samme valg - og der kommer mange efter.
Verden drejer videre uanset.