Klumme

Fællesskabet bliver ikke stærkere, når vi imødekommer særkrav

Diskussionen om kønsopdelte svømmehold har for mange været selve definitionen på det ligegyldige petitesse-rytteri i diskussionen om islam og danskhed. Men det er for nemt at afskrive bekymringerne som fordomme og racisme
Debat
6. maj 2016

Hovedstadens Svømmeklub havde med egne ord »fundet opskriften på integration«, da den fik hundredvis af nydanske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde til svømning ved at kønsopdele undervisningen, afblænde svømmehallens vinduespartier og indkøbe såkaldte burkinier.

Og reaktionen kom prompte fra alle integrationsdebattens skrivebordsgeneraler. Integrationsminister Inger Støjberg truede forudsigeligt nok med drastiske – men ikke videre konkrete indgreb – i det kommunale selvstyre. Samtidig begik venstrefløjens debattører lange lister over alle de steder vi i forvejen med største selvfølgelighed kønsopdeler børn.

Tilbage står spørgsmålet: Hvad gør en svømmehal fra eller til?

Det er rigtigt, at der findes både pige- og drengespejdere, og at opdelingen historisk har været begrundet i religion. Jeg var som barn medlem af FDF, hvilket i min vestjyske småby var det eneste alternativ til håndbold. De voksne ledere delte ivrigt ud af deres indre missionske værdigrundlag og det i en sådan grad, at jeg efter et par år vidste mere om det gamle testamente end om at binde knob.

Oplevelsen med den sorte kristendom i spejderuniform var medvirkende til, at jeg som ung drev i retning af den politiske venstrefløj. Dengang opfattede jeg venstrefløjen som et sted, hvor man var, omend ikke modstander, så stærkt skeptisk over for kønsopdeling og religiøse fællesskaber for børn.

Alligevel har jeg stor sympati for medarbejderne i Hovedstadens Svømmeklub. Deres lod er at finde konkrete løsninger i en uperfekt virkelighed, mens mange debattører kan tillade sig at kravle helt op på den principielle kæphest. Hvis alternativet til at imødekomme religiøse og kulturelle særkrav er at grave grøften endnu dybere, kan det give god mening at være pragmatisk.

Men alligevel. Som den nye antologi Multikulturalismens Fælder afdækker, så har den multikulturelle ideologi med etniske minoriteter i offerrollen resulteret i et vildtvoksende parallelsamfund og et svigt af de progressive etniske unge, der gør oprør mod reaktionære kulturmønstre.

Læs også: Bikinitider og det afseksualiserede rum

Ingen kommune har været mere villig til at imødekomme religiøse særkrav end København. Og ingen steder har man været mere forstående og brugt flere penge på integrationsprojekter med mere skuffende resultater. København har procentvis flere kriminelle og arbejdsløse mennesker med etnisk minoritetsbaggrund end resten af landet. Lige under halvdelen af de københavnske indvandrerdrenge forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Meget tyder på, at præmissen om, at muslimske indvandrere langsomt vil tilpasse sig danske omgangsformer, hvis vi er kulturelt og religiøst imødekommende, er forkert. Det kan undre og ærgre, at så mange muslimer tilvælger Danmark, men samtidig aktivt fravælger danske omgangsformer – men det er nu engang tilfældet.

Når kommunen imødekommer særkrav, imødekommer den de islamister, der arbejder målrettet på at fastholde danske muslimer i et afgrænset parallelsamfund.

Som debattør Elmas Berke skrev i netmagasinet POV International, handler det om magt. Magten til at definere, hvem der må hvad i det offentlige rum. De muslimske kvinder, der før badede sammen med alle andre, bliver nu dunket i hovedet af imamerne, for hvorfor bade med de vantro, når imamerne har sikret særlige hold for muslimer?

Reaktionerne på svømmeklubbens beslutning demonstrerer samtidig en dyb modvilje blandt mange danskere mod de ændringer af samfundet, de oplever i disse år. Det giver sig selv, at når andelen af danskere med rødder i Mellemøsten på få årtier stiger med flere hundredtusinder og fortsætter med at stige, påvirker det også vores hjemlige kultur i mellemøstlig retning.

Det er nemt at afskrive bekymringerne som provinsielle fordomme og racisme, men mange danskeres ønske om at fastholde danske verdslige normer er mindst lige så legitime som muslimers ønske om respekt for deres kultur. Der er ikke noget, der tyder på, at fællesskabet mellem muslimer og majoritetsdanskere bliver stærkere, når vi imødekommer særkrav. Tværtimod. København er eksempel på det modsatte.

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

1) Der er ikke indkøbt burkinier! Hele sagen om de såkaldte burkiner er fra 2014 (mener jeg) hvor Anna Mee Allerslev, borgmester i København, åbnede en ny svømmehal i København. Her foreslår hun at der blev indkøbt burkinier.På Facebook har jeg læst en kommentar fra en der har været der, i svømmehallen, da der var de her unge piger mellem 5 og 15 år. IKKE en var i burkini, bemærkede hun. Der var bikinier, der var badedragter med og uden flæser, sådan nogle badedragter som piger mellem 5 og 15 år har på. Ingen burkinier her.
2) Debattør Niels Jespersen har vist ikke læst grundigt nok om det her; der er IKKE kun muslimske piger i de 2 eller 4 timer om ugen! hvor kun piger mellem 5 til 15 år har adgang til svømmehallen. Der er også danske, polske, rumænske, afrikanske kristne kristne piger tilstede!
3) Mange af de muslimske piger, og polske, rumænske og afrikanske kristne piger er begyndt at gå på blandede hold nu! Mange af dem er også begyndt at træne blandede hold, altså hold hvor der både drenge og piger på, fordi deres forældre har opdaget, at det ikke er farligt at komme der, altså i svømmehallen...
4) Ja, hvorfor har København mon flere arbejdsløse indvandrere end noget som helst andet sted i landet? Kunne det måske skyldes at der bor en hel flere indvandrere - og efterkommere af flygtninge fra Iran, Irak, Afghanistan, Somalia m.fl. lande i København end i andre byer i landet eller hyr? Hvorfor har København problemer med kriminalitet begået af det vi her kan kalde især etniske drenge? Måske handler det bare om at de her drenge kommer fra underklassen i Danmark og i København og på Nørrebro og Vesterbro - steder hvor der stort set altid har været kriminalitet. Omkring år 1900 til år 1920 var det helt sikkert jyske indvandrere fra Jylland som var fattige personer i København og om begik kriminalitet. De fattige, uanset om de kommer fra Jylland oprindeligt eller oprindeligt kommer fra Tyrkiet, Afghanistan, Irak, har altid været mere kriminelle end andre personer i DK. Derfor er det bedste middel mod kriminalitet arbejde og uddannelse; en dansk person der boede i et belastet og socialt område i Aarhus lærte af sin far, at det bedste middel til at løse en konflikt var at slås :( . Lige præcis det lærer de her unge mænd fra Vollsmose, Mjølnerparken og Gjellerup også. Den danske person jeg taler om ovenfor, kom ud af det her kriminelle miljø, da han kom på efterskole eller højskole. Og det har han nu skrevet en bog om.
5) Hvornår vil personer som Niels Jespersen forstå, indse og erkende at en hel del af de muslimer vi har i DK IKKE selv har valgt DK, de har netop ikke selv valgt at komme til DK. Personligt har jeg undervist bosniske flygtninge, somaliske flygtninge, syriske flygtninge, flygtninge fra Afghanistan og en hel del andre flygtninge. Næsten alle sagde til mig, at de ikke selv ønskede at komme til DK; de ønskede at komme til Tyskland, Sverige, England, Canada, Frankrig eller USA. Men men men - se de kunne de ikke. Enten fordi danskerne hentede dem som flygtninge i f.eks. Bosnien, Afghanistan eller Somalia. Eller fordi menneskesmuglere havde fået dem til DK - og bildt dem ind, at de var i Tyskland, Frankrig eller Sverige.
6) Imamerne har INTET med det at gøre! Holdet der kun er for kvinder i Tingbjerg er for piger mellem 5 og 15 år! Ikke for voksne kvinder! Desuden er voksne muslimske kvinder stadig frie og voksne nok til at bestemme, om de vil bade sammen med mænd eller ikke....
7) Der er heller ikke tale om at imødekomme særkrav fra nogen overhovedet! Der er tale om at svømmeklubben i Tingbjerg har opdaget et marked, og lavet en løsning så folk, her piger mellem 5 og 15 år, kan gå i svømmehallen og svømme, sammen med andre piger mellem 5 og 15 år uden at danske, irakiske, afghanske eller andre drenge står og kommenterer deres udseende, hvordan de svømmer, eller tager dem på visse udsatte steder. Og tro mig - det sker. Jeg har selv set dette ske - jeg har nemlig for nogle år siden været ansat i et vikariat op 2-3 måneder i en folkeskole i dne by, hvor jeg bor. Jeg var med til svømmeundervisningen i 5. klasse om foråret - og her var det helt og tydeligt at drengene, både de etniske drenge og de danske drenge, højlydt kommenterede pigernes udseende. Desuden plaskede og larmede de så meget i svømmehallen, at nogle af pigerne, både de etniske og de danske piger, ikke lærte at svømme så godt som de ellers ville have gjort.
8) Jeg vil igen gerne understrege dette: Også danske, polske, rumænske, afghanske og kristne unge piger der oprindeligt kommer fra Afrika går i svømmehallen i de to eller fire timer om ugen, hvor dette hold er tilstede i svømmehallen.
9) Det handler aldeles ikke om muslimer; det handler om at give ALLE piger mellem 5 og 15 år et frirum, hvor de kan lege, have det sjovt sammen, og forhåbentlig danne venskaber på tværs af race, religion eller etnisk oprindelse.
10) Integration handler om en ting: danskerne rykker sig lidt, indvandrerne rykker sig lidt. Man skal også tænke på det her, mener jeg: Mange af de her piger, uanset om de - eller deres forældre -oprindeligt kommer fra det katolske Polen, et muslimsk land, eller et kristent land i Afrika, f.eks, Uganda, ville ikke have fået tilladelse af deres forældre til at komme i svømmehallen, hvis der havde været drenge der. Er det ikke bedre at finde en dansk pragmatisk løsning, et godt dansk kompromis, end at holde fast på den principielle fane så højt at ens ben hænger i luften.....uden jordforbindelse overhovedet.

Dorte Sørensen, Kasper Malskær , Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Christian Mondrup, Jørgen Steen Andersen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er den altid igangværende kamp, som i demokratier er mere fredelig end i diktaturer - der som oftest opstår som reaktion på en undertrykkende majoritets intolerance.
Det er en delikat balance, der fordrer, at majoriteten kun træffer generelle beslutninger om generelle spørgsmål, og det er ikke, hvad og hvordan folk tror, klæder sig eller i øvrigt som private mennesker indretter sig under lovgivne rammer.
Den enes frihed garanterer den andens. Vi er kommet i en meget trist situation, hvor velfærdsstatens frisættelse af den enkeltes mulighedsbetingelser i stedet er blevet en blokering, hvor virkelyst og aktivitet er erstattet af en nidkær og fonæret holden hinanden i skak i en millimeterdemokratisk misforståelse - den noget-for-noget-tankegang, som vi ellers er lykkeligt befriet for i kristendommen.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Christian Mondrup og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Pornoficeringen har taget overhånd i det offentlige rum, og mænd og drenge kan være virkelig irriterende, når testosteronen styrer. Lad dog de piger få et frirum. Er danske normer perfekte og hævet over kritik, eller kunne de måske trænge til et serviceeftersyn? Den gensidige kulturelle påvirkning styrker et sundt demokrati, og i øvrigt må man forstå, at integration tager tid. At være rummelig og fleksibel er, som jeg ser det, et tegn på styrke og overskud. Vi må vælge vores kampe.

Jeg synes, at det er langt værre at skulle omgås med niqabklædte væsener, der komprimerer deres ansigtsudtryk til øjnene. Jeg forstår, at det giver en vis frihed på den måde at gemme sig for verden (deadline i går) men vi må spørge os selv, om ikke hætteforbuddet omfatter niqab på ihvertfald uddannelses-og andre offentlige institutioner. Hvis du ikke kan møde verden med åben pande, så bliv hjemme - det er en afvisning og fornærmelse mod mig og fællesskabet at forklæde sig som sorte slyngel. Men igen, disse stålsatte kvinder og mænd ville sikkert gå i døden for deres overbevisning, så hvirdan tackles den situation? Mon ikke de lægger niqaben, når og hvis de føler sig trygge? Det kan selvfølgelig tage sin tid, men den er nok godt investeret.

Christian Holm

Jeg bliver ligeså provokeret af en niqab som af en tysk militæruniform med hagekors.

Steffen Gliese

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor folk går så meget op i, hvad andre ifører sig.

Lars Hansen

@Karsten Aaen.
Det lyder da dejligt. Så disse kønsforskrækkede hold har været en øjenåbner og murbrækker til danske normer? Fint, hvad er så problemet med at nedlægge dem?

Niels Duus Nielsen

Tak til Karsten Aaen, jeg skulle lige til at forfatte et længere indlæg, men du nåede så vidt jeg kan se hele vejen rundt i din kritik af Niels Jespersens overfladiske analyse. Så jeg vil nøjes med at fremhæve en enkelt sætning i dit skriv, som i mine øjne indeholder løsningen på alle reelle såvel som indbildte problemer i forbindelse med indvandringen:

"Integration handler om en ting: danskerne rykker sig lidt, indvandrerne rykker sig lidt."

Det gælder også dig, Lars Hansen: Ryk dig lidt, det virker.

Karsten Aaen, Christian Mondrup og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Og tak til Steffen Gliese for dagens spidsformulering:

"...en nidkær og fonæret holden hinanden i skak i en millimeterdemokratisk misforståelse...".

Mere præcist kan vor tids forbandelse vist ikke udtrykkes.

Ernst Enevoldsen

Det handler sgu ikke om kønsopdelte hold. Fred med det. Det handler om tildækkede vinduer og forbud mod mandlige livreddere. Den er ikke i orden. Siger de iøvrigt i landets største perkerkommune: Ishøj.

steen ingvard nielsen

Smerter visse steder!
Kan vi ikke lade være med at have ondt af de her mennesker hele tiden? Hvis det havde lyst til at køns opdele insekter, i deres stueplanter eller altankasser, og hvis de havde mulighed for det, kunne vi så ikke bare lade dem gøre det, uden at få ondt et vist sted?

Mihail Larsen

Pragmatik og principper

Lidt pragmatik gør da ingen skade, hvis ellers man holder sig for øje, at den på sigt målrettes nogle principper. Hvis der er tale om intro-forløb, som på et senere tidspunkt skal afløses af en normalitet, som er alment gældende, så fint nok.

Men vi taler altså om 2., 3. og måske 4. generations indvandrer-familier, der synes urokkelige i deres selvskabte isolering. For manges vedkommende har kvinderne aldrig været på arbejdsmarkedet (bl.a. fordi de ikke kan forlige sig med kønsblandede arbejdspladser), men er blevet offentligt forsørget i årtier; en stor del af dem kan slet ikke tale dansk.

Hvad er det lige en 'pragmatik' kan gøre ved dét problem? 'At rykke sig lidt'? Skal vi andre til at blive lidt mere bornerte på danske strande, for ikke at forskrække muslimer? Skal vi rulle 100 års kvindefrigørelse 'en lille bitte smule' tilbage for ikke at provokere muslimer? Skal vi i øvrigt holde op med at udøve religionskritik og tegne satiriske tegninger af opblæste religiøse autoriteter? 'Bare en lille bitte smule' - af pragmatiske grunde?

I Danmark har vi en tradition for at oprette specialklasser til elever, der af den ene eller den anden grund har svært ved at følge med i det almindelige uddannelsesforløb. Men hensigten med disse klasser er naturligvis ikke at fastholde disse elever i en afsondret del af samfundet, men at give dem redskaber til i sidste ende at blive normalt fungerende borgere. Hvis indvandrergrupper har vanskeligheder ved at følge et normalt uddannelses- og socialiseringsforløb, så er det måske OK og 'pragmatisk' at placere dem i nogle introforløb. Men hensigten må da sandt for dyden være, at de på et senere tidspunkt bliver 'normale'. Ellers er særbehandlingen en støtte til etablering af parallel-samfund.

Det er udtryk for en principløs kulturrelativisme at advokere for, at 'vi bare skal tilnærme os hinanden', 'rykke os lidt fra begge sider' og lignende. Vi ville jo aldrig heller fremføre sådanne betragtninger, hvis det drejede sig om andre marginaliserede, kulturelt afvigende socialgrupper, der har vanskeligt ved at tilpasse sig samfundets normer og derfor opfinder deres egne.

Mihail Larsen

Identitet og selvforståelse

Lad mig minde om, at blandt de tre monoteistiske religioner - jødedom, kristendom, islam - er islam den eneste, der insisterer på, at teksten i det religiøse hovedskrift (her: Koranen) er Guds egen tale. Som sådan står den ikke til diskussion. I jødernes Gamle Testamente og de kristnes Nye Testamente er teksterne forfattet af mennesker, som man kan have større eller mindre tillid til; i Koranen er al tvivl om 'sandheden' på forhånd udelukket, da teksten rummer Guds egne ord.

Når man dertil lægger, at Mohammed (der ikke kunne læse og derfor kun havde de bibelske fortællinger i mundtlig overlevering) digtede videre på de bibelske fortællinger, der blev tilføjet nye pointer, der passede i hans eget kram men tillagt Gud, og i øvrigt på mange steder blandede fortællinger fra Biblen sammen i en ulogisk orden, og i sidste ende proklamerede, at hans falskneri var selve Guds tale, så må vi, der er opvokset med en smule kildekritik trække på skulderen.

Men sådan er det netop ikke i den muslimske selvforståelse. Den insisterer på, at islam er jødedom og kristendom overlegen (selv om den er et tarveligt plagiat af disse religioner). Men tanken om, at islam rummer den højeste sandhed, er nok til, at muslimer ikke ser nogen grund til at tilpasse sig den vestlige kultur, der anses for dekadent.

Det glemmer vores åh-så-forstående kulturrelativister. De aner ikke, at de er oppe imod en kultur, der forstår sig selv som overlegen, og som derfor systematisk ser ned på vores kultur som underlegen. De er med andre ord 'nyttige idioter'. Det er ikke gået op for dem, at den hårdtoptrukne skelnen mellem 'dem og os' er et skel, som ligger implicit i islam, og som nutidige repræsentanter for denne religion i rigt mål markerer - bl.a. ved at forlange særforanstaltninger for deres eget religiøse mindretal.

Vi andre vil gerne integrere. Historisk sker det bedst ved, at forskellige grupper gifter sig ind i hinanden, Det gjorde jøderne på Sicilien, og derfor var Sicilien fri for de ellers hærgende jødeforfølgelser. Normaldanskeren vil gerne gifte sig med muslimer, men her eksisterer der helt restriktive regler. Muslimske kvinder kan ikke giftes med ikke-muslimske mænd - med mindre de konverterer. Muslimske mænd kan gifte sig med ikke-muslimske kvinder, fordi muslimsk forståelse af ægteskab er, at manden er overhoved. Børnene af et sådant ægteskab er imidlertid tvunget til at blive muslimer. Reglerne for muslimsk hovedbeklædning (der kun omfatter kvinder) er et signal til alle de potentielt forelskede, danske mænd om at opgive en tilnærmelse på forhånd. Det er lukket land. Muslimske kvinder, der underlægger sig dette påbud om hovedbeklædning, har dermed også fraskrevet sig en mulighed for at finde en ægtefælle uden for det muslimske fællesskab.

Hvor kommer alle disse 'regler' fra? Fra et religiøst mindretal, der for enhver pris ikke vil assimileres. Det er fuldkommen grotesk, at de 'politisk korrekte' har kunnet vende denne situation så meget på hovedet, at det er os integrationsivrige (og giftelystne) danskere, der bliver beskyldt for at dyrke en 'dem-og-os' tækning, medens virkeligheden er, at det er et bestemt religiøst mindretal, der ihærdigt dyrker denne modsætning - og i nogle tilfælde er villig til at begå drab på familiemedlemmer, der bryder dette tabu.

Se i øvrigt:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3145189/islamismen-naeres-af-saerl...

Jan Weis, jens peter hansen, Christel Larsen, Søren Lindved, Randi Christiansen, ulrik mortensen og torben - nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Måske er jeg mest vred over ...

- at emigranter i Danmark, der har levet i flere årtier på offentlig forsørgelse, ikke kan tale dansk. Det er en skandale. Det kniber nok med placeringen af ansvaret, men et hel sikkert gæt er 'de radikale'.

Espen Bøgh, Jan Weis, jens peter hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I gamle dage var det smart med specialklasser, der hjalp så godt, de kunne. I dag ser verden helt anderledes ud med hjælpemidler, der kan ligestille dem, der har den ene og den anden slags problemer. Heldigvis.
Det demokratiske samfund skal ikke tilrette sine borgere, det har vi Platons meritokratiske kasernestat til.

Randi Christiansen

Man kan synes, at hertilkommende bør respektere deres nye lands sæder og skikke. Palæstinensere, som er fordrevne fra deres hjemland, ser danmark som deres besætteres allierede.

Steffen Gliese

Det er utroligt at se, hvor let dette land og alt, hvad det besidder - eller burde besidde - af styrke, bare går fløjten på grund af en masse antagelser og myter, der dukker op med jævne mellemrum.
Danmarks styrke som moderne land er, at vi ikke har særlige sæder og skikke mere, vi har frihed til i ly af samfundets paraply at dele os efter anskuelser.
Jeg kan slet ikke tænke på den måde, I synes at gøre. Jeg føler mig ikke angrebet, fordi andre lever på andre måder og følger andre leveregler, jeg er ret ligeglad.

Randi Christiansen

Det er også først, når nogens leveregler og måde at leve på søger - ofte med vold - at begrænse tilkæmpede frihedsrettigheder som fx tanke-tros og ytringsfrihed for begge køn, hvilket muhammedanere ofte gør her i danmark.

Randi Christiansen

at man kan føle sig i en forsvarsposition

Herdis Weins

Steffen Gliese - det handler ikke som sådant om, hvilke måder andre lever på og hvilke leveregler de følger.
Det er mig f.eks. ubegribeligt at en del folk har gevaldigt travlt med at gå op i andres seksualliv og ægteskaber og forarges, hvis det fraviger deres egne præferencer. Det rager mig som ikke-ryger (men tidligere ryger) hvor meget folk ryger, når bare de gør det væk fra mig (forleden i et busskur på OBC, hvor man ikke må ryge, var der en ryger, der i silende regnvejr spurgte mig, om det var ok, han røg. Hvis han ikke havde spurgt, var jeg blevet trekvart rasende og havde forlæst ham om reglerne - nu sagde jeg bare ja, fordi han spurgte pænt - og hensynsfuldt stillede sig tæt med cigaretten tæt på kanten).
Jeg er bedøvende ligeglad med, om folk vil kun vil spise grønne ting - men hvis de forlanger, at kantinen på min arbejdsplads kun må servere grønne ting, så står jeg af. Når en god veninde, der kun drikker te, kommer på besøg hos en 100% kaffedrikker som mig, så har jeg købt te (selv om hun har tilbudt selv at tage det med) og brygger en kande te til hende. Men hvis hun insisterer på, at jeg også skal drikke te, så bliver hun dels vist ud, dels bliver hun ikke inviteret igen.

Randi Christiansen, Christel Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, det var dog mange ord, jeg pludselig skal forholde mig til, og jeg har endda kun været væk i 24 timer:

"Men vi taler altså om 2., 3. og måske 4. generations indvandrer-familier, der synes urokkelige i deres selvskabte isolering."

Ja, dem hører jeg meget om fra sædvanligvis misinformerede kilder, men jeg har stadig til gode at møde sådanne mennesker i virkeligheden. Bortset fra nogle få religiøse muslimske fanatikere, som er lige så bindegale som medlemmer af Indre Mission, kender jeg ikke sådanne urokkeligt isolerede mennesker. Jeg siger ikke, at de ikke findes, men hvis de gør, er de så isolerede, at man slet ikke ser dem i gadebilledet eller mærker noget til dem i det daglige, ja heller ikke engang ved højtiderne. Et problem, man slet ikke mærker, har jeg godt nok svært ved at tage alvorligt. Hvorfor går du så meget op i det, Mihail, har du den slags mennesker tæt inde på livet?

"Det er udtryk for en principløs kulturrelativisme at advokere for, at 'vi bare skal tilnærme os hinanden', 'rykke os lidt fra begge sider' og lignende. Vi ville jo aldrig heller fremføre sådanne betragtninger, hvis det drejede sig om andre marginaliserede, kulturelt afvigende socialgrupper, der har vanskeligt ved at tilpasse sig samfundets normer og derfor opfinder deres egne."

Ville vi ikke det? I så fald er vi da mere fordomsfulde, end jeg troede. Bumser, sprittere og alkoholikere fx har alle dage været marginaliserede og kulturelt afvigende, men dem har både i sin tid Storm P. og i vore dage Hus Forbi jo forsøgt at skildre på en måde, så bedsteborgerne også kan holde ud at opholde sig i det offentlige rum, selvom der skulle være et par bumser til stede. Selvfølgelig vil der altid være nogle nyrige, der føler sig for fine til at skulle udholde synet af en fuld grønlænder, men den slags mennesker er jo bare unyttige idioter, som der ikke er nogen grund til at tage alvorligt, imho.

"De aner ikke, at de er oppe imod en kultur, der forstår sig selv som overlegen, og som derfor systematisk ser ned på vores kultur som underlegen."

Det gælder så begge veje, kan jeg forstå, det er meget almindeligt at høre Islam omtalt som "en middelalderlig religion", hvor udtrykket "middelalderlig" skal opfattes som et skældsord, der understreger denne religions udviklingshistoriske underlegenhed, sammenlignet med den evangeliske kristendom, som jo så må være topmålet af moderne oplyst tankegang.

"Måske er jeg mest vred over at emigranter i Danmark, der har levet i flere årtier på offentlig forsørgelse, ikke kan tale dansk."

Det skal du såmænd ikke være vred over, der er nogle mennesker, der simpelthen ikke har sprogøre, fuldstændig ligesom der er mennesker der er umusikalske. Det kan være svært at forstå for os, der taler flere sprog og kan spille et par instrumenter, at der er mennesker, der hverken kan det ene eller det andet.

Da jeg var barn, havde indehaveren af den lokale iskiosk en tysk kone, som han tog med hjem, da han vendte tilbage efter at have været udkommanderet af samarbejdsregeringen som arbejdskraft under krigen. Hun talte et meget gebrokkent dansk, som var meget svært at forstå, selv om hun havde boet i Danmark i mere end tyve år, og det syntes folk godt nok var for dårligt. Men de blev ikke vrede på hende, snarere ynkede de hende, fordi hun måtte jo være dum, siden hun ikke havde lært sproget.

I dag ved vi bedre: Ligesom med Lars Hansens funktionelle analfabeter er der tale om at visse mennesker har visse barrierer for læring, såsom ordblindhed eller sprogdøvhed (?), som kræver en særlig pædagogisk indsats for kunne overvindes. Det er ikke nødvendigvis uvilje eller dumhed, der forhindrer dem i at lære sproget. Men så kan vi trøste os med, at deres børn taler et udmærket dansk, det såkaldte "ghettodansk", som i de senere år er blevet udbredt langt ud over indvandrerkredse.

Bortset fra det er jeg helt enig med dig i, at Det radikale Venstre har ansvaret for rigtig mange af de dårligdomme, samfundet trækkes med i disse år.

Randi Christiansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Poul Bundgaard

Niels Duus Nielsen: “ Ligesom med Lars Hansens funktionelle analfabeter er der tale om at visse mennesker har visse barrierer for læring, såsom ordblindhed eller sprogdøvhed (?), som kræver en særlig pædagogisk indsats for kunne overvindes”

Hvordan forklarer du så, at omkring halvdelen at de københavnske indvandrerdrenge forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter?
Er det en uheldig kombination af, at disse er født med de omtalte handicaps samtidigt med, at der ikke har været udøvet den fornødne pædagogiske indsats til at kompensere for dette?