Kommentar

En god læge giver ikke altid patienterne, hvad de beder om

Jeg vil gerne være god til mit job, og mine patienter skal føle sig hørt. Men vi er på afveje, hvis vi forlader os på chatfora og glemmer, at lægen er eksperten
12. maj 2016

Der har de senere år været fokus på at ændre tidligere tiders autoritære lægekarakter. Slogans som ’patientinvolvering’ og ’patienten er sin egen ekspert’ vinder frem.

I tirsdagens kommentar beskrev sygeplejerske og ph.d.-studerende Ditte Høgsgaard, hvordan sundhedspersonalet forsøger at inddrage patienterne, men drukner i papirarbejde. (»Så længe personalet er syndebuk, kommer patienten ikke i centrum«, 10. maj)

Men det er ikke kun bureaukratiet, som sundhedsvæsenet er udfordret af.

Det moderne menneske søger viden og internettet bugner at information, som leder videre til uddybende hjemmesider, chatfora og facebook-grupper, hvor symptomer og gode og dårlige erfaringer om diagnosticering og behandling bliver delt.

Men fra tid til anden er lægen ikke enig i de konklusioner, som patienten selv er kommet frem til, hvilket skaber frustration og en oplevelse af svigt. Diskussioner om mulig borrelia-infektion, mulige senvirkninger af vacciner og behandling af lavt stofskifte er blandt de eksempler, som bringes frem i pressen disse år.

Som specialist I stofskiftesygdom gennem 20 år ser jeg i min dagligdag en del af de patienter, som ikke føler sig velbehandlet for stofskiftesygdom. En del af disse patienter kommer med tjeklister, som de mener udløser en diagnose, og med opskrifter på behandling.

Hvem har så ret – patienten eller lægen?

Hold fast i faglighed

De symptomer, der er typiske for lavt stofskifte, er symptomer, som man også kan opleve i relation til andre tilstande – alvorlige eller mindre alvorlige – og billedet er sjældent præcis som beskrevet på de populærvidenskabelige internetsider.

Nogle gange findes en anden årsag til symptomerne, andre gange har patienten faktisk fundet ’et guldkorn’, som lægen ikke har været opmærksom på i oceanet af tilgængelig ny viden. Nogle gange må vi som læger erkende, at der er sygdomme, som vi endnu ikke kender alle facetter af, andre gange er patienten faret vild på internettet og forført af forkerte og misvisende anvisninger.

Som alle andre læger vil jeg gerne være god til mit job, og patienter, som går ud af min konsultation, skal gerne føle sig hørt. Men er man en god læge, hvis man altid giver patienterne, hvad de beder om?

Mange vil svare ja – og man kan på internettet læse beskrivelser af, hvordan navngivne læger med stor empati blindt følger de anvisninger, som patienten selv giver. Samtidig bliver mange af mine kolleger hængt ud for ikke at følge patientens ønske.

I sidste ende vil de fleste læger holde fast i deres faglighed og påtage sig det ansvar, som ligger i at være ansvarlig behandler – men i mange tilfælde gør de mange chatfora på nettet vores arbejde sværere.

Som læge bliver jeg altid bekymret, når en patient indimellem viser mig, hvad der foregår af anvisninger på disse chatfora. Patienterne forsøger at hjælpe hinanden ved blandt andet at beskrive deres symptomer og lægge blodprøver ud for derefter at få respons fra andre patienter, som har erfaring fra deres egen sygdomsoplevelse.

Men det er ikke altid til patientens bedste. Inden for mit felt findes der eksempelvis myten om, at man skal have mere stofskifte-medicin, når det bliver efterår:

»Nu er det november og koldt – du har brug for mere stofskiftehormon,« lyder det fejlagtigt. Vi har at gøre med anbefalinger, som er helt parallelle med dem, som findes på dopingsider for cykelryttere og bodybuildere mv.

Fortvivlelsen er stor hos disse patienter, når vi til tider ser dem i det etablerede system med forventelige komplikationer til overdosering. Fortvivlelse som bygger dels på bivirkninger og komplikationer af overdoseringen og samtidig på det at være helt alene om ansvar for sin sygdom og dens behandling.

Husk ekspertinddragelsen

Internettet er kommet for at blive, og læger og andre fagpersoner må indstille sig på at gå i aktiv dialog med patienterne om de informationer, der findes på nettet – patientinddragelse er vigtig.

Faktum er, at nogle patienter faktisk oplever en effekt, som kan bygge på flere årsager. Der kan være tale om en reel effekt, som lægerne endnu ikke har erkendt; det kan være en effekt, som inden for stofskiftebehandlingen er baseret på en overbehandlingseffekt, som den vi eksempelvis ser ved doping, hvor den dopede har god effekt af behandlingen, men på sigt udsætter sig for en række langtidsvarende eller permanente komplikationer: eller der kan være tale om placeboeffekt.

Placebo er latin og betyder ’jeg vil behage’. En anden, mere dækkende term ville dog være credoeffekt (credo – ’jeg tror’). Tro kan som bekendt flytte bjerge, men desværre er effekten som bekendt i de fleste tilfælde forbigående.

Derfor vil jeg appellere til, at patienter bruger deres kritiske sans i læsningen af information fra nettet og ikke lader sig forføre at beskrivelser af hurtige mirakelløsninger, som sjældent holder i længden og har mulige senfølger. Det er farligt ikke at drage nytte af lægers og andre faggruppers ekspertise – vi må ikke glemme ekspertinddragelsen.

Birte Nygaard er overlæge ph.d., speciallæge i Intern Medicin og Endokrinologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Jørgen M. Mollerup
  • Peter Knap
  • Ole Henriksen
Benno Hansen, Svend Erik Sokkelund, Jørgen M. Mollerup, Peter Knap og Ole Henriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Henriksen

Åhh ja, hvis vi bare kunne lære lidt mere kildekritik, og huske at skelne mellem kendskab og indsigt, så ville meget være lettere for alle.

Det er vist kun Internettet der er nyt i sygdomssammenhænge. Kloge mænd og koner har altid været agtværdige elementer i folkemedicinen sammen med gamle velprøvede husråd.
Eksotiske tiltag med krystaller og andet godt er heller ikke så ringe endda.
Og her i Nordjylland har vi mange gode erfaringer på området.
Engang, da jeg led af smerter i min højre storetå, pendulerede jeg smertens område og fik tydelige indicier i udslaget på, at mine sko klemte. Jeg investerede derfor i sko et nummer større, og jeg har ikke siden oplevet problemet.

Marit Haugaard

Jeg er stort set enig med Birte Nygaard. Jeg har dog i mit kræftforløb været meget opsøgende på internettet og deltager stadig i relevante grupper på CancerForum. Der har jeg fundet støtte og råd fra folk i samme situation. Man skal ikke undervurdere erfaringsudveksling.
Jeg lader dog lægen om at stille diagnose osv, og derfor er det vigtigt at kunne have tillid til en læge. Med det tempo, der er i sundhedsvæsenet i dag, kan man ikke være sikker på at få alle oplysninger, medmindre man spørger. Og man søger så oplysninger, hvor man kan, for at kunne stille de relevante spørgsmål - selvfølgelig med kildekritik. Det er derfor vigtigt, at lægen tager patienten og dennes uro, bekymringer og spørgsmål alvorligt, og ikke ser nedladende på en, når man siger at man har søgt oplysninger - og gerne vil have den lægefaglige vurdering.
Den type har jeg gudskelov ikke mødt i mit forløb - og jeg har mødt mange, ikke den samme to gange.
Jeg har følt mig godt og kompetent behandlet, undtagen i to tilfælde, begge desværre læger, men jeg tilskriver den ene stress og den anden umodenhed. Men jeg sagde fra i begge tilfælde.

Nanna Wulff M.

Undskyld jeg siger det, for jeg kan godt se, at Birte Nygaard har en pointe, men med kun 10 -15 minutters konsultation, er der brug for en patient der har sat sig ind i hvad det måtte foregå.

Det betyder selvfølgelig ikke at patienten ved hvad der er los, men snarere, at lægen skal tage hensyn til og LYTTE til patienten og der er det, min erfaring, at lægen ikke har den fornødne tid.

Jeg tager intet for givet, men undersøger både medicin og diagnose på Internettet. Som medicinsk oversætter er mine forudsætninger ikke helt hen i vejret.

Jeg tager ihvertfald ikke medicin bare sådan lige...og jeg skal heller ikke over-undersøges bare lige for at være sikker. Ellers tak!

Nanna Wulff M.

Marit Haugaard: "Men jeg sagde fra i begge tilfælde."

Fra egen erfaring ved jeg at, det er rigtig svært --- så godt gået.

Og god vind til dig. Knus herfra, Nanna

Anne Bülow-Olsen

Tillid mellem lægen og patienten er nok det allervigtigste, for at begge parter kan få en god oplevelse af konsultationen. Tilliden fra patientens side opbygges af lægen, f.eks. ved at lytte til patientens oplysninger. At lytte er ikke det sammen som at acceptere, og specielt ikke, hvis patienten ukritisk genfortæller, hvad der med et pænt ord kan kaldes anekdoter, dvs. andres personlige erfaringer, reklame-tekster ol. fra internettet.

Det må være tydeligt for enhver kompetent læge, hvis en patient kommer med denne type informationer til lægen. Lægens viden og uddannelse i kommunikation skulle gerne medføre, at de to parter kommer til en god forståelse af, om oplysningerne fra anekdoterne kan bruges i behandlingen.

Noget andet er, at en del af patienterne har en naturvidenskabelig uddannelse, læser den lægevidenskabelige litteratur, og måske kan være bedre opdateret mht. de seneste forskningsresultater, end lægen er. For patienten er konsultationen afgørende for livskvaliteten, måske i resten af livet, så det er klart, at der bruges en del ressourcer på at være vel forberedt til mødet med lægen.

I disse tilfælde er det min erfaring, at visse læger er afvisende, grænsende til det uforskammede, når patienterne prøver at åbne op for en drøftelse af behandlingsmulighederne. Jeg har hørt ledende specialister indenfor Birte Nygaards område påstå, at de ikke kendte de seneste års vigtigste artikler indenfor området, eller de sagde lige ud, at de ikke kunne se relevansen af undersøgelser, som i andre lande giver anledning til en revision af den generelle behandling, så derfor kunne en ændret behandling ikke komme på tale.

Den type reaktion fra en læge styrker ikke patientens tillid, hverken til lægens faglige kunnen, eller til lægens personlige evner til at gennemskue om patienten har en basis for at kunne vurdere de videnskabelige artikler indenfor området.

Nej, jeg beder ikke om at patienter skal bruge tiden hos lægen som et tag-selv-bord. Men jeg ser gerne, at læger behandler patienter med respekt og accept af, at konsultationen handler om vores livskvalitet, måske i årevis, mens lægen haster videre til de næste patienter.

Sup Aya Laya, Marit Haugaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nogen gange har lægen ret, nogen gange patienten. Det var mig, der for en del år siden måtte fortælle egen læge, som jeg i øvrigt er glad for, at der var fundet en sammenhæng mellem RLS og jernmangel. Hun havde ikke hørt om dette, men den sammenhæng er senere blevet velkendt.

En praktiserende læge kan ikke være specialist i alt. Patienten har egne skavanker i fokus, og sætter sig derfor mere ind i dem. Man kan misforstå noget - man kan være uenige - læger kan tage fejl - det bør være et samarbejde.

Michael Kongstad Nielsen

Patienter kan også være hypokondere, halvstuderede røvere, bedrevidende it-nørder, kværulanter, overdrevent optaget af egen sygdom. og med stor mistænksomhed overfor autoriteter.

Anne-Marie Krogsbøll

Netop, Michael - det er derfor et tillidsfuldt samarbejde er så vigtigt. Det forudsætter nok, at man viser en vis interesse for patientens perspektiv - selv når man er sikker på, at det er forkert.

Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

En vigtig artikel fra i dag vedr. alt for ukritisk holdning til sundhedsvæsnet: http://ugeskriftet.dk/debat/de-mange-usynlige-medicindoedsfald

Det skal selvfølgelig ikke betyde, at man som patient fuldstændigt underkender lægers store viden. Men det er fornuftigt også selv at forholde sig til sine sygdomme og mediciner.

At forsøge at finde udveje på helbredsproblemer er jo i virkeligheden livsbekræftende, og håbet om at få det bedre er garanteret også vigtigt for helbredelsen, selv om en sådan ikke altid er realistisk.

Sup Aya Laya

Det er glædeligt at Birte Nygaard gerne vil være god til sit job ( " Jeg vil gerne være god til mit job, og mine patienter skal føle sig hørt" ). Man kan også anse det for et banalt statement, da de færreste læge udtrykker ønske om at ville være en dårlig læge. Googler man Birthe Nygaards navn, er det tydeligt at det ikke altid lykkedes. Der er dog det forbehold at Google jo giver os det vi gerne vil have - så mine søgeresultater er sikkert farvet af min holdning overfor den danske sundhedsindustri.
Derefter opstiller Birte Nygaard et modsætningsforhold imellem chatfora - et begreb der kan give associationer af underlødige konspirationsteorier og lummer sex - og lægen i rollen som ekspert . At betegne de patientgrupper og fora der eksistere på nettet som en modsætning til lægen (i ental), er i min optik hovmodigt. Patienter der bruger disse grupper, kan i årevis have løbet panden mod en mur i den fortravlede danske sundhedsindustri. En industri der, kan det synes, er mere opsat på at stille en diagnose hvis det er muligt, for derefter at bidrage til medicinalindustriens giga-overskud, ved at sætte borgere i behandling resten af deres liv - som f.eks. ved for højt blodtryk eller kolesteroltal. Ofte en behandling med betydelige bivirkninger og uden interesse for årsagen. Jeg ved ikke hvor mange individer der i gennemsnit deltager i den forskning den allopatiske medicin læner sig op ad? Men jeg ved at grupper der bruger nettet til at diskutere, kan have flere tusinde medlemmer, og derudover kan medlemmerne være med i flere fora og således være i kontakt med mange tusinde ligesindede. At affeje dén erfarings-akkumulation der således foregår, kan jeg kun opfatte som en arrogance der bestemt ikke tegner et billede af en ekspert der gerne vil lytte til sine patienter.
”Som specialist I stofskiftesygdom gennem 20 år ser jeg i min dagligdag en del af de patienter, som ikke føler sig velbehandlet for stofskiftesygdom.” Når Birte Nygaard ligefrem ser en del der ikke føler sig velbehandlet, hvem siger det så noget om? For eksperten er det klart at det er patienterne den er gal med. At fortegne et billede af disse patienter, som personer der
• ” … selv er kommet frem til [ konklusioner ]”,
• læser ” populærvidenskabelige internetsider” (idioterne kan ikke engang læse en artikel)
• og som ” kommer med tjeklister, som de mener udløser en diagnose, og med opskrifter på behandling”( opskrifter!!!!),
kan jeg udelukkende opfatte det som et manipulativt retorisk greb, der skal få disse patienter til at fremstå som imbecile nikkedukker.
Birte Nygaard postulere en grad af åbenhed ved at erkende at ” andre gange har patienten faktisk fundet ’et guldkorn’, som lægen ikke har været opmærksom på i oceanet af tilgængelig ny viden. Nogle gange må vi som læger erkende, at der er sygdomme, som vi endnu ikke kender alle facetter af, …”. Oceanet af ny viden – præcis! Hvor mange læger har tid til at sætte sig ind i det? Hvem har den største motivation for at bruge tiiiimer på et sådant studie? Åbenheden bliver dog skudt til hjørne i næste sætning, hvor de besværlige patienter er ”faret vild og forført” på og af internettet.
Selvfølgelig skal man ikke give hverken patienter eller nogle andre hvad de beder om, hvis man mener at det er forkert. Men med det antal af (stofskifte-) patienter der føler sig fejlbehandlede, er der måske grund til at kigge indad. Birthe Nygaard beskriver at mange af hendes kolleger bliver hængt ud for ikke at følge patientens ønske – hun får tydeligvis ikke de samme Google resultater som mig (hvor der skrives om Birthe Nygaard). De læger der godtager den erfarings-empiri deres patienter har gravet frem, mener ekspert-forfatteren, ” blindt ”følger patienterne – måske har de netop åbne øjne. Endvidere beskriver Birthe Nygaard disse læger som ufaglige og uansvarlige personer. Jeg vil i denne sammenhæng anbefale artiklerne:
https://www.information.dk/indland/2016/05/eksperter-frygter-laeger-afho...
https://www.information.dk/indland/2016/05/enten-ogsaa-imod
Eksperten buldrer videre og sammenligner den viden patinter finder på nettet med ” dopingsider for cykelryttere og bodybuildere mv.”, samt at det hele handler om tro. Herre Jemini!
Jeg vil appellere til at Birthe Nygaard forholder sig kritisk til og ikke lader sig forfører af båndene mellem medicinal- og sundhedsindustrien, samt øver sig i et mindre manipulerende sprogbrug. Desuden vil det være fint at informere patienterne om hvad diverse prøveresultater bruges og sælges til, såsom personhenførbare data i biobanker og salg af dataudtræk fra SSI.