Kommentar

Karakterkrigen er gået online, og den koster mine elever dyrt

Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig
Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig

Per Folkver

Debat
13. maj 2016

Bare rolig. Dette er ikke endnu en tekst om regeringens jammerlige gymnasieudspil kontra et mere eksistentielt dannelsessyn. Eller næsten ikke i hvert fald. Det er en tekst om, hvor vred jeg blev forrige søndag. For alvor. Selv om det var mors dag og godt vejr og alting.

Men da jeg åbnede computeren, så jeg den. Annoncen! Om videoer til eksamenstræning til en så lav pris, at ingen elev har råd til at lade være. Og jeg ved godt, at jeg er en anelse langsom. Eller sendrægtig. Eller jysk. Eller noget.

Jeg burde have set det komme. Det har jo været længe undervejs, og jeg har selv været med til det. Siddet eksamen efter eksamen og undret mig over, at de, eleverne, dog ikke kunne noget mere. Være mere præcise for eksempel. Jonglere med flere knivskarpe begreber og tekstanalytiske redskaber, når de sad og svedte over en tekst af Amalie Skram til studentereksamen i dansk.

Men selv i mine mørkeste stunder tror jeg alligevel ikke, at jeg har bedt om den jungle af private tilbud, der lige nu lover mine elever et sandt arsenal af skærpede kompetencer.

»RESTUDY – EKSAMENSTRÆNING – UNDERVISNING ONLINE – Over 1500 videoer til 20 gymnasiefag. 2 mdr. adgang kun kr. 229. Se din første video«.

Der er utvivlsomt tale om et stærkt vanedannende stof. Det kunne jeg se, da jeg klikkede ind på siden. Her lover udbyderen, at »82 procent oplever, at online lektiehjælp forbedrer deres karakterer«.

For det er naturligvis det, det handler om: karakterer. Eksamen nærmer sig. Og man kan købe sig til to måneders adgang, der er »perfekt til eksamen«. Der er Q&A Forum og quizzer. Vi skal jo også have det sjovt, mens vi lærer. Og det er der jo ikke noget i vejen med – vel?

Prøvevideoerne er på et højt niveau, og det er jo et frit land, et frit marked og et frit fald. Et eller andet sted er vi jo alle bare tal i moderniseringsstyrelsens datavarehus. Og alle har jo 229 kroner, ikke? Eleverne har i hvert fald, eftersom de kan bruge ca. 1000 kroner på en studenterhue og anselige summer på pladsen i en studentervogn, siger jeg til mig selv.

Slip slanterne

Men nu stiger min puls igen. For hvad er det for et monster, vi har skabt? Alle os lærere med vores mandag-fredags tilstedeværelse, vores ensomme weekendrettetimer, fladtrådte madpakker, stereotype kaffeånde og beredvillige iscenesættelse af det forsømte forår år efter år?

Spørg en hvilken som helst underviser på en ungdomsuddannelse, og hun eller han vil svare dig: Vi er der naturligvis ikke for eksamens skyld. Vi er der af virkelig mange andre grunde. Vi er der, fordi det at tale med unge mennesker om stoffet udvider verden. Deres og vores.

Vi er der, fordi eleverne i gymnasiet lærer at læse andet end sig selv. Vi er der ikke for at dynge dem til med opgaver, de ikke kan nå at skrive ordentligt, med krav, de ikke kan honorere, eller med perfektionsidealer, de bliver syge af at leve op til. Vi er der ikke, fordi vi er velsmurte maskiner eller pletfri forbilleder. Vorherrebevares!

Men alligevel har vi skabt en kolos på lerfødder. Et undervisningssystem, der munder ud i en eksamen og en drøm om et gennemsnit, som suger alt for meget til sig.

For der er faktisk noget galt. Online lektiehjælp er et af tegnene på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Hvis altså nogen skulle være i tvivl.

For Restudy er jo langt fra alene om at tilbyde et forkromet overblik til en billig penge. Lige nu eksploderer antallet af private tutorordninger. DinTutor lover i et dueblåt, himmelsk setup, at man kan komme »helt i front«.

Det er nemlig en krig, vi fører på skolerne, en klassekamp på tal. Og så er det jo godt at vide, at der er »resultater efter 1. lektion«.

MentorDanmark tilbyder et »eksamensboost«, og My Academy lover eksamenscoaching til 295 kroner i timen, men så er der også plads til »op til 3 elever uden merpris«, og du får »din egen studiecoach med topkarakterer«. Med 5 stjerner på Trust-pilot kan man jo bare håbe, at mor og far vil slippe slanterne, for tid til at sidde i Fakta bliver der næppe.

Videre mod hvad?

Så i stedet for at blive varm og selvfed om hjertet ved mit lille ubetydelig bidrag til sammenhængskraften, bliver jeg på mors dag vred på tal og vred på mig selv.

Prislingoen er forførende præcis, og jeg forstår godt, at mine eksamenspressede elever farer til lommerne. Men det er altså ikke et markedstonet sundhedstegn, når konkurrence og undervisning blandes på den måde. Det er tværtimod en tragedie, når alverdens test og eksaminer begynder at poppe op overalt i form af billig prisretorik om at være forbedret, bedst og forrest.

Det er en tragedie, fordi dem uden råd og overskud igen, igen bliver skilt fra. Men det er også en tragedie, fordi det med smertelig tydelighed udstanser et syn på læring som noget, der kan opnås med kroner og øre. Hvor uddannelse handler om at tilegne sig et bestemt curriculum hurtigt og smertefrit for så at kunne rykke videre.

Videre mod hvad? Mod den moderne dannelse, der ifølge regeringens udspil til en gymnasiereform kan rummes af det innovative, det digitale, det globale og det karrieremæssige?

Det er simpelthen ikke nok. Dannelse er også at kunne sætte sig i de andres sted. Eleverne bliver først for alvor klogere, der hvor de via et stof reflekterer over verden og virkeligheden sammen med andre. Ikke for at få topkarakterer, men for at tage verden på sig.

Og så endte vi ved udspillet og dannelsen alligevel. Undskyld!

Jette Sindbjerg Martinsen er gymnasielærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Rasmussen

Godt brølt!

Gid det bliver hørt!

Christian De Thurah

Ja, det er en trist udvikling, der bunder i et forkvaklet syn på uddannelse. Man kunne dog bedre en smule på det ved at ændre på visse eksamensformer, der i den grad indbyder til "utilsigtede eksamensstrategier". Eksamen bør indrettes, så den er sikret mod indblanding udefra. Eksamener med lang forberedelsestid uden for skolen gavner mest de resursestærke elever med akademisk netværk og mange penge, selv om de oprindelig var tænkt som en hjælp til de mindre privilegerede elever.
Desværre skal man nok ikke regne med nogen særlig indsats på dette område, hverken fra politisk hold eller fra skolernes ledelse, for det er da dejligt med nogle høje karakterer, ikke? At karaktererne så ikke afspejler, hvad eleverne kan, men hvad deres netværk kan, er åbenbart af mindre betydning.