Læsetid 3 min.

Læserbreve

6. maj 2016
Delt 34 gange

Drop den dyre militærhøjskole

Emilie Schlie, Aarhus

Vores velfærdssamfund er under pres, og folk leder febrilsk efter en synder. Der bliver ført en klapjagt mod såkaldte samfundsnassere, og der køres hetz mod kontanthjælpsmodtagere og asylansøgere. Men én institution har undsluppet offentlighedens søgelys: værnepligten.

I militæret ser man værnepligten som forsvarets basisuddannelse. Men når over 75 procent af deltagerne alligevel ikke vælger at gøre karriere inden for militæret, kan det vist nærmere ses som et højskoleophold.

Du bor på stuer og får tætte kammeratskaber. Du lærer om autoritet og disciplin. Du dyrker dine sociale kompetencer og fører fiktiv krig i skoven. Du får en oplevelse for livet og afprøver dine grænser. Hvad er forskellen?

Jo, et højskoleophold er noget, de fleste skal spare op til, men som værnepligtig får du over 7.500 kroner i løn pr. måned. Derudover gratis transport. Hvis værnepligten reelt anses som en uddannelse, kunne der vel i det mindste være en sats tilsvarende den danske SU for hjemmeboende – når man tænker på, at en værnepligtig bor på kasernen.

I en tid, hvor krigen mod terror har høj prioritet, giver det mening at satse på veluddannede og dedikerede soldater frem for postpubertære unge mennesker, der mest af alt ser værnepligten som et led i deres selvudvikling eller som tvang.

Værnepligten og forsvaret generelt har sikkert en høj både symbolsk og traditionel værdi. Men det forarger mig, at vi bruger så mange penge på, at unge mænd og kvinder stiller sig i kø for at lave armbøjninger for 7.500 kroner om måneden, når politikerne samtidig vender hver en krone og svinger sparekniven på andre områder.

Murene rundt om kasernerne symboliserer ganske fint, hvordan forsvaret befinder sig i Christiansborgs blinde vinkel. For før vi kan tillade os at sparke nedad i forsøget på at finde penge til statskassen, bør vi have afsøgt enhver anden mulighed. Det kunne for eksempel være at tage hele Danmarks militære højskole op til revurdering.

Vi har brug for flere kampfly

Anker Steen Sørensen, Haderslev

Kampfly er den eneste kapacitet, der kan indsættes overalt: De er luftens politi med danske piloter. De kan hindre angreb fra for eksempel Taleban og Islamisk Stat. De kan yde støtte til civile fly. De er til rådighed igennem rigtig mange år. De kan indsættes meget hurtigt over lange afstande. Og de er med til at opretholde Danmarks suverænitet.

Det er blot nogle af de mange muligheder, jagerfly besidder. Ikke siden Koreakrigen i 1953, er der blevet dræbt en dansk soldat af et fjendtligt fly. Lige siden har vi haft luftherredømmet og sikret vore styrker på jorden.

Hollænderne fik nogle dyrekøbte erfaringer i Zcebrenica under Balkan-krigene, hvor de troede, de kunne få luftstøtte fra andre lande. Holland indsætter derfor ikke længere soldater, uden at der er rådighed over hollandske kampfly.

Det har været et argument mod køb af nye kampfly, at andre nationer kan udføre kampflyenes opgaver for Danmark, men hvorfor skulle en anden nation påtage sig de omkostninger?

Danmarks beslutningskraft vil de facto blive deponeret hos en anden nation, som ikke nødvendigvis har samme prioriteringer som os. Se blot på vores militære indsats i Libyen og Irak, hvor mange af de nationer, som vi troede, vi kunne læne os op ad, enten ikke var med eller havde andre ordrer om, hvilke operationer de måtte og kunne deltage i.

Kampfly leverer et signal hurtigt og fleksibelt, hvilket skaber indflydelse.

De er vores politikeres forlængede arm. Hurtigt ud og hurtigt hjem. I Danmark er der opbakning til vores deltagelse i kampen for demokrati og frihed.

Med et tilstrækkeligt antal nye kampfly kan vi fortsat sikre vores suverænitet og kæmpe for de værdier, der er så afgørende for et demokrati som det danske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu