Læserbreve

Enhedslistens signalforvirring om EU

Magnus Falko, Vanløse

Enhedslistens årsmøde i weekenden skal vedtage, om partiet skal opstille til EU-Parlamentet og søge valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, eller om partiet fortsat skal støtte Folkebevægelsen. Som medlem af Folkebevægelsen mod EU siger jeg klart nej til et valgforbund med partier, fordi det ville være en unødvendig legitimering af blokdannelsen EU.

De personer i Enhedslisten, der ønsker, at partiet skal opstille, fremhæver, at EU blot skal supplere andre platforme, så de socialistiske budskaber kan blive spredt. Problemet er bare, at EU tilhører det gamle og bestående. Derfor bliver idéen også reaktionær og indskrænkende.

Desuden er EU en platform, som flere og flere europæere er trætte af og har mistillid til. Partiopstillingen er fantasiløs.

Hvorfor ikke hellere lægge kræfter i at udtænke og udvikle helt andre måder at indrette samfundet på samt andre veje til mere mellemfolkeligt samvirke? Ifølge Enhedslistens principprogram vil de gerne ud af EU. Det er signalforvirring at ville ind i noget, man gerne vil ud af.

Giv os et løfte om åbenhed

Eva Flyvholm, freds- og forsvarsordfører, Enhedslisten

Kære forsvarsordførere i forligskredsen: Henrik Dam Kristensen (S), Peter Juel Jensen (V), Marie Krarup (DF), Martin Lidegaard (R), Holger K. Nielsen (SF), Leif Mikkelsen (LA) og Rasmus Jarlov (K)

Jeg håber, I vil sikre den nødvendige tid til debat om milliardindkøbet af nye kampfly. Ved flere lejligheder har jeg bedt forsvarsministeren garantere en minimumsperiode fra beslutningsgrundlaget er ude, til den endelige beslutning træffes. Han har sagt, at det er op til forligspartierne.

Derfor beder jeg nu jer, forligspartier bag kampflykøbet, om at garantere den debat. Konkret foreslår jeg, at I lover befolkningen minimum en måneds behandling af forslaget.

Kampflykøbet har selvsagt store konsekvenser for dansk økonomi og udenrigspolitik, og netop derfor bør der være tid til debat. Det er en grundsten i vores demokrati, at vigtige beslutninger drøftes bredt. Det sikrer bedre og mere velunderbyggede beslutninger, og mindsker risikoen for fejltagelser.

Nu er der lagt et beslutningsgrundlag frem – der giver mulighed for at undersøge og spørge ind til sagen. Men det kan ikke klares på få dage eller uger, hvis vi skal have den debat forsvarsministeren har lovet. Og derfor vender jeg mig nu til jer.

Vi har vores uenigheder om selve kampflykøbet. Men jeg håber, at I vil give håndslag på, at befolkningen og vores demokrati fortjener minimum en måneds debat om kampflykøbet.

Flygtningebørn stilles ringere

Linda Villadsen, Vanløse

Regeringen har netop sendt et lovforslag til afstemning, og bliver det vedtaget, vil landets kommuner frit kunne vælge at give flygtningebørn en undervisning, der ikke står mål med de behov, flygtningebørn har for at lære og trives; en undervisning, der er ringere end den, Danmarks øvrige børn modtager

. Undervisningen af flygtningebørn har hidtil været defineret af fastsatte mål og rammer gennem folkeskoleloven. Der har været et fastlagt maksimum for antallet af børn i modtagerklasserne og et minimum for antallet af lektioner, flygtningebørnene skulle undervises i – altså helt som i folkeskolen.

Men regeringen vil nu med det nye lovforslag vige fra de principper, der hidtil har sikret kvalitet i undervisningstilbuddet for alle børn i Danmark. Det vil stille flygtningebørn dårligere end andre børn i Danmark, og det vil da også løse en kommunal udfordring her og nu.

Men det vil ikke være regeringen eller landets kommuner, der betaler prisen på den lange bane. Det gør flygtningebørnene, der stilles dårligt i forhold til uddannelse og arbejde.