Læserbrev

Læserbreve

Debat
14. maj 2016

Historien om et forudsigeligt drab

Peder Hvelplund, sundheds- og psykiatriordfører Enhedslisten

Fornylig blev en ansat dræbt af en beboer, mens hun var på arbejde på Bostedet Lindegården. Hun passede blot sit arbejde som socialarbejder og omsorgsperson. Beboeren var formentlig psykotisk og havde en forvrænget virkelighedsopfattelse. Han kunne derfor ikke vurdere konsekvenserne af sine handlinger.

Det har efterladt os i en situation med mange ofre. Den dræbte der blot passede sit job. En beboer, der var for syg til at tage vare på sig selv, der blev til drabsmand. Kolleger, der hver dag skal tage på job, velvidende det kan være med livet som indsats. Beboere, der hver dag, døgnet rundt, skal være i et potentielt livsfarligt miljø. Pårørende til ansatte og beboere, der hver dag skal forholde sig til at det er vilkårene.

De økonomiske og menneskelige omkostninger er enorme.

Men i virkeligheden er det dybt forudsigeligt. Den regionale behandlingspsykiatri udskriver selvfølgelig altid de mindst syge patienter. Hvad skulle de ellers gøre? De mindst syge er bare alt for syge til det behandlingstilbud, lokalpsykiatrien har ressourcer til at stille op til. Der mangler bedre normering. Så de bliver nødt til at forsøge at sende dem tilbage til behandlingspsykiatrien. Hvad skulle de ellers gøre.

Løsningen er ligesom problemet fuldstændig forudsigelig: Et løft til psykiatrien finansieret over finansloven i stedet for stedmoderlige bevillinger over satspuljen. Flere døgnpladser i behandlingspsykiatrien og bedre normeringer i socialpsykiatrien. Mere fokus på aktivitetstilbud og blødere men færre overgange mellem indlæggelse, botilbud og eget hjem.

Det er et spørgsmål om ressourcer og om politisk vilje. Det bliver vi nødt til at fokusere på.

For fortsættelsen er lige så forudsigelig. Så kommer det til at ske igen, med en række ofre blandt borgere, ansatte og pårørende. Det kan vi forhindre. Spørgsmålet er om den politiske vilje er til stede.

Kvote 2’s sociale slagside

Annette, København

I disse dage fortæller Syddansk Universitet stolt, at de vil optage flere på kvote 2 i de kommende år. De glemmer bare at nævne, at det sker på arbejderbørnenes bekostning.

Forskning viser, at de unge mennesker, der bliver optaget på kvote 2, bryder den sociale arv i mindre grad, end dem der bliver optaget via kvote 1.

Med andre ord, de unge, der kommer ind på kvote 2, følger i forældrenes fodspor. Når en elev optages på kvote 2, bliver han vurderet på kundskaber, der i langt større grad er bygget op i kraft af hans baggrund. Fordi hans far er læge, har han lettere ved at afkode spørgsmålene i multiple choice-testen og ved at bruge de rigtige formuleringer til optagelsesinterviewet. Kvote 2 har på den måde en større social slagside end et karakterkrav, som det man har på kvote 1.

Er vi virkelig villige til at ofre de svagtstillede unge for at få en mere ensartet gruppe igennem?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her