Læserbrev

Læserbreve

Debat
17. maj 2016

Udvid det muslimske begrebsapparat

Gihad Kaaouach, Odense

Ifølge PET var antallet af danske syrienkrigere i begyndelsen af 2015 nået op på omkring 120 personer. Halvdelen er nu vendt hjem til Danmark og har været midtpunkt for diskussionen om den terrortrussel, der kommer indefra.

I Danmark opererer man med antiradikaliseringsplaner, som generelt er bygget op omkring tre niveauer; et forebyggende, et foregribende og et indgribende niveau. Fælles for dem er, at man undlader at forholde sig direkte til radikale ideologier og religion. Man fokuserer i stedet på socioøkonomiske forhold.

Modsat i Europa er islam i Mellemøsten uadskillelig fra det kulturelle og politiske liv. Det efterlader religiøse individer i Europa med ét alternativ: dyrkelsen af en skriftbaseret religion. Jeg hører ofte udefrakommende familiemedlemmer berette, at muslimer i Danmark går mere op i religion end muslimer i deres eget land. Det overrasker dem, fordi de forventer, at den europæiske kontekst resulterer i en nedtoning af islam i dagligdagen. Tværtimod, opstår der en kamp for islams autoritet. Det er en skrøbelig situation, fordi man i kampen for noget større dehumaniserer oppositionen, som ofte ses som hele Vesten.

Der er behov for at forholde sig specifikt til religion i den præventive indsats. Vi skal i skolerne, i foreningerne og på de sociale medier udvikle den muslimske minoritets begrebsapparat. Den unge muslim skal være mæt af måder, hvorpå han/hun kan forholde sig til islam i Vesten. Mætheden kan komme fra målrettede tiltag i folkeskolen, hvor man inviterer unge muslimer til at fortælle, hvordan de praktiserer islam i en dansk kontekst.

Derudover skal den unge muslim være i stand til at argumentere for, at dyrkelsen af islam ikke er et produkt af et stigende pres fra majoritetssamfundet, men bunder i håbet for islam i en europæisk kontekst. På den måde bliver dyrkelsen set som nobel i interne miljøer, og vestlige islamkritikkere kan samtidig stille sig tilfredse med, at det er et skridt i den rigtige retning.

Smuk, privilegeret og deprimeret

Astrid Winberg, Kolding

Jeg vågner hver dag med en klump i halsen, en mursten i maven og en irritationen over, at endnu en dag er begyndt. Ifølge min journal har jeg haft en depression med elementer af stress og angst i 14 måneder. Men jeg ligner ikke pigen fra journalen. Jeg har en facade – mit lyse hår, mit smil og mine grønne øjne. Facaden er min sociale redning, men den er også en hindring i min kamp for helbredelse.

Min læge kiggede forvirret på mig, da jeg fortalte om min uddannelse, mit sociale netværk og min stabile kernefamilie – jeg er jo for ung, smuk og privilegeret til at have en depression. Reaktioner som denne er med til at fraholde mig fra at snakke med min omgangskreds om min tilstand. Intentionen om at være åben omkring min depression er faldet til jorden. Jeg gider ikke at skulle forsvare, at jeg er deprimeret.

Det er som at leve et dobbeltliv. Et liv, som lægerne ikke forstår eller ved, hvordan de skal behandle. For hvad skal man tro på? Mangler hun opmærksomhed? Er hun bare melankolsk? Har hun læst for meget Tove Ditlevsen?

Jeg havde håbet, at jeg var en af dem, som kunne være åben omkring min tilstand. Nedbryde tabuer, skabe dialog. Men overskuddet er der ikke. Stereotyper står i vejen for de privilegerede unges ret til at få taget deres psykiske problemer seriøst; i vejen for den dialog, der er så vigtig. Uden dialog sker der ingen fremskridt i samfundets syn på psykisk syge. Depression kan godt se ud som mig.

Mistænkeliggørelse virker kortsigtet

Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem, Bæredygtigt Landbrug

Den mistænkeliggørelse, der fra mange sider er spredt om Landbrugspakkens konsekvenser, får nu følger: EU-kommissionen har sendt en såkaldt pilotskrivelse til miljø- og fødevareministeren for at få en forklaring.

Det er en helt naturlig følge, efter blandt andre folketingsmedlem Ida Auken (R) stillede sig op og påstod, at pakken betyder, at de sidste 30 års miljøindsats rulles tilbage – og endvidere at miljøet er uden beskyttelse de næste tre år. Med sådanne udtalelser må en ansvarlig EU-kommission naturligvis spørge: Hvad foregår her? Og en ansvarlig minister må svare: Vi har alt under kontrol. For Kommissionen vil naturligvis lytte, når den danske minister og hans embedsmænd fortæller den fulde historie om, at alle danske landmænd er reguleret mere restriktivt end deres kolleger i det øvrige EU.

Men sådan en mistænkeliggørelse er skadelig for det danske samfund. Og tillige har Ida Auken ikke gjort sig den ulejlighed at fortælle hverken Kommissionen eller den danske offentlighed hele historien om, at Landbrugspakken både er en forbedring for miljøet og til stor gavn for landbruget. Den radikale mistænkeliggørelse virker på kort sigt til skade for Danmark. Men på lang sigt vil Kommissionen – der i øvrigt selv har udarbejdet det nitratdirektiv, som er fejlimplementeret i Danmark de sidste 17 år – selvfølgelig forstå sammenhængen, og ministeren vil komme igennem med at sige sandheden om pakken og dens mange positive virkninger.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her