Kronik

Landbrugsdebatten har brug for en koalition af villige

Dansk landbrugs- og miljøpolitik lider under, at konfliktniveauet mellem områdets parter er så højt, at parterne ikke lytter til hinanden. Fælles løsninger kan måske findes gennem et fortroligt forum
Men det er et åbent spørgsmål, om den åbne og voldsomme debat om landbruget bidrager positivt til udviklingen af en politik, der kan vinde bred opbakning i den danske befolkning.

Men det er et åbent spørgsmål, om den åbne og voldsomme debat om landbruget bidrager positivt til udviklingen af en politik, der kan vinde bred opbakning i den danske befolkning.

Joachim Adrian

2. maj 2016

Siden landbrugspakken blev vedtaget i slutningen af februar, har debatten om pakken og dens effekter kørt på de høje nagler i medier og i det politiske miljø.

Men det er et stort spørgsmål, om den åbne og voldsomme debat bidrager positivt til udviklingen af en politik, der kan vinde bred opbakning i den danske befolkning. Det skyldes i al væsentlighed, at staten (Folketinget) ikke længere har samme magt til at fastlægge og udføre sin politik, som den tidligere har kunnet.

De amerikanske forskere Paul Sabatier og Hank Jenkins-Smith udviklede op gennem 1980’erne og 90’erne en teoretisk ramme til at forstå politiske processer. De kaldte teorien for Advocacy Coalition Framework (ACF), og den beskriver, hvordan staten i politik-udformningen forhandler med forskellige koalitioner af interesseorganisationer, forbrugerorganisationer, politiske partier, andre offentlige myndigheder mv.

Anvendes teorien om koalitionerne på den danske landbrugsdebat, kan der identificeres mindst tre koalitioner:

En koalition omkring landbruget som erhverv (erhvervskoalitionen). Her er aktørerne f.eks. Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, NNF, Ingeniørforeningen, Dansk Detail Handel, Dansk Supermarked, Erhvervs- og Vækstministeriet samt de politiske partier Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

En koalition omkring miljø-effekterne ved at drive landbrug (miljøkoalitionen). Her er aktørerne f.eks. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, forskere på miljø- og klimaområdet samt de politiske partier Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF. Overraskelsen er, at Konservative i denne sag placerer sig i koalitionen omkring miljøeffekterne og ikke erhvervskoalitionen.  

En koalition omkring sunde og økologiske fødevarer (sundhedskoalitionen). Her er aktørerne f.eks. Forbrugerrådet, Økologisk Landsforening samt fødevare-forskere på DTU og Science og Sund.

Ikke blot en mediestorm

De forskellige aktører i de enkelte koalitioner har fælles kerneværdier, som kan sidestilles med religiøse værdier og derfor er meget svære at ændre. For erhvervskoalitionen er kerneværdien, at landbruget er et erhverv, der skaber fødevarer, eksport og arbejdspladser. For miljøkoalitionen er kerne-værdien, at der skal værnes om miljøet. For sundhedskoalitionen er kerneværdien, at danskerne skal kunne købe sunde fødevarer.

Disse kerneværdier står altså ikke til at ændre. Ligegyldigt hvor ophedet debatten måtte blive. Men aktørerne har – ifølge AFC-teorien i hvert fald – også holdninger, som kan ændres gennem en faglig og saglig debat.

For erhvervskoalitionen er holdningen i den aktuelle debat, at landbrugspakken skal give danske landmænd mulighed for at tilføre markerne øget kvælstof, fordi det kan sikre dem en indtægt og derved fremme erhvervets mulighed for at skabe eksport og arbejdspladser.

For miljø- og sundhedskoalitionen er holdningen, at kvælstof-udledningen skal begrænses.

Disse holdninger er i så stærk kontrast til hinanden, at det må stå tydeligt for de fleste, at mulige løsninger og holdningsændringer ikke kan ske gennem ophedede og unuancerede debatter i det offentlige rum. Faglig og saglig debat kræver derimod et moderat konfliktniveau mellem koalitionerne, et højt niveau af teknisk viden (forskning) på området samt et forum, hvor koalitionerne kan udveksle viden og skabe nye fælles løsninger.

Når de tre koalitioner engagerer sig i den offentlige debat, hvor de udveksler viden og holdninger, gør de det med det formål at overbevise de andre koalitioner. Det er således ikke bare en mediestorm mod landbruget, men en mere grundlæggende politisk debat mellem forskellige interesser. 

Spørgsmålet er, om debatten reelt formår at flytte danskernes og de politiske aktørers holdninger? At kunne ændre holdninger er nemlig forudsætningen for at kunne gennemføre den politik, »der kan udvide råvaregrundlaget på en bæredygtig måde, så Danmark fortsat kan udvikle sin globale styrkeposition med at levere kvalitetsfødevarer og dermed bidrage til at løse fremtidens globale udfordringer«, som tidl. erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) beskriver som sine visioner for landbrugspolitikken i en Berlingske-kronik den 28. marts 2016.

13 konkrete anbefalinger

Ole Sohn var som erhvervs- og vækstminister i 2013 med til at oprette Vækstteam for Fødevarer som led i en offensiv erhvervspolitik. Formanden for vækst-teamet var adm. dir. Peder Tuborgh fra Arla Foods.

Øvrige medlemmer var repræsentanter fra fødevareproducenter som DuPont og Royal Greenland, men også Natur- og Landbrugskommissionen, Dansk Supermarked, Det Strategiske Forskningsråd samt Friland, der er en andelsforening for økobrug var repræsenteret. Forummet var bredt sammensat af de mange forskellige interesser.

De 13 konkrete anbefalinger fra vækstteamet dækker også bredt. Der er anbefalinger om, at forskningen skal være mere erhvervsrettet, at fødevareproduktionen skal være mere bæredygtig og ressourceeffektiv, og at miljøreguleringen ikke må hæmme investeringer i den grønne omstilling.

Selv om Natur- og Landbrugskommissionen var bredt repræsenteret, skinner det tydeligt igennem, at formålet med vækstteamet var at »styrke vækst og beskæftigelse i fødevareerhvervet«. Formålet var ikke at beskytte miljøet eller udvikle sunde fødevarer til forbrugerne. Det forklarer, hvorfor det ellers grundige arbejde med vækstteamet ikke førte til et fælles kompromis mellem ’landbrug som erhverv’-koalitionen og ’miljø’-koalitionen.

Flere fortrolige rum

For at aktørerne kan komme op af skyttegraven, kræver det for det første, at konfliktniveauet modereres til et niveau, hvor parterne lytter til hinanden. Parterne skal ønske et fælles kompromis. Lige nu synes parterne at være trængt op i hver sin krog, hvilket gør det vanskeligt at finde fælles løsninger.

For det andet kræver det, at den tekniske og faglige viden er til stede og bliver anvendt i den politiske debat på en neutral måde.

For det tredje kræver en faglig og saglig debat, at der er et forum, hvor koalitionerne kan udveksle holdninger og skabe nye fælles løsninger. Koalitionerne har i hvert fald medierummet, såvel analogt som digitalt. Spørgsmålet er, om der er behov for et mere fortroligt forum i stil med vækstteamet eller som f.eks. Partnerskabet for Ny Nordisk Skole?

Og hvem skal gøre det? Hvordan skal de gøre det? Og hvorfor?

Det første spørgsmål er enkelt at besvare. Det skal de dele af koalitionerne, der reelt har et ønske om at indgå i et samarbejde om at trække samfundet i en retning, der tilgodeser flere af aktørernes kerneværdier på samme tid. En koalition af villige, om man vil.

Hvordan det skal gøres, er vanskeligere at sige, da det formentlig vil kræve indtil flere møder i fortrolige rum at oparbejde tilliden omkring en reel løsningsorienteret formel. Der er næppe tvivl om, at de enkelte koalitioner ofte mødes i fortrolige rum, men der kan herske tvivl om, hvorvidt deltagerne i disse møder har tilstrækkelig tyngde til at overbevise deres bagland om at gå helhjertet ind i processen.

Hvorfor de skal gøre det, er til gengæld soleklart. De skal gøre det, fordi en fortsat polarisering af debatten vil udvande mulighederne for at finde nationale kompromiser, der styrker dansk sammenhængskraft og mulighederne for at skabe løsninger, der tilgodeser det brede flertals behov og ønsker.

Felix Bekkersgaard Stark er journalist og initiativtager til græsrodsorganisationen Verdens Rigeste Landmænd.

Mette Bjørn Andersen er rådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

I og for sig en ganske klar opstilling og så alligevel ikke. Hvorfor? Fordi det vigtigste element ikke er taget med. Miljø- og sundhedssiden ser den er gal, og det ser erhvervssiden ikke. Gal med hvad? At der er grænser for vækst, at vi er på vej til at ødelægge Jorden, at vi ikke kan holde temperaturen i ro, at vi går mod dommedag i højt humør.

Jeg har brug for opbremsning, ikke for faglig og saglig debat på et højt vidensniveau, der forøger væksten og ødelægger naturgrundlaget.
Tiøren er desværre ikke faldet for forfatterne.

HC Grau Nielsen, Estermarie Mandelquist, Thomas Christensen, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Jørgen Steen Andersen, Helene Kristensen, Dina Hald, Lars F. Jensen, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Når man påstår at øget vækst er meget nødvendigt på områder, hvor der i forvejen produceres for meget, at produktionen giver underskud og at priserne ikke er for opadgående for gad vide hvilket år i træk, så er man helt ude i hampen.
Man kan ikke øge produktionen under de givne vilkår uden at resten af befolkningen melder sig på banen med kommentaer og meninger, der ikke falder i produktionsleddets samg. Det er trods alt alle andre end produktionsfolkene der betaler gildet rent økonomisk og desværre også miljømæssigt.

HC Grau Nielsen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Anne Schøtt, Jørgen Steen Andersen, Helene Kristensen, Niels-Simon Larsen, Dina Hald, Lars F. Jensen, Ejvind Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg er ikke indforstået med at sende milliarder af skattekroner i støtte til et erhverv som ikke kan stå på egne ben, og som foreslår mere af det samme som løsning. Volumensygen er en dødsspiral, kan aldrig løse økonomiske problemer, og i denne sag tager den natur og miljø med i faldet. Det er utilstedeligt, at landbrugsministeren går rundt med skyklapper.

Erik Tvendager, Mona Blenstrup, HC Grau Nielsen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Rasmus With, Helene Kristensen, Niels-Simon Larsen, Dina Hald og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes forfatterne misforstår forskernes rolle. De kan selvfølgelig være politiske, men grundlæggende er deres opgave jo at fremlægge fakta, så godt det nu er muligt og så overlade beslutningerne til politikkerne. Hvis det ser ud som om, at forskerne er i miljø/klima koalitionen, så er det vel fordi, at fakta peger på, at der er et problem med miljø og klima. Og her skal man lige huske på, at de EU mål, der er vedtaget, ikke bare er noget, bureaukrater i Bruxelles har fundet på, men noget som skiftende danske regeringer har arbejdet for inklusiv det nuværende regeringsbærende parti. Grunden til at Danmark får problemer med de mål, vi selv har været med til at vedtage, er i høj grad, at vi ikke gør noget. Og det løser sjældent problemerne.

Mona Blenstrup, Niels Duus Nielsen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen, Helene Kristensen, Ejvind Larsen og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

En koalitionerne, der trække samfundet i en retning, der tilgodeser erhvervs- og miljøinteressenternes kerneværdier, skriver Mette og Felix.

Problemet med deres analyse er, at de blindt har placeret forbrugerne i forsamlingen af interessenter.

Forbrugerne er en helt selvstændig interessent med kerneværdier som: Kvalitet og produktstabilitet. Kvalitet fordi økologi er bedst for krop og natur, og så smager det bedst. Produktstabilitet fordi forbrugerne, så kan placere nogle af deres 3500 mia. pensionskroner i proaktiv opbygningen af et miljøvenligt kvalitetslandbrug i Danmark.

Erik Tvendager, Mona Blenstrup, HC Grau Nielsen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes forfatterne misforstår forskernes rolle. De kan selvfølgelig være politiske, men grundlæggende er deres opgave jo at fremlægge fakta, så godt det nu er muligt og så overlade beslutningerne til politikkerne. Hvis det ser ud som om, at forskerne er i miljø/klima koalitionen, så er det vel fordi, at fakta peger på, at der er et problem med miljø og klima. Og her skal man lige huske på, at de EU mål, der er vedtaget, ikke bare er noget, bureaukrater i Bruxelles har fundet på, men noget som skiftende danske regeringer har arbejdet for inklusiv det nuværende regeringsbærende parti. Grunden til at Danmark får problemer med de mål, vi selv har været med til at vedtage, er i høj grad, at vi ikke gør noget. Og det løser sjældent problemerne.

Jørgen Steen Andersen og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et forslag. - Udlæg al landbrug i Danmark som økologiske eller en anden form for producenter af et bæredygtigt landbrug med kvaliteten i højsæde.
Er det ikke netop disse vare der er øget efterspørgsel efter - så her må der være mulig hed for vækst og arbejdspladser uden helt at ødelægge grundvandet og vort miljø.

Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Dina Hald, Jørgen Steen Andersen, Rasmus With, Helene Kristensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Se så at få skilt landbrugsministeriet fra miljøministeriet igen.

Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Niels-Simon Larsen, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Hans Larsen, Jørgen Steen Andersen, Rasmus With, Lars F. Jensen, Helene Kristensen, Ejvind Larsen og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Parterne skal ønske et fælles kompromis. Lige nu synes parterne at være trængt op i hver sin krog, hvilket gør det vanskeligt at finde fælles løsninger."

Der er en god grund til et fælles kompromis ikke eksistere, forklaringen ligger i at politikkerne er enige om, at det virkelige problem, 'ikke skal løses'.

Denne ulykkelige situation opstår fordi begge partier Venstre og Socialdemokratene er økonomiske blå, de såkalte regeringsbærendepartier Venstre og Socialdemokratene er derfor ude af stand til at forsvare forbrugs vækst, af vare fra landbrugsproduktionen, hvilket hele deres økonomiske vækst politik hviler på, men Danmark skal reducere forbruget og ingen politikkere, vil forholde sig til dette ufravigelige faktum, så hele øvelsen handler i stedet for om, at politikerene skal finde en løgn til borgerne, der kan dække over dette faktum.

Sagen er såre simpel den, at der er ingen på denne jord, der kan komme med et regnestykke der beviser, at Danmark kan forbruge, hvad danskerne gør i dag.

Se beviset her:
Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Helene Kristensen, Michal Bagger, Ejvind Larsen og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

I gruppen af økonomisk interesserede i fortsat vækst uanset kvalitet og det omgivende samfund, har man helt glemt at nævne Bæredygtigt Landbrug, som sådan set har fået lov at skrive denne landbrugspakke. Bæredygtigt Landbrug er bedøvende ligeglade med de fakta som videnskaben kommer frem med, hvad ved andre end landmænd om vand, gødning, gylle, gift - intet iflg. Bæredygtigt Landbrug, som vedvarende kører frem med deres hjemmeproducerede fakta uden reelt baggrund. Det eneste der tæller her er profit og tilladelse til at køre hele produktionen uden at tage hensyn til omverdenen. Ingen andre erhverv i Danmark kan tillade sig at svine miljøet så massivt og oven i købet kræve penge for det. Dansk konventionelt landbrug kan ikke fungere uden massive skatteyderbetalte tilskud til at producere endnu mere af det overmedicinerede og forgiftede skrammel de ikke kan sælge, men som lægges på lager i EU, selvfølgelig med tilskud.

Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Bill Atkins, Dina Hald, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar
Lars F. Jensen

@Dorte Sørensen "Et forslag. - Udlæg al landbrug i Danmark som økologiske"
Nu er den aktuelle debat om netop kvælstof et eksempel på, at kunstgødning mht. udvaskning/nedsivning kan være klart bedre end møj og gylle. Det er langt lettere, at gødske på de optimale tidspunkter og jævnt udsprede de aftalte (pt. dog for store) mængder over markerne.
Set fra et natursynspunkt og et menneskesynspunkt, så er det jo i første række giftkemien og de store gødningsmængder, ser samlet set belaster miljø og rent og sundt drikkevand.
Om kvælstof kommer i samme optagne mængde fra kunstgødning eller fra ajle/gylle gør ingen forskel på produkterne - udover i religiøse hoveder.

Det gør sprøjtegift, stråforkorter mv. imidlertid. Her er en reel fare og en meget tung indikation af, at fremtiden vil fælde endnu flere produkter, som ikke acceptable.
Man skal dog hele tiden huske, at bl.a. visse svamesygdomme i kornet kan gøre det producerede mel dødeligt for mennesker (meldrøjer er fx ikke at spøge med).

@Bill Atkins "Kvalitet fordi økologi er bedst for krop og natur, og så smager det bedst"
Det med smagen kan ikke dokumenteres i videnskabelige forsøg og blindsmagning. Det bygger på følelser, tro og måske skæv børnelærdom.
Det adskiller sig ikke meget fra Landbrugsministerens tro på at en kornmark er natur.
Det er ikke indlysende eller videnskabeligt godtgjort at økologiske varer nødvendigvis adskiller sig fra ikke økologiske mht. sundhed for mennesker. Som gennemsnit måske nok, men ikke for alle varer.
Debatten vil vinde meget, hvis vi kunne holde os til klare fakta og ikke medtage tro, religion og for landmændene enhver penge betragtning.

Lars :)

Lars F. Jensen

@anne bach "...skal man lige huske på, at de EU mål, der er vedtaget, ikke bare er noget, bureaukrater i Bruxelles har fundet på, men noget som skiftende danske regeringer har arbejdet for inklusiv det nuværende regeringsbærende parti..."

At skyde skylden på EU og Bruxelles er stort set altid en stråmand. Der er naturligvis EU bestemmelser, som andre landes regeringer har ønsket, og som vi accepterede trods vi ønsker dem mindre eller slet ikke.
Der er også regler, som vi ikke finder vidtgående nok.

Men hovedparten at EU reglerne er noget der uden EU også ville være lov i Danmark. I mange tilfælde ville det så give enkelte 'snydepels' lande en helt utidig konkurrencefordel ved at tillde at svine endnu værre end fx vor landbrugspakke nu tillader.

Lars :)

Bill Atkins

Lars F. Jensen
Om kvælstof kommer i samme optagne mængde fra kunstgødning eller fra ajle/gylle gør ingen forskel på produkterne ... - udover i religiøse hoveder.

Her har du så ikke indregnet fremstillingen af Kunstgødning kræver 2% af verden samlede energiforbrug (400 grader+150 atmosfære) eller at fosfor er en mangelvare på verdensmarkedet.

At du ikke respekterer din egen kulinariske oplevelse og velvære, siger mere om dig og dine trosfællers primitive fokus på profit, end om økologi.

Industriproduceret flæskesteg smager af pap. Basta. Og jeg er sikker på at hvis man åbner industribøndernes hjemmefrysere, så er det ikke standardkødet der ligger deri.

Erik Tvendager, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det mest sørgelige for dansk landbrug, ved den politiske manglende handling på udfordringerne for landbruget, er at landbrug kan blive en framragende branche, en branche med brug for en ikke ubetydelig forøgelse af arbejdsstyrken, når omlægningen til en bæredygtig fremtid for landbruget gennemføres.

Der er framragende fremtidsudsigter for landbruget, når der politik handles på udfordringerne, men det er der ikke meget der tyder på, at de såkalte regeringsbærende partier vil arbejde for, men tag ikke fejl, landbruget bliver set som svigtet og ikke hadet af bekymrede borgere, som det fejlagtigt fremlægges af bankernes repræsentanter i landbrugsbranchen.

Erik Tvendager, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Bill Atkins og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Det undrer mig ikke, at tilstandene i Danmark er som de er, hvis det er standarden som rådgiver og journalist.
De har da slet ikke forstået, hvor alvorlig situationen er for Danmarks grundvand, natur og miljø, når de bare kan komme med forslag om studiegrupper og kompromisser.
Snak er der nok af.
Det her handler om politisk at være indifferent overfor et ønske om, at landbruget skal forstå, at de nuværende produktionsmetoder skal udfases o g ikke fastholdes i et krampagtigt forsøg på at kunne undgå de helt evidente nye metoder, teknikker og bæredygtige produktioner.
Hvis dette ikke forstås er det tegn på eskapisme, virkelighedsfornægtelse, måske opportunisme eller nepotisme - måske bare almindelig lønmodtagerpersonlighed eller.....
Bill Atkins:
Har du prøvet at bruge en svinekotelet som hård badesvamp?
Du behøver ikke at stege den først!
Og så mener Lunde Larsen at en kornmark er natur!
Vi lader den lige stå lidt.

Lars F. Jensen, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Bill Atkins og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Men Jørgen Steen Andersen - Lunde Larsen er jo ekseptionel, han og familien har opfundet og benytter giftsprøjten som kan sprøjte udenom bierne på markerne, har han jo fortalt den undrende omverden. Enten er manden tumpet eller også tror han befolkningen er.

Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Helene Kristensen 15:58
Intelligentsiaen i Danmark lader i visse kredse meget tilbage at ønske.
I det tilfælde i din historie er det måske bierne, som har helt specielle evner og talenter.
Har familien genmanipuleret dem - måske uden fornødne tilladelser.
Her har den altædende presse så fået et hint.

Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Bech

Det er jo interessant hvor man skal placere forbrugeren i denne koalitionsmodel, og dermed være bedre i stand til at forstå vælgeren.

Mit bud er, at hr og fru Danmark hører til i erhvervskoalitionen mens eliten hører til i miljøkoalitionen.

Mona Blenstrup

"Bill atkins
Lars F. Jensen
Om kvælstof kommer i samme optagne mængde fra kunstgødning eller fra ajle/gylle gør ingen forskel på produkterne ... - udover i religiøse hoveder.
Her har du så ikke indregnet fremstillingen af Kunstgødning kræver 2% af verden samlede energiforbrug (400 grader+150 atmosfære) eller at fosfor er en mangelvare på verdensmarkedet.
At du ikke respekterer din egen kulinariske oplevelse og velvære, siger mere om dig og dine trosfællers primitive fokus på profit, end om økologi.
Industriproduceret flæskesteg smager af pap. Basta. Og jeg er sikker på at hvis man åbner industribøndernes hjemmefrysere, så er det ikke standardkødet der ligger deri."

Desværre kan der kun komme en sølle stjerne ved din kommentar, der burde være en mega sol

Sören Tolsgaard

Lars F. Jensen

Det gør jo en betydelig forskel på miljøet, og dermed også på markernes bæredygtighed på længere sigt, hvorledes der gødes.

Kunstgødning og gylle virker dræbende på mikrofaunaen, især i store mængder, og hvis man ikke tilfører en mere organisk gødning, forvinder humus og regnorme, jorden mineraliserer og angribes lettere af erosion, traktose, etc. Planternes symbiose med bakterier ophører, og rodnettet mindskes med lavere tørkeresistens til følge, når de overfodres med kunstgødning, som herudover siver ned i grundvand og vandløb, især når der pløjes helt ud til kanten, fordi profitten skal maksimeres, mens naturen bliver den store taber.

Derfor er det langtfra ligegyldigt, hvad der gødes med. For vækstprofeterne er en sund plante en stor plante, uanset om miljøet ødelægges. Tilsvarende er vi mennesker sundere, jo større vi bliver, i hvert fald er storforbrugerne de sundeste for fødevareproducenternes omsætning. Amerikanerne er således de allersundeste;)