Kommentar

Latinamerikas vækstmodel presser de oprindelige folk

Mordet på den indianske miljøforkæmper Berta Cáceres og dets efterdønninger spejler udviklingen på et kontinent, hvor regeringer og store selskaber ikke skyr nogen midler for at gennemtvinge udviklingsprojekter, som ofte kun er til fordel for de få
26. maj 2016

Tidligere på måneden iværksatte Honduras’ indenrigsministerium en operation, der med kirurgisk præcision førte til pågribelse af fem formodede gerningsmænd bag mordet på den verdenskendte menneskerettighedsaktivist, lenca-indianeren Berta Cáceres.

Det præcise efterretningsarbejde vakte opsigt. For det første fordi 98 procent af alle mord i Honduras forbliver uopklaret – en blankocheck til mordere, som straffrit kan fortsætte deres udåd.

For det andet fordi to af de anholdte havde tilknytning til selskabet Desa, der stod bag de fire vandkraftværker, regeringen vil have gennemført på Gualcarque-floden trods modstand fra de lokale lenca-indianere.

Og for det tredje havde to af de implicerede tilknytning til Honduras’ hær, en institution, som normalt regnes for urørlig.

Læs også: Den beskidte krig i Honduras næres af Vestens behov for ren energi

Honduras’ højreorienterede præsident, Juan Orlando Hernández – som i forrige uge blev modtaget af kronprinsparret og var en hovedtaler ved Copenhagen Fashion Summit – regerer i tæt alliance med hær og privat erhvervsliv. En tredjedel af landet er lagt ud til minekoncessioner, og der er truffet aftaler om utallige vanddæmningsprojekter.

Alt tyder på, at det var USA, som stod bag den vellykkede aktion. Honduras’ institutioner trues såvel af Hernandez’ magtfuldkommenhed – senest har han åbnet for en forfatningsændring, så han kan genvælges, og landets højesteret er gennem bestikkelse af kongresmedlemmer blevet besat af tro væbnere – som af grasserende korruption og et narkouvæsen, der kontrollerer store dele af landet.

USA kan ikke acceptere, at Honduras falder fra hinanden, og at strømmen af migranter mod nord øges yderligere.

Mord i lokalsamfundet

Forrige søndag besøgte jeg floden, hvor vandkraftprojektet Agua Zarca er under opførelse. Arbejdet er sat i bero, idet de finske og hollandske finansieringspartnere har valgt at fastfryse deres støtte, mens selskabets mulige ansvar for drabet på Berta Cáceres afklares.

Arbejderne og de 50 soldater, som beskyttede anlægget mod protestaktioner, havde netop forladt området ugen før. Jeg blev dog mødt af en lille flok vrede mænd bevæbnet med rifler og macheter. Kun fordi jeg var ledsaget af en af selskabets kontakter til lokalsamfundet, lykkedes det at dæmpe gemytterne.

De ophidsede var bl.a. tidligere ansatte fra selskabet, som havde hørt, at en protestmarch var undervejs til floden, og troede, at jeg var en del af det.

Den ene af mændene var en beruset mand med et vildt blik og en revolver i baglommen. Hans familie råder over en del af området, hvor vandkraftværket skal opføres, og han var rasende over, at projektet risikerede at blive skrottet.

Episoden vidnede om den splid og vold, udvindingsprojekter skaber i Honduras. Cáceres’ forgænger på formandsposten for lenca-indianerens organisation Copinh blev myrdet i juli 2013.

I alt er 101 miljøforkæmpere blevet myrdet i Honduras på kun fem år. Landet regnes for at være verdens farligste for miljøfolk.

Voldelig struktur

Situationen i Honduras er ekstrem, men dog karakteristisk for udviklingen på et kontinent, hvor regeringer fra højre til venstre i deres udviklingsbestræbelser ensidigt satser på udvindingen af naturressourcer – som typisk befinder sig på områder beboet af kontinentets oprindelige folk.

Internationale aftaler har stadfæstet oprindelige folks ret til at blive hørt om sådanne projekter, men de overholdes sjældent i praksis.

Regeringerne i Bolivia og Ecuador har infiltreret og svækket tidligere stærke indianske organisationer og søgt at undertrykke protester mod udviklingsprojekter som et vejprojekt gennem en nationalpark i Bolivia.

I Brasilien har den tidligere regering anført af Arbejderpartiet gennemtvunget et gigantisk vandkraftprojekt på Xingu-floden trods protester fra en snes indianske folkeslag.

Værst er situationen i lande som Honduras, Peru og Colombia. I Colombia er millioner af bønder blevet tvunget fra deres jord. I ly af borgerkrigen har store selskaber overtaget jord tilhørende den afrikansk prægede befolkning ved stillehavskysten for at dyrke palmeolietræer, bl.a. med henblik på brændstof til den vestlige bilpark.

Berta Cáceres’ datter, Laura Zuniga, fortalte mig under mit besøg i Honduras, at de egentlige ansvarlige for mordet på hendes mor er staten og de private selskaber:

»Mordet på min mor er ikke et isoleret tilfælde,« sagde hun og fortsatte: »Det er resultatet af en voldelig struktur, som såvel de private udvindingsvirksomheder som den honduranske stat har skabt. Af en udviklingsmodel, som fremmes af virksomheder, Verdensbanken og vestlige regeringer, og som dræber os, fordi den frarøver os vores vand og fordriver os fra vores jord.«

Niels Boel er journalist og bl.a. medforfatter til bogen ’Det nye Latinamerika’ (Forlaget Columbus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Torben Selch
  • Torben R. Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bill Atkins
Jan Pedersen, Torben Selch, Torben R. Jensen, Niels-Simon Larsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Hajek

At der også i Honduras findes massiv korruption, og at individer - evt. pga. sin herkomst - er blevet frataget deres ejendom og liv, er sikkert helt korrekt.
Men alt dette om "de oprindelige folk", der er blevet frataget deres vand og jord, minder lidt om "Blut und Boden".
I USA findes der f.eks. 'oprindelige stammer'/folkegrupper, der stadigvæk opretholder vanvittige, genetiske medlemskrav, der bl.a. tillader køb af fast ejendom på andelshavernes reservat. Dette er meget mere omfattende end Christiania. Stammerne nyder suverænitet, og man kan normalt ikke røre dem med amerikansk lovgivning, f.eks. for at stoppe diskrimination.
Der findes folkeejede casinoer og erhverv - lidt som vores egne fondsejede selskaber - for at fremme den egne nationale kultur og de egne økonomiske interesser.

Den lille, undertrykte mand bliver den nye undertrykker. (Kvinderne skal nok også med nu.)
Dette forbliver et problem, der bliver repeteret hele tiden, da man lader være med at udbygge retsstaten.

Andre, relaterede fejle er:
- Beskatning af selskaber.
- Samarbejde og fællesskab mellem selskaber og staten.
- Lovliggørelse af fælles, folkeejede selskabsstrukturer (kollektivisering).
(De er enlig også det samme problem...)

Her en artikel om Donald Trumps forhold til indianerne...