Interview

Mens Europa slås om grænser, forbinder verden sig

Skænderier om indvandring og radikalisering overskygger, at vores globale samfund bliver radikalt omformet af urbanisering og infrastruktur. Det siger den anerkendte geopolitiske rådgiver Parag Khanna, hvis nye bog varsler et opgør med landegrænser i en ny æra defineret af hidtil uset forbundethed
Europas problem er ikke at flygtningene kommer, men den måde, hvorpå unionen møder dem. I stedet for at forskanse sig bag hegn som her i Ungarn skulle EU i højere grad følge den globale trend med mere sammenhæng, samhandel og forbundethed.

Darko Bandic

6. maj 2016

»Netop Europa burde åbne for mere migration, for om få år vil I få et enormt behov for arbejdskraft, ikke mindst fordi I føder for få børn. Europas problem er ikke, at I har mange immigranter, men at I er for dårlige til at assimilere dem.«

Så kort og kontant fejer den indisk-amerikanske forfatter og seniorforsker Parag Khanna den europæiske flygtningedebat af bordet. For mens Europa er dybt optaget i en samtale med sig selv om indvandring og radikalisering, overser vi de faktiske, seismiske ryk i en globaliseret verden, der står over for radikale forandringer de næste 100 år.

»Højrepopulistiske partier i Europa spiller åbenlyst på farerne ved de dårligt assimilerede grupper. De har en stærk social agenda, men hvis I stemmer på dem, vil I opdage, at de ikke har en økonomisk plan for fremtidens verden. I er selvfølgelig velkomne til at begå den fejl at vælge politikere, der vil lukke Europa af for verden, men historien viser, at I vil opnå langt større velstand ved at assimilere immigranterne,« forklarer Parag Khanna over telefonlinjen fra New York.

I sin nye bog Connectography forudser han globaliseringen de næste 100 år. En bog, som fhv. forsvarsminister for USA Chuck Hagel har kaldt et must-read for den næste amerikanske præsident.

Men spørgsmålet er, hvad Danmark kan lære af Parag Khannas analyse, netop som vi står over for at skulle formulere en ny udenrigspolitisk strategi i kølvandet på Peter Taksøe-Jensens rapport ’Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid’.

– Danmark er i dag et af de rigeste, sikreste og harmoniske samfund i verden. Der er en udbredt frygt for, at systemet ikke kan opretholdes økonomisk, hvis vi åbner op for fri migration. Er du enig?

»Danmarks egalitære system er beundrings- og bevaringsværdigt. Jeg argumenterer ikke for, at lande skal lade flere folk indvandre, end de kan absorbere. Men der er en vej mellem de to yderpunkter, hvor du har en kontrolleret migration, som styrker økonomien. Og her har Danmark en fordel, fordi I er en lille enhed i det store globale system, så I har nemmere ved at kontrollere, hvor mange mennesker I lukker ind.«

En ny politisk geografi

Begrebet ’connectography’ er en sammensmeltning af ’connectivity’ og ’geography’, og med det indvarsler Khanna en ny æra i menneskets historie defineret af hidtil uset forbundethed, migration og handel.

»Det er et opgør med menneskets århundredgamle forståelse af verden ud fra dens ’politiske geografi’, organiseringen af nationalstater og landegrænser, som de aftegner sig på en globus eller et landkort. Hvis vi vil forstå udviklingen de næste 100 år, bør vi tegne nye landkort, der viser verdens ’funktionelle geografi’ – hvordan mennesket rent faktisk bruger kloden og forbinder sig med hinanden gennem infrastruktur, handelsruter, internettet og megabyer,« siger han.

Det er udviklingen af disse ’globale værdikæder’, som Parag Khanna ser som helt essentielt for at navigere succesfuldt i den fremtidige verden.

– Hvad kendetegner det århundrede, vi bevæger os imod?

»To ting: Forbundethed og urbanisering.«

»Hvis du ser på verden i dag, består den af 60 millioner km veje, 4 millioner km toglinjer, 2 millioner km gas- og olieledninger samt 1 million km internetkabler. Til sammenligning har vi under 500.000 km landegrænser. Verdenssamfundet bruger i dag omtrent ni billioner dollar om året på ny infrastruktur, over fire gange så meget som vores militære investeringer. Ifølge prognoserne vil mennesket i de næste 40 år bygge mere infrastruktur, end vi har gjort de sidste 4.000 år. Vi påbegynder den største menneskeskabte omformning af kloden nogensinde, og den er kendetegnet ved, at vi forbinder os til hinanden, fysisk og digitalt, på tværs af geografiske og kulturelle afstande.«

– Hvordan skal Danmark navigere i den fremtid?

»I fremtiden vil de succesfulde lande være dem, der er bedst forbundet til det globale samfund. I 2030 vil to tredjedele af verdens befolkning leve i storbyer højst 80 km fra kysten, og flere af dem vil udvikle sig til megabyer à la Tokyo (Tokyo-regionen tæller i dag 80 mio. mennesker, red.).«

»Megabyerne bliver nodalpunkterne i et globalt handelsnetværk, defineret ved en enorm mobilitet af mennesker, ressourcer og ideer på tværs af landegrænser, som er stadig mindre betydningsfulde. Vi står ved begyndelsen af en global netværkscivilisation, hvor forbundethed, ikke uafhængighed, bliver den afgørende lovmæssighed, som determinerer menneskeracens fortsatte udvikling.«

Kina forbinder verden

I fremtiden kommer vi ikke uden om magtforskydelsen mod øst, i særdeleshed til Kina.

Det har Peter Taksøe-Jensen lagt vægt på i sin rapport, og ligeledes for Parag Khanna får den udvikling afgørende betydning.

»Kina er ved at forbinde verden,« siger Parag Khanna med henvisning til Kinas politik om at forbinde Europa, Asien og Afrika med en ny Silkevej, den såkaldte ‘One Road, One Belt’-politik, som finansieres gennem den Asiatiske Infrastruktur og Investeringsbank (AIIB), hvor Danmark også er medlem.

»Allerede i dag kan du se, at verdens stormagter ikke længere slås om territorier, men skaber forbindelser og kontrollen med de globale værdikæder. Kina har styrket sin position som en supermagt de sidste 30 år ved at bøje de globale produktionskæder mod sin egen geografi, og dermed har Kina ekstremt hurtigt kunnet bevæge sig op i værdikæden.«

»Bare se, hvordan Kina og Indien har nogenlunde samme befolkning på omtrent 1,5 milliard mennesker, men Kina repræsenterer 10 procent af verdens import, mens Indien står for omtrent 2,5 procent. Kina er den vigtigste handelspartner for over 100 lande, hvilket er mere end selv USA, mens Indien kun er den vigtigste handelspartner for Nepal og Kenya. Verden har dermed fået en stærk interesse i, at Kinas økonomi udvikler sig og forbliver sund.«

– Du kalder Kinas investeringer i infrastruktur et ’globalt gode’. Men risikerer vi ikke samtidig at deponere politisk og økonomisk magt hos et kinesisk styre, som har en tilgang til menneskerettigheder og demokrati, vi ikke bryder os om?

»Kina udvikler de globale værdikæder ud fra egenøkonomiske interesser, men Kina eksporterer ikke sin ideologi. Omvendt kan du se, at mange lande er i gang med at modificere deres politiske arkitektur, så den bliver mere teknokratisk, velstyret og i stand til at tænke langsigtet. Det betyder ikke, at de lande bliver mere kinesiske, men at de bliver smartere regeringer. Dermed tror jeg heller ikke, vi bevæger os mod en universel demokratisering af verdens lande. Hele verden er åbenlyst kapitalistisk, men inden for det spektrum er der stor diversitet i typerne af politiske systemer, lande benytter sig af.«

Mere, ikke mindre samhandel

Det helt centrale argument for Parag Khanna er, at magt og indflydelse opstår gennem økonomiske forbindelser, snarere end gennem politiske traktater og håndslag.

Og følger man den logik til dørs, kaster det nyt lys over Europas udenrigspolitiske strategi over for Rusland, den transatlantiske handelsaftale TTIP og klimaforandringerne.

»At skære Rusland af fra markedet gør dem kun mere krigeriske. Jeg har længe opsummeret mit råd til EU således: ’Køb Rusland!’«

»Den russiske økonomi er så lille sammenlignet med Europa, at europæere bør gøre alt for at investere ind i de russiske værdikæder for at øge deres diplomatiske og kommercielle magt over styret og civilsamfundet. Jo mere russerne er afhængige af Europa, des mere vil dens førte politik ændre sig.«

– Og følger man den logik, er TTIP-aftalen et forsøg på at bøje de globale værdikæder mod USA og EU, som Kina gør det med succes i dag?

»Præcis. TTIP er helt central, for ved at reducere barriererne og øge samhandlen, kan USA og Europa forblive – ikke nødvendigvis dominerende – men i hvert fald konkurrencedygtige. TTIP vil diversificere Europas energibehov og skabe millioner af job på begge sider af Atlanten. Men når det er sagt, så er jeg klar over, at TTIP-aftalen er kontroversiel.«

– Ja, mange frygter, at EU’s høje reguleringsstandarder og forbrugerbeskyttelse vil blive knægtet af TTIP. Er det bare en pris, vi må betale for en voksende økonomi?

»Vi er vidner til en fusion mellem stat og marked, hvor statens opgave bliver at påvirke de globale værdikæder og udnytte de globale netværk til at bremse klimaforandringerne. Det er en udbredt misforståelse, når vi i dag placerer ansvaret for CO2-udledninger hos nationalstater – udledningerne finder jo ikke sted inden for landegrænserne, men på tværs af dem i de globale værdikæder, som alle mennesker tager del i.«

»Derfor er det heller ikke gennem landeaftaler alene, vi kan løse klimaudfordringen. I sidste ende er det værdikæderne, vi skal påvirke for at sikre den grønne omstilling. Det er at tage greb om luftfartsindustrien, fødevareindustrien, energisektoren med videre, rense værdikæderne og sænke deres udledning skridt for skridt. Det er kun noget, regeringer og virksomheder kan gøre i fællesskab.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi vil jo hjertens gerne have flere indiske og kinesiske indvandrere, for de integrerer/assimilerer sig uden problemer.
Fakta er bare at vi overvældes af mellemøstlige og nordafrikanske migranter uden evne eller vilje til at indgå i samfundet på meningsfuld måde.

Touhami Bennour

Hvordan flugter det sammen med den verden fra idag, hvor en søn af en muslimsk indvandre ( en pakistaner) bliver borgmester I London?. Hvem er bagstræbisk?

uffe hellum

Elefanten i rummet er, at vi i fremtiden ikke kan eller skal regulere migration indenfor EU.

Helt ligesom jeg ikke kan forhindre en københavner i at flytte til Sønderho eller omvendt, kan vi hverken forhindre polakker eller syrere eller marokkanere i at flytte fra Tyskland til Roskilde.

Vi skal ikke have flere grænsebomme. Vi skal have et fleksibelt skatte- og bistandssystem, der tilgodeser dem, der har boet i kommunen længe, hvad enten de er kurdere eller jyder.

Hvis det meste skat opkræves på landbesiddelser, kan vi lade tyske opkøbere og udenlandsdanskere betale deres fair del af regningen.

Internettet kommer til Danmark i nær fremtid. Hvis en stor del af handelen er svær at spore (bitcoin/amazon/aliexpress), så bliver beskatningen af løn og varer vanskeligere. Det mest retfærdige er, hvis vi gradvist flytter skatten over på ting, der faktisk kan reguleres, dvs. fast ejendom, landevejsskat, parkeringsafgifter.

Gratis sygeforsikring og gratis landeveje og gratis uddannelse er pragtfulde, men nøgternt set skal gratisproduktet muligvis beskæres til en lav basisydelse, når vi ikke længere kan kontrollere skat/import/migration.