Kronik

Negergate tager kulturimperialismen til nye højder

At det ikke længere er i orden at sige ’neger’ i Danmark, skyldes, at vi er ved at blive en del af USA’s kollektive erindring. Men i stedet for at diskutere Søren Espersens ordvalg, burde vi måske holde fokus på Dansk Folkepartis egentlige skandalesager
’Hvis det ikke er en bevidst strategi fra Dansk Folkepartis side at starte en shitstorm om ord, hver gang partiet har en dårlig sag, så burde det være det,’ skriver dagens kronikør, efter at Søren Espersen har brugt ordet neger. Arkiv

Linda Johansen

Debat
25. maj 2016

Da jeg gik i folkeskolen, var alle pigerne i klassen eksperter i amerikansk historie. Det skyldtes, at Patrick Swayze havde charmeret alt og alle med sin sydstatsaccent i tv-dramaet Nord og Syd.

Da jeg år senere hutlede mig igennem humaniora på Københavns Universitet, læste vi anglofone teoretikere som Judith Butler. Også her var importen af det amerikanske verdensbillede allestedsnærværende – ironisk nok anført af den akademiske venstrefløj, der få årtier tidligere havde advaret mod kulturimperialisme.

Med et låneord, vi for nylig har tilegnet os, kan man sige, at vi allerede dengang approprierede amerikansk kultur. Både tv-serier og svært tilgængelig akademia var udtryk for den kolossale soft power, som USA udøver. We’re all living in Amerika. Wunderbar, som bandet Rammstein synger.

Og sådan er vi på få år endt i en situation, hvor de eneste, der bruger N-ordet i den offentlige debat, er trolls som Søren Espersen (DF), som bevidst provokerer for at skabe maksimal ballade og for at opnå det, alle trolls higer efter: opmærksomhed.

Al forargelsen i den såkaldte ’negergate’ understreger, at vi i Danmark ligesom i resten af verden er ved at blive en del af USA’s kollektive erindring.

Den store arvesynd

Undertrykkelsen af sorte mennesker har ikke spillet den samme rolle i den danske erindring som i den amerikanske. Ikke fordi Danmark ikke var en af skurkene i slavetiden, for det var vi. Men fordi slaveriet ikke har sat sig særlige spor i Danmark. Ud over nogle købmænd i Helsingør og København samt sømænd (hvoraf flertallet var nordmænd som den unge matros Peter Wessel) havde det store flertal af dalevende danskere ingen kontakt med slaveriet.

Vores forfædre tilbragte størstedelen af den florissante periode som livegne bønder – i marken eller på træhesten. De var selv ufrie i en mildere grad end slaverne, men var omvendt ikke borgere som de hvide amerikanske mænd, der direkte udnyttede deres sorte medmennesker.

Ordet ’neger’ har i Danmark været – og er i mange ældre danskeres øjne stadig – et værdineutralt begreb, der beskriver en person med særlig mørk hudfarve.

Indtil for nylig var sorte mennesker i Danmark et kuriosum, som fik folk til at vende sig om på gaden. I USA er slaveriet republikkens helt store arvesynd, der fra første dag har forgiftet forholdet mellem hvid og sort. Millioner sled sig ihjel i lænker. 650.000 unionssoldater blev dræbt og lemlæstet i kampen mod slaveriet, og alligevel fortsatte raceadskillelsen 100 år endnu. Selv efter borgerrettighedsbevægelsen og med Barack Obama i Det Hvide Hus har århundreders blod og lidelse skabt et åbent sår i det amerikanske samfund, der kan ses hele vejen fra den anden side af Atlanten.

Men approprieringen af amerikanske erindringer får herhjemme ofte komiske udtryk, som når der skal ryddes op i børnebøger og sange, eller som i debatten om pigen på Cirkel Kaffe-logoet.

Sidste år mente en kunstforsker at vide, at »kolonialismens magtforhold lever videre«, i kraft af at Cirkelpigen har fået en designpris. Men Cirkelpigen var fra Østafrika. Et sted, Danmark aldrig har haft kolonier, og hvor slaveriet blev afskaffet med den europæiske kolonisering i 1890’erne. Ved at læse Cirkelpigen ind i dansk kolonialisme og den transatlantiske slavehandel ender man ironisk nok med at bestyrke den mest fladpandede af alle kolonialistiske myter. Nemlig den hvor Afrika er et stort land, og alle afrikanere deler en fælles kultur og historie.

Danmark er ikke en ø

Ingen lyde er krænkende i sig selv. De giver først mening, når de modtages, og her ændrer opfattelsen sig hele tiden. I gamle dage var det normalt at betegne ældre kvinder som ’kællinger’, og indtil for nylig kaldte vi folk, der stammer, for ’idioter’.

Omvendt er det ikke nedladende at bruge ordet ’polak’, der i århundreder har været nedladende på både tysk og engelsk. Vi bruger det stadig som værdineutral betegnelse, for herhjemme har det i sig selv ikke haft nogen negativ konnotation. Det er også ret sent, at vi er begyndt at bruge betegnelsen romaer i stedet for sigøjnere, selv om også dette ord i mange andre europæiske lande har været en nedladende betegnelse.

Er det så et problem, at man ikke kan gå og kalde sorte mennesker for negere i dag? Overhovedet ikke.

Selv om vi alle har en elskelig ældre Bedstemor von And-slægtning, der i bedste mening kommer til at bruge N-ordet til sin dødsdag, så er Danmark i dag et sted, hvor mange associerer ordet med den amerikanske erindring.

Danmark er ikke en isoleret ø. Vi er en del af en globaliseret verden, og i dag har vi medborgere af afrikansk afstamning, der ikke bryder sig om betegnelsen, hvorfor det giver god mening ikke at bruge det. Når nogen bruger N-ordet vel vidende om dets sårende effekt, så fremstår de i bedste fald som fjolser, men mest af alt som nogle røvhuller.

DF slipper let

Søren Espersen siger ’neger’ og kan efterfølgende trække sig tilbage og gnække fornøjet under sin bro, mens de pæne mennesker skærer tænder og vrider deres liljehvide frøkenfingre i raseri. Nogle hopper sågar direkte i troldens fælde og fremstår endnu dummere – som det er tilfældet med den provinsielle lufthavnskosmopolit, socialdemokraten Jeppe Kofod, der i sidste uge blandede Barack Obama ind i sagen.

Så kan vi nemlig alle sammen tale lidt mere om forskellen på ordene nigger og negro, mens Dansk Folkeparti slipper for at forklare deres politiske udmeldinger og tvivlsomme omgang med EU-midler.

Hvis det ikke er en bevidst strategi fra Dansk Folkepartis side at starte en shitstorm om ord, hver gang partiet har en dårlig sag, så burde det være det. Partiet har en eminent evne til – med ganske få ressourcer – at få det kulturradikale Danmark så meget i selvsving, at vredesudbruddene kan høres helt fra Kartoffelrækkerne på Østerbro til samtlige af landets medieflader. Væk er pressens irriterende spørgsmål om Morten Messerschmidts EU-millioner og Dansk Folkepartis stensikre garanti om den parallelaftale, Danmark med lethed kunne få, når vi stemte nej til ophævelse af retsforbeholdet.

Nu diskuterer vi så plakater med en dårligt fotoshoppet hund og Søren Espersens ordvalg. Et ordvalg og en plakat, de færreste havde bemærket, hvis ikke højrefløjens fjender havde delt så ivrigt på sociale medier og derved givet troldene i folkepartiet for endnu flere millioner kroner gratis opmærksomhed.

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Britta Hansen

Min 'noble hensigt' består i, at vise over for mig selv og andre, at jeg gør mig umage, at respektere andre mennesker. Det er umuligt at vide, om og hvornår et andet menneske føler sig stødt eller krænket, men når jeg har kendskab til at fx et begreb er identificeret som værende i risikozonen for at kunne krænke et andet menneske, så ønsker jeg ikke at anvende det - uanset om et menneske, som kunne være berørt heraf er til stede eller ej.

Jeg har desværre ikke basis for at udvise 'overbærenhed', med mindre du kan sandsynliggøre, at du og andre berørte (du brugte flertal) passer ind i den definitionsramme (eksempel for betydning), som ordnet.dk tilbyder:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=overbærenhed&query=overbærende

Kurt Nielsen

Hah, hah.

Jeg tænkte nok, at det ikke var muligt for de af jer, der gerne vil forbeholde jer retten til at bruge de kontroversielle udtryk i jeres eget fædreland, at komme med et eneste eksempel på, hvornår eller hvordan, det er nødvendigt.

Ynkeligt.

Herdis Weins

Det værste er, at de "gamle" medier hopper på fjæsbogsbølgerne hver gang.
De burde holde fast i at berette om Messerschmidt omgang med EU-midler, de burde holde fast i at spørge til parallelaftalerne.
Men lige så snart nogen siger Åh nej på fjæsbogen, så halser aviser og TV bagefter.
Ynkeligt.
Og hvorfor går ingen ud og spørger danskere med sort hud, hvad de helst vil kaldes ? Det er faktisk dem, det handler om, da jeg går ud fra, at selv den mest faktarestistente DFtilhænger godt ved, det siden 70érne i USA har heddet "black" i stedet for "negro".

Bill Atkins

Det der ikke tages hensyn til her i debatten er ordenes fonetiske mulighed for nedgøring.

At sige "neegroee" er langt mere nedladende, end udtalen af ordet "neger" overhovedet kan vrænges til på dansk.

Jeg har i øvrigt en, i mange andres øjne, kedelig vane med at spørge farvede mennesker hvor de stammer fra, men jeg er helt sikker på, at jeg får langt mere førstehåndskulturel information end de åh så politisk korrekte. Stik finger i jorden og observer reaktionen hos den muligt berørte. Dette er selvfølgelig ikke aktuelt i officiel sammenhæng, som f.eks her hvor Søren Espersen markerer sine racistiske holdninger, nu Obama er en "lame duck" - og ingen anden farvet kandidat er at se i horisonten.

Kurt Nielsen

Det er totalt irrelevant at indføre en skelnen mellem mennesker af forskellig hudfarve. Den eneste relevante skelnen mellem mennesker er skelnen mellem kønnene - og det endog kun i særlige tilfælde.

Alt andet ligner (skabs-)racisme til forveksling.

Niels Duus Nielsen

Bill Atkins, jeg har ligesom dig en naturlig nysgerrighed når det kommer til mennesker, jeg ikke kender, så i stedet for at spørge, hvor de kommer fra, spørger jeg, om der er født her i landet. Det er der indtil videre ingen, der har fået ondt af, tværtimod fornemmer jeg, at det opfattes som inkluderende - på trods af, at spørgsmålet ofte kan virke absurd, når et menneske fx ikke taler et ord dansk. Men så griner de, og tænker vel, at de er skøre de danskere, men det er en langt bedre indgang til en samtale, end det potentielt diskriminerende "Og hvor kommer du så fra?"

Britta Hansen

Alle måder, hvorpå nogen prøver at komme i kontakt med andre på respektfuld vis, skal vel have anerkendelse. Det er intentionen, der tæller.

Derfor er det faktisk også sårende at blive stemplet som værende 'politisk korrekt', da dette ikke er ret meget andet end en tom skal. Desuden er dette udtryk mindst lige så nedgørende, som nogle andre begreber, vi diskuterer

Bill Atkins

Ok, jeg forstår ikke den berøringsangst overfor anderledes udseender. Selv er jag da tit blevet spurgt om hvor jeg kommer fra, uden det overhovedet registres som noget mærkeligt inde i mit hoved.

Måske skyldes berøringsangsten hos de politisk korrekte, at der netop er en flig af, at vedkommende fremmede nok skulle være en smule usikker på sit eget værd.

PS. Niels Nielsen, jeg kan ikke se at der er den store forskel på din og min henvendelsesform. Tænk jeg opfatter mig ikke engang som nysgerrig - nok fordi jeg så tit har følt, at farvede endelig har kunnet fortælle om deres ofte spændende baggrund.
Naturligvis er det ikke det første spørgsmål jeg indleder samtalen med: "Hvor kommer sådan en som dig fra"? Kom nu ned på jorden.

Herdis Weins

@ Bill Atkins:
jeg er ikke i tvivl om,. at du har de bedste intentioner, når du spørger folk, hvor de kommer/stammer fra.
Men jeg ved fra mange unge 2. og 3. g'er,der er født og opvokset i Danmark, at de finder det dødirriterende. Ligeledes er mange, der har boet i danmark i årtier, uendeligt trætte af for gud ved hvilken gang at skulle fortælle hvor de kommer fra, hvordan de er havnet i Danmark - endda i nogle tilfælde om, hvad de synes om Danmark. Du glemmer, at du spørger kun en gang - de får spørgsmålet igen og igen
Det kan godt være, du spørger fordi, du er nysgerrig, men man behøver ikke altid at få stillet sin nysgerrighed. Hvis de synes, det er relevant for dig at vide, hvor de kommer fra/stammer fra, skal de nok selv fortælle det.
Jeg har en synlig "defekt" på halsen. Hvis jeg havde en krone for hver gang, jeg er blevet spurgt til det, var jeg multimangemillionær. Og er jeg træt af, at skulle forklare, hvad det er og hvorfor - ja, det kan du eddermaneme tro, jeg er.
Jeg ved godt, folk bare spørger af interesse/nysgerrighed - og børn indtil en vis alder er tilgivet, fordi de SKAL sgu være nysgerrige - men at voksne, selv folk, jeg kortvarig deler sæde med i toget eller venter på bussen sammen med, mener, det rager dem og jeg skal fortælle historien - samt ofte svare på deraf afledte spørgsmål - det er jeg dælme træt af.
Det er til gengæld ofte lidt sjovt med børnene - jeg kan nemlig fortælle dem, at jeg 2 gange har "fået skåret halsen over" - heldigvis af læger, og det sidste store ar har jeg stadigt. Så kigger drengene på mig med stor respekt :-)

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Torben Lindegaard, Kurt Nielsen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

@Herdis Weins:
Måske ville det være en løsning for dig at anlægge en niqab.
Oprindelig et værn mod sand og sol.
Af yderligere fordele er, at den formentlig vil irritere fru Støjberg.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Ok. Jeg føler at jeg bliver pushet over i en krog som ikke er helt rimelig, i forhold til hvordan jeg føler jeg omgås folk, men, ok, det er et følsomt at diskutere følelse. Folks handicap eller vansiring kunne jeg naturligvis ikke drømme om at bemærke. Jeg vil stadig tillade mig, når jeg en sjælden gang sætter mig ind i en taxa, at sige: Er du fra Sydsudan? (Jeg er ret god til at stedbestemme folk på deres udseende) Nå, er der ved at være styr på borgerkrigen? Og få et smil og et svar, på halvt engelsk og halvt dansk ...frem for at sidde og glo stift frem og lade mig transportere.

Jens Erik Starup

Mon ikke man i al almindelighed bør overlade til voksne mennesker selv af finde ud af, hvordan de inden for lovens rammer taler med hinanden.
Medlemmer af foreningen af stuerene natpottesvingere kan selvfølgelig aftale nogle andre spilleregler indbyrdes, men disse regler kan ikke forpligte kredsen uden for foreningen.

Bill Atkins, erling jensen og Tue Johnsen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Ordet negro var den dominerende betegnelse blandt sorte og hvide amerikanere i perioden 1920-1965. I det 19. årh. fik negro en renæssance efter tidligere brug af ord som African og coloured, hvor det blev brugt af fremtrædende medlemmer af USAs sorte befolkning. Brug af ordet negro i stedet for coloured var et led i sorte amerikaneres kamp for en ny identitet som fuldgyldige og ligeberettigede medlemmer af det amerikanske samfund. Dette ændredes i 60'erne, da sorte frihedsbevægelser under slagordet Black Power, mente, at andre beskrivelser ville kunne ændre sortes livsbetingelser og deres kamp for racemæssig integration. Intet kunne være mere fejlagtigt.

Det er blevet dokumenteret til mindste detalje, at sproglige ændringer ikke ændrer en tøddel ved de betingelser, der bestemmer folks liv. Med en lille omskrivning af Shakespeares beskrivelse af rosen, som dufter lige godt med andre navne, bliver negre stadig betragtet som undermennesker i USA, om man så kalder dem negroes. African-Americans, coloured eller blacks. De vil på væsentlige områder altid trække det korteste strå, det være sig inden for retspleje og strafferet, uddannelse, arbejdsmuligheder, bolig, sundhed osv.. Statistikkerne taler deres tydelige sprog.

Martin Luther King brugte altid ordet negro og aldrig som en nedsættende beskrivelse af denne befolkningsgruppe, som han selv tilhørte. I sin tale "I Have a Dream" fra 23.8.1963, som er en af de mest berømte taler fra det 20. årh, brugte han ordet 14 gange og altid med den største respekt og kærlighed.

Alle mulige sproglige krumspring har intet ændret for negres livsbetingelser i USA; på mange stræk er den oven i købet blevet markant værre. Når man læser indlæg fra det politisk korrekte sprogpoliti i et lande Danmark virker det slående, at ingen, uden undtagelse, har gjort sig de mindste overvejelser over de forhold, der bydes negre i USA i dag. Forleden dag fik Obama gennemført en lovgivning, der forbød brugen af ordet negro i alle love og officielle dokumenter; det er det eneste område, hvor han, efter næsten 2 perioder har vedtaget en lovgivning, der har direkte adresse til mennesker med samme baggrund som ham selv.

Erling Jensen, cand.jur.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Jørn Petersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
erling jensen

"Sticks and Stones may break my bones, but Words will never hurt me".

Det var i tresserne under borgerretskampen, at ordet "negro" blev bandlyst i USA, fordi det blev betragtet som diskriminerende. Denne opfattelse har bredt sig bl.a. til Danmark, hvor order "neger" har fået samme status og er blevet erstattet af African-American eller black. Personligt har jeg brugt det altid, uden at tillægge det nogen negativ betydning og kun betragtet det som en neutral sproglig beskrivelse af mennesker med en anden hudfarve end hvid.

Ser man på, hvad det har betydet for negroes eller blacks eller afrikansk-amerikanere i USA, ser billedet i dag unægteligt meget dystert ud; den nye betegnelse har ikke rokket en tøddel ved deres livsbetingelser. Det ændrer ikke nødvendigvis folks livsbetingelser, at man kalder dem noget andet. Der skal helt andre boller på suppen.

Det amerikanske straffesystem og retspraksis kunne være en udmærket markør for min påstand.

Fra 1980 til 2008 steg antallet af fanger i amerikanske fængsler fra 500.000 til 2,3 millioner.

I dag har USA, med 5 % af verdens befolkning, med 2.300.000 i fængsel, 25 % af verdens fanger. Et totalitært Kina med 4 gange så mange indbyggere som USA har "kun" 1.600.000 bag tremmer, hvilket med så meget andet tegner et chokerende billede af det amerikanske samfundssystem. Det er ikke kun pga. af de millioner af uskyldige mennesker uden for landets grænser, de slår ihjel, at landet fortjener en helt anden kritisk behandling i massemedierne, end den de får, ikke kun i dag, men igennem hele landets historie.

Sorte mennesker, udgør næsten 1 million af det totale antal på 2,3 millioner fanger - det svarer til 44%, men de udgør kun 12% af befolkningen.

Sorte mennesker bliver smidt i fængsel 6 gange så hyppigt som hvide.

Sorte og spansk-talende, som tilsammen udgør 25 % af befolkningen på godt 310 millioner, udgør 58 % af alle fanger.

Hvis disse to grupper blev fængslet i samme omfang som hvide ville fangebefolkningen falde med 50 %.

1 ud af 6 sorte mænd havde været fængslet i 2001. Hvis tendensen fortsætter, kan 1 ud af 3 sorte mænd født i dag forvente at tilbringe tid i fængsel i løbet af deres levetid.

1 % af alle sorte kvinder er i fængsel - en chokerende udvikling.

Selv om 5 gange så mange hvide bruger narkotika som sorte amerikanere, bliver sorte smidt i fængsel for narkotikaforseelser 10 gange så hyppigt som hvide.

Sorte udgør 12 % af narkotikabrugere, men 38 % af dem, der bliver arresteret for narkotikaforseelser, og udgør 59 % af dem, der sidder i statsfængsler.

Sorte amerikanere sidder i fængsel i næsten lige så lang tid for narkotikaforseelser (58,7 måneder) som hvide gør for voldsforbrydelser (61,7 måneder).

Op mod halvdelen af alle sorte børn i USA fødes ind i fattigdom, hvor tallet for hvide børn ligger på 15 %. Vi taler her om sandsynligheder og ikke numeriske angivelser.

Erling Jensen, cand.jur.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Mange mennesker er af den overbevisning, at retssystemet i USA er fair. De ser på myndigheder som ædle og værdige, der har gjort sig fortjent til borgernes uforbeholdne respekt. Et hvilket som helst bevis på det modsatte bliver afskrevet som få tilfælde af rådne æbler. I virkelighedens verden er der overvældende empirisk beviser på, at hvid overlegenhed spiller en dominerende rolle i det amerikanske samfund, og at de sidste 60-70 års ændrede sproglige beskrivelse af sorte mennesker intet har betydet for denne befolkningsgruppes livsbetingelser.

Et væld af indikatorer – politidrab, fængslingsrater, offentlige sundhedsangivelser, velstandsoversigter og omfang af narkotikabrug og straffelovsovertrædelser på dette område, som på mange andre - demonstrerer, at negre i USA har trukket det korteste strå. Adskillige studier viser, at sorte bliver dræbt af politiet i uforholdsmæssigt høje rater, som er vildt ude af proportion med deres andel af befolkningen, (12 %). FBI data fra 2012 viste, at sorte repræsenterede 31 % af ofre for politidrab og kun 12 % af befolkningen.

Hvad angår teen-agere risikerer sorte at blive dræbt 21 gange så hyppigt som hvide teen-agere fra 2010-2012.

Det er påvist, at 2 gange så mange sorte som hvide, der bliver dræbt af politiet, var ubevæbnede (32 % mod 15 %).

Studier har påvist, at sorte mænd har en 6 gange så stor sandsynlighed for at blive smidt i fængsel som hvide. Fængselsraten for sorte er værre end før borgerretslovgivningen blev vedtaget i 1964.

Der er intet andet land på kloden, der smider mennesker fra en minoritetsgruppe i fængsel i samme omfang, som det sker for sorte i USA.
Fængslingsraten for sorte mænd var næsten 6 gange højere i USA, end den var for sorte mænd i Sydafrika under apartheid (4.848 per 100.000 i 2001 mod 851 per 100.000 i 1993).

Det amerikanske samfund er gennemsyret af social kontrol og institutionel diskrimination, som har udviklet sig fra tidligere tiders åbenlyse diskrimination, som den eksempelvis blev praktiseret i Syden, og formålet er at opnå mange af de samme stærkt undertrykkende mål under dække af legal retfærdighed.

Jesse Jackson gik i en sen nattetime ned ad gaden i en amerikansk storby og blev meget forskrækket, da han hørte skridt bag sig på den i øvrigt mennesketomme gade. Da han vendte sig om, udstødte han et lettelsens suk, da han så, at skridtenes ejermand var hvid.

Det ser i sandhed sort ud.

Erling Jensen, cand.jur..

Philip B. Johnsen

Erling Jensen 08:37
Yes Martin Luther King brugte ordet negro i "I Have a Dream" fra 23.8.1963 og brugte det ofte, men tiderne var ved at ændre sig, i 1964 blev tre Mississippi civil rights arbejdere lynched, skudt og dræbt af KKK medlemmer, der inkluderede Neshoba County politiet.

Mordene gav i befolkningen opbakning til federal civil rights for sorte amerikanere med slave baggrund og Kongressen gennemførte the Civil Rights Act i 1964, der 'officielt afsluttede' apartheid, segregation eller raceopdelte samfund og endelig gennemførte stemmeret, the Voting Rights Act i 1965, men sortes ret til at stemme, er den dag i dag besværliggjort, så meget det er overhoved statsligt muligt anno 2016.

Præsident Obama har ikke forbudt "I Have a Dream" fra 23.8.1963 det var en anden tid, for selvfølgelig er der forskel på en 90 årig, der er opvokset med videnskaben fortalte en neger 'var mindre værd' end en hvid og ikke har lært andre ord mm. og så de de yngre rekreationer, der ved bedre.

Men i Danmark, som i USA fortsættet den strukturelle vold, til den dag i dag, derfor den nye lovgivning i USA, i pressen kan den strukturelle vold læses i danske aviser i vores tid:

«Vi vidste alle, at loven (taxaloven, min bem.) både omfattede vognmænd og chauffører. Vi mente, at kravet om tryghed og service i branchen bedst kunne opfyldes ved at stille det min bem. krav...» (om dansk statsborgerskab).
Jyllands Posten, 9. januar 1997.

»Men islam i sin grundsubstans, og det er det, jeg synes, vi skal forholde os til, er en voldsforherligende religion.« (DR2 Deadline, 3.2.2010).

»Vi har en religion i Danmark i det 1000-årige rige, som Danmark er, og det skal vi holde fat i. Og derfor er det væsentligt, at islam ikke vinder frem i Danmark.« (Politiken.dk, 26.1.2010).

»Jeg bryder mig ikke om dem, der generaliserer muslimer. Men med selve islam, der må jeg sige, at jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.« (Information, 20.1.2010).

Erling Jensen jeg læser altid dine indlæg med interesse, men her er dit følelses register kommet på afveje, det ske ikke ofte.

Det er ikke et spørgsmål om ytringsfrihed men strukturel vold, når neger udtales af personer nedladne.

Lad mig minde om at i Danmark beskytter vi hvide mennesker anderledes end ikke hvide mennesker, følgende vil aldrig forekomme hvis det var en hvid amerikansk eller svensk statsborger.

"Dårlige forhold for ofre for sexslaveri"
Fra link:
"Danmark adskiller sig negativt fra de fleste andre europæiske lande i forhold til vidnebeskyttelse og asyl til de ofre, som vidner mod bagmænd. Manglende mulighed for vidnebeskyttelse og asyl til ofre, der vidner mod bagmænd."

Link: http://www.q.dk/aktuelt/kultur/trafficking-danmark-er-en-magnet-kvindeha...

Center for Menneskehandel Statestik 2015

http://media.wix.com/ugd/f49d5e_a98c2a5adff14f43b3dd384cfef6dd51.pdf

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Rolf Clausen

Det meste skræmmende ved denne artikel er ikke at Søren Fjols siger et nedladende ord.
Nej det mere i over skriften

"At det ikke længere er i orden at sige ’neger’ i Danmark, skyldes, at vi er ved at blive en del af USA’s kollektive erindring" - kollektive erindring? at selv efter Nazi-Tyskland havde USA de selv samme problemer som hjemsøger dem i 2016?... cmon i et land der ikke når over de 250 år.

det skræmmende at tro at USA skal være frontløber til noget som helt andet end kapital og personlige egen vinding, som jo teknisk set er den måde Immigrant Amerikaner anskuer (Neo)liberalismen.

for når vi taler om kollektive erindring, hvad så med de Amerikanske Amerikaner? og deres systematiske udryddelse og det vi stadig kalder dem indianer den da i dag.? og Cowboyerne jo er the goood guys......"getiitng sick"....... Brahhhhhhhh. Jeg har misted så meget Respekt for Information. det var faktisk næsten eneste objektive avis jeg gad læse. Tænkte det var en modstand avis, nu padler den bare efter de andre aviser i Åen i ensretning.Lol .

Britta Hansen

Jeg vil gerne henvise til denne detbat-artikel, skrevet af Charlotte Keck, hvori hun netop belyser 'Spørgsmål':

https://www.information.dk/debat/2014/11/racisme-gemmer-spoergsmaalet

Bill Atkins

Britta Hansen, jeg ved ikke hvor min anbefaling kom fra? :-) Så nu er jeg nød til at kommentere.

Jeg synes som tidligere antydet, at de der overser hudfarve i almindelig samtale på tomandshånd, tager for givet at farvede føler sig som undermennesker, og det skal man som hvid ikke træde i.

Skal man heller ikke spørge til accent eller dialekt, eller bemærke når en bagpacker har sit flag på rygsækken?

Niels Duus Nielsen

Jeg har også anbefalet Britta Hansens kommentar, som henviser til Charlotte Kecks svar til kritikerne af Tara Skadegård Thorsens kronik fra 15. november 2014:

https://www.information.dk/debat/2014/11/racisme-gemmer-spoergsmaalet

"Vi er alle sammen ofre, brune som hvide, for den racisme, vi selv holder på, da den er et uomgængeligt produkt af vores historie og vores samfund. Men vi er ikke alle ofre for racisme."

Hvorfor denne berøringsangst for egen racisme? Første skridt i enhver løsning på et problem er vel at erkende problemet.

Britta Hansen

Når en backpacker har sit flag på rygsækken, er der vel næppe yderligere grund til at spørge (i øvrigt er det typisk danskere, der har deres flag på, så vidt jeg husker...).

Når et menneske igennem 30, 40, 50 år igen og igen og til sidst på alderdomshjem bliver spurgt: Hvor kommer du fra? fordi vedkommende kom til et land med et andet sprog som voksen og aldrig mere vil være så heldig, at lære sproget i det andet land på modersmålniveau, så kan du tro, at vedkommende først og fremmest er én ting: træt af spørgsmålet!

Herdis Weins

@ Erling Jensen -
"Mange mennesker er af den overbevisning, at retssystemet i USA er fair."
Det har jeg sgu aldrig mødt. Dem tror jeg slet ikke, du kan finde mange af i DK.

erling jensen

@Herdis Weins
30. maj, 2016 - 15:01
@ Erling Jensen -
"Mange mennesker er af den overbevisning, at retssystemet i USA er fair."
Det har jeg sgu aldrig mødt. Dem tror jeg slet ikke, du kan finde mange af i DK.

Kunne det skyldes, at de ikke interesserer sig det mindste for dette problemkompleks. Jeg har konstateret, at jeg ikke har mødt en eneste med din holdning til at bandlysning af ordet neger, har behandlet de forhold, som danner grundlag for og beskriver negres livsbetingelser i USA.

Jeg har derimod mødt adskillige med den politisk korrekte holdning, inkl. dig, der ikke viger tilbage for at tage ofte nedsættende beskrivelser i anvendelse, om de mennesker, der formaster sig til at have en anden holdning.

Erling Jensen, cand.jur.

Herdis Weins

Erlind Jensen -
det hed altså ikke "negropower" vel ? Det hed "blackpower" !
Jeg kender ikke nogen, der ikke er klar over, at der sidder langt, langt flere sorte end hvide i USA's fængsler. Og selv om en af grundene kan være en race-bias, så mener jeg stadigt, det i langt højere grad skyldes, det først og fremmest er underklassen, der havner i retssalene - og at det, når man er landet i retssalene, i høj grad er overklassen, der går fri, da det amerikanske retssystem i høj grad handler om at have penge nok til selv at få foretaget undersøgelser.
Historien om Jesse Jackson er interessant - og når vi nu er ved det - var det hvide, der opfandt gangsterrappen ?

erling jensen

@Philip B. Johnsen
30. maj, 2016 - 09:44
Erling Jensen 08:37
"Yes Martin Luther King brugte ordet negro i "I Have a Dream" fra 23.8.1963 og brugte det ofte, men tiderne var ved at ændre sig", ...

At tiderne var ved at blive en anden i tresserne, ændrer ikke ved det afgørende forhold, at KIng, med stor respekt, brugte ordet negro, som jeg har gjort det hele mit liv. Jeg har vanskeligt ved at finde en anden borgerretsforkæmper, som har ydet så stor en indsats som ham for at forbedre sortes livsbetingelser, i det store og hele desværre forgæves.

Jeg har i et andet indlæg behandlet den sproglige udvikling til at beskrive sorte i USA, og har ikke kunnet påvise, at denne eller hin sproglige betegnelse har haft den mindste betydning for denne befolkningsgruppe og deres muligheder for reel ligestilling med hvide i USA. På lange stræk og inden for mange væsentlige områder er den tilmed blevet markant værre.

Lad mig give et par yderligere eksempler ud over de talrige, jeg har fremhævet i mine andre indlæg. Det vedrører middellevealder. Den er en af de vigtigste indikatorer for offentlig sundhed. For sorte er den 4 år lavere end for hvide, (74,5 mod 78,8) if. statistikker fra sidste år, publ. af Center for Disease Control and Prevention.

Et andet forhold vedrører velstand. Uligheden inden for dette område er lige så markant. Kløften mellem den gennemsnitlige nettoformue for hvide er 13 gange højere end for sorte, ($ 141.900 mod $ 11.000). Siden finanskrisens start i 2008 er den blevet værre.

På alle andre vigtige parametre - indkomst, ejerskab af bolig, arbejdsløshed, uddannelse, bekræftes den enorme forskel på sorte og hvides livsbetingelser i USA.

I dit indlæg fremhæver du, at jeg i mine indlæg er styret af mine følelser, hvilket du forbavsende nok tillægger en negativ valeur. Det er det ikke nødvendigvis i min bog. Jeg bestræber mig på at skelne mellem bløde og hårde data. Gør man brug af de førstnævnte, har man en forpligtelse til at følge dem op med de sidstnævnte. Det har jeg forsøgt på denne tråd, som jeg gør det inden for alle de emner, der har min interesse. Når det er sagt, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg er dybt forarget over de ulighedsprincipper, der er fremherskende i det amerikanske samfund, og som det kan påvises til mindste detalje. Den voldsomme diskrimination af sorte i USA er en skamplet på et demokrati som det amerikanske.

Erling Jensen, cand.jur.

Philip B. Johnsen

Erling Jensen
Det mest bekymrende er den manglende forståelse af emnet, det er ikke tilfældigt, at tonen generelt i samfundet bliver mere følelsesmæssigt afstumpet!

Det reelle omfang af problemet, bliver først rigtigt tydeligt for alle, når det man har kaldt 'flygtningekrisen', samtidig med neoliberalismen afsløres som en systemkrise, der foruden at indeholde system afledt stigende ulighed også medføre system skabte klimaforandringer, med folkevandring i kølvandet, folkevandring som ingen kan sammenligne, med de relativt få mennesker der er kommet til EU, samlet set de sidste par år, set i forhold til indbyggertallet 500 millioner EU borgere, men naturligvis ikke fordelingsmæssigt.

Denne kombination, et kommende systemkolaps og stigende frygt for mennesker kommer til os og beder om hjælp i et omfang, der med alt sansynlighed vil betyde levefodsnedgang, skaber den uforsonlige tone og grobund for den radikaliserede nationalisme der vokser i EU.

De manglende langsigtede bæredygtige klimamål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, afføder tilsyneladende automatisk radikaliseret nationalisme.

Erling Jensen der er intet galt i at sige neger, det afhænger alene af, hvordan det 'ikke elsket ord' neger, bliver brugt.

250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende 35 år, anslår United Nations.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

erling jensen

@Herdis Weins
30. maj, 2016 - 17:03
"Erlind Jensen -
det hed altså ikke "negropower" vel ? Det hed "blackpower" !
Jeg kender ikke nogen, der ikke er klar over, at der sidder langt, langt flere sorte end hvide i USA's fængsler. Herdis Weins
30. maj, 2016 - 17:03
Erlind Jensen -
det hed altså ikke "negropower" vel ? Det hed "blackpower" !
Jeg kender ikke nogen, der ikke er klar over, at der sidder langt, langt flere sorte end hvide i USA's fængsler".

Din sarkastiske, nedladende sondring mellem de to sproglige udtryk, fatter jeg ikke en dyt af. Det turde være åbenbart for enhver, at black power betegnelsen først blev brugt i tresserne omkring den samme tid, hvor ordet negro blev bandlyst. I øvrigt siges det, at sarkasme er den mest primitive form for vid.

Når der nu sidder langt, langt flere negre i fængsel i USA, er det en indikation på et i mine øjne chokerende misforhold mellem den behandling, der bliver sorte og hvide til del, et forhold, der ikke modsvares af deres andel af befolkningen, og som ikke kan forklares som et klasseproblem.

Erling Jensen, cand.jur.

Herdis Weins

@ Erling Jensen - der er ikke en dyt sarkasme i min kommentar.
De sorte tager med slagordet "blackpower" ordet black på sig. Jeg læste sidst i 60'erne en hel del af skrifterne omkring Black Panthers - Stokely Carmichael, Eldrigde Cleaver - de ville fandme ikke kaldes negroes. Bl.a. slagordet "Black is beautiful - gjorde ordet black til det, man foretrak at blive kaldt.
Verden har ændret sig en hel del siden Martin Luther Kings - iøvrigt meget smukke - tale i 1963.
Det har sproget såvel i USA som her også. At det skulle være så svært at indse - ja det fatter jeg ikke.

Og når Jesse Jackson bliver bange på gaden om natten, når han hører skridt - og ånder lettet op, da han ser, det er en hvid mand, ikke en sort, så kunne det jo skyldes, at den sorte andel af den mandlige befolkning faktisk står bag en stor del af røverier og overfald. Han kender vel det sorte samfund en anelse bedre end dig. Eller også er Jesse Jackson racist.

erling jensen

@Herdis Weins
30. maj, 2016 - 19:05
"Det har sproget såvel i USA som her også. At det skulle være så svært at indse - ja det fatter jeg ikke".

Sproglige udviklingstendenser, som finder sted til alle tider, fordi sprog ikke er en statisk størrelse, indebærer ikke nødvendigvis ændrede samlivsformer. Jeg har nu med et væld af eksempler, i modsætning til dig, forsøgt at påvise, at livsbetingelser for sorte i USA siden tresserne på væsentlige områder har været inde i en nedadgående spiral. Du er velkommen til at gendrive min argumentation med relevante eksempler på det modsatte. Det har jeg og andre på denne tråd stadig til gode.

Mht. Jackson og hans erfaringer med sorte på "natsorte", mennesketomme gader i amerikanske storbyer må stå for hans egen regning. Faktum er, at han ikke kan påvise, at sorte har en kriminel adfærd inden for voldsstatistikker, der viser, at de forholdsmæssigt afviger fra den forventelige andel, de udgør af den amerikanske befolkning. Det modsvares af den kendsgerning, at langt færre sorte end hvide antræffes med våben og narko, når de stoppes af politiet, som med alle statistikker med skyldig hensyntagen til den forholdsmæssige andel, de udgør af befolkningen sml. med hvide. 1.000 sorte over for 1.000 hvide på anklagebænken for en kriminel blue-collar forseelse, narko, vold, eller trafik o.l., viser en helt tydelig racemæssig bias, selv om begge grupper tilhører laveste socialklasse.

I et tidligere indlæg understreger du, at det først og fremme er repræsentanter fra "underklassen", der havner i retssalene, men (og her hopper kæden af hos dig) at det "i høj grad er overklassen", der går fri", da de kan købe sig til det bedste forsvar. Du har ikke forstået, at det er blue collar crimes, eller crimes in the streets og ikke white collar crimes, eller crimes in the suites, der fylder de amerikanske retssale.

Erling Jensen, cand.jur.

Herdis Weins

@ Erling jensen - selvfølgelig har jeg forstået, at det i høj grad er white collar crimes, der går fri. Det ved nærmest ethvert barn . Her er der ingen forskel på USA og DK. At det er lettere for overklassen end underklassen at købe sig til mange og gode forsvarere og undersøgelser - så vidt jeg ved, er det i USA i høj grad også sådan, at forsvarerne har muligheder for at anstille egne undersøgelser. Det koster vel - lige som det koster, hvis man anker en dom. Det er der nok ikke mange fra underklassen, der har råd til.
Hverken du eller andre på denne tråd har til gode at jeg "modbeviser", at det siden 60'erne er gået tilbage med de sortes livsvilkår - den diskussion er jeg overhovedet ikke gået ind i.
Faktisk var det brugen og opfattelsen af ordet "negro" versus "black", der var udgangspunkt for diskussionen.
Det er dig, der har drevet den ud i absurdum ved at ville diskutere, hvor mange sorte, der sidder i fængsel.
Hvis du vil diskutere videre om sorte i fængsel i USA, sortes livsvilkår siden 60'erne og hvad ved jeg
med hvem der gider, så gør det.. Det bliver uden mig. Det er - groft sagt - ikke et emne, der i særlig grad optager mig.
P.S. Du smyger dig uden om, art det var sorte der opfandt gansterrappen med dens voldsforligelse og machoattitude. Ikke at jeg gider diskutere det - det er det sproglige udgangspunkt, der som tidligere sprogskoleunderviser og senere flerårige kulturmedarbejder i Vollsmose, der interesserer mig. Resten overlader jeg til andre.

erling jensen

@Herdis Weins
"At det er lettere for overklassen end underklassen at købe sig til mange og gode forsvarere og undersøgelser - så vidt jeg ved, er det i USA i høj grad også sådan, at forsvarerne har muligheder for at anstille egne undersøgelser. Det koster vel - lige som det koster, hvis man anker en dom. Det er der nok ikke mange fra underklassen, der har råd til".

Der må være noget, jeg ikke har forstået. Jeg gik ud fra, at alle, sorte som hvide, fra det amerikanske samfunds bund, som bliver sigtet for et kriminelt forhold, har de samme muligheder for et forsvar, og at du ikke kan udskille nogen fra denne gruppe, som har bedre muligheder end andre for at købe sig til et bedre forsvar. At det er lettere for mennesker med overklassetilhørsforhold at købe sig til det bedste forsvar er vel noget, der siger sig selv, men disse mennesker bliver ikke sigtet for blue collar crimes. Vi blev enige om, at det kun var dem fra underklassen, som du beskriver det. Eller er der noget, jeg har misforstået.

Sorte og hvide fra de laveste sociale klasser har nøjagtigt de samme muligheder for et forsvar, hverken mere eller mindre, og hvis man under denne forudsætning kan konstatere, at der er en racemæssig bias, eller sagt på anden måde, at sorte bliver dømt længere straffe for de samme lovovertrædelser som hvide, er det noget galt med amerikansk retspraksis.. Det har jeg nu med utallige eksempler forsøgt at få dig til at forstå.

Det er bedøvende ligegyldigt, om du eller Obama undlader at bruge ordet negro - det ændrer ikke ved dette altafgørende spørgsmål. Det amerikanske retsvæsen er gennemsyret af diskrimination over for sorte. Det samme er tilfældet inden for alle væsentlige samfundsområder, som jeg har omtalt indtil mange gange. Du praler af, at du kender alle statistikkerne, men du kunne ikke drømme om at indvie os i dine tanker desangående. So much for en meningsfuld debat.

Mht. gangsterrap kunne jeg ikke i min vildeste fantasi finde på at "smyge mig udenom". Det er et område, der sandt for dyden ikke har min store interesse, velsagtens fordi det er uvæsentligt i denne debat. du skylder os at nævne, hvor mange sorte, vi taler om, der hengiver sig til denne voldsforherligende rapform. Det siger intet om dem pverordnede, fremherskende forskelsbehandling af sorte og hvide. Jeg har ikke nogen grund til at betvivle, at sorte opfandt den, "med dens voldsforherligelse og machoattitude", ligesom det er et faktum, at sorte også begår drab på både hvide og sorte og gør sig skyldig i mange andre alvorlige forbrydelser. Spørgsmålet i denne forbindelse er, om de begår dem i et omfang, der ikke matcher deres andel af befolkningen. Hvis dette ikke er tilfældet, og man kan påvise, at hvide er overrepræsenteret i disse statistikker, har du kæmpet en forgæves kamp for sortes rettigheder med din bandlysning over brug af ordet negro, for det er vel dybest set, det negergate handler om.

Hvis der er en større risiko for at blive vinket ind til siden af politiet og kastet ind over motorhjelmen, fordi du er sort, står det amerikanske samfund med et problem. Det er et fakum, at sorte blive smidt i fængsel 6 gange så ofte som hvide. Med den nuværende udvikling kan 1 ud af 3 sorte mænd, født i dag, forvente at tilbringe tid i fængsel.

Det er ikke sjovt at være sort i guds eget land, selv om man ikke må bruge ordet negro om dem. I Afrika gjorde man ikke noget stort væsen ud af den sproglige betegnelse, hvide, europæiske, racistiske kolonisatorer brugte om dem, indtil det blev fashionabelt at følge i amerikanernes fodspor. Sorte børn i Afrika er bedøvende ligeglade med sproglige beskrivelser af dem - det eneste, de ønsker er at kunne opleve deres 5 års fødselsdag. Det sker ikke for millioner af dem - hvert år, og deres usle skæbne bestemmes for en stor dels vedkommende af mennesker, i Europa og i USA, der har nedlagt forbud mod at bruge ord som neger eller negro. Det er ihvert fald ikke af mig. Jeg så gerne dansk ulandsbistand ligge ganske betragteligt højere end i dag.

Erling Jensen, cand.jur.

Philip B. Johnsen

Herdis Weins
Hvorfor mener du drengene omtaler sig selv som perkere i mosen?

PS. Spændende arbejde du har.

Herdis Weins

@ Erling jensen -
for sidste gang: det er det sproglige - debattens udgangspunkt - der interesserer mig.
Jeg interesserer mig ikke synderligt for det amerikanske retsvæsen, eller amerikaneres livsforhold, uanset hvilket klasse de tilhører eller hvilken hudfarve de har. Derfor har jeg heller ikke gjort mig de store tanker om, hvad statistikker siger om forskellige befolkningsgrupper andel af fængselindsatte, bare taget dem til efterretning. Igen gud og hver mand ved, at du har en langt større risiko for at blive anholdt som sort mand, hvis du går på gaden om aftenen. Som Michelle Obama sagde i et interview, adspurgt om hun var bange for, der skulle ske hendes mand noget som præsident : alle sorte kvinder er nervøse, når deres mænd er ude om aftenen, fordi de lettere end hvide bliver risikerer at blive arresteret eller skudt af politiet - hvad den senere tid jo har desværre har vist.
Jeg interesserer mig for sprogets udvikling, fordi den viser noget om, hvor vi som samfund bevæger os hen. Det betyder noget i det lange løb - uanset hvor mange statistikker du disker op med.
Det betyder noget, om vi har "åndsvageanstalter" eller "bosteder for udviklinghæmmede" - vores syn på og behandling af udviklingshæmmede har ændret sig og det samme gjorde sproget.
Og hvis sorte amerikanere synes, det faktisk betydet noget for dem, om de bliver kaldt "blacks " eller "negros" så skulle du måske tage det til efterretning. Man synger mig bekendt heller ikke længere "negro spirtuals" i de menigheder, der næsten udelukkende består af sorte, men gospel, selv om det for det meste er de samme sange.
I betragtning af, at de sorte i sydstaterne reelt først fik borgerrettigheder sidst i 60'erne, så er det ikke så underligt, der stadigt er en forskel. Som bekendt går det også ikke alt for godt med at knække den sociale arv herhjemme, skønt forudsætningerne er langt bedre end i USA. Herhjemme er det også op ad bakke at komme fra postnummer 8220 århus N eller fra 5240 Odense NØ uanset hudfarve.
Herhjemme har du også større risiko for at blive vinket ind til siden af politiet, hvis du kommer i jeans og hættetrøje med hætten oppe end hvis du går i garbadine bukser og blæser - skal jeg hilse og sige fra et par pæredanske, aspargeshvide unge mænd, der har prøvet det og observeret det et par gange.
Du har et gevaldigt behov for at rende åbne døre ind her, synes jeg. Jeg ved ikke helt, hvad formålet er, da jeg formoder hverken amerikanske jurister eller politikere følger med på information.dk.
Find nogen, der interesserer sig for dine statistikker angående det amerikanske retsvæsen, at diskutere med - det er ikke mig.

Philip B. Johnsen

De unge kalder sig selv perkere, ikke fordi deres mor syntes de er 'perkere' eller 'negere', men fordi, sådan ser drengene omverden ser på dem.

Personlig gider jeg ikke spilde min tid på ny-moralismens jagt på 'neger' eller 'perker' syndebukken, hvilket antallet af artikler i de danske og udlandske blade, vel ikke kan tolkes som andet end.

Sandheden om ordets magt, høres stadigvæk fra børn.

Strukturelvold.

Link: http://youtu.be/MqSFqnUFOns

Fordom.
"Som hovedregel er fordomme rettet negativt imod en geografisk lokaliserbar gruppe, en kønsbestemt gruppe, en racebestemt gruppe, en religiøst bestemt gruppe, eller en kulturelt bestemt gruppe, vel at mærke som man ikke selv tilhører.

Fordomme bliver et problem, når de har indflydelse på hvordan vi opfatter og opfører os over for det enkelte menneske.

Hvis fordomme er gensidige to grupper imellem, kan fordomme resultere i hadefulde, eventuelt voldelige konfrontationer."
Link: http://da.m.wikipedia.org/wiki/Fordom

erling jensen

@Herdis Weins
"Jeg interesserer mig for sprogets udvikling, fordi den viser noget om, hvor vi som samfund bevæger os hen. Det betyder noget i det lange løb - uanset hvor mange statistikker du disker op med".

Ser man sortes livsbetingelser fra den tidligste tid med slaveri og bevæger os op til i dag, har der været en sproglig udvikling, som ikke modsvares af en tilsvarende udvikling i det reelle grundlag for ligeberettigelse. Der er ingen undersøgelser, der entydigt påviser, at udviklingshæmmede har fået bedre liv, fordi man kalder dem noget andet. Du kan påstå, at der en reel sammenhæng, men beviser ligger det tungere med. Det lyder godt, men forklaringsmodeller kan bunde i alt muligt andet, der betinger denne udvikling.

Erling Jensen, cand.jur.

erling jensen

@Herdis Weins
"Jeg interesserer mig for sprogets udvikling, fordi den viser noget om, hvor vi som samfund bevæger os hen. Det betyder noget i det lange løb - uanset hvor mange statistikker du disker op med".

Ser man sortes livsbetingelser fra den tidligste tid med slaveri og bevæger os op til i dag, har der været en sproglig udvikling, som ikke modsvares af en tilsvarende udvikling i det reelle grundlag for ligeberettigelse. Der er ingen undersøgelser, der entydigt påviser, at udviklingshæmmede har fået bedre liv, fordi man kalder dem noget andet. Du kan påstå, at der en reel sammenhæng, men beviser ligger det tungere med. Det lyder godt, men forklaringsmodeller kan bunde i alt muligt andet, der betinger denne udvikling.

Erling Jensen, cand.jur.

Philip B. Johnsen

Erling Jensen
Det kunne ikke være mere forkert.

Beboerne på Ebberødgård de tidligere omtalte åndssvage, der blev mishandlet af staten, på det groveste, senere udviklingshæmmede der fik det bedre, de kom på besøg på den almindelige folkeskolen jeg gik på som barn, det må have været et af de første steder beboerne fik lov til at besøge uden for Ebberødgård først i 80'erne.

Jeg husker med gru den modtagelse beboerne fra Ebberødgård fik, af en skare af børnene, når de gik gennem skolegården!

Beboerne fra Ebberødgård var anderledes og i tillæg vandærert i befolkningen vanæret helt ned til børnene, de er ikke længere ebbere, spassere og åndssvage, nu er de ofte elskede for deres smilende væsen, jeg lover dig, at de ikke smilede i skolegården tidligere.

Erling Jensen jeg må blot konstatere, at du ikke ved, hvad du taler om!

Jens Erik Starup

Jeg tror nu ikke, at det hjælper meget at tabubelægge enkelte ord, men bevares, andre kan have en anden mening.
Det er forholdsvis let at anvende andre ord på nedgørende måde.
Derimod synes jeg godt man kan forsøge at bedømme, hvad hensigten med en udtalelse er.
Hvad er hensigten med denne artikel skrevet af Niels Jespersen?
Efter min opfattelse er hensigten alene at forsøge at nedgøre Søren Espersen.
Det er lige nøjagtigt i samme boldgade, som at råbe nedsættende efter udviklingshæmmede.
Men i trossager er det vel sådan, at moral er godt, men dobbeltmoral er ti gange bedre.

Philip B. Johnsen

Jens Erik Starup
'Tro' LOL.
Årsag og konsekvens!

erling jensen

@Philip B. Johnsen
31. maj, 2016 - 09:18
"Erling Jensen
Det kunne ikke være mere forkert".

Med respekt for dine holdninger føler jeg mig nødsaget til at bede dig dokumentere grundlaget for din påstand. Indtil da er det kun påstande, som ikke behøver have nogen substans i virkelighedens verden. Jeg mener ikke, at man uden videre kan sætte lighedstegn mellem en sproglig beskrivelse og den udvikling, man kan aflæse inden for det pågældende område.

Jeg har med et væld af eksempler forsøgt at påvise, at ordet negro i en amerikansk sammenhæng ikke har rykket ved den i mine øjne rystende behandling, sorte mennesker møder på utroligt mange væsentlige områder. Det kunne tænkes, at borgerretslovgivningen i 1964 var en følge af den indflydelse og gennemslagskraft, som et menneske som Martin Luther King havde for denne udvikling - og han brugte til sin død, hvis jeg ikke husker meget forkert, ordet negro, altid med den største ærbødighed over for den samfundsgruppe, han selv tilhørte. Malcolm X og Black Power, som Herdis Weins har anført, gjorde sig til fortaler for bandlysning af ordet efter vedtagelsen af borgerretslove i 1964.

I lyset af din påstand om min manglende viden om positive udviklingstendenser for udviklingshæmmede, skylder du at redegøre for baggrunden for din påstand. Det er ikke tilstrækkeligt at komme med et eksempel, som du personligt har oplevet. Der skal helt andre boller på suppen.

Erling Jensen, cand.jur.

erling jensen

@Jens Erik Starup
31. maj, 2016 - 09:50
"Efter min opfattelse er hensigten alene at forsøge at nedgøre Søren Espersen" - og på helt andre områder, som ikke har noget at gøre med emnet for denne debat.

Helt enig.

Erling Jensen

Philip B. Johnsen

Erling Jensen
Dit forsvare for din påstand om ordet 'neger' ikke betyder noget negativt, hvilket er, hvad jeg har læst dig skrive i denne tråd, er fraværende, men tyder på Erling Jensen nyder at kværulere og få opmærksomhed i fælleskabet.

Erling Jensen insistere på at bruge ordet 'neger', på trods af det faktum, at modtageren ikke ønsker det.

Med hensyn til Erling Jensen's manglende viden om positive udviklingstendenser, er det samme sag, modtagere af ord, negativt hadefulde ord, brug mod udstøtte mennesker, som neger, ebber, spasser og åndssvag, er ikke ønsket af modtagerne.

Erling Jensen 09:50 jeg ved ikke helt hvad du mener, men jeg vil komenter alligevel.

Det er et udbredt fænomen i dag "at nedgøre", med politisk folkeoppisket fordoms kulturs dyrkelse, som det var det i min gamle skolegård i 80'erne, afradikalisering er ikke et spørgsmål om bevisførelse, men en process, en empati øvelse mm. jeg ville ønske var medicinen, for vores politiske radikaliserede ytringsfrihedsfundamentalister, der samtidig kvæler ytringsfriheden i processen, som f.ek. Søren Espersen og DF repræsentere.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

erling jensen

@Philip B. Johnsen
31. maj, 2016 - 11:30
"Erling Jensen
Dit forsvare for din påstand om ordet 'neger' ikke betyder noget negativt, hvilket er, hvad jeg har læst dig skrive i denne tråd, er fraværende, men tyder på Erling Jensen nyder at kværulere og få opmærksomhed i fælleskabet".

I al stilfærdighed beder jeg dig påvise med evidensbaseret dokumentation, at en sproglig beskrivelse har betydet en positiv samfundsudvikling. Når du nu føler dig stødt på manchetterne over min brug af ordet neger, kunne jeg med samme ret bede dig om at moderere din sprogbrug over substansen i mine indlæg...."tyder på Erling Jensen nyder at kværulere og få opmærksomhed i fælleskabet". Det virker unødigt sårende.

Spøg til side. Du må bruge de mest nedsættende ord i et dansk vokabularium om mine intellektuelle mangler, som du har gjort det tidligere - jeg er bedøvende ligeglad. Når det er sagt, har du endnu ikke dokumenteret dine påstande om positive udviklingstendenser i samfundet på baggrund af brugen af et bestemt ord. Du ved, som jeg, at det er en overmenneskelig opgave, som du ikke kan løse. Det er meget sjovere at skyde med spredehagl og fremsætte løse påstande uden hold i virkeligheden - som en klog mand har formuleret det, er alle yderst velkomne til deres egne holdninger, men ikke til deres egne fakta. Personligt har jeg aldrig kunnet lide mit fornavn, men det ville en halsløs gerning, grænsende til det tåbelige, at forbyde folk at bruge det, når de føler sig kaldet til at gøre det.

"Erling Jensen 09:50 jeg ved ikke helt hvad du mener, men jeg vil komenter alligevel". Jeg kan ikke finde et indlæg fra mig på dette tidspunkt.

Om min brug af ordet neger gør mig til ytringsfrihedsfundamentalist, ( et herligt ord), og under denne proces kvæler ytringsfriheden, som SE, forstår jeg ikke en dyt af. Er det ikke snarere dig og dine meningsfæller, der kvæler min ret til at ytre mig. Sidst jeg kiggede var det ikke blevet en straffelovsovertrædelse.

Erling Jensen, cand.jur

Herdis Weins

I følge min kalender har Martin Luther King været død i lidt over 48 år.
Det er derfor rystende ligegyldigt, hvordan han brugte ordet "negro".

Herdis Weins

I følge min kalender har Martin Luther King været død i lidt over 48 år.
Det er derfor rystende ligegyldigt, hvordan han brugte ordet "negro".

Britta Hansen

Jeg vil gerne lægge op til en lille leg, og jeg ønsker mig virkelig, at alle her er med på den!

Efter at have læst opgaven, lukker du øjnene et øjeblik og forstiller dig, hvad du bliver bedt om. Hvor er vedkommende? Hvad har vedkommende på? Er der andet, du bemærker? ....

Når du er færdig med opgave 1, fortsætter du med opgave 2 ad samme vej.

1) Forstil dig en neger

2) Forstil dig en person, som er sort

Hvis du har lyst, så fortæl hvad du har set.

Britta Hansen

Når lukker øjnene og prøver at forestille mig en neger, ser jeg følgende:

En kraftig sort mand i steppen i Afrika med nøgen overkrop - 'Sarotti'-negeren (https://de.wikipedia.org/wiki/Sarotti#/media/File:Sarotti-Mohr.jpg) - Merrild-negerinde-logo - Cartoon af Louis Armstrong med kæmpe store læber om sit instrument - sort mand i traditionel afrikansk landsby, omgivet af en horde nøgne negerunger.

En person, som er sort:

Sort rapper i USA, sort mand i jakkesæt, en sort sekretær m/k, en sort familie i et forstadshus i USA, en flygtning/migrant i en overfyldt båd på Middelhavet, en sort mand med en hvid kvind, der går tur ved søerne i solskin.

Hvad ser du?

Herdis Weins

Britta hansen -
neger - jeg ser børnebogsillustrationer fra "de små synger" og lignende. De går med bastskørter nede i Afrika.
sort - jeg ser nogle af de buschauffører, der kører busser her i Odense, tidligere kursister, diverse bekendte, et væld af kendte mennesker med sort hud ....

Philip B. Johnsen

Erling Jensen
Du må ikke tage det personligt, jeg burde muligvis vælge mere afdæmpede ord, men det var dig der startede med, at kalde sorte mennesker for negere!

Når det er sagt, så syntes jeg du burde læse de efterfølgende kommentarer og prøve at forstå, hvilke billeder der følger med ord.

Med 250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende 35 år, er det vigtigt alle de mange livstruede flygtninge, ikke mødes med fordom, klimaflygtninge skal ikke ende med at dø, fordi mennesker syntes, de kan tillade sig at piske en negativ stemning op imod sorte, med nedsættende ord som neger.

Med hensyn til du beder om evidensbaseret dokumentation, at en sproglig beskrivelse har betydet en positiv samfundsudvikling.

Det kunne jeg godt og det har jeg tidligere i denne tråd også gjort, men det vil jeg ikke bruge mere tid på.

Hvad du jeg mener om ordet neger, er ligegyldigt og uinteressant, men når de mennesker det handler om, generelt ikke vil have ordet, så er det sådan det er, hvis du ikke kan forstå det, så kommer vi nok ikke sagen meget nærmere desværre.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Søren Rehhoff

Jeg har nogen gange på fornemmelsen, at når det er så svært for en type som Søren Espersen at afstå fra at bruge ordet "neger" så skyldes det en eller anden frygt for magttab. Hvis han begyndte at lade være med at bruge det ord, så ville han jo ligesom være begyndt at indrette sig efter hvad andre, måske endda "negre", synes han skulle og dermed have mistet noget magt til dem, det ville være et tab af definitionsret, et magttab og hvem ved hvad det ville kunne udvikle sig til.

Sider