Kronik

Negergate tager kulturimperialismen til nye højder

At det ikke længere er i orden at sige ’neger’ i Danmark, skyldes, at vi er ved at blive en del af USA’s kollektive erindring. Men i stedet for at diskutere Søren Espersens ordvalg, burde vi måske holde fokus på Dansk Folkepartis egentlige skandalesager
’Hvis det ikke er en bevidst strategi fra Dansk Folkepartis side at starte en shitstorm om ord, hver gang partiet har en dårlig sag, så burde det være det,’ skriver dagens kronikør, efter at Søren Espersen har brugt ordet neger. Arkiv

Linda Johansen

Debat
25. maj 2016

Da jeg gik i folkeskolen, var alle pigerne i klassen eksperter i amerikansk historie. Det skyldtes, at Patrick Swayze havde charmeret alt og alle med sin sydstatsaccent i tv-dramaet Nord og Syd.

Da jeg år senere hutlede mig igennem humaniora på Københavns Universitet, læste vi anglofone teoretikere som Judith Butler. Også her var importen af det amerikanske verdensbillede allestedsnærværende – ironisk nok anført af den akademiske venstrefløj, der få årtier tidligere havde advaret mod kulturimperialisme.

Med et låneord, vi for nylig har tilegnet os, kan man sige, at vi allerede dengang approprierede amerikansk kultur. Både tv-serier og svært tilgængelig akademia var udtryk for den kolossale soft power, som USA udøver. We’re all living in Amerika. Wunderbar, som bandet Rammstein synger.

Og sådan er vi på få år endt i en situation, hvor de eneste, der bruger N-ordet i den offentlige debat, er trolls som Søren Espersen (DF), som bevidst provokerer for at skabe maksimal ballade og for at opnå det, alle trolls higer efter: opmærksomhed.

Al forargelsen i den såkaldte ’negergate’ understreger, at vi i Danmark ligesom i resten af verden er ved at blive en del af USA’s kollektive erindring.

Den store arvesynd

Undertrykkelsen af sorte mennesker har ikke spillet den samme rolle i den danske erindring som i den amerikanske. Ikke fordi Danmark ikke var en af skurkene i slavetiden, for det var vi. Men fordi slaveriet ikke har sat sig særlige spor i Danmark. Ud over nogle købmænd i Helsingør og København samt sømænd (hvoraf flertallet var nordmænd som den unge matros Peter Wessel) havde det store flertal af dalevende danskere ingen kontakt med slaveriet.

Vores forfædre tilbragte størstedelen af den florissante periode som livegne bønder – i marken eller på træhesten. De var selv ufrie i en mildere grad end slaverne, men var omvendt ikke borgere som de hvide amerikanske mænd, der direkte udnyttede deres sorte medmennesker.

Ordet ’neger’ har i Danmark været – og er i mange ældre danskeres øjne stadig – et værdineutralt begreb, der beskriver en person med særlig mørk hudfarve.

Indtil for nylig var sorte mennesker i Danmark et kuriosum, som fik folk til at vende sig om på gaden. I USA er slaveriet republikkens helt store arvesynd, der fra første dag har forgiftet forholdet mellem hvid og sort. Millioner sled sig ihjel i lænker. 650.000 unionssoldater blev dræbt og lemlæstet i kampen mod slaveriet, og alligevel fortsatte raceadskillelsen 100 år endnu. Selv efter borgerrettighedsbevægelsen og med Barack Obama i Det Hvide Hus har århundreders blod og lidelse skabt et åbent sår i det amerikanske samfund, der kan ses hele vejen fra den anden side af Atlanten.

Men approprieringen af amerikanske erindringer får herhjemme ofte komiske udtryk, som når der skal ryddes op i børnebøger og sange, eller som i debatten om pigen på Cirkel Kaffe-logoet.

Sidste år mente en kunstforsker at vide, at »kolonialismens magtforhold lever videre«, i kraft af at Cirkelpigen har fået en designpris. Men Cirkelpigen var fra Østafrika. Et sted, Danmark aldrig har haft kolonier, og hvor slaveriet blev afskaffet med den europæiske kolonisering i 1890’erne. Ved at læse Cirkelpigen ind i dansk kolonialisme og den transatlantiske slavehandel ender man ironisk nok med at bestyrke den mest fladpandede af alle kolonialistiske myter. Nemlig den hvor Afrika er et stort land, og alle afrikanere deler en fælles kultur og historie.

Danmark er ikke en ø

Ingen lyde er krænkende i sig selv. De giver først mening, når de modtages, og her ændrer opfattelsen sig hele tiden. I gamle dage var det normalt at betegne ældre kvinder som ’kællinger’, og indtil for nylig kaldte vi folk, der stammer, for ’idioter’.

Omvendt er det ikke nedladende at bruge ordet ’polak’, der i århundreder har været nedladende på både tysk og engelsk. Vi bruger det stadig som værdineutral betegnelse, for herhjemme har det i sig selv ikke haft nogen negativ konnotation. Det er også ret sent, at vi er begyndt at bruge betegnelsen romaer i stedet for sigøjnere, selv om også dette ord i mange andre europæiske lande har været en nedladende betegnelse.

Er det så et problem, at man ikke kan gå og kalde sorte mennesker for negere i dag? Overhovedet ikke.

Selv om vi alle har en elskelig ældre Bedstemor von And-slægtning, der i bedste mening kommer til at bruge N-ordet til sin dødsdag, så er Danmark i dag et sted, hvor mange associerer ordet med den amerikanske erindring.

Danmark er ikke en isoleret ø. Vi er en del af en globaliseret verden, og i dag har vi medborgere af afrikansk afstamning, der ikke bryder sig om betegnelsen, hvorfor det giver god mening ikke at bruge det. Når nogen bruger N-ordet vel vidende om dets sårende effekt, så fremstår de i bedste fald som fjolser, men mest af alt som nogle røvhuller.

DF slipper let

Søren Espersen siger ’neger’ og kan efterfølgende trække sig tilbage og gnække fornøjet under sin bro, mens de pæne mennesker skærer tænder og vrider deres liljehvide frøkenfingre i raseri. Nogle hopper sågar direkte i troldens fælde og fremstår endnu dummere – som det er tilfældet med den provinsielle lufthavnskosmopolit, socialdemokraten Jeppe Kofod, der i sidste uge blandede Barack Obama ind i sagen.

Så kan vi nemlig alle sammen tale lidt mere om forskellen på ordene nigger og negro, mens Dansk Folkeparti slipper for at forklare deres politiske udmeldinger og tvivlsomme omgang med EU-midler.

Hvis det ikke er en bevidst strategi fra Dansk Folkepartis side at starte en shitstorm om ord, hver gang partiet har en dårlig sag, så burde det være det. Partiet har en eminent evne til – med ganske få ressourcer – at få det kulturradikale Danmark så meget i selvsving, at vredesudbruddene kan høres helt fra Kartoffelrækkerne på Østerbro til samtlige af landets medieflader. Væk er pressens irriterende spørgsmål om Morten Messerschmidts EU-millioner og Dansk Folkepartis stensikre garanti om den parallelaftale, Danmark med lethed kunne få, når vi stemte nej til ophævelse af retsforbeholdet.

Nu diskuterer vi så plakater med en dårligt fotoshoppet hund og Søren Espersens ordvalg. Et ordvalg og en plakat, de færreste havde bemærket, hvis ikke højrefløjens fjender havde delt så ivrigt på sociale medier og derved givet troldene i folkepartiet for endnu flere millioner kroner gratis opmærksomhed.

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erling jensen

@Philip B. Johnsen
31. maj, 2016 - 20:23
"Med hensyn til du beder om evidensbaseret dokumentation, at en sproglig beskrivelse har betydet en positiv samfundsudvikling.
Det kunne jeg godt og det har jeg tidligere i denne tråd også gjort, men det vil jeg ikke bruge mere tid på".

Der må være tale om en erindringsforskydelse. Hverken du eller andre med samme holdning som dig har på denne tråd fremsat den mindste grad af evidensbaseret dokumentation for betydningen af, at ændrede sproglige beskrivelser af mennesker har haft en afgørende betydning for deres livsbetingelser. Hvis Malcolm X havde kunnet vælge mellem på den ene side at fortsætte med at bruge ordet negro, uden fremgang på ligestillingsfronten, og på den anden side, med brug af ordet negro, se reelle forandringer til det bedre for sorte mennesker, er jeg overbevist om, at han havde foretrukket det sidste. Han ville vende sig i sin grav, hvis han så den "udvikling", som sorte mennesker i USA må leve med og mærker på deres krop hver evig eneste dag, 24/7.

I de senere år har mange i den politiske korrektheds navn sat sig til dommer over andres sprogbrug, hvilket jeg finder betænkeligt, al den stund at de fremmaner et dæmoniseret billede af de menneskers moralske habitus, der bruger det "nedsættende" ord neger. I sagen med Søren Espersens, Henrik Day Poulsens, (psykiater og blogger på Berlingske), Christian Braad Thomsens, og min brug af ordet neger, er det for mig fuldstændigt tydeligt, at disse menneskers holdning og min er præget af oprigtig værdineutralitet og ikke styret af alle mulige andre suspekte motiver. På mange områder er jeg arg modstander af de politiske motiver, der driver et menneske som Søren Espersen, men skulle det afholde mig fra at udtrykke min enighed med ham i dette spørgsmål - under ingen omstændigheder.

Din og dine ligesindedes holdninger afslører en historieløshed, jeg finder belastende for en meningsfuld, respektfuld debat. Jeg har senest brugt Martin Luther King som eksempel på et menneske, som brugte ordet negro med stor veneration om denne gruppe mennesker, og en af de direkte følger af hans virksomhed var, at the Civil Rights Act of 1964 blev gennemført efterfølgende; ikke fordi han brugte ordet negro, men fordi han havde en sag, alle kunne se var værdig at slå et slag for.

Jeg mener, at der er belæg for, at i al den tid, der fulgte, med sprogpoliti på overarbejde, først i USA, siden i mange andre lande, herunder Danmark, har sorte mennesker i USA ikke oplevet væsentlige fremgange i deres liv. En meget stor del af de sorte børn, der dør i Afrika, og her taler vi om millioner, er ligeglade med, om de bliver kaldt det ene det ene eller det andet; de vil bare gerne blive 5 år. I disse år ser vi også, at sigøjnere ikke mere ønsker at blive beskrevet med dette ord, men foretrækker ordet roma. Det kunne jeg ikke drømme om at efterkomme, fordi jeg betragter det som min ret at bruge de ord, som jeg har brugt som værdineutrale beskrivelser fra den dag, jeg fik en sproglig bevidsthed; om det gør mig til et vederstyggeligt menneske må være op til andre mennesker at afgøre. Det man kan konstatere, er, at diskrimination af sigøjnere er lige så voldsom, som den altid har været i vores del af verden.

Erling Jensen, cand.jur.

Britta Hansen

...og husk nu, at romaerne ønsker, at 'roma' udtales som 'romma'!

Britta Hansen

Tak til Herdis Weins for at fortælle, hvad hun så, når hun tænkte på hhv. en neger og en sort person.

Andre der tør lave denne simple øvelse og fortælle, hvad de så?

erling jensen

@Philip B. Johnsen
31. maj, 2016 - 20:23
"Hvad du jeg mener om ordet neger, er ligegyldigt og uinteressant, men når de mennesker det handler om, generelt ikke vil have ordet, så er det sådan det er, hvis du ikke kan forstå det, så kommer vi nok ikke sagen meget nærmere desværre".

Det kræver en overmenneskelig indsats, hvis man skal efterkomme alle menneskers vidt forskellige opfattelser af beskrivelser, der krænker dem, og som de gerne var foruden. Jeg er sikker på, at du og dine ligesindede ikke har det mindste imod, at jeg beskriver Anders Breivik som en massemorder, men vandene vil med sikkerhed skilles, hvis jeg bruger samme karakteristik om Obama, der i den psykopatiske disciplin - at myrde uskyldige mennesker - er i en helt anden klasse end Breivik. Denne myrdede "kun" 77 uskyldige mennesker, hvor Obama med sine droneangreb alene er ansvarlig for flere tusinde drab. Det er så grotesk, at mange mennesker med din holdning til negerproblematikken bliver dybt forarget over SEs brug af ordet neger om denne massemorder, og med et kvalificeret gæt vil tage stærk afstand fra en sådan beskrivelse. Som præsident og snart ex ditto i verdens eneste supermagt kommer han som neger ikke til at mærke den strukturelle vold og de bastante overgreb, som sorte underkastes hver dag i guds eget land.

Når du bruger nedsættende beskrivelser om mig og mine intellektuelle evner, mener du, at jeg selv var ude om det, da jeg selv bød op til dans med min brug af ordet neger, som jeg åbenbart ikke har forstået er et alvorligt skældsord. Det er da vist en værre gang sludder og vrøvl og i hvert fald ikke en ægte beklagelse. Neger er ikke og vil aldrig blive en nedsættende beskrivelse hos mig. Som Martin Luther King formulerede det i sin "I have a Dream" tale, skal man ikke bedømme et menneske efter dets hudfarve, men udelukkende efter substansen i vedkommendes karakter.

Erling Jensen, cand.jur.

Erling Jensen, cand.jur.

Herdis Weins

"Neger er ikke og vil aldrig blive nedsættende beskrivelse hos mig."

Så når sorte amerikanere insisterer på, at de opfatter det som et skældsord, så vil Erling Jensen forsætte med at anvende dette ord, fordi han mener noget andet.
Man kan næsten ønske sig, at Erling Jensen - der mener, det er vigtigt , vi ved, han er cand. jur. ,kom til at slå sine folder i en amerikansk retssal - gerne med en sort dommer og en sort opponent og insisterede på, at kalde dem for "negros" . Mon ikke det ville føre til synet af en fængselscelle i adskillige timer, måske dage, som følge af foragt for retten.

Og igen - lige en reminder - Martin Luther Kings smukke " I have a dream "-tale er dels alt for god og i sin historiske kontekst (det er sådan noget vi humanister tager meget alvorligt) vigtig til at blive misbrugt i det her fnidder. Lige så vigtig er den kendsgerning, at den er over 50 år gammel og dermed ikke definerer, hvad sorte amerikanere i dag ønsker at betegne sig som. Der har været ikke så få spillere inde over banen siden da.

erling jensen

@Herdis Weins
01. juni, 2016 - 17:07
"Neger er ikke og vil aldrig blive nedsættende beskrivelse hos mig."
"Så når sorte amerikanere insisterer på, at de opfatter det som et skældsord, så vil Erling Jensen forsætte med at anvende dette ord, fordi han mener noget andet".

Ja, naturligvis. Det er deres problem, ikke mit. Mht. min uddannelsesmæssige baggrund virker det "stærkt krænkende", at du omtaler den i så sarkastiske vendinger, men fremsat af et "humanistisk" menneske som dig, hvad der end ligger i dette begreb, virker det absurd, al den stund at jeg kunne føle mig lige så krænket som dem, du går i brechen for, men der gælder åbenbart ikke de samme regler for negroes som for mig, som har en anden holdning end dig i dette spørgsmål.

Ytringsfrihed kommer i mange skikkelser og former.

En amerikansk sort professor, bosiddende i et velhaverkvarter i Washington, blev for nogle år siden lagt i håndjern af en hvid betjent, da han forsøgte at komme ind i sit hjem, Det vakte så megen opstandelse i hele det sorte USA, at Obama så sig nødsaget til at invitere begge til en eftermiddagsøl på plænen foran det Hvide Hus for at dæmpe gemytterne. Jeg er sikker på, at betjenten ikke brugte et så "krænkende" ord som negro, men meningen var alligevel tydelig for enhver - det ville ikke være sket for en hvid person. Strukturel og direkte fysisk vold finder ikke sted i nær samme omfang over for hvide som over for sorte. Det er en dybt integreret bestanddel af det amerikanske samfund.

Mht. Kings brug af ordet negro i samme ånd som mig finder jeg det fuldstændigt vanvittigt, at du lægger en tidsmæssig ramme ned over den betydning, han har haft for sorte i USA. Skulle man følge den samme form for argumentation, kan vi bare glemme alt om Holocaust, da det er mere end 70 år siden. Denne skændige forbrydelse er i aller højeste grad med til at bestemme mange nutidige politiske tiltag.

Med de beskrivelser jeg gennem mange år har brugt om det amerikanske samfund og dets pilrådne udenrigspolitik, er jeg meget overbevist om, at jeg ikke engang ville blive lukket ind i landet. Da jeg ikke kender nok til the nitty-gritty details i amerikansk lovgivning, er jeg ikke klar over, om det er straffelovsovertrædelse at bruge ordet i en amerikansk retssal. Jeg kan ikke engang bruge ordet neger i en netdebat, som læses af en håndfuld mennesker, uden at blive udsat for diverse nedsættende kommentarer; selv hos et menneske som dig, der vedkender sig til humanistiske værdinormer, vælter galden ud af alle porer. Tolerancen har i sandhed trange kår.

Som nævnt er det meget interessant, at du lægger en tidsmæssig ramme ned over historiske begivenheder. Der er ingen anden person, der har betydet så meget for andre sorte i USA. Det undrer mig såre, at du, som erklæret "humanist", ikke er klar over, at den, der ikke husker historien, er dømt til at gentage den.

Erling Jensen, cand,jur.

Herdis Weins

Erling jensen -
1. Du anvender i tide og utide din titel, uanset hvad du kommenterer her. Det finder jeg en anelse latterligt, da det er ikke noget, andre anvender her. Jeg underskriver jo heller ikke mine kommentarer med : Herdis Weins, cand.mag, exam art.
(og så er jeg endda cand.mag fra dengang, hvor det betød hovedfag+bifag) Jeg har såmænd endda en pædagogisk efteruddannelse.
2. Da du jo er akademiker, skulle man tro, du kunne forstå ordet humanist= uddannet på humaniora.

3. Jeg underkender jo netop ikke Martin Luther Kings rolle - men da talen er fra 1963, kunne den meget vel have lydt helt anderledes i dag.
4. Der findes masser af sorte amerikanere, der finder Malcolm X, "Black Panthers" , Barack Obama - og det er sagen uvedkommende, hvad du synes om ham - diverse sorte forfattere, sportsstjerner, skuespillere, musikere etc.. langt vigtigere for deres identitetsforståelse end MLK. Der findes Borgerrettigheder tager de for længst for givet, nu tager de de næste skridt.
Vi kvinder lader heller ikke vores identitets- og kønsforståelse forme i særlig grad af de af vores formødre, der kæmpede bravt for stemmeret, adgang til uddannelse, ligeløn (som stadigt ikke er reel), fri abort etc.

5. Med hensyn til at tro, historien ikke gentager sig, hvis bare vi husker den, så er det desværre ikke sandt. Siden Holocaust har der som bekendt været både KZ-lejre og etniske udrensninger, endda her midt i Europa.
Din insisteren på at anvende ordet neger, skønt de omtalte frabeder sig det, har intet med ytrings-frihed at gøre, det er bare ren og skær uforskammethed.

Måske gider Philip Johnsen diskutere videre med dig, skønt du læser nogle af hans kommentarer som fanden læser biblen - jeg gider ikke, men vil koncentrere mig om at nyde sommerens ankomst.

Britta Hansen

Jeg vil da give hr. Jensen, cand.jur., medhold i sit udsagn:

'Det man kan konstatere, er, at diskrimination af sigøjnere er lige så voldsom, som den altid har været i vores del af verden.'

Og ved at insistere på at gøre brug af sin RET til fortsat at bruge betegnelsen 'sigøjnere' for mennesker, som offentligt har frabedt sig dette, og ønsker - ja, måske endda kræver - i stedet for at blive betegnet som 'roma' (udtales 'romma'), bidrager hr. Jensen, cand.jur., til, at dette forhold ikke ændres foreløbigt, og at diskriminationen fortsætter.

Dette er en afsluttende vurdering fra min side og bedes ikke misforstås som invitation til en videre diskussion med hr. Jensen, cand.jur.

Toke Andersen

Enig! Den gode Hr. Jensen må kunne bruge sin imponerende historiske overblik til bedre formål end at forsvare et ligegyldigt gammelt ord mod negativ kulturel konnotation.

Det centrale i denne sag er fortsat ikke at 'neger' bruges af en begrænset flok danskere fra de ældre generationer, men at naren der brugte ordet denne gang er åbenlys racist.

erling jensen

@Britta Hansen
02. juni, 2016 - 10:16
"Dette er en afsluttende vurdering fra min side og bedes ikke misforstås som invitation til en videre diskussion med hr. Jensen, cand.jur".

Bortset fra, at jeg ikke kan erindre, at du og jeg har haft "en diskussion" på denne tråd, er det med beklagelse, jeg kan konstatere, at jeg åbenbart har givet udtryk for holdninger, som virker stærkt stødende på dig. Det har ikke været min intention med mine skriblerier.

Når du på 9-10 linjer føler et behov for at nævne min uddannelsesmæssige baggrund 3 gange, kan jeg kun udlægge det som en nedsættende kritik, der oser langt væk af ringeagt, hvilket ikke harmonerer med de holdninger, du på denne tråd gør dig til talskvinde for.

At min brug af ordet sigøjner skulle bidrage til en fortsat diskrimination af denne befolkningsgruppe er i mine øjne en eklatant fejlslutning. Som med min brug af ordet neger rokker det ikke en tøddel ved deres livsbetingelser, at de, med velmenende assistance fra dig og muligvis mange andre, insisterer at blive kaldt noget andet. I USA udsættes sorte for en eksplicit og implicit diskrimination og en strukturel vold, som nok så mange forbud mod visse sproglige betegnelser ikke nødvendigvis bidrager til at ændre. Eksemplerne er legio, og statistikkerne taler deres eget sprog.

Erling Jensen, CAND.JUR.

erling jensen

@Herdis Weins
01. juni, 2016 - 19:45
"Erling jensen -
1. Du anvender i tide og utide din titel, uanset hvad du kommenterer her. Det finder jeg en anelse latterligt, da det er ikke noget, andre anvender her. Jeg underskriver jo heller ikke mine kommentarer med : Herdis Weins, cand.mag, exam art.
(og så er jeg endda cand.mag fra dengang, hvor det betød hovedfag+bifag) Jeg har såmænd endda en pædagogisk efteruddannelse".

Sætter du dig ikke mellem to stole med denne form for argumentation. Du giver udtryk for den største, nedladende ringeagt for min angivelse af min uddannelsesmæssige baggrund og samtidig kan du ikke nære dig for, ned til mindste detalje, at angive din egen - cand.mag, exam.art. osv. Havde du været kontanthjælpsmodtager, altmuligkvinde, sosu assistent, eller kassedame i Netto, ville du have afholdt dig fra at nævne det.

På Politikens debatsider har du og jeg også krydset verbale klinger om dette konkrete emne, og jeg har her bidt mærke i, at du konsekvent angiver, at du er Leonard Cohen fan og Bauhausaficionado. Hvorfor du fremhæver disse to interesseområder i forbindelse med emner, der ikke kan linkes til emnet for debat, har du uden tvivl et aldeles udmærket forsvar for. Jeg hæfter mig ved det og tager ikke mindste anstød af det. Du gør det ikke på Information, velsagtens fordi du har stukket fingeren i jorden og fundet ud af, at det ikke er "god" tone på denne avis, hvor det kun er mig, der åbenbart føler et uudslukkeligt behov for at flashe min baggrund og intellektuelle format - hvilket ikke er mit egentlige ærinde.

På Politiken har man ikke den slags indvendinger. Mange mennesker angiver ofte deres uddannelsesmæssige baggrund eller som dig laver sjov med det.
Professor dr. scient - MF, uden for parti(Elbæk) - Cand.scient - Taqiyaafslørende kuffar - Automobilejer - Bachelor B.A.Public Relation - BSC i fysik/lærer - Mekanisk Design ingeniør - Mac Supporter - Buschauffør og borger - Rentier - Pensionist - Iværksætter/virksomhedsejer

Erling Jensen, cand.jur.

erling jensen

@Nikolaj Kirkebye
02. juni, 2016 - 10:30
...."Det centrale i denne sag er fortsat ikke at 'neger' bruges af en begrænset flok danskere fra de ældre generationer, men at naren der brugte ordet denne gang er åbenlys racist".

Nogle debattører om dette emne har en sprogbrug, der ikke harmonerer med det egentlige ærinde om tolerance for andre mennesker og de holdninger desangående, de giver udtryk for.

Personligt har jeg i denne sammenhæng været udsat for en sprogbrug, man ikke skulle forvente hos dannede mennesker. Tillad mig at illustrere dette med nogle få eksempler, senest med Nikolaj Kirkebyes svada:
"Det centrale i denne sag er fortsat ikke at 'neger' bruges af en begrænset flok danskere fra de ældre generationer, men at naren der brugte ordet denne gang er åbenlys racist".

Jeg er blevet kaldt "en sproglig ronkedor, typisk mænd, der er godt oppe i årene og længes tilbage til deres barndom, ungdom eller en paradisisk tilstand i livmoderen".

"Du fortsætter dit vrøvleri".

"Det er koncentreret usammenhængende vrøvl, blandet med lidt fakta, påstande og grove overdrivelser og slutteligt blendet sammen fuldstændigt ude af kontekst".

"og bevise, at du er en fantast"

"En tåbes argumenter"

"Der skal da nok være idioter, der tænker sådan", hvor jeg blev slået i hartkorn med idioter.

"Det er sludder på højeste plan og et godt eksempel på, hvordan jurister lærer at pervertere logisk argumentation".

"Whau - mon ikke sølvpapirhatten begynder at stramme".

De sidste 3 citater hidrører fra Herdis Weins.

Erling Jensen, cand.jur.

Herdis Weins

Erling jensen -
en afsluttende bemærkning:
på Information.dk har vi ikke for vane at angive vores uddannelse, diverse titler m.m. - undtagen når vi i en kommentar, hvor det er at relevant nævner det. Her mødes vi menneske til menneske og titler har som sådan ingen vægt. Det rager de andre debattører et blad af en høstblomst, og kommer - når du som den eneste insisterer på at bruge din - til at virke latterligt.
På politiken.dk havde vi faste debattører for nogle år siden en joke med at finde på betegnelsen , da ens profilside dengang opfordrede til, at man angav en titel.
Således blev Hans Lembøll automobilejer, Anne Grethe Hansen Mælkebøtteavler etc. Mere ligger der ikke i det.
Hvis du ville gøre dig den anstrengelse at læse indenad, ville du have opdaget, at Nikolaj Kirkeby med "narren" henviser til Søren Espersen.

Herdis Weins

Erling Jensen -
P.S. Jeg giver dig jo netop i kommentaren 1/6 19.45 et eksempel på, hvor dumt det virker at flashe titel og uddannelsesbaggrund. Igen - du læser nogle kommentarer som fanden læser biblen.

Og så reagerer du på Britta Hansens kommentar, hvor hun også gør sig lystig over din trang til at underskrive dine kommentar med titel ved yderligere at forstærke den. det kunne en psykolog sikkert få meget ud af - jeg skal undlade at skrive, hvad det minder mig om.

erling jensen

@Herdis Weins
02. juni, 2016 - 16:37
"Hvis du ville gøre dig den anstrengelse at læse indenad, ville du have opdaget, at Nikolaj Kirkeby med "narren" henviser til Søren Espersen".

Det er da vist kun dig, der er i stand til at komme til den konklusion, da Kirkebye i sit indlæg kun henviser til mig og ikke til SE.

"Den gode Hr. Jensen må kunne bruge sin imponerende historiske overblik til bedre formål end at forsvare et ligegyldigt gammelt ord mod negativ kulturel konnotation.Det centrale i denne sag er fortsat ikke at 'neger' bruges af en begrænset flok danskere fra de ældre generationer, men at naren der brugte ordet denne gang er åbenlys racist".

Jeg citerede adskillige titler, som ikke afveg fra min - professor, dr.scient osv. De er vist ikke medlem af din lille klub. Du fremhæver flg. vedr. uddannelse osv.: en afsluttende bemærkning:
på Information.dk har vi ikke for vane at angive vores uddannelse, diverse titler m.m. - undtagen når vi i en kommentar, hvor det er at relevant nævner det".

I min behandling af den strukturelle vold, som sorte underkastes i USA, kunne det være relevant at nævne min uddannelsesbaggrund, da sorte i et helt andet omfang underkastes domstolsprøvelse end hvide og smides i fængsel i chokerende omfang, der ikke modsvarer deres andel af befolkningen. Som du ved, er jurister gode til at "pervertere logisk argumentation".

Erling Jensen, cand.jur.

Herdis Weins

Erling Jensen -
du afslutter altid dine kommentarer med din titel, uanset hvad de handler om.
Jeg går ud fra, du i dit daglige sprogbrug også anvender ord som "åndsvageanstalt", "uægte barn" , "børnerhavelærerinde", "fjersynsmodtager" , "telefonapperat" somvar gængse på den tid, vi brugte ordet "neger". Eller er det det eneste ord, du ikke er opdateret på ?
P.S. Du behøver ikke svare, jeg er stået af.

erling jensen

"Herdis Weins
02. juni, 2016 - 18:01

Ja, nu du siger det, men når jeg gør mig til tilhænger af at bruge dem i en netdebat, bestræber jeg mig på at stave dem korrekt -."åndsvageanstalt" bliver hos mig til åndssvageanstalt, "børnerhavelærerinde" til børnehavelærerinde, "fjersynsmodtager" til fjernsynsmodtager, "telefonapperat" til telefonapparat.
Men sådan er vi jo så forskellige.

Erling Jensen, cand.jur.

Jens Erik Starup

@Erling Jensen

Jeg er bange for, at du taler for døve øren.

Folk der mener at kunne se med lukkede øjne, han vel heller ikke forventes at have de øvrige sanser åbne.

Efter min mening kan fænomenerne beskrives som værende uden for pædagogisk rækkevidde.

Sligt sker ikke blot for unge mennesker. Ifølge mine erfaringer kan nogle afdankede radikale overlærere og tredje rangs gymnasielærere også befinde sig i denne gruppe.

Det skyldes måske, at de uimodsagt har fået lov at optræde som idioter i alt for mange år.

At disse mennesker også finder det rigtigt at pege fingre af andre, ser jeg ikke nogen grund til at juble over.

Sider