Kommentar

Så længe personalet er syndebuk, kommer patienten ikke i centrum

Vi ønsker alle et sundhedsvæsen, der inddrager patienterne. Men hvordan i alverden skal der blive tid til det, når al afvigelse fra de standardiserede pakkeforløb resulterer i timevis af papirarbejde?
Vi ønsker alle et sundhedsvæsen, der inddrager patienterne. Men hvordan i alverden skal der blive tid til det, når al afvigelse fra de standardiserede pakkeforløb resulterer i timevis af papirarbejde?

Rasmus Flindt Pedersen

Debat
10. maj 2016

»Vi har haft rigtig mange af vores medarbejdere på kommunikationskurser. Jeg håber, at de efterhånden har taget til sig, hvordan man kommunikerer på en god og ordentlig måde.«

Sådan sagde Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, til P1 Morgen den 18. april.

Temaet var patient- og på-rørendeinddragelse i det danske sundhedsvæsen, for på trods af flere års forsøg på at gøre det bedre viser nye undersøgelser, at hverken patienter eller pårørende føler sig inddraget i tilstrækkelig grad.

Og ifølge Ulla Astman er det altså medarbejderne i sundhedsvæsenet, der er problemet. Det er dem, der ikke kan kommunikere ordentligt, fordi de ikke har de rette kompetencer. Så de skal på kursus.

»Det er også en kultu-ændring,« sagde hun i radioen.

»Altså, man har været meget vant til, at man har skullet give informationer til patienter og pårørende, men det med at inddrage … og træffe fælles beslutninger ud fra patientens og pårørendes behov, det er altså en anden måde at tænke på.«

Igen, medarbejderne er problemet, fordi de har en kultur, hvor de ikke tager udgangspunkt i patientens og de pårørendes behov.

Jeg har siden midt-80’erne selv været en del af sundhedsvæsenet – og sundhedsuddannelserne. Der har i alle uddannelserne og i efteruddannelsesforløb i den grad været fokus på at uddanne sundhedspersonale i at kommunikere med patienterne. Så nej, medarbejderne mangler ikke viden om at kommunikere ordentligt med patienter og pårørende.

Ulla Astmans synspunkt er helt i modstrid med den realitet, at alle de sundhedsprofessionelle, der i dag arbejder i sundhedsvæsenet, har været igennem en grunduddannelse, hvor der i høj grad har været fokus på at prioritere patienter og deres behov. Der har i mange år været fokus på at sætte patienten i centrum.

Så hvorfor er det ikke lykkedes?

Fordi det ikke er muligt for de sundhedsprofessionelle at prioritere kommunikationen og samarbejdet med patient og pårørende, fordi de skal bruge deres tid på at måle og dokumentere opgaver, som mere har præg af kontrol end af at understøtte god kontakt og kvalitet i samarbejdet med patienten.

Viden ikke efterspurgt

Jeg er ved at afslutte mit ph.d.-projekt, hvor jeg sammen med sundhedsprofessionelle har udviklet ideer til forbedring og forandring af det tværsektorielle samarbejde. Projektet viser, at de sundhedsprofessionelle har masser af ekspertviden og erfaringer, som de gerne bidrager med. Men de oplever, at deres viden ikke anerkendes eller efter-spørges.

Derfor giver det ikke mening at sende dem på flere kurser eller efteruddannelse, når de efterfølgende oplever, at deres viden og faglige vurdering ikke vurderes som nødvendig for at kunne behandle og pleje patienterne.

Problemet er de standardiserede pakkeforløb.

»Vi har lavet et meget effektivt patientforløb,« sagde Ulla Astman til P1 Morgen og kom med en vigtig indrømmelse:

»Det hele er timet og tilrettelagt i nogle generelle pakker, som vi jo har kaldt det, og der er meget fokus på produktivitet og effektivitet. Her må vi erkende, at vi ikke har tænkt patienten ordentligt ind i forhold til at inddrage, informere og lade dem og de pårørende medvirke til at forme og styre deres forløb.«

Det har hun helt ret i. Men problemet er jo netop, at det slet ikke er muligt at behandle patienter individuelt efter generelle standardpakker. Hvis medarbejderne afviger fra planen for at tage hensyn til den enkelte patient, skal de nemlig igennem ekstra dokumentationsarbejde, der ofte betyder dobbeltarbejde, og som tager den tid, som medarbejderne hellere vil bruge på patienten.

Sundhedsminister Sofie Løhde (V) annoncerede den 29. april otte nye nationale mål for sundhedsvæsenet. Det bliver spændende at se, hvordan regionerne og kommunerne vil udmønte disse mål.

Det er mit håb, at det er begyndelsen på gennemgribende forandringer i sundhedsvæsenet, der vil bidrage til nedbrydning og nytænkning af speciale- og sektoropdelingen, således at der skabes reelle muligheder for at samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle og patienter og deres pårørende.

Nedbryd grænserne

Selvfølgelig skal medarbejdernes viden være ajourført, og selvfølgelig skal de have ny viden og fortsat udvikle deres kompetencer, men det afgørende er jo, at den viden bliver brugt. Men et speciale- og sektor-opdelt sundhedsvæsen gør det vanskeligt for de sundhedsprofessionelle at samarbejde og at skabe sammenhængende patient-forløb.

Derfor er det vigtigt at se på, hvordan vi kan nedbryde speciale- og sektorgrænser for at udvikle et sundhedsvæsen, der fremmer patientens og de pårørendes oplevelse af, at det er dem, der er det centrale element i deres behandling og pleje.

Der er i den grad behov for at se på, hvordan vi kan nytænke og skabe et sundhedsvæsen, der tager ansvar for patientens individuelle pleje og behandling, og hvor det også er muligt for de sundhedsprofessionelle at samarbejde med patienter og deres pårørende.

Min anbefaling til Ulla Astman og andre regionspolitikere og kommunalpolitikere er: Prioriter midler til opgaver, der fremmer medarbejdernes faglige og personlige engagement og ansvar over for den enkelte patient, giv tid til at nye tiltag implementeres og forankres, skab samarbejdsfora på tværs af specialer og sektorer, ikke kun på ledelsesniveau, men også blandt de medarbejdere, som er tættest på patienter og borgere, inddrag medarbejdernes faglige viden og erfaringer.

Lad os udvikle sundhedsvæsenet sammen – det gælder både patienter og pårørende, medarbejdere i sundhedsvæsenet, ledere og administratorer og politikere.

 Ditte Høgsgaard er sygeplejerske og ph.d.-studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Nielsen

Hverken den politiske eller den administrative ledelse er interesseret i dine forslag. De ønsker kun forringelser så mere og mere af sundhedsarbejdet bliver kanaliseret over til private forsikringsfinansierede aktører.

Det var et relevant fokus for en PhD-afhandling.

Anne Eriksen

Men det har Ditte Høgsgaard ret i, men sandheden er, at det er så nemt at bebrejde personalet og kommunerne, at de ikke "lever op til" de nye regler og planer, som politikerne hele tiden vil implementere og som bliver udbasuneret i pressen som det "sidste nye"!

Det er galt nok i forvejen - ingen i hverken regioner eller kommuner tør tage selvstændige initiativer - fordi det hele er "firkantet".
Derfor vil patienterne ikke mærke noget som helst end at personalet går i dækning for ikke at komme i klemme.
At "sundhedsministeren" nu sætter 8 nye nationale mål er det rene hykleri på linje med alle de andre "nyheder" i denne regering.
Man er i gang med at afvikle, IKKE udvikle - på denne finurlige måde.