Interview

’Solidaritet har fået en klang af tossegodhed’

Det moderne kontanthjælpsloft medvirker til, at næsten 12.000 mennesker ryger under den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Vi lever i et post-solidarisk samfund, hvor uligheden stiger som konsekvens af en overfladisk frihedsforståelse, siger chefen for Kirkens Korshær
’Jeg synes, at denne her konsekvente, vedholdende, næsten papegøjeagtige gentagelse af, at du er ikke noget, hvis du ikke er i arbejde, og du må se at komme i arbejde, for så bliver alt godt, og du bliver et værdigt medlem af samfundet, den udhuler grundlæggende vores værdighed som mennesker ved bare at være dem, vi er,’ siger Helle Christiansen.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

13. maj 2016

Kontanthjælpsloftet skønnes sammen med integrationsydelsen at sende cirka 11.800 mennesker under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering anvendte. Hele 7.000 af dem er under 18 år.

Det var meldingen fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i onsdags – mere end syv måneder efter at Socialdemokraternes Benny Engelbrecht havde spurgt regeringen, om flere børn bliver fattige som konsekvens af det såkaldt moderne kontanthjælpsloft.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, havde forventet, at kontanthjælpsloftet ville gøre flere fattige:

»Vi har haft et kontanthjælpsloft før, og vi ved, at det øger fattigdommen,« siger hun til Information.

– Da kontanthjælpsloftet blev indført, skrev du i en kronik i Kristeligt Dagblad, at ’det er en politisk illusion, at fattigdom får mennesker i arbejde’. Hvad mener du med det?

»Det ironiske er, at regeringens egne beregninger viser, at kun ganske få af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, kommer i arbejde.«

»Man skilter med, at man vil bruge viden og evidens. Men den evidens, vi har, viser altså, at det øger fattigdommen. Hvorfor så handle i direkte modstrid med det? Det kan jeg jo kun forklare med, at man er ude i en straffeekspedition, som skal tydeliggøre for mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, at de grundlæggende er uønskede. Det er en ideologi, som tager udgangspunkt i, at kun den, der har et lønnet arbejde, har værdi som menneske.«

– Regeringen anerkender ikke den tidligere regerings fattigdomsgrænse, men siger, at ’fattigdom i et velfærdssamfund er alt for komplekst et fænomen til, at det kan måles med én enkelt indikator’. Giver det overhovedet mening at tale om fattigdom i et velfærdssamfund som det danske?

»Ja. For fattigdom er relativt. Fattigdomsgrænsen betød, at vi kunne tale uideologisk om det, fordi vi kunne måle, om der var flere eller færre, der lå under den grænse. Men den nuværende social- og indenrigsminister afskaffede den som noget af det første. Det betyder, at vi nu er tilbage ved, at det er os, der arbejder med feltet, som hele tiden må gøre opmærksom på, at vi ser en stigning i antallet af fattige.«

Samfundets lukkede enklaver

Kirkens Korshær oplever, at mange af de borgere, der bliver hjulpet væk fra hjemløseherbergerne og ind i egen bolig, vender tilbage igen efter kort tid. Først til gaden og så til herberget. Mange føler en ensomhed og en formålsløshed ved at sidde alene i deres egen lejlighed, fortæller Helle Christiansen.

»Det er ikke bare en historie om manglende økonomi, men også om ensomhed og samfundets lukkede enklaver, hvor det er svært at komme fra det ene sted til det andet. Hvis man har et samvær på bænken eller på herberget, så er det jo det, man relaterer til.«

– Hvad mener du med ’samfundets lukkede enklaver’?

»Vi lever meget ghettoiseret i Danmark. Grundlæggende bosætter vi os sammen med nogen, der ligner os selv, og når vi skaber vores identitet, spejler vi os i hinanden. Men når vi vælger at bo, arbejde og gå i skole med nogen, der ligner os selv, så får vi også et tunnelsyn i forhold til, hvem der er de ’rigtige’ mennesker, og hvordan ’man’ skal være.«

»Det betyder, at vi grundlæggende ikke forstår, eller måske ligefrem ikke anerkender, at den andens helt anderledes liv også er et værdigt liv, som må påkalde sig respekt, og som man har lov at være i.«

– Hvorfor lever vi sådan?

»Jeg tror, det handler om tryghed. Ethvert menneske vil gerne være et sted, hvor man passer ind og føler sig accepteret. Det bliver en selvforstærkende mekanisme, hvor vi ikke lukker nogen ind, der ikke umiddelbart passer ind i vores komfortzone, og cirklen bliver mindre og mindre. Det gælder også de udsatte grupper. De har også en meget klar viden om, hvem der kan være indenfor, og hvem der ikke kan.«

– I forbindelse med din udnævnelse til chef for Kirkens Korshær betegnede du i 2010 over for netmediet Udfordringen samfundet som ’det post-solidariske samfund’. Hvad mener du med det?

»Over mange år har vi sat solidariteten i system via skatten. Men det politiske system – som jo afspejler befolkningen – ønsker ikke længere den udligning, som på tilnærmet solidarisk vis sørger for at overføre midler til de mest udsatte.«

»Gennem hele arbejderbevægelsens historie har solidaritet været et stolt ord at tage frem, men nu har det fået en klang af tossegodhed. Der har i det hele taget været nogle kreative ordmagere på den anden side af bordet, som har formået at nedgøre og latterliggøre sådan nogle, som tidligere har været holdt højt i hævd. Man kalder dem ’halalhippier’ og ’godhedskøbmænd’. Det er et virkelig stærkt ideologisk påvirkningsarbejde, for når sådan nogle ord kommer ud at leve, så er de rigtig svære at stoppe.«

– På den anden side af bordet vil mange måske mene, at vi har fået et mere frit samfund, hvor man i højere grad kan bestemme over sine egne penge og ikke skal påduttes holdninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Tager de fejl?

»Et samfunds værdigrundlag skal helst være noget, vi so oder so er enige om, så alt ikke er til forhandling hvert fjerde år. Hvis vi taler om værdier i det danske samfund, vi kan kapitalisere på, så siger de kloge jo, at det er tilliden. Vi sparer rigtig mange penge på vores store tillid til hinanden, men den tillid baserer sig jo på lighed.«

»Der er en række konsekvenser, jeg ikke helt synes, bliver opvejet af en, i mine øjne, overfladisk frihed ved, at man får en lillebitte skattelettelse. Når udestuen eller det nye køkken er betalt, hvad er det så lige, der er blevet anderledes? Måske bliver en hel masse til gengæld sat over styr på den lange bane.«

’Hvorfor ikke løfte i stedet?’

Kontanthjælpsloftet blev sammen med den såkaldte 225-timers regel stemt igennem i marts med stemmer fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti og betyder, at der nu er en øvre grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i offentlig forsørgelse.

Ifølge regeringen vil det skabe et større incitament for kontanthjælpsmodtagere til at tage et arbejde. Men den køber Helle Christiansen ikke:

»Vi ved, at der er mange andre problemer end arbejdsløshed på spil her, for eksempel fysisk og psykisk sygdom. Beskæftigelsesministeren siger, at det ikke var meningen, at nogen skulle være parkeret, som det nu hedder, på kontanthjælp. Nej, men de er jo ikke blevet tilbudt andre løsninger,« siger hun.

»Et af de problemer, vi også bliver nødt til at se i øjnene, er, at der kommer flere udsættelser af udsatte familier. Det gjorde der også under det tidligere kontanthjælpsloft, som jo endda ikke var helt så hårdt som det her. Er det virkelig det, vi vil? Jeg forstår ikke, at man med åbne øjne går ind og siger, at det vil vi gerne gøre for at vise, at det skal kunne betale sig at arbejde. Selvfølgelig skal det da det, men hvad med de mennesker, der ikke kan arbejde, eller som der ikke er arbejdspladser til?«

– Ifølge beskæftigelsesministeren er kontanthjælpsloftet ’ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde’. Var forskellen mellem kontanthjælp og lavtlønnede job ret og rimelig inden kontanthjælpsloftet?

»Det kan da godt være, at den ikke var det, men jeg undrer mig over, at man angriber den problematik fra neden. Hvis man gerne vil vise respekt for dem, der står op om morgenen og smører leverpostejmadder, så hæv da mindstelønnen i stedet. Jeg undrer mig i hvert fald over, hvorfor der kun bliver anført én løsning på det dilemma, hvis det da er et dilemma, nemlig at trykke de fattigste længere ned. Hvorfor ikke løfte i stedet?«

– Har vores syn på samfundets svageste ændret sig?

»Ja, det tror jeg. Svaghed påkalder sig ikke nødvendigvis et ønske om at hjælpe. Det påkalder sig også foragt og afvisning. Hvis man på forskellige måder stikker ud i familien, gadebilledet eller lokalsamfundet, er der måske snarere en trang til at rykke længere væk end til at rykke nærmere.«

»Man skal selvfølgelig passe på med at romantisere fortiden. Men der skal være en pligtfølelse i os, der er stærkere end angsten, hvor vi siger, at der er noget her, vi kan gøre bedre, og så skal vi stå sammen om at løse den opgave.«

– Hvorfor tror du, det menneskesyn har ændret sig?

»Jeg tror, det er mange små påvirkninger. Hvor socialpolitikken for eksempel fra K.K. Steincke og frem har bestået i at gå ind og bistå det enkelte menneske der, hvor det er, synes jeg, der er sket et væsentligt skifte ved, at socialpolitik i dag er blevet beskæftigelsespolitik.«

»Jeg synes, at denne her konsekvente, vedholdende, næsten papegøjeagtige gentagelse af, at du er ikke noget, hvis du ikke er i arbejde, og du må se at komme i arbejde, for så bliver alt godt, og du bliver et værdigt medlem af samfundet, den udhuler grundlæggende vores værdighed som mennesker ved bare at være dem, vi er. For i dag er du altså først noget, når du har et arbejde.«

– Er sandheden ikke, at det er urealistisk i dag at tale om solidaritet på samme måde som i f.eks. 1960’erne, hvor der var et historisk økonomisk opsving?

»Solidaritet er jo ikke kun en økonomisk ting. Solidaritet baserer sig på hele tilgangen til hinanden. Det er i øvrigt i tider, hvor man synes, der er for lidt at gøre godt med, at værdierne skal stå deres prøve. Regnvejrsdage hører også med i et samfund, og vi skal vel ikke ændre vores værdier, fordi økonomien ser anderledes ud?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Anne Schøtt
  • Søren Andersen
  • Flemming Berger
  • Ole Henriksen
  • Kirsten Andersen
  • Carsten Søndergaard
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Henriette Seljepil
  • Carsten Svendsen
  • Vivi Rindom
  • Heidi Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Elisabeth Andersen
  • Charlotte Vestergaard
  • Carsten Wienholtz
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Ebbe Overbye
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ann Thomsen
  • Rasmus Knus
  • Jørgen Steen Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Benny Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • Grethe Preisler
Ervin Lazar, Anne Schøtt, Søren Andersen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Kirsten Andersen, Carsten Søndergaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Henriette Seljepil, Carsten Svendsen, Vivi Rindom, Heidi Larsen, Poul Anker Sørensen, Elisabeth Andersen, Charlotte Vestergaard, Carsten Wienholtz, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Anne-Marie Krogsbøll, Ann Thomsen, Rasmus Knus, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Benny Larsen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Hvorfor er det lige at den åndelige svækling Joacim B. Olsen ikke kommentere på ovenstående?
...ok, jeg har svaret.

Kim Houmøller, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins
Hovedparten af tidens politikere er de mest forstemmende eksempler på, at det kan betale sig at tage et arbejde - uanset om man er kvalificeret til det arbejde eller ej.

Søren Andersen, Flemming Berger, Anne Schøtt, Keld Albrektsen, Heidi Larsen, Elisabeth Andersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Prøv engang lige at spørge bunden af det amerikanske samfund, hvordan de synes om al den frihed.

Elisabeth Andersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

" Solidaritet er jo kke kun en økonomisk ting. Solidaritet baserer sig på hele tilgangen til hinanden."
Og i K.K. Steinckes tid var socialpolitik ikke beskæftigelsespolitik.
Dengang hjalp man folk lige nøjagtig der, hvor de befandt sig og begyndte ikke at beskylde dem for det ene og det andet - og at de kun havde værdi som mennesker, hvis de var på arbejdsmarkedet.
Det er grundlæggende at skelne mellem civilsamfundet og erhvervslivet og ikke blande private menneskers problemer ind i en arbejdsmarkedspolitik, for så går det som det er i dag, hvor arbejdsmarkedet - som er årsagen til alle problemerne fremstår som løsningen, hvor det jo altså er lige omvendt - at det er arbejdsmarkedet, som skaber alle problemerne, men nyliberalismens æra - som snart er overstået, fordi den er selvdestruktiv - kræver tal som på papiret ligner en succes, men er det modsatte.

Niels Duus Nielsen, Eddie Pier, Leif Høybye, Keld Albrektsen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber.

Kom og vær med i "ubehagelige laser og pjalter", spred jer ud og cirkulér i byens gågader lørdage mellem kl. 12 og 14. Organisér din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper.

Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge to timer om ugen på at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?

Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i ruin, regionerne og specielt hospitalerne er i knæ, socialkontorerne skader psykisk bistandsklienterne, forringelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede.

Politikernes plan er ganske enkel; dræn bunden af samfundet for penge og før pengene op til de rigeste. Folketingsmedlemmerne har givet den reelle magt til virksomhederne.

I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer, fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for strejke til; civile strejker, demonstrationer og blokader.

SU, hvad vil du gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende samfundetsretning? Oprøret kan kun komme fra bunden.

Carsten Wienholtz, Christian Nymark, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

'Solidariteten's dødsleje indledtes da det ikke bare var lønninger der skulle være lige/ens, men selve distribution og adgang til indkomstgivende aktiviteter. Der vandt 'friheden'.
Man skal have passeret de 50 for at kunne huske det. Og langt de fleste af de der kan har noget personligt i klemme.

Christian Nymark og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Solidariteten gled ud af folks bevidsthed da ejendomsstigningerne forblev ubeskattede ved salg, og opsparing til selvpensionering blev skattebegunstiget. Solidaritet i socialstaten er et spørgsmål om lige muligheder i livet, ikke ens muligheder, men selvfølgelig de basale livsnødvendigheder dækket for alle.

Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Jørgen Steen Andersen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, nogle har modarbejdet den udvikling, vi var godt i gang med, hvor lønarbejdet ville blive udfaset - i det mindste i sin hierarkiserende form - til fordel for et system, hvor det er nytten og lysten, der driver værket.

Michael Kongstad Nielsen

Steffen Gliese,
Pas nu på. "Nytten" er meget ugleset blandt Informations debattører. Intet arbejde anses for at være godt, kun pilgrimsvandring og åndelig væren,

Steffen Gliese

Nej, det har du ikke ret i, Michael Kongstad Nielsen, så længe det ikke gøres for pengenes skyld, er det i orden.

Søren Kristensen

Jeg tror bare vi blive nødt til at finde os i det. Jeg mener hvor mange er egentlig interesseret i at lave det om?

Steffen Gliese

Jeg tror, Søren Kristensen, alle er interesserede i at lave det om; men det sker ikke, så længe vi har de pryglede hundes parti, der afmonterer alle håb om forandring med deres forståelige misantropi.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

@ Jan Andersen 14:32
Dér hvor jeg færdes mest - Islands Brygge og Nørrebro - er fattigdommen klar og tydelig. Masser af mennesker samler flasker. Masser af mennesker tigger. Masser af mennesker sover på gaderne ...

Jørgen Steen Andersen og Ane Ramløse anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Fra Det Røde Felt 14.4.:
" Den største spark nedad i mange år, og næsten ingen reagerer. Hvorfor er der ikke mere folkelig ravage over kontanthjælpsloftet og forringelserne for ledige? Da dagpengene blev skåret, var der stor ballade. Hør to aktivister fra Kontanthjælpsalliancen, Andreas Holck Høeg-Petersen og Jakob Herskind, forklare om vanskelighederne ved at få middelklassen i Danmark til et engagere sig i underklassens frit faldende levevilkår. "
http://www.radio24syv.dk/programmer/det-roede-felt/13184434/det-rode-fel...

Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Jeg tror mere at det er et ord som kun ganske få kender betydningen af, hvis der overhovedet er nogen der gør det længere.
Et ord som med fordel kunne udelades, i en nudansk ordbog.

Anne Schøtt

det duer ikke at hæve lønningerne, når der er så forbandet gunstige vilkår for at sænke lønningerne på et arbejdsmarked præget af social dumping.

Anne-Marie Krogsbøll

Der er i dagens Politiken et rigtigt godt og vigtigt interview med Jørn Henrik Petersen, professor ved Syddansk Universitet, som tidligere har siddet i Velfærdskommisionen og Socialkommisionen. Han er kommet på bedre tanker, og siger direkte, at han "har flyttet sig", og han advarer nu mod udviklingen i holdningen til borgere på overførselsindkomst, og mod hyldesten af "det opportunistiske menneske", som vinder frem.

Hans synspunkter forekommer mig relevante i forhold til denne artikel, men interviewet ligger desværre lige nu kun tilgængeligt for abonnenter. Jeg ved ikke, om den senere bliver tilgængelig for ikke-abonnenter.

"Vi taler ned til dem, der er ramt af sociale problemer"
http://www.e-pages.dk/politiken/47974/?token=Z191aWQ9YzhlMDM4MjAtOTQ3ZC0...