Kronik

Stemningsdræber er åbenbart værre end voldtægtsforbryder

Lad os ødelægge fundamentet, som voldtægtskulturen er bygget på, ord for ord. Lad os være modige og råbe højt, hver gang retorik bruges til at skamme ofre eller definere voldtægt som en seksuel akt
Under navnet ‘Aldrig din skyld: Retfærdighed for voldtægtsofre’ var der torsdag i sidste uge demonstrationer i både København og Aarhus. Dagens kronikør mener, at vi for at komme problemet til livs må gøre op med en dybereliggende voldtægtskultur.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

6. maj 2016

Jeg blev for nyligt kaldt »for grim til at blive voldtaget« i forbindelse med en diskussion på sociale medier. Som om det at blive voldtaget er en kompliment.

Den måde, der bliver talt om voldtægt på i dag, er problematisk. På så mange måder. Blandt andet fordi det så ofte antydes, at voldtægt, ligesom sex, har noget med tiltrækningskraft, lyst og kemi at gøre og ikke bare vold og magt. Det er på tide at indse, at ord ikke bare er ord, men altid bærer på symbolik og kulturelle associationer. Ord er magt. Ord påvirker. Også selv om vi nogle gange påklistrer, det, vi siger, med etiketten ‘sort humor’.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside er »Voldtægt en meget alvorlig sag, men risikoen for voldtægt er meget lille«. Det er dog umuligt at få et nøjagtigt tal på, hvor mange voldtægter der bliver begået. Og det er også umuligt at få overblik over, hvor mange personer der på grund af tilfældigheder er sluppet fra situationer, hvor de har følt sig truet.

Hvor mange af os har ikke mærket frygten ved synet af en gruppe af mænd på en ellers øde gade? Hvor mange af os har ikke oplevet, at mænd, trygge i deres flok, har råbt ad os og tydeligvis har nydt, at vi er blevet bange, sårede eller vrede? Hvad er det for en sadistisk tankegang, der ligger bag at bruge truslen om voldtægt som underholdning?

Vold og sex

Vi er ikke den 17-årige pige fra Herfølge. Men sagen påvirker os, fordi frygten er noget, vi er vokset op med; den har altid ligget og ulmet i baghovedet. Den er blevet en naturlig del af vores liv, noget man bare har været nødt til at leve med.

Vi kan ikke tale for den 17-årige pige, der har anmeldt de tre mænd for voldtægt. Hendes historie tilhører hende, på godt og ondt. Men vi kan aktivt vælge, hvordan vi taler om voldtægt.

Vi er nødt til at ændre vores syn på denne frygt og tale om den og rette fokus væk fra, hvordan man som det evigt potentielle offer kan beskytte sig og hen på, hvordan vi kan ændre det forkvaklede kvindesyn, som motiverer voldtægtsforbrydere.

Og vi kan vælge at gå ind i kampen mod voldtægtskultur ved at gøre journalister, politikere og andre opmærksomme på det, når de bidrager til voldtægtskultur, victim blaming og hverdagssexisme – som i øvrigt ikke bare er smarte termer, feminister har fundet på, men som opleves på daglig basis, på skoler, på arbejdspladser og i privatlivet.

Vi kan sige fra, når vi er vidner til, at nogen bruger problematiske termer og derved kobler voldtægt sammen med sex. Termer så som ‘tvunget til sex’, ‘tvunget til samleje’ og verber som ‘knalde’ og ‘kneppe’ er misledende i forbindelse med voldtægtssager. Ligeså er ideen om, at hvis man ikke siger nej, har man automatisk sagt ja. Voldtægt er ikke sex; voldtægt handler om tvang, vold og magt.

Vi kan lade være med at støtte hjemmesider og aviser, der bruger grufulde detaljer som blikfang for at tjene penge og få flere følgere på sociale medier, og vi kan påpege, at man ved at afsløre intime detaljer, ved at frarøve ofrene deres narrativ og dreje det, forskrue det og kalde voldtægt for sex, krænker ofret yderligere.

Retorikken, brugen eller valget af et ord frem for et andet, er afgørende for, om den krænkede opfattes som uskyldigt offer eller en såkaldt ‘narrefisse’, der på tarveligste vis skiftede mening i sidste øjeblik og derved fortjente at have ‘tvungen sex’, for vedkommende havde jo trods alt opmuntret den anden part.

Fremmede fodtrin

Hvad tænkte du dog på, da du valgte at gå hjem fra byen, alene, med musik i ørerne, kort nederdel og en gang og holdning, der provokerende skriger uafhængighed og styrke?

Det er som om, at kvinder besidder en mystisk, magisk evne til at tiltrække, baseret på kulturelt bestemte skønhedsidealer, hvilket nærmest gør voldtægtspersoner ude af stand til at holde fingrene væk, lige meget hvor meget vedkommende kæmper imod.

‘Voldtægtsforbryderen er psykisk syg, var fuld, blev såret, havde en dårlig barndom’ – vi undskylder og forklarer igen og igen voldtægtspersoners opførsel som noget isoleret, noget individuelt, uden at diskutere, hvordan gerningen afslører, at voldtægtskulturens grundsten er kvindehad – eller et had rettet imod det der opfattes som kvindeligt.

Voldtægt finder sted, fordi gerningspersonens moralske kompas og deres kapacitet for empati, deres følelse af ansvar over for deres medmennesker, er ødelagt.

Et offer bliver ikke voldtaget på grund af sin ungdom, sin skønhed eller fordi vedkommende tilfældigvis var ‘på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt’.

Er det så umuligt at identificere sig med kvinder? Er vi så mystiske, så anderledes, følelsesmæssigt ustabile, utilregnelige, at det ikke kan lade sig gøre at sætte sig i vores sted, at mærke bare en snert af omsorg og sympati for os og alle de gange, vi har følt os sårbare og udsatte, alene på gaden i mørket, med ekkoet af fremmedes fodtrin bag os?

Og lad os ikke glemme, at alle køn er potentielle ofre, og ikke alle voldtægtsforbrydere er mænd. Og at det, i forbindelse med voldtægtsjokes, ofte er mænd, der gøres grin med.

Hvor mange mænd undlader at anmelde voldtægt, fordi diskursen omkring mænd og voldtægt ofte antyder, at de via krænkelsen har mistet en essentiel del af deres maskulinitet? Og hvor mange ikkebinære personer lider i stilhed, fordi diskrimination, latterliggørelse og usynlighed er en del af deres hverdag?

Stop dine venner

Det er på tide at vågne op. Dem, der ikke ser voldtægtskulturen, vælger at være blinde. Ikke se, ikke høre, ikke tale om. Men voldtægtskulturen forsvinder ikke ved at vi ignorerer den. Vi kan gøre en indsats for alle ofre og potentielle ofre ved at råbe eller skrive højt og rette kritik mod en skadelig diskurs og ved at gøre problemet, voldtægtskulturen, synlig.

Lad os finde måder at skille fundamentet, som voldtægtskulturen er bygget på, ad – ord for ord. Lad os være modige og råbe højt, hver gang retorik bruges til enten at skamme ofre eller definere voldtægt som en seksuel akt i stedet for vold.

Lad os ikke længere skjule os bag høflighed og frygt for konflikt, frygt for at ødelægge familiefesten eller for at blive kaldt rabiate feminister. Lad os investere i et samfund, hvor vi hjælper hinanden med at komme sikkert hjem, og hvor vi forsvarer dem, der krænkes, og fordømmer dem, der krænker.

Til slut en lille opsummering af mit budskab, specifikt rettet mod dem, der bidrager til voldtægtskulturen: Stop dig selv. Stop dine venner. Stop med at tro, at andre skylder dig noget, at de snyder dig for noget, når de ikke gider dig, og du derved har ret til at hævne dig.

Stop med at sige, at vi ødelægger det hele, når vi tager vores humorpolitikasket på og påpeger eksempler på såkaldt hyggesexisme. Stop med at holde liv i holdningen om, at det værste, man kan være i Danmark er stemningsdræber og ikke voldtægtsforbryder.

Anne Bettina Pedersen underviser på Amerikanske og Engelske Studier, SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Kirsten Mindegaard
  • Robert Kroll
  • June Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Sabine Behrmann
  • Lise Lotte Rahbek
  • Randi Christiansen
  • Toke Andersen
  • Ulla Søgaard
  • Dana Hansen
Vivi Rindom, Kirsten Mindegaard, Robert Kroll, June Pedersen, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Toke Andersen, Ulla Søgaard og Dana Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Rigtig fint at udvide forståelsen af voldtægt, at forstå hvad voldtægt i dybeste eksistentielle forstand er. Voldtægt : jeg tager selv og med vold. Hvorfor? Mangel på kærlighed som udstiller konkurrencesamfundets dyriske primitivitet og voldelighed. Den såkaldte civilisation er et tyndt lag fernis over det kærlighedsløse konkurrencesamfund. Det er ikke nok at frigive pornoen, når der mangler kærlighed og omsorg - en mangel som ses meget tidligt i undernormerede børneinstitutioner, måske allerede før, og derfra fremover.

Mads Jakobsen

En par kommentarer:

1) I har altså stadig ikke så meget som sandsynliggjort at der eksistere en "voldtægtskultur", altså et samfundssyndrom hvor vittigheder og kommentarer skaber voldtægtsmænd.

2) "Et offer bliver ikke voldtaget på grund af ...(at)...vedkommende tilfældigvis var ‘på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt’".

Den sætning afslører en ekstrem mangel på indsigt i den kriminelle tankegang. Tag ikke mit ord for det, kære Information. Udvid jeres dækning af voldtægter til at inkludere interviews med dømte voldtægtsmænd og kriminalpræventive eksperter.

Alexander K. von und zu Klein, Flemming Berger og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

En gammel og sørgelig vise, som vorder bestandigt ny:

"Hun var så ærbar, stakkels lille Line,
endskønt hun kun var ud af ringe stand.
Men æren agtes ikke blandt de fine,
vogt jer for dem, o piger, hvis I kan"
(Sigfred Pedersen)

Anne Eriksen

Børge Rahbech Jensen,

Det tror jeg næppe, der er lavet målinger på - hvor længe 1 time - eller ex-kæreste/ mand?
Det er vel ikke så afgørende, vel?
Ind over, kommer der "tvang, vold, manglende reaktion, et nej, der ikke kan høres (med god vilje), overfald og grupper".
Det er temmelig mørkelagt i sagens natur og der kommer nok ikke enighed - hverken politisk eller offentligt. Helt sikkert er det dog, at der i den grad trænger til oprydning.
Læg mærke til at det næsten! er lutter kvinder, der anbefaler.
Snart kommer der også den med mænd, der bliver voldtaget/ slået - ikke som fælles problem - men kontra.
Kunne man ikke vedkende sig, at vold, overgreb og mobning ikke hører hjemme i samfundet, på alles vegne?

June Pedersen, Troels Brøgger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Dette mobbeløse tusindårsrige... inkludere det at hænge 3 unge mænd ud som voldtægtsmænd selvom de er frikendt? Frikendt af en dommer der, ulig os, har hørt alle parters forklaring og set de tekniske beviser?

Henrik Petersen

God sag og mange gode pointer. Desværre drukner det hele lidt i for megen vrede og for mange anklager, som ikke rigtig har nogen præcis retning.

Jeg beklager, hvis nogen har følt sig bange fordi de har set mig på en mørk vej om natten. Jeg kan forsikre for, at jeg ikke havde til hensigt at voldtage nogen. Undskyld.

Alexander K. von und zu Klein og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Martin B. Vestergaard

Hvorfor er det juridisk set i orden at tiltvinge sig samleje med en der ikke vil, hvis vedkommende ikke siger højt og tydeligt nej? I andre voldssager skal offeret jo ikke sige klart og tydeligt fra for at der er tale om et overgreb. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvis ikke den anden part utvetydigt har givet sit samtykke er det i mine øjne voldtægt! Hvor svært kan det være?

Anne Eriksen, Ulla Søgaard, Mads Berg, Torben Kjeldsen, June Pedersen, Merete von Eyben, Kirsten Mindegaard, Lise Lotte Rahbek og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Mads Jakobsen
Jeg bryder mig heller ikke om folkedomstole, jeg noterer mig bare at sagen er blevet anket til Landsretten, og det ken der ikke være noget forkert i.

Troels Brøgger

Artiklens forfatter siger at vold ikke er sex. Det ER også sex for voldtægtsmanden, ellers kunne han jo bare have "nøjedes" med at slå sit offer i hovedet.
Jeg er enig i at vi andre skal sige fra når vi hører nogen bruge voldtægtssprog og mene det alvorligt, men der ER altså stadig et spil som, vil jeg usandsynligt kraftigt understrege, ikke har noget med voldtægt at gøre hvor kvinder godt kan lide at blive domineret at "stærke" mænd. Det er nok her filmen knækker for voldtægtsaspiranten: Han er ikke klar over at der skal være en aftale, verbal eller ikke, for at den slags lege kan leges.
Hvis man ikke akcepterer at der findes lidt mere kinky former for sex og adskillige roller at spille for kønnene men kører hårdt på alt der "ligner voldtægtsudtryk" så kan man måske godt stoppe voldtægt, men sexlivet i alle dets former kommer også til at lide under det.
At kræve at der skal udfyldes en samtykkeformular inden samleje kan indledes.........held og lykke med det !

Henrik Brøndum

Her sent på aftenen ligger det ikke lige for at gøre noget drastisk. Hvad med at gøre noget nemt i stedet? Det ville være nemt at tage til genmæle overfor artikelen der indeholder flere overdrevne argumenter. Men følgende lille fidus - som mange men ikke alle mænd kender - er nem at lære. Jeg hørte den selv fra en amerikansk udveklingselev - vi var begge 16 og slentrede ned af gaden i en dansk provinsby - en højlys sommerdag. "Let's not walk behind these ladies Henrik - they might think we are gone a mug them or something!" Jeg var ved at tabe kæbe og mund - manerer fra USA var kommet til byen. Men jeg har fulgt det siden - selv med en nu og da øm fod efter en sportsskade - suser jeg hurtigt udenom og sørger for at gå foran damerne og de ældre.

Merete von Eyben

Mads Jakobsen: at være blevet frikendt er altså ikke det samme som at være blevet erklæret uskyldig. Det betyder som bekendt, at der ikke var beviser nok til at dømme vedkommende. Og selv ikke de bedste dommere er ufejlbarlige. I denne her sag finder en betragtelig del af befolkningen, at der er sket en fejl, og at det er en ommer. Sådan fungerer retssikkerheden i et civiliseret samfund.

Mads Jakobsen

Martin B. Vestergaard spurte: "Hvorfor er det juridisk set i orden at tiltvinge sig samleje med en der ikke vil, hvis vedkommende ikke siger højt og tydeligt nej?"

Det er det heller ikke. I Herfølge sagen mente dommeren åbenbart ikke at det var bevist at nogen havde "tiltvunget" sig noget. Eller sagt med andre ord: pigen sagde nej... dagen efter.

Martin B. Vestergaard spurte: "Hvis ikke den anden part utvetydigt har givet sit samtykke er det i mine øjne voldtægt! Hvor svært kan det være?"

Tænk på de samlejer du har haft. Kan du, i retten, bevise at der blev sagt højt og tydeligt ja? Huskede du selv I alle disse tilfælde at sige højt og tydeligt ja til din partner? Eller kørte det mest sådan på fornemmelsen?

Fordi "jeg fornemmede at hun ville have sex" var Herfølge drengenes forsvar.

Man kan godt indfører "uagtsom voldtægt". Man kan sågar indføre objektivt ansvar for voldtægt. Men hvis man gør det, Martin, så vil alle dine ekser kunne sende dig i fængsel til hver en tid.

Til Merete von Eyben
Det er fuldstændigt korrekt at anklagede for voldtægt teknisk set aldrig bliver erklæret uskyldige, og at folk flest altid vil holde med pigen. Jeg kan næppe rokke ved din glæde over denne tingenes tilstand...

Og dog...

Forestil følgende fiktion: din søn eller bror har sex med en kvinde. De er begge lidt fulde. Dagen efter finder hendes kæreste ud af det.
"HVAD HAR DU GANG I?"
"Jeg... jeg.. var fuld... det skete bare..."
"SIGER DU AT DU VAR SÅ FULD AT DU IKKE VIDSTE HVAD DU GJORDE?"
"Øh, ja..."
Så. Nu er din bror eller søn et svin.
Godnat og sov godt.

Henrik Brøndum

@Merete von Eyben

Overfor Gud er vi alle skyldige (i hvert fald de kristne) men overfor loven er vi alle uskyldige indtil det modsatte er bevist. Man behøver ikke og kan ikke blive erklæret uskyldig for loven. Hvad jeg havde gjort hvis en af mine sønner havde været med på den galej er et andet spørgsmål.

Alexander K. von und zu Klein og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Morten Jespersen

"Voldtægtskultur" er interessant fordi det gør det muligt at betragte alle seksuelle interaktioner som voldtægt, samtidig med at alle voldtægter kun handler om magt.

Man kunne få den tanke at "Voldtægtskultur" i virkeligheden beskriver, hvordan begrebets fortalere betragter alle seksuelle interaktioner. Enhver seksuel interaktion kan efterfølgende anvendes som et magtredskab.

Henrik Petersen

Når man påstår, at vi lever i en "voldtægtskultur", så er alle mænd skyldige - også selvom vi skulle blive juridisk frikendt.

Den slags logikker gavner ikke en sober debat om et alvorligt problem.

Anne Eriksen

Hvis det her drejede sig om skattesnyd eller at køre for stærkt, hvem ville så føle sig skyldig?
Vi søger retfærdighed i menneskelige forhold og mange finder manglende logik i denne sag - deraf reaktionerne.
I et så svært emne kan de eksisterende love være forældede, som f.eks at et voldtægtsoffer skal anmelde inden for 72 timer, for opklaringens skyld/ politiet, altså noget teknisk.
Ellers kan man ikke få erstatning osv. -
Ved anden vold/ overfald er der ikke problemer...
Området skal imødeses som et behov for nye "regler" - dette med nej er for at sige det mildt - meget diffust!
Men kom frisk, Søren Pind m. fl.

marianne kongerslev

Henrik Petersen: "Når man påstår, at vi lever i en "voldtægtskultur", så er alle mænd skyldige - også selvom vi skulle blive juridisk frikendt.
Den slags logikker gavner ikke en sober debat om et alvorligt problem.”
Det er ærligt talt noget vås. Voldtægtskultur handler ikke om at mænd er skyldige og kvinder er uskyldige. Det er en grov forvrængning af ABPs kroniks pointe. Voldtægtskultur handler heller ikke kun om voldtægt. Det er et problematisk ord, og personligt foretrækker jeg “krænkerkultur”, men det indebærer altså at krænkelser, særligt seksuelle af slagsen, generelt accepteres som uundgåelige i vores samfund. Fx når man siger, at kvinder skal passe på sig selv i nattelivet, undskylder man de gerningspersoner, der kunne finde på at forgribe sig på dem. Når man helt og holdent accepterer, at mænd bare må finde sig i at blive kaldt “tøsede," fordi de måske ikke opfylder det dominante ideal for maskulinitet, eller hvis de, som kronikken nævner, bliver anset for at have mistet mandlighed, hvis de bliver voldtaget. Når en domstol kan frikende tre mænd, der forgriber sig på en lidet bevidst kvinde (uagtet om det er af insulinmangel, alkohol eller frygt), er det også udtryk for en generel accept af præmissen, at det er offeret selv der skal beskytte sig. Det er alt sammen symptomer på en krænkerkultur, men de udgør i sig selv ikke krænkerkulturen.
Og som Merete von Eyben nævner: frifindelse er ikke lig uskyld. Frifindelse er udelukkende et udtryk for at dommeren ikke har set utvetydige beviser, herunder det udtrykkelige 'nej'. Dette er i sig selv et problem, for som utallige lægfolk har forklaret, kan den voldtagede ikke altid realistisk forventes at sige nej eller stritte imod. Kroppen kan gå i panik og fryse pga frygt. Er det så det samme som samtykke? På ingen måde!

Morten Jespersen: Jeg forstår ikke helt hvad du mener, så jeg beklager på forhånd, hvis jeg har misforstået. Men hvis du ser enhver seksuel situation som potentielt omhandlende magt, så tror jeg ærligt talt, du gør sex forkert!
Samtykke er jo ikke så skidesvært, som folk forsøger at gøre det. Det er da ikke svært at være tilstede under et samleje og i ny og næ tjekke, at begge parter er ok med, hvad der foregår. Hvis sex altså vel at mærke handler om begges velvære og nydelse, så er det da utvivlsomt både sexet og let at opnå samtykke.

Henrik Brøndum: Jeg synes faktisk dit eksempel er en god illustration af, hvordan man kan tage ansvar som mand, tak for det. Men jeg fornemmer, du er kritisk overfor voldtægtskulturens eksistens. Der vil jeg igen så gerne påpege at dit eksempel, for mig, viser at der er noget om sagen. Hvis du er bevidst om at du ikke skal medvirke til at gøre nogen utrygge, antyder du vel også, at de har en grund til generelt at føle sig utrygge? Hvis man kan fornemme, at en kvinde (i dette tilfælde) er utryg ved, at der går en mand bag hende, siger det vel enormt meget om, hvordan det kan føles at være ene kvinde på en øde gade. Jeg siger ikke alle har det på den måde, men siden du bringer anekdotisk “bevis” frem her, vil jeg gøre det samme: jeg kender ikke én eneste kvinde, der ikke har følt sig utryg alene udenfor om aftenen mindst én gang i sit liv. Hvis flere folk (af alle køn) huskede på at opføre sig som din ven i den situation og lige tjekke ind med sin empatiradar om det, der foregår, kunne være problematisk (bare i ny og næ), kunne vi altså nå meget langt.

Troels Brøgger: Det du her blander sammen skal holdes 100% adskilt. Du argumenterer for, at nogle kvinder kan lide hård sex. Utvivlsomt sandt. Men det har ingenting at gøre med en diskussion om voldtægt. Hvis man dyrker kinky sex er samtykke helt essentielt, og samtykke mangler totalt ved voldtægt. De to situationer er ikke sammenlignelige.
Når du siger, at tråden knækker for voldtægtspersonen, er det faktisk en meget problematisk formulering. For det handler jo ikke om enkelte individer, der gør noget sygt i en enkeltstående situation. Det handler om, at der er en generel accept af truslen om eller latterliggørelse (fx jokes) af vold, som jeg skrev ovenfor.

ulrik mortensen

Begrebet 'voldtægtskultur' er et radikalfeministisk fantamorgana. Voldtægt er ikke accepteret nogensteder i fredstid. Ikke engang i fængslerne, hvor voldtægtsforbrydere har den laveste status. Voldtægt er også blevet straffet hårdt - det går helt tilbage til romerretten, og i USA kunne man helt op til 1970'erne få dødsstraf for voldtægt. Fokuser i stedet for på gerningsmanden, ligesom ved partnervold - læs her:
http://reelligestilling.dk/70-af-maend-der-udoever-samlivsvold-mod-kvind...

Alexander K. von und zu Klein og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
marianne kongerslev

Ulrik Mortensen: Nej. Hvordan vil du fokusere på gerningsPERSONEN, hvis du ikke også ser på vedkommendes samtid, sociale situation og kultur? Et individ eksisterer ikke i isolation.

Og i øvrigt er vores juridiske tradition ikke det samme som vores kultur. Du kan ikke bare afvise eksistensen af en krænkerkultur ved at pege på at voldtægt potentielt straffes hårdt. Særligt ikke i en kultur, hvor under 20% af anmeldte voldtægter ender i en dom for voldtægt. Så kan strafferammen være nok så høj, hvis så mange af gerningspersonerne går fri. Og hundredevis af voldtægter anmeldes slet ikke. Hvordan passer det ind i dit billede af at voldtægt straffes hårdt? I min bog betyder det faktisk at voldtægt er tæt på straffrit (for utroligt mange).

Henrik Petersen

@Marianne Kongerslev: Dit synspunkt om, at jeg kan være skyldig i at bidrage til en krænkerkultur alene fordi jeg går på gaden efter mørkets frembrud er helt ude i hampen. Jeg er glad for, at jeg endnu ikke kan blive dømt alene på det grundlag.

Hele logikken i dit indlæg passer bedre til Islamisk Stat end til et dansk retssamfund. Jeg håber aldrig du bliver udnævnt til dommer.

Morten Jespersen

@marianne kongerslev

Tilhængere af idéen om Voldtægtskultur advokerer for to modsatrettede bevægelser. Den første er en udvidelse af hvilke begivenheder og handlinger, der kan betegnes som Voldtægt. Hvad Voldtægt betyder udvides før begivenheden. Bekræftende Samtykke vil medfære at stort set alle seksuelle interaktioner kan betragtes som voldtægt - hvor alle involverede er både offer og gerningsmand på samme tid i øvrigt.

Den anden bevægelse er en indsnævring af hvad voldtægt betyder efter begivenheden. Her er voldtægt altid den samme begivenhed, med den samme slags offer og gerningsmand, og med de samme konsekvenser hver eneste gang.

Når man siger at voldtægt handler om magt, og man samtidig gør al seksuel interaktion til voldtægt, så betyder det at man har gjort alle seksuelle interaktioner til et spørgsmål om magten.

Min tanke er, at de der advokerer for Bekræftende Samtykke, i forvejen betragter alle seksuelle interaktioner som et magtspil. Hvis deres partner derimod ikke betragter det seksuelle som noget der handler om dynamisk magt, ønsker den første gruppe at udvide spillet til også at involvere Patriarken - altså staten. Ikke at spille magtspillet, at betragte partneren som ligeværdig skal gøres kriminelt. Bogstaveligt talt til en Voldtægt.

Alexander K. von und zu Klein og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Anne Eriksen spurte: "Hvis det her drejede sig om skattesnyd eller at køre for stærkt, hvem ville så føle sig skyldig?"

Rigtig godt spørgsmål. Lad os tænke os at dette handlede om skattesnyd. Lad os tænke os at en stærk, selvretfærdig bevægelse agiterede for at man er medskyldig i skattesvindel hvis man kritisere skattemyndighedernes fejl, fordi det er victimblaming. At man er medskyldig i skattesvindel hvis man, når man efterforsker skattesvindel, stiller spørgsmål som er helt nødvendige for efterforskningen, men som er lidt ubehagelige. At man er medskyldig i skattesvindel hvis man frikender nogen eller lader være med at rejse en sag fordi der mangler beviser.

Lad os tænke os, at den eneste legitime måde at bekæmpe skattesvindel er, konstant at sige fra over for vittigheder om højt skattetryk og sure kommentarer om restskat. Og hvis man ikke kan sige at man har gjort det så regelmæssigt som at børste tænder, så er man medskyldig i skattesnyd.

Hvem er så skyldige i skattesnyd? Alle der ikke er psykotiske. Bliver der gjort noget effektivt ved skattesnyd? Nej.

Anne Eriksen

Nej, man er uskyldig og behøver ikke at føle sig ramt...

En ret kan ikke være medskyldig - men heller ikke ufejlbarlig.
Bare en ommer!

Morten Jespersen

Anne Eriksen skriver

"I et så svært emne kan de eksisterende love være forældede, som f.eks at et voldtægtsoffer skal anmelde inden for 72 timer, for opklaringens skyld/ politiet, altså noget teknisk.
Ellers kan man ikke få erstatning osv. -
Ved anden vold/ overfald er der ikke problemer..."

Blot en rettelse, 72 timers reglen gælder alle forbrydelser med personskade, ikke kun voldtægt, jvf. Offererstatningsloven http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142957

Alexander K. von und zu Klein og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

@Marianne Kongerslev: Dit "wow" gør mig kun mere bekymret. Vi lever i et retssamfund. Vores retssystem er ikke perfekt. Men det er det bedste vi har.

Vores retssystem forsøger efter bedste evne at straffe dem som begår noget ulovligt - herunder vold og voldtægt. Hvis man mener at systemet ikke fungerer godt nok, så må man forsøge at forbedre det.

Og selvfølgelig må man sige til unge kvinder, at de skal passe på sig selv. Det er en erkendelse af, at der er en mulighed for, at man kan blive udsat for ubehageligheder, herunder vold og voldtægt. Vi lever i en uperfekt verden. Men det er ikke en verden uden håb.

Og nej, det er ikke det samme som at acceptere vold og voldtægt.

Alexander K. von und zu Klein og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Anne Eriksen skrev: "Nej, man er uskyldig og behøver ikke at føle sig ramt..."

Man kan nemlig sagtens være uskyldig OG blive ramt.

Her er f.eks. en mand der blev ramt af en anklage og retssag. Formodentlig fordi en kvinde fik et angstanfald som dem Anne Bettina Pedersen beskrev ovenfor, og anklagemyndigheden derefter troede på hende.

http://www.huffingtonpost.co.uk/2016/02/12/mark-pearson-preposterous-sex...

Her er nogle politifolk der kom i fedtefadet:

https://www.youtube.com/watch?v=KgxwPU0W-Wg&index=85&list=WL

I alle tre tilfælde afhang sagen af video optagelser. Hvis de video optagelser ikke havde været der, havde det været ord mod ord. Så måtte politi, dommere og advokater udspørge kvinderne, og hvis de ikke måtte gå i kødet på dem, for det er jo victim blaming, ja så kunne disse mænd have mistet alt.

Kort sagt: vi er ikke defensive fordi vi føler os skyldige. Vi er defensive fordi I er farlige.

Alexander K. von und zu Klein og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

marianne kongerslev, kl. 17.03. Ved at fokusere på gerningsmanden, sørger man for at forbrydelsen ikke gentager sig, se også linket (kl. 16.12) ...

Ps. Tintin og Pippi langstrømpe (og meget mere) er blevet censureret de seneste år, f.eks:
https://www.information.dk/kultur/2014/10/information-tilbyder-litteraer...

Nu er tiden måske kommet til populærmusikken. Citat: "...Og tænk at nogen engang kunne slippe afsted med at lave en sang med ordene "Din mund siger nej, men dine øjne siger ja" - et klassisk eksempel på rendyrket voldtægtskultur i dansk populærmusik." - Henrik Marstal
https://www.facebook.com/henrik.marstal/posts/10154782194829237?pnref=story

:-(

Grethe Preisler

Hvem er ofre og hvem er gerningsmænd i den sag, forfatteren af ovenstående kronik i dagbladet Information af 2. maj 2016 tager udgangspunkt i, før hun hastigt iler videre til sit egentlige ærinde med kronikken?

En retssag hvor tre på gerningstidspunktet 17-årige drenge ved byretten i Roskilde er blevet frifundet for en tiltale for voldtægt af en 16-årig pige under en ungdomsfest forrige sommer i Herfølge, og anklagemyndigheden har besluttet at anke frifindelsen til landsretten.

Hvad med at vente med at drage nogen som helst konklusioner af udfaldet af den sag, indtil anken er færdigbehandlet, og sagen er afgjort ved landsretten?

Viggo Okholm

Hånden på hjertet kære mænd: Er vi ikke alle klar over om kvinder har lyst til at elske? Det kan godt være at vores "stolthed" umiddelbart har mere lyst end den kvinde vi er sammen med, men så må han sgu styres eller det kunne jo være at kvinden kunne overtales kærligt at lette trykket og så vente med det andet til trygheden og lysten er gensidig. Ellers må manden nøjes med erstatningen fra egen hånd. Alt andet er altså voldtægt og gør ingen lykkelige.

jan sörensen

Så vidt jeg ved, er 2 ud af 3 voldsoffer mænd !!
Hvorfor hører man aldrig noget om dem ?
At mange kvinder er bange for voldtægt skyldes blandt andet (ikke kun) at der er så meget fokus på voldtægtssager. Risikoen bliver ganske enkelt talt op på et niveau. hvor den ikke hører hjemme.
Jeg burde være VÆSENTLIGT mere nervøs for at min søn, kom hjem fra byen med en kniv i mave..

Bemærk ligeledes at mange politikere, debattører mv. pr. automatik ligestiller anmeldte voldtægter med rent faktisk reelt begåede voldtægter. De dømmer derfor "manden" som skyldig unden nogen dom. Ja i det det hele taget uden at kende til sagen i fornødent omfang. Som f.eks.i Herfølge sagen.....eller kan i huske sagen fra Fredericia Banegård ?

Alexander K. von und zu Klein

"Voldtægtskultur". Prøv lige at give en forklaring på hvad det egentlig er. Voldtægt hænder. Det er umuligt at forhindre. Det eneste vi kan gøre er at sørge for at ofre for hjælp og forbrydere bliver straffet. Og der er det altså kvinder der er priviligerede: mænd kan ikke for hjælp på kvindecentre (findes der overhovedet mandecentre?) og hvis de går til politiet får de at vide at der i det mindste er nogen som gad "knæpp" dem.

Alexander K. von und zu Klein

@Martin B. Vestergaard

Hvorfor er det juridisk set i orden at tiltvinge sig samleje med en der ikke vil, hvis vedkommende ikke siger højt og tydeligt nej? I andre voldssager skal offeret jo ikke sige klart og tydeligt fra for at der er tale om et overgreb. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvis ikke den anden part utvetydigt har givet sit samtykke er det i mine øjne voldtægt! Hvor svært kan det være?

Altså skal man nu underskrive en kontrakt hver gang man går i seng med hinanden? Fordi al sex uden kontrakt er voldtægt? Er det kun mænd der skal underskrive den (mænd udgør over halvdelen af alle voldtægtsofre)? Hvis man har en partner, kæreste eller ægtefælle, så kan man vel forvente at ens sjæleven gerne vil have sex med en, når man har en romantisk stemning, eller hvad? Så hvis der kommer en romantisk stemning, det kommer til sex, manden laver med og siger ikke at han ikke har lyst til sex, så er kvinden voldtægtsforbryder og kan dømmes bagefter? Det giver jo overhovedet ingen mening!

Hvis man ikke gør det klart at man ikke vil have sex, så er det helt klart heller ikke nogen forbrydelse. Ellers er samtlig samleje med min ægtemand vel voldtægt: jeg har da aldrig sagt "Herr XYZ ... klokken er 8:21 og jeg har fået lyst til sex ... underskriv lige den her kontrakt hvis du også finder det passende. Kontrakten kan også udskiftes med en mundtlig bekræftelse på aftalen." På en eller anden måde har man vel heller ikke lyst til samleje mere, vel? Hvis folk ikke vil have sex, så er man vel moden nok til at gøre det klart at man ikke vil.

Så er der et andet problem: det er nærmest umuligt at bevise at der har været voldtægt i spil. Og i Danmark er man da stadigvæk uskyldig til andet er bevist?

Alexander K. von und zu Klein

@Viggo Okholm din kommentar er utrolig sexistisk. Over halvdelen af alle voldtægtsofre er: mænd. Stadigvæk vælger du at beskrive alle mænd some vilde sexdyr som ikke kan styre sig.

Randi Christiansen

Taler I om, at mænd bliver voldtaget af andre mænd?

Med voldtægtskultur menes, at overgreb på alle fronter er almindeligt. Det er sørgeligt, men sandt. Når man indser, at det er tilfældet, må man tilegne sig de nødvendige koder for selvbeskyttelse. Det nytter jo ikke noget, efter skaden er sket, at henvise til sine rettigheder.

Vibeke Rasmussen

Merete von Eyben skriver:

"… selv ikke de bedste dommere er ufejlbarlige. I denne her sag finder en betragtelig del af befolkningen, at der er sket en fejl, og at det er en ommer. Sådan fungerer retssikkerheden i et civiliseret samfund."

Gør den det? Er det sådan retssikkerheden fungerer i et "civiliseret samfund"? At hvis bare et stort nok antal borgere, der intet nærmere kendskab har til en specifik retssag brokker sig, så er det dermed bevist, at der er sket en dommerfejl? Og at hvis bare "vi", folkedomstolen, er mange nok, har vi mere ret end dommere og advokater, der har et indgående kendskab til sagen? Det håber jeg sørme da ikke, hun har ret i!

Morten Jespersen, ulrik mortensen, Grethe Preisler og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar