Kommentar

Venezuela synes besat af kollektiv sindssyge

Mens præsident Maduro fastholder, at USA står bag protester og varemangel, vokser protesterne og risikoen for kaos. Militæret har nøglen til den tidligere oliestormagts fremtid. Spørgsmålet er, hvordan det vil bruge den
31. maj 2016

»Maduro er skør som en buk.«

Uruguays folkekære ekspræsident José Mujica (2010-15) lagde ikke fingrene imellem, da han forleden reagerede på Venezuelas præsident Nicolás Maduros angreb på generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Luis Almagro, som han bl.a. anklagede for at være agent for CIA. Almagros svar var at anklage Maduro for at forråde sit folk. Almagro var udenrigsminister i Mujicas venstreorienterede regering i Uruguay.

»I Venezuela er alle skøre,« fortsatte Mujica ifølge nyhedsbureauerne.

»De kalder hinanden alt muligt, og sådan løser man intet. De er gået over gevind,« tilføjede han med henvisning til den meget anspændte situation i Venezuela, hvor oppositionen giver Maduro skylden for den udbredte varemangel, for at slå ekstraordinært hårdt ned på protester og for at forberede et såkaldt selvkup for at blive ved magten, mens Maduro og regeringen anklager oppositionen for vold og sabotage, for at stå bag varemanglen og for at forberede et kup med støtte fra bl.a. USA.

Den politiske konflikt i Venezuela er spidset alvorligt til, efter at Maduro den 13. maj indførte national undtagelsestilstand fulgt af omfattende militærmanøvrer som en klar magtdemonstration over for en stadig mere frustreret og aggressiv opposition. Maduros fyring af Højesterets dommere og indsættelse af nye, mere regeringsvenlige dommere var et hårdt slag for oppositionskoalitionen MUD (Mesa de Unidad Democrática – Bordet for Demokratisk Enhed), der siden valget i december indtil videre ikke har kunnet bruge det flertal på 112 pladser i Nationalforsamlingen mod regeringens 55, der ifølge forfatningen bl. a. skulle gøre det muligt at udskrive en folkeafstemning for at afsætte præsidenten.

Læs også: Venezuela på sammenbruddets rand

Men det er muligvis allerede for sent at udskrive en folkeafstemning, mener Vladimir Villegas, Venezuelas tidligere viceudenrigsminister og tidligere ambassadør i Mexico. Præsident Maduro ser sig selv som offer for en »international konspiration«, der søger at afsætte ham. Det får ham til at afvise oppositionens forsøg på at finde fredelige løsninger på landets hastigt eskalerende krise.

Økonomisk er landet nærmest gået i stå. Manglen på elektricitet som følge af lav vandstand i landets vandkraftværker har fået regeringen til at rationere elektriciteten til få timer hver dag og indskrænke offentligt ansattes arbejdsuge til to dage. Varemanglen er udbredt, mange butikker står med gabende tomme hylder, medicin er ikke til at opdrive, dels fordi der ikke er penge til at importere den, dels fordi mange bedrestillede har hamstret, hvor de kunne. Mange hospitaler mangler udstyr og fungerer kun halvt.

Fredelig løsning udelukket

Landet synes at være nået et punkt, hvor fredelige løsninger er udelukket. Maduros afvisning af at afholde en folkeafstemning, der sandsynligvis vil afsætte ham, har de seneste uger fået protesterne mod regeringen til at tage til. Regeringens svar er at sætte mere politi og militær ind. Den radikale del af oppositionen puster til ilden med stadig flere voldelige protester, som bliver besvaret med mere vold og så fremdeles.

Mens Maduro holder fast i sin teori om en international sammensværgelse og økonomisk krigsførelse anført af »yanki- imperialismen og dens interne allierede«, viser meningsmålinger samstemmende, at omkring 70 procent af venezuelanerne ikke tror på Maduros fortælling om amerikansk konspiration.

Tværtimod mener et flertal, at præsidenten og hans erklærede socialistiske regering er de hovedansvarlige for den økonomiske krise, hyperinflationen, manglen på fødevarer og medicin, den hastigt voksende fattigdom, korruptionen og den tiltagende kriminalitet. Ifølge meningsmålinger foretaget af Datanálisis og Venebarómetro ønsker to tredjedele af de adspurgte, at Maduro træder tilbage.

Pres fra officerer

Det sker dog næppe frivilligt. Der skal et større pres til – og her er jokeren militæret, som hidtil har forholdt sig afventende. Langt de fleste ledende officerer har gjort karriere under den nuværende regering og dens socialistiske projekts grundlægger, den tidligere oberstløjtnant Hugo Chávez, som i 1992 forsøgte et kup mod den stærkt korrupte præsident Carlos Andrés Pérez, vandt præsidentvalget i 1999 og overlevede et kupforsøg i 2002, som medførte en grundig udrensning i militæret og bragte en yngre generation af officerer til tops.

Dermed sikrede Chávez sig hærens loyalitet. Men det er usikkert, hvor dybt det øverste militære hierarkis loyalitet til den stadig mere uberegnelige civilist Nicolás Maduro stikker. Militæret har spillet en central og voksende rolle i det system, Chávez skabte frem til sin død i 2013, og har indtil nu været en garant for Maduros forbliven ved magten.

Men spørgsmålet er, hvor længe militæret vil sikre en regering, som også undergraver militærets legitimitet. Samtidig er mange officerer interesserede i at opretholde et system, som har givet dem magt og prestige – og adgang til at berige sig gennem den grasserende korrup- tion, som den venezuelanske ’socialisme’ har udviklet.

Tankevækkende, fordi Chávez’ kupforsøg i 1992 var vendt mod et stærkt korrupt system, og fordi han byggede sit politiske projekt på en diskurs vendt mod privilegier, magtmisbrug og korruption. Måske vil pres fra yngre officerer, der mærker de vanskelige tider langt mere end deres privilegerede overordnede, udløse et magtskifte – som næppe kan undgå at blive voldeligt og kaotisk.

Militæret sidder med nøglen til Venezuelas fremtid. Spørgsmålet er, hvordan det vil bruge den. Mens det tøver, rykker ragnarok nærmere i den tidligere oliestormagt, der synes besat af en kollektiv sindssyge.

Jens Lohmann er journalist og forfatter med speciale i Latinamerika

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske journalister er besat af en kollektiv sindsyge - Råb op, ragnarok kommer, på vej mod afgrunden, nedsmeltning forude, vold og kaos truer.
Jeg kan godt li journalistiske artikler der beskriver hvad der foregår, jeg kan ikke lige journalister der råber op om ragnarok eller at landet er på vej udover afgrunden (som en DR journalist udtalte) uden at beskrive denne ragnarok eller hvad denne afgrund er.