Læsetid 2 min.

Man bør ikke købe kampfly, som man køber mælk

Politikerne køber kampfly som almindelige mennesker køber dagligvarer – uden strategiske refleksioner om, hvorvidt det ville være bedre at købe noget andet end det, man plejer
Syv danske F-16 kampfly lettede onsdag fra Flyvestation Skrydstrup med kurs imod Tyrkiet, hvorfra de skal de indgå i koalitionens kamp imod Islamisk Stat. Men er kampfly også fremtidens bedste måde at maksimere Danmarks internationale indflydelse

Syv danske F-16 kampfly lettede onsdag fra Flyvestation Skrydstrup med kurs imod Tyrkiet, hvorfra de skal de indgå i koalitionens kamp imod Islamisk Stat. Men er kampfly også fremtidens bedste måde at maksimere Danmarks internationale indflydelse

Anders Brohus
18. juni 2016
Delt 345 gange

Det primære argument for, at Danmark skal indkøbe 27 F-35-fly har været, at de nuværende F-16-fly længe har været slidt ned. Men køber Danmark kampfly ud fra samme årsag, som vi køber mælk i supermarkedet – vanens stramme bånd?

Dansk udenrigspolitik er i en brydningstid, hvor vi skal klare mere med mindre. De ændrede nationale og internationale vilkår kræver, at beslutningstagerne har en klar udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der kan skabe sammenhæng mellem mål og midler. Vi tvivler på, at indkøb af 27 kampfly er den bedste måde at maksimere Danmarks internationale indflydelse i fremtiden.

Fra overlevelse til indflydelse

Efter Den Kolde Krigs afslutning stod Danmark ikke længere med et overlevelsesproblem, men et indflydelsesproblem. I overgangen fra en bipolær til en unipolær verdensorden, transformeredes dansk udenrigspolitik sig fra ’fodnoter’ til den ’aktivisme’, vi kender i dag. Allerede i 1990, under Poul Schlüter (K) blev korvetten Olfert Fischer sendt til Den Persiske Golf. Poul Nyrup Rasmussen (S) videreførte den militære aktivisme med NATO-operationerne på Balkan i 1990’erne. Under Anders Fogh Rasmussen (V) påbegyndte Danmark sin militære deltagelse i krigen mod terror i Afghanistan i 2002 og Irak i 2003, mens Lars Løkke Rasmussen intervenerede i Libyen i 2011. Disse militære interventioner gav anerkendelse og velvilje i Washington.

Ændrede betingelser

USA kan på egen hånd stille med det militære isenkram, der er nødvendigt for at intervenere hvor som helst, når som helst. De danske kampflybidrag var imidlertid nyttige, fordi de medvirkede til at blåstemple amerikanskledede interventioner på Balkan og i Mellemøsten. Men den velkendte amerikanske verdensorden er under forandring, magtbalancen forskubbes mod øst og andre stater samt organisationer skal i fremtiden påtage sig en større rolle internationalt. Uanset om præsidenten hedder Barack, Hillary eller Donald, vender USA blikket mod Asien og vil højst ’lead from behind’.

Betingelserne for dansk indflydelse er således under forandring. Både mulighederne for og ’indflydelsesafkastet’ ved at deltage med kampfly i amerikanske interventioner synes aftagende. Her opstår det konkrete spørgsmål, om hvorvidt indkøb af 27 F-35-fly er det bedste middel til at sikre fremtidig dansk indflydelse. Ifølge forsvarsministeren behøver Danmark blot 15 F-35-fly for at kunne opretholde det nuværende afvisningsberedskab. Har forligskredsen gjort sig de fornødne strategiske overvejelser om alternativerne til de resterende 12 F-35-fly?

Kampfly ikke i højeste kurs

Forholder man sig alene til fly, er det ikke kampfly, men derimod radarfly, tankfly og transportfly som efterspørges mest. F.eks. kan nævnes Danmarks bidrag med et Hercules-transportfly i 2013 til FN-missionen i Mali, manglen på tankfly under interventionen i Libyen og den stigende efterspørgsel på NATO’s radarfly i forbindelse med øget flyovervågning af Baltikum og kampen mod Islamisk Stat. Det er indikationer på, at Danmark på sigt bør udvide sin ’luftbårne værktøjskasse’, så man i fremtiden vil kunne byde ind på et bredere spektrum af humanitære og militære operationer til gavn for Danmarks fremtidige allierede og herigennem også fremtidig dansk indflydelse.

Så hvad er forskellen på politikernes indkøb af nye kampfly og den måde, du foretager dine dagligvareindkøb på? Tilsyneladende ikke meget. Beklageligvis reflekterer man ikke tilstrækkeligt over, om man skal købe noget andet, end det man plejer. Har man for gamle produkter på hylden, køber man nyt, og ingen tør spørge ind til prioriteringerne eller foreslå alternativer.

Således bliver indkøbet af 27 F-35-fly også historien om, hvordan beslutningen om en af danmarkshistoriens største offentlige investeringer blev truffet ud fra vanens stramme bånd og ikke strategiske refleksioner om, hvilke midler der bedst sikrer Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål i fremtiden.

Hasse Heckmann er kandidatstuderende på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og Jonas Gejl Pedersen er ph.d.-stipendiat på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Jørgen Steen Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for christen thomsen
christen thomsen

Og ligesom jernbanetunnellen eksisterer flyene kun i fantasien. De flyver ikke og er behæftet med masser af svagheder, som f.eks: De kan smide bomber; og andet du'r de ikke til. Men militærromantikerne kan godt lide noget, der siger bum, bum.

Ivan Breinholt Leth, Tue Juncker-Løndal og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Det kan godt være F35 er overdesignet - men som tidligere nævnt er der helt andre forhold der forlængst har truffet dette valg.

Hvis man som amatørdebatør - der mener Danmark skal have et luftvåben der kan matche Putins - skulle begynde med rationelle argumenter - ville mine være:

Ideen med at sende fly til mellemøsten er forkert. Saudiarabien har hundredevis af jagerfly - de må vise om de står på IS side eller hvad.

Hvis jagerne så skal bruges i Norden - behøver de "kun" at være bedre end Putins. Hvad kan Rusland præstere med en økonomi lammet af lave oliepriser? Kunne man ikke bare bygge tro kopier af de udmærkede F16 fly - hvis de gamle er slidt op? Det burde være særdeles overkommeligt. (Skal dog lige nævnes jeg er knyttet via blodet til F16. Oversatte i min gymnasietid reperationsmanualer der var skrevet på tysk for min far der var flymekaniker - men sig det ikke til nogen - der var nok en betænkelig sikkerhedsbrist).