Klumme

Bonderøve

Der er en del af landet, hvor grisene græder. Folk er stavnsbundne til huse og milliongæld. Omkring dem åbner bordeller. Folk slider sig selv op ved hårdt fysisk arbejde. Bistandsklienter og bumser. Kun Dansk Folkeparti taler om dem. Hvor er Jeppe Aakjær i den moderne danske kulturelite?
Hvor er kulturlivets svar på den hvide underklasses udfordringer? Hvor er de hudløst ærlige stemmer, der vil beskrive, hvad der egentlig foregår i den del af landet, som vi enten nægter at lytte til eller betegner som dumme?

Hvor er kulturlivets svar på den hvide underklasses udfordringer? Hvor er de hudløst ærlige stemmer, der vil beskrive, hvad der egentlig foregår i den del af landet, som vi enten nægter at lytte til eller betegner som dumme?

Joachim Adrian

16. juni 2016

Klokken otte sang vi altid morgensang i den lille gymnastiksal på min folkeskole. Mellem ribber stod vi stuvet sammen.

Det var mest salmer og fædrelandssange. Men sommetider sang vi andet end salmerne. F.eks. Jeppe Aakjærs sange, for han var fra disse kanter, og det måtte vi jo lære. Sange som »Jens Vejmand« og »Jeg er havren« var på mine læber for første gang, da jeg var omkring syv år gammel.

Sangen gled lidt ud, når vi i »Jeg er havren« nåede til det vers, hvor der synges »Ven med al den danske Sæd,« og vi skraldgrinede. Vi anede ikke, at det betød korn. Faktisk forstod vi ikke altid teksterne, der både var skrevet på dialekt og gammelt dansk. Men sangene blev i hvert fald en del af min bevidsthed. Ikke på grund af nogen kanon, men fordi de kunne relateres til det liv, vi levede. Fordi de skrev sig ind i vores liv.

Skolen lå uden for Skive, hvor Jeppe Aakjær kommer fra, og flere i klassen havde forældre, der levede af landbrug, et erhverv mange måtte opgive i løbet af 00’erne. Andre kæmpede videre for deres livsgrundlag og blev stavnsbundne efter finanskrisen på grund af gambling og schweizerfranc.

Min egen familie har altid drevet landbrug i en eller anden grad. Oldeforældre, bedsteforældre, forældre, onkler, fætre og kusiner. Ligesom tusindvis af danskere. Vi er bonderøvene. Vi er dem, Aakjær skriver om.

Forleden læste jeg for første gang Vredens Børn, den måske mest betydningsfulde roman af Aakjær. Den blev udgivet i en tid, hvor land og by var adskilt. I bogen beskrev han rotterne, der blev fodret af gårdejeren før karlene. Han beskrev tabusygdomme som fnat. Han beskrev den enorme fattigdom, der herskede på landet for 150 år siden.

Måske er fnat ved at være en saga blot, men Aakjærs tekster er stadig aktuelle. På landet hersker der et armod, hvor folk er stavnsbundne til huse, de aldrig kan komme af med, og hvor mange sidder med milliongæld. Omkring dem åbner bordeller. Folk slider sig selv op ved hårdt fysisk arbejde.

Bistandsklienter og bumser. Der er en del af landet, hvor selv grisene græder. Der er en del af Danmark, som stadig findes, og som er blevet glemt. Som ingen snakker om, fordi menneskene her ikke engang selv vil snakke om det. Det er dét, jeg kommer fra. Nogen kalder det ’den hvide underklasse’, det kan man måske godt kalde det.

Da den fattige bondesøn Jeppe Aakjær døde i 1930, blev hans lig bragt gennem landet, så alle de, der ønskede det, kunne tage afsked. Mange tusinder danskere deltog i afskeden, for Aakjær var blevet en af Danmarks mest berygtede og berømte digtere.

Helt ovre i København hejste Gyldendal sit flag, og statsminister Stauning beklagede sig over det tab, dansk åndsliv havde lidt. Men hvad hjælper det, at Jeppe Aakjær skrev noget, der stadig er aktuelt om de fattige på landet, når det i dag kun er Dansk Folkeparti, der får lov at være talerør for den del af folket? Hvor er kulturlivets svar på den hvide underklasses udfordringer? Hvor er de hudløst ærlige stemmer, der vil beskrive, hvad der egentlig foregår i den del af landet, som vi enten nægter at lytte til eller betegner som dumme?

Som Aakjær skriver i Vredens Børn: »Den Dag, vor fremskredne, humane, kort sagt: oplyste Bondestand bygger sit eget Landbrugsmusæum for at gi Verden en Forestilling om Standens høje Kultur, da bør den ikke glemme Karlekamret … «

Thomas Korsgaard er journalist og forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Christiansen
  • Torben R. Jensen
  • odd bjertnes
  • Morten P. Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • jens peter hansen
  • Morten Pedersen
  • Peter Vilstrup Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Viggo Okholm
  • Jørgen M. Mollerup
  • Oluf Husted
Lene Christiansen, Torben R. Jensen, odd bjertnes, Morten P. Nielsen, Jørgen Steen Andersen, jens peter hansen, Morten Pedersen, Peter Vilstrup Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Jørgen M. Mollerup og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Jeg er så en af dem, som voksede op på landet i et husmandssted på 8 hektar, uden toilet, rindende vand. Alt var med håndkraft i mange år og jeg havde småpligter fra jeg var 6 år. Sov ved grisesoen når mine forældre malkede med hånden. Tja jeg fik alligevel et godt liv og det fik mine forældre også sådan da på deres gamle dage. Jeppe Åkjær blev sunget i landsbyskolen. I dag er alt forandret og nogle bønder er blevet store men med kæmpegæld. De intellektuelle og rene i byerne forbander landbruget for dets forurening. En del af de smågårde som var er nu billige boliger for en gruppe som ikke var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Udviklingen som man påstår ikke kan standses uanset det er menneskets eget valg og ansvar. Men en god klumme som fokuserer på en udvikling på landet som bestemt ikke kun er af den gode.

Niels Duus Nielsen, Søren Fosberg, Karsten Aaen, Mona Blenstrup, Torben R. Jensen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Morten P. Nielsen, Peter Vilstrup Nielsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er DF virkelig det rette talerør for de fattige på landet?
Hvorfor har DF så stemt for de fleste forringelser for denne gruppe??????

Poul Carlsbæk, Einar Carstensen, Søren Fosberg, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja det er formentlig IKKE EL, der er repræsenteret i armodslandet, undtagen måske i et nedlagt landbrug som nu er smagfuldt indrettet til fritidsbolig.

Poul Carlsbæk, Christian Sørensen, Mona Blenstrup, Jørgen M. Mollerup og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Der er over et bredt politisk spektrum opbakning til at bevare et stærkt landbrugserhverv i Danmark. Et lige så bredt spektrum, politisk og i befolkningen, er dog optaget af bivirkningerne af det meget intensive landbrug på dyrevelfærd og miljø. De to elementer udgør vel sammen med markedsforholdene landbrugets Bermuda-trekant.

Vi kommer næsten allesammen fra landet, hvis man blot går en eller to generationer tilbage, og jeg tror de fleste har en grundlæggende positiv holdning til landbruget - jeg har i hvert fald. Det er bare blevet lidt fjernt for mange efterhånden, som vi klumper os sammen i de store byer.

Viggo Okholm, Karsten Aaen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Dansk Folkeparti taler kun om dem, når de kan bruges i en politisk dagsorden, og selv da antydes en teoretisk distance.

Den moderne, danske kulturelite er koncentreret i København og Århus sammen med medier, interesseorganisationer og Folketingets partier. Desværre synes den mest præget af Nordsjælland og de velhavende dele af København. Det går bl.a. galt, når værdistigninger på fast ejendom omtales som indtægter, hvorved både rådighedsbeløb og boligudgifter forsvinder fra debatter.

Når nu spørgsmålet er, hvor Jeppe Aakjær er, tænker jeg umiddelbart på fx. Lars Lilholt, som først inden for det seneste år har sneget sig ind i den danske kulturelite, og til dels Kim Larsen.

Noget andet er, at noget af det, der ser ud til at være populært i provinsen, men foragtes af de, der ofte kaldes den danske kulturelite, er tysk og østrigsk popmusik kaldt schlagermusik. På en måde er det lidt ironisk, at den type musik foragtes af nogle, der gerne vil fremstå som internationalt orienterede, men mest lytter til dansk musik.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg forstår ikke denne klumme, kan nogle hjælpe?
To steder omtales landbrugserhvervets økonomiske omstændigheder:
- " et erhverv mange måtte opgive i løbet af 00’erne"
- og "Andre kæmpede videre for deres livsgrundlag og blev stavnsbundne efter finanskrisen på grund af gambling og schweizerfranc"

Hvem er offeret? Er det de bønder, der deltog i låneorgiet og pustede til prisboblen? Dem har jeg svært ved at have ondt af. Og dem der opgav, deltog vel bare i den almindelige vandring fra land til by, som skribenten selv, går jeg ud fra. Deres nostalgi efter Jeppe Aakjær har jeg også svært ved at blive bevæget af.

Einar Carstensen, Kent Thomsen, uffe hellum og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

De begrædelige tilstande kan vel langt hen tilskrives den rationalisme, der er fælles for liberalister, socialliberalister, socialdemokrater og socialister.

Denne rationalisme medfører centralisering uden modforestillinger.

Per Jongberg

@ Dorte Soerensen

Jeg tror, der er en fejl i teksten. Der staar "Kun Dansk Folkeparti taler om dem." Der skulle nok have staaet: "Dansk Folkeparti taler kun om dem."

Børge Rahbech Jensen

@ Dorte Sørensen:

Som antydet mener jeg ikke. DF er det rette talerør for de fattige - eller de rige for den sags skyld - på landet.
Selv bor jeg i en mellemstor provinsby i Jylland, og støtte til offentlige nedskæringer er et af mine mindste problemer med det parti. Det er værre, at partiet ikke alene går til valg på men også skaber opbakning til et modsætningsforhold til Tyskland, som mange i Jylland har gode relationer til, og generelt synes mest at henvende sig til de fattige på landet for at skabe en konflikt i forhold til en anden befolkningsgruppe med endnu lavere social status. Desværre har danske medier i høj grad samme fokus som DF.

----
@ Michael Kongstad Nielsen:

Skat der være et offer? Jeg forstår budskabet som tab af bevidsthed om ca.63,5% af Danmarks befolkning.

Personligt forstår jeg stadig ikke, værdistigning på ejerboliger sidestilles med indkomster, hvorved det forbindes med økonomisk velstand at belåne en stor friværdi for at få et stort forbrug, vel vidende den samlede ydelse dermed øges, indtil boligen sælges el. lånet er betalt tilbage. Det er jeg vist ikke den eneste, der ikke forstår. Med andre ord forstår jeg ikke, hvordan en familie, der betaler kr. 4.388 pr. md. for en villa i Videbæk er fattigere end en familie, der betaler kr. 14.262 pr. md. for en villa af samme størrelse i Hørsholm. Begge beløb er efter skat og fundet på boligsiden.dk. Grunden i Videbæk er endda fire gange så stor som grunden i Hørsholm. Faktisk bekymrer det mig, at økonomer holder fast i en tankegang, hvor prisforskellen på kr. 1.855.000 regnes som indkomst, selvom familien i Hørsholm i virkeligheden skal tjene kr. 9.874 mere end familien i Videbæk for at have samme beløb til rådighed, efter boligen er betalt.
Det var et langt sidespring.

Michael Kongstad Nielsen

Børge Rahbech Jensen
16. juni, 2016 - 21:53

Hvad er det for et tab af bevidsthed? Og hvem er de ca.63,5% af Danmarks befolkning ?
Kan du forklare det nærmere, tak.

Søren Kristensen

Forstår sådan set godt forfatterens ærgrelse. Men - Dansk Folkeparti der får lov til at være talerør - hvem er det lige der giver dem lov? Altså de der bonderøve, de vil jo ikke for alvor forandring, de er traditionsbundne så de batter og så bliver det som det er. Suppe, steg og is.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde... Hvis du vil arbejde som staldkarl for en arbejdsgiver, kommunistisk eller kapitalistisk, så er du ikke plaget af lån og økonomi og financiering og udsving i markedet.

Hvis du vil investere dine penge, din tid og dit intellekt i en erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, så er du underlagt de spilleregler, der er på markedet.

Alle andre end narkohandlere og it-virksomheder er i mere eller mindre grad afhængige af reguleringer og erhvervsstøtte, så du er ikke "selvstændig", men nærmere "en af spillerne på markedet".

Klummen lyder som en ynkelig klagesang om, at de små husmænd, der før arbejdede for herremanden, ikke allesammen er blevet herremænd, selvom de nu får en masse statsstøtte. Hvor er det synd, at de er født helt uden realitetssans.

Jeg ser meget gerne, at vi lægger meget landbrug om fra industri til hobbyvirksomhed, men det kræver to ting:
1) Vi skal tilpasse vores støtteordninger til overherrerne i EU.
2) Hobbylandbrug skal forstå, at de ikke nødvendigvis kan oppebære en almindelig mellemklasse indtægt, ligesom hvis de starter enhver anden hobby virksomhed.

Der er mange, der gerne vil have fod i egen træsko, og det skal være så tilgængeligt som muligt, så vi kan udnytte alden dejlige landbrugsjord, vi har.

Det kan ske på bekostning af vorest støtte til industrilandbruget, der jo alligevel er en halvtrist forretning for landet.

jens peter hansen

Vi kommer næsten allesammen fra landet, hvis man blot går en eller to generationer tilbage, og jeg tror de fleste har en grundlæggende positiv holdning til landbruget - jeg har i hvert fald. Det er bare blevet lidt fjernt for mange efterhånden, som vi klumper os sammen i de store byer.

Det er rigtigt at vi er mange der har rødder i landbruget, stort eller småt, men det er altså et andet landbrug end det vi ser nu og har set de sidste 20-25 år. Jeg skulle mene at det er de færreste der har en positiv holdning til store svinefabrikker, æg- og kyllingefabrikker, mens vi elsker græssende jerseykøer , fritgående høns og grisebasser. Ikke desto mindre køber vi langt mere fabrikskød end det meget dyrere økologiske kød. Vi har ingen forbindelse til industrilandbruget, kun foragt og man spekulerer på hvornår de over 300 mia. mega landbrugene skylder væk trækker tæppet væk under bankerne. Lad os se det øjnene: Om føje år bliver store dele af landbruget ejet af koncerner som aktieselskaber og fritidslandmænd og fritidshusejere bliver de sidste der bor på landet, i alle tilfælde dele af året. I denne overgangsperiode har DF imidlertid godt fat i de sidste indvånere på landet, der nok ser hvor det går hen, men ikke bryder sig om det de ser.

Einar Carstensen, Viggo Okholm og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg tror også at et andet aspekt har gjort at det landbrug, vi engang var stolte af og havde rod i. nemlig det aspekt som hedder frihed og faste arbejdstider, Det at være landmand og så have dyr især mælkebrug betyder en tilværelse i bundethed hver dag. Skal man kunne komme fri af det kræver det arbejdskraft udefra og så kommer økonomi og betingelser igen i spil.

Leif Kajberg

Godt gået af en så ung mand og klummeskribent med journalistambitioner mv. Thomas refererer til tilværelsen på landet langt væk fra storstæder og forstæder og Politiken- og Informationslæseres daglige univers. Thomas nævner også sin læsning af Jeppe Aakjær, romanen ”Vredens børn”, om tyendets vilkår, karlekamrene og den ufattelige elendighed på gårdene dengang. Og Aakjær fylder vist rundt i år, 150 år, og flere aldrende trubadurer har ladet ham indgå i deres repertoire. Men jeg savner nogle up-to-date-indtryk af landproletariatet i Thomas’ klumme. Hvem træller for landmændene anno 2016, hvor kommer de fra, de underbetalte på de store svinefabrikker, fra hvilke lande (nationalitet), hvordan er deres indkvarteringsforhold (campingvogne?), arbejdes der sort (i mere end én forstand)? Og det er rigtigt, som Thomas skriver, at der på landet både er bistandsklienter, bumser og bordeller og hårdtarbejdende landmænd med røde bundlinjer. Indtryk fra denne deprimerende, slidsomme og ofte ensomme hverdag på en traktor derude under åben himmel, hvor man godt nok ikke bliver svimmel af sult som en vogterdreng i meget gamle dage, blev vist i øvrigt formidlet ret præcist af digteren Knud Sørensen for en del år siden.

Kent Thomsen

Tjah, jeg tror han er i de store byer - som sædvanligt - og skriver/spiller/synger om de stakkels enlige mødre, de stakkels indvandrere og de stakkels psykisk syge. De grupper er de vedtagne ofre p.t., ikke folk der bor på landet. Folk ude på landet er jo forfærdelige, de kan lide uøkologisk gris, interesserer sig for biler og DF har større tilslutning her end andre steder. Så det er temmelig uappetitligt, At læse om og dermed at skrive om.