Fra jeg første gang hørte begrebet borgerløn lanceret i bogen Oprør fra Midten i 1978, har jeg tænkt: »Det er førtidspension med glasur«. Det lyder besnærende solidarisk og høvisk over for udsatte grupper, lavtlønnede, og dem, der gerne vil leve et arbejdsliv uden sikret løn f.eks. som kunstnere eller som det civile samfunds frivillige.
Det løser også problemet med den fremtidige arbejdsløshed, der følger af en teknologisk udvikling, hvor produktion og service kræver mindre menneskelig medvirken.
Jeg har kun hørt forslaget om borgerløn fremført af politisk engagerede mennesker med et mere teoretisk udgangspunkt – ’tanker fra et elfenbenstårn’. Mest fra venstrefløjen som en human vision, men borgerløn fremføres også fra neoliberale kredse som et redskab til at få arbejdslønnen ned og fagbevægelsen ned med nakken.
Jeg har aldrig i mine mange år som socialrådgiver i fagforbundet 3F hørt forslaget fremført fra forbundsledelsen, tillidsrepræsentanter fra arbejdspladserne eller fra menige 3F-medlemmer. Det samme gælder på Kofoeds Skole, hvor jeg har siddet i bestyrelsen i adskillige år. Tilsammen repræsenterer de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, uden for arbejdsmarkedet eller langt fra arbejdsmarkedet.
Det er der mindst to grunde til: Den første er, at borgerløn er det samme som at sætte mennesker uden for samfundet. Den anden er, at de, der er i arbejde, ikke vil betale en frivillig borgerløn til dem, der ikke yder deres til finansiering af velfærdsstaten.
’Borgerkrig’ er et stærkt ord, så lad os nøjes med at sige, at det vil føre til konfrontationer mellem de to grupper – dem på borgerløn og dem, der betaler. For mig hører borgerløn ikke til inden for solidaritetens sfære, for solidaritet indbefatter gensidighed.
Farvel til det sociale ansvar
Forestiller man sig den teoretiske mulighed, at retten til borgerløn, som visionen angiver, bliver en realitet, kan det føre til afskrivning af samfundets sociale ansvar for dem, der valgte borgerløn. Ud fra min erfaringsverden vil mange i øvrigt føle sig mentalt og socialt presset på borgerløn.
De vil ikke ligge systemerne til last, og de kan ikke se lys forude med det tunnelsyn, livet har påført dem. I værste fald bliver de henvist ikke blot til billige boliger i ghettoer eller i udkantsrønner, men til et parallelsamfund i en slags reservater.
I min barndom sagde vi ’dem fra barakkerne’. Det siges, at borgerløn er en frivillig ordning, man kan melde sig ud af igen. Men i virkelighedens verden vil det kun være en mulighed for mere eksotiske grupper med kreativt overskud.
Læs også: De fattige har brug for penge – ikke kontrol
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har længe ytret ønske om, at førtidspensionen sættes ned. De øvrige overførselsindkomster er nu så reducerede og begrænsede, at førtidspension som den sidste station er den højeste ydelse.
Så må førtidspensionen sættes ned. Hvis forslaget kombineres med en samfundsmæssig opgivelse af de socialt udsatte grupper, som man forgæves forsøger at få i arbejde, ja, hvad er så politisk mere oplagt end det cool begreb ’borgerløn’ til de afskrevne? Det er det, jeg kalder ’førtidspension med glasur’.
Jeg er vidende om, at det ikke er venstrefløjens og Alternativets vision om borgerløn. Jeg tilhører selv venstrefløjen. Jeg taler ud fra min erfaringsverden. Borgerløn kan komme på det politiske tegnebræt i andre tider med væsentligt reduceret menneskeligt ’lønarbejde’ og andre magt- og værdistrukturer.
Lige nu er der brug for, at alle progressive kræfter bruges på det møjsommelige arbejde med at finde værdige og medvirkende løsninger for de mange på overførselsindkomst, som ikke har en chance på det almindelige arbejdsmarked.
Skab tillid og håb
På Kofoeds Skole erfarer vi, at tidens elever er præget af ’fjernhed’. De kan ikke leve op til de mentale krav, der stilles i skoler, på arbejdspladser og i de offentlige systemer. De lukker ned, foretager indre emigration og giver fortabt. Dem når man kun ved at tale det civile samfunds sprog og ved at skabe rammer med tillid og håb, der fremmer selvtillid.
Det er mennesker, der samfundsmæssigt kan være rasende dyre, selv om de har en lav overførselsindkomst. Den er dyr i længden, og det kan ende med førtidspension. Hertil kommer måske misbrugsafvænning, mange fængselsophold, hospitalsindlæggelser, mange timers brug af offentlige medarbejdere – og hvad med børnene?
Der er brug for, at begrebet ’socialpolitik’ genopfindes. Kald det også gerne velfærdsrentabilitet. Der skal findes mulighed for medvirken og job til alle, der kan, gennem socialøkonomiske virksomheder og mindre krævende servicejob.
Nedsat arbejdstid er også et bud, hvorved flere kan komme i arbejde, også dem, der i dag er de udstødte. Det fordrer et system, der fra barnsben ruster tidens børn og borgere til at klare arbejdslivets mentale udfordringer, også selv om de har vanskelige sociale odds.
Gunvor Auken er socialrådgiver
Debatten om borgerløn fortsætter i dag ved Folkemødet på Informations græsplet
Det er 'ligheden for alle' der fortryller den socialistiske venstrefløj i dette spørgsmål. Den liberale motivation er mere (ideo-)logisk.
Men ligheds-relevansen her er det fænomen at personer under 30 år og over 65-70 stykker ditto skulle have lavere leveomkostninger og færre behov end alle de i den dynamiske alder med lettere adgang til stillinger og indtægter. jeg har snuset lidt til begge aldre - saåvel som ind imellem, og har indtryk af at det i et normalt livsforløb med normale arbejdsindtægter som de er flest forholder sig nærmest omvendt.
Jeg har ikke nogen afklaret holdning for eller imod borgerløn, men jeg vil gerne kommentere på denne udtalelse:
Den første er, at borgerløn er det samme som at sætte mennesker uden for samfundet. Den anden er, at de, der er i arbejde, ikke vil betale en frivillig borgerløn til dem, der ikke yder deres til finansiering af velfærdsstaten.
Man forveksler samfundet med arbejdsmarkedet. Mennesker behøver ikke være udenfor samfundet, fordi de ikke har et lønarbejde. Men i øvrigt er der da masser af mennesker der allerede i det nuværende system anser arbejdsløse, hjemløse, misbrugere, syge osv som udenfor samfundet. Det vil næppe ændre sig med en borgerløn, men kræver en holdningsændring.
At borgere i arbejde ikke vil betale for dem uden lønarbejde - det er jo helt almindeligt.
Interessant at læse Guy Standings artikel og Gunvor Augens artikel.
Fællesskabet er IKKE arbejdsmarkedet.
Problemet med borgerløn er simpel, at alle ydelser bliver sat ned.
Det er vel derfor, de neoliberale går ind for den.
Den helt grundlæggende fejltagelse, Gunvor Auken begår - og som også er problemet i forhold til kortere dagpenge, fattigdomskontanthjælp etc. - er, at demokratiseringen består i, at muligheden er åben for alle!
Hvis man finder det attraktivt ikke at fortsætte med sit lønarbejde for i stedet at være arbejdsløs, på kontanthjælp eller borgerløn, har man muligheden. Samtidig er det umuligt at se, hvordan borgerløn skulle kunne presse lønnen ned - tværtimod er det, at ansatte ikke behøver finde sig i hvad som helst fra deres arbejdsgiver, herunder for lav løn, en løftestang for lønnen.
Det vil også betyde, at mange vil vælge at arbejde mindre, blive mindre nedslidte og give mere plads på arbejdsmarkedet til kolleger.
Tænk hvis begrebet "at yde før man kan nyde" i samme grad galdt arbejdsgivere...
Det er ganske konkrete og relevante bekymringer Gunvor Auken fremsætter her men også revet ud af det større billede: Det er ikke kun begrebet "socialpolitik" der skal genopfindes men, blandt mange andre, også begrebet "arbejdsmarked". Vi lever midt en en systemkrise hvor socialpolitik kun er en lille aspekt. Det intet mindre end hele samfundsstrukturen der er i krise med en morderisk kapitalisme der er løbsk fordi vi har smidt tøjlerne væk. Den får vi ikke under kontrol ved at se borgerløn som et isoleret spørgsmål.
Naturligvis har Gunvor Auken aldrig hørt forslaget fremsat af 3F eller andre organisationer, som ville skulle afgive en bid af den kage, som de administrerer. At påstå at borgerløn er ensbetydende med at sætte mennesker uden for samfundet er dog helt i tråd med centrum højres ideer om at mennesker, der ikke konstant er i arbejde, er håbløst forladt på Ingers perron. I stedet foretrækker måske at fortsætte med at sætte mennesker under administration i et af de mange og for almindelige mennesker vanskeligt forståelige systemer med fælder og faldgruber, hvor bureaukrater er ophøjet til dommere over andre mennesker liv, hvilket ikke har ret meget med socialt ansvar at gøre. Disse systemer dræner samfundet og individer for dyrebare ressourcer tilsyneladende mest for at tilfredsstille en hattedame mentalitet hos politikerne, og så er det at det ironisk, at hun bruger udtrykket elfenbenstårne, når virkeligheden er, at så mange mennesker kommer i problemer på grund af et virvar af krydsvirkende love, som djøf danmark fjernt fra bunden af samfundet gennem årtier har ernæret sig ved at lappe på, alt efter hvordan vindene nu blæste i medierne. Det er dog rigtigt, at borgerløn ikke kan løse alt, og der stadigvæk vil være mennesker med særlige problemer, men det vil være et stort skridt i den rigtige retning for at give mennesker mere indflydelse på deres egne liv.
Tja, jeg synes det er en god artikel. Borgerløn lyder godt på papiret, men virkeligehden vil være en anden.
Jeg kan slet ikke fatte, at man ikke kan se at borgerløn er ultraliberalisme af værste skuffe, og at det er den direkte vej til at skabbe et superpolariseret samfund, bestående af et pjalteproletariet af borgerlønnere og en højtuddannet intelligent elite der har magten, og som betaler for gildet....Nogen mennesker vil trives godt med det, men de fleste mennesker har bedst af at føle at samfundet har brug for dem, og at det kerer sig om hvad de laver.
På mig virker det som om alle tilhængere af borgerløn glemmer den menneskelige faktor, og den pris rigtig mange mennesker vil betale for at den bliver indført. Men jeg er frisk på at lade det komme an på en prøve, så lad os endelig få det indført, så kan vi se hvordan det kommer til at gå. Jeg bilder mig selv ind, ligesom alle andre, at jeg kan administrere det. Så vil jeg opsige mit job, og tilbringe hele vinter halvåret på en strand i Thailand, sommeren vil jeg bruge herhjemme med at slappe af og læse lidt bøger og sådan, måske gøre lidt mere ud af mine hobbyer. Gad vide hvordan det ville påvirke mine børns opvækst? Er det ikke et velkendt faktum, at børn af ufaglærte, også bliver ufaglærte? Jeg tror ikke det er så forkert at antage, at borgerlønnernes børn også bliver borgerlønnere.
Og hvorfor enligt tage en uddannelse, når man kan blive borgerlønner ligesom far?
Bastian Barx
Jeg kender en del mennesker, som samfundet har "keret sig" så meget om, at de ikke længere er herre i eget liv, men er blevet sat under administration i en grad, så det er ganske horribelt. Hvordan i alverden kan nogen bestemme, at arbejdsmarkedet er løsningen på alle problemer for alle mennesker på alle tidspunkter?
Det er jo så langt fra liberalt eller frihedsorienteret, som noget kan være. Det er tyveri af menneskeliv!
Jeg ved heller ikke hvorfor du tror, at mennesker udenfor arbejdsmarkedet skulle have lyst til at forholde sig passivt bare fordi det er DIN plan. Andre mennesker kan sagtens have andre planer. Planerne omfatter måske bare ikke løn-arbejde i 37timer om ugen.
Borgerløn i industrisamfundets optik er ganske rigtigt det samme som at afskrive de "uduelige".
Men hvorfor se borgerløn som socialpolitik? Hvorfor ikke se det som en moderne form for økonomisk demokrati?
Hvis vi ser borgerløn som afkastet på den enkeltes aktier i samfundets grundlæggende infrastruktur, så er det pludseligt ikke så skammeligt at modtage det.
Ingen ser skævt til en person, som har arvet en bunke aktier. Han eller hun er ikke meldt ud af samfundet. Danmark på folkeaktier med afkast :-)
Hvorfor skulle almindelige menneskers nysgerrighed og lyst til at skabe/få noget fra hånden blive mindre af at være økonomisk sikret?
@Jens Kofoed: Du rammer hovedet på sømmet :-) På den ene side mener "man", at dem, som er gode til at skabe værdi, skal have lov til at beholde afkastet - pengene vil jo blive sat i omløb igen og skabe mere værdi. På den anden side mener "man", at folk, som har det for godt bliver dovne.
Ak ja
Bastian Barx, Hvis de fleste mennesker har det bedst ved at føle samfundet har brug for dem, så er systemet vel netop skruet forkert sammen i dag, når så mange må bruge deres sparsomme ressourcer på at tolke regler og kæmpe imod systemet, være i nyttesløs tvangsaktivering og leve i uvished omkring udfaldet af bureaukraternes skøn, f.eks. hvad angår arbejdsevne, hvorimod hvis de havde retten til selv at vurdere, så ville folk kunne arbejde og byde ind, når de følte at de magtede det.
Det virker ærlig talt heller ikke som om det hænger sammen, at du i et borgerløns samfund selv ville tilbringe vinterhalvåret på en strand i Thailand og ellers slappe af i Danmark om sommeren, når du har den opfattelse, at folk har det bedst med at arbejde og desuden mener arbejdsfrihed ville påvirke dine børns opvækst negativt. I øvrigt er der vist ikke ret mange, som mener at borgerlønnen skal være så stor, at den kan finansiere halvårsferier i Thailand.
Hvad angår kampen for rimelige minimumsvilkår, så vil den bestå uanset hvilke ordninger politikerne vedtager, men borgerløn har bl.a. den fordel, at beløbet vil være kendt af alle vælgere i modsætning til i dag, hvor de mange forskellige indviklede ordninger medvirker til mytedannelse om satsernes overdådighed.
Gunvor: I 38 år har du haft det samme standpunkt. Så er det nok urokkeligt.
Til andre: Ingen ved, hvad borgerløn er, for ingen har endnu haft modet til at fremsætte et forslag. Alternativet er åbent på to punkter: Debat og eksperimenter.
Det hedder ikke for eller imod borgerløn. Det hedder for det bestående eller for noget andet. Hvis man ikke går ind for det bestående, er man tvunget til at foreslå noget andet. Jeg går ikke ind for det bestående.
Alting ændrer sig nu. Der er ikke et job til alle på den gamle facon (8-16). En dag er der sandsynligvis slet ikke job eller kun meget få, da robotter ordner tingene. Hvad gør vi så? Det er udmærket at dele arbejdet, hvis der er noget, men hvad så, når der ikke er noget?
Allerede nu ser vi virkningerne af udviklingen. Folk er overflødige og føler sig også sådan. De er gjort dumme, fede og dovne i deres selvhad. Der er ikke brug for dem. De føler lede ved at være til besvær, rotter sig ikke engang sammen og gør oprør. Gør intet. Totalt udspillede, og det er der, vi så er nået til. Og skylden? Nå, jo, kapitalisternes, og så kan Gunvors parti godt sove videre. Der kommer i øvrigt ikke nye tanker derfra. Man venter bare på, at den arbejderklasse, der ikke eksisterer overtager magten.
Det er solklart, at vi skal til at finde ud af noget andet. Hvem har en ide? 'Hvad skal vi lege, spørger vi hinanden, far mor og børn eller hvem kommer først'? Længere er vi ikke, men ligesom børn finder på, finder vi voksne også nok på noget. Vi kan fx opgive at sige, at 'jeg vil ikke arbejde, når andre bare kan gå og fise den af'. Både for oven og for neden i samfundet er der nogle, der fiser den af - i dag. Det får de lov til. Det er bare i orden, men så snart at nogen tænker på alternative samfundsmodeller, så er det pludselig slut med fiskeriet.
Hvor skal pengene komme fra? Uha, den er vel nok svær, men man kan jo spørge, hvorfra de kommer i dag? Krølle har lige fået førtidspension. Hvor mange behandlertimer det har kostet, får vi intet at vide om. Hvorfor ikke? Nej, hvorfor det? 50 mia. til nye dræberfly. Hvor kommer de penge fra? Det samme sted hvor pengene kom fra til at redde bankerne.
Der er masser af penge, dog ikke til noget, der kaldes borgerløn. Det er for dyrt, og misundelsen vil brede sig. Hvad er det der står over helvedes port? Er det ikke: Her skal ikke tænkes nyt.
Kære Gunvor Auken - tak for dit indlæg. Borgerløn skal vel være for alle - men ingen undskyldning for at sætte folk på lave indkomster og så ikke gøre noget. I forvejen lever vi i et samfund - der i princippet mener at sygdom ikke findes og at "de syge" bare skal motiveres nok - så kommer de i arbejde. Den nye førtidspension giver mulighed for at overleve, men ikke plads til lidt opsparing eller en sommerferie - så hvis den skal skæres ned eller laves til borgerløn, så kan det kan kun blive værre.
For som det er nu vil jeg gerne vide hvor mange penge er en borgerløn - kan man få boligtilskud?
Hvem er det der tror man kan leve på en borgerløn svarende til kontanthjælp det meste af sit liv?
Du skriver til sidst i din artikel:For at de som er udstødte kan komme i arbejde "Det fordrer et system, der fra barnsben ruster tidens børn og borgere til at klare arbejdslivets mentale udfordringer, også selvom de har vanskelige sociale odds"
Hvad mener du præcis med det - for mig lyder det uhyggeligt - sådan over i retning af 1984 - fuld tilpasning eller pengene tilbage - Vi har jo et arbejdssamfund der giver mennesker alle mulige sygdomme - fordi de reagerer sundt på et liv der ikke har noget med det at være menneske at gøre, men kun med produktion og kapital - som vi kun skal leve for at producere og skabe mere vækst.
Jeg savner at du stiller spørgsmål ved disse forhold. Jeg vil leve i et samfund hvor vi alle er med og hvor det at have privilegier også gør at du har ansvar over for at have fået dem. Ydmyghed fra eliten ville være mere på sin plads. Hvor er dine visioner istedet for bare at bede om tilpasning?
"Det fordrer et system, der fra barnsben ruster tidens børn og borgere til at klare arbejdslivets mentale udfordringer, også selv om de har vanskelige sociale odds."
For system, det skal der jo være. Især hvis man klubber med folkene i 3F.
Med andre ord, Gunvor, går du åbenbart ind for den totale indoktrinering af vores børn og borgere, så de kan indeholde de absurde overgreb som det militær-industrielle kompleks du kalder det private erhvervsliv, er udgjort af.
"Dem når man kun ved at tale det civile samfunds sprog..”
Hvem er du? Er du ikke selv civil? Jeg synes det må være rimeligt og du vedhæfter enhver relation du måtte have haft eller stadig har med eventuelle militære institutioner.
Hvem taler i et sådant sprog? Hvem omtaler almindelige danskere som ‘civile’ eller det danske sprog som værende opdelt mellem det erhvervssproglige og det civil-sproglige? Det kan også være du er en androide - det ville forklare en hel del.
"Jeg tilhører selv venstrefløjen.”
Aha.
“Det er det, jeg kalder ‘førtidspension med glasur’.”
Og det er afsindigt afslørende for din tankegang. "Uha, man får nok førtidspension". "Ja, men det (sagt i et overbærende og med en snert af overlegenhed) skal der jo også være plads til.” Som en kage, hvor alt det bedste i livet lægger hengemt, ventende på den rette modtager kommer forbi og tildeles pensionen af det nådige, arbejdende fagforenings-personel.
Med glasur!
“[…]kan det føre til en afskrivning af samfundets sociale ansvar[..]"
Bor vi i samme land? Det er da allerede i fuld flor og det har endda et navn, som jeg er sikker på du, Gunvor, må kunne genkende: (ellers se: Politisk håndbog for nye neoliberale)
Privatisering.
"Der er brug for, at begrebet ’socialpolitik’ genopfindes. Kald det også gerne velfærdsrentabilitet.”
Er du egentlig ikke sød, faktisk at lade være med at kalde det det? Mere af det samme nødvendighedspolitik, det synes mere rimeligt. Sig det som det er: du ved bedre på vegne af udsatte borgere, end disse selv gør. Derfor skal du og dine lave regler der omgiver udsatte borgere, hvis I altså skal betale for det. For ellers bliver i simpelthen så bitte små at I føler at I nok forsvinder helt væk i en skamfuld sky af ingenting.
Oplevelsen af at I betaler for andre, jer 3F’ere og andre lønmodtagere, er ret irrelevant. Om i beholder jeres penge uden at dele, har i bare stjålet mere fra naturgrundlaget uden at dele.
Manøvren er lige destruktiv; i et tilfælde med BIEN kommer naturødelæggelsen bare lidt flere mennesker til gode lokalt(og flere til gene globalt!); i det nuværende system som Gunvor åbenbart ser, står til at ‘redde’, skal man være evigt taknemmelig og til rådighed for de som stjæler mest og deler (lidt).
Jeg synes I skal beholde alt jeres usle mammon, se underklassen visne bort på under et årti, og vide med jer selv at det ikke gør noget.
Det er I jeres natur; det er det I i dæmonisk besættelse fortsat søger at bringe over Afrika. Tyveri og armod, sådan at Jeres overflod aldrig må stoppe!
Hvad kan være vigtigere end Jer brave, heltmodige og LØN-indbringende hvide super-menchen, som flittigt, dagligt træder ud af halmen og generere penge (læs; ikke værdi) til jer selv og jeres personlige slavepiskere. Om pengene så er lavet på grundlag af ødelæggelse, tyveri og underminering af alle menneskers levegrundlag, det er knap så vigtigt. I dag har I jo hjembragt en løn.
Tillykke, tillykke, Gaia’s vrede vil skide Jeres værdier et stykke.
"Det siges, at borgerløn er en frivillig ordning, man kan melde sig ud af igen"
Normalt betyder borgerløn at alle får den, arbejde eller ej. Derfor er der heller ingen som ikke modtager borgerløn som kan se sig sure på dem der gør. Borgerløn der ikke er til alle er ikke borgerløn. Hele ideen ligger jo lige der i ordet. Løn til borgerne.
Man kan måske spørge, om ikke et liv udenfor samfundet er at foretrække for en eksistens som en epsilon?
Et velment indlæg. Men. Hvis Gunvor Auken havde den fjerneste anelse om, hvordan hendes smukke idealer om et arbejdsmarked for alle kunne føres ud i livet, havde hun skrevet om det og ikke om borgerløn.
Velfærd er ikke produkter, det er den måde vi behandler hinanden på.
Derfor bør velfærd beskyttes (protektionisme) så vi har muligheden for at behandle hinanden ordentligt.
Men hvad er velfærd.....retten til deltagelse i fællesskaberne? retten til bolig? retten til sygehjælp? retten til ?????.
De basale behov for den enkelte skal vel være opfyldt, og de produkter som skal produceres til det bør vel være uden for det frie marked.
Så kan de produkter som ikke er basale handles på det frie marked, dybest set det eneste der giver mening, og som også endegyldigt bringer os ud af stenalderen.
At fortsætte ud af vækst vejen er ikke bare dumt det er selvmord.
Hvis alle får eks 15000 pr månedi BL. Alle. Til gengæld får man så tilsvarende mindre i løn, så vil det da være enormt godt for konkurrenceevnen med den lave løn, uden at nogen kan kalde det reel løndumpning hvis man har samme realløn. Det er den løsning jeg forestiller mig. Så er der heller ikke nogen der kan føle at systemet kun er til "dem der ikke bidrager". Så får ALLE borgerløn. Så vurderer man selv hvor meget derudover man ønsker at arbejde. Det kan være lidt eller meget, men vi taler om nogle helt andre lønninger.
Det er den model jeg kunne se for mig når robotterne og teknologien har fjernet de fleste af de nuværende jobs. Hvad er næsten alternativet.
Og jeg er endda såkaldt neoliberalist, tror jeg, i hvert fald sådan som det ord bruges i flæng.
"Det løser også problemet med den fremtidige arbejdsløshed, der følger af en teknologisk udvikling, hvor produktion og service kræver mindre menneskelig medvirken."
Nu er jeg nysgerrig efter hvad Gunvor Aukens løsning på dette problem er , hvis ikke du mener borgerløn er løsning? Eller mener du at det nuværende, straffende og stressende system er meget bedre end borgerløn?
Jeg savner lidt at istedetfor kun at tale mod det man kan lide , kommer med andre løsnings foreslag . Eller man kan sige at man synes det nuværende system er fremragende og argumentere hvorfor. Der er jeg glad for du trods alt kommer med noget ;
"Der er brug for, at begrebet ’socialpolitik’ genopfindes. Kald det også gerne velfærdsrentabilitet. Der skal findes mulighed for medvirken og job til alle, der kan, gennem socialøkonomiske virksomheder og mindre krævende servicejob.
Nedsat arbejdstid er også et bud, hvorved flere kan komme i arbejde, også dem, der i dag er de udstødte. "
Men igen går det på at folk bare skal ud og arbejde og så har vi allesammen det godt. Er det virkelig din vision ? Og tror du, at sætter man tiden ned, så skal alle de skæve eksistenser nok komme ud på arbejdsmarkedet?
Måske, er arbejde ikke det eneste saliggørende?
Jeg kunne godt forestille mig at man havde borgerløn, at man kunne bruge tid med sine børn når de er små, at man kan arbejde mindre når man er slidt, og i min verden er borgerløn for alle i samfundet . Det ville i min verden være det som kunne give folk mulighed for en fleksibilitet som der mangler idagens samfund. Det ville være det som gjorde folk i stand til at sige ja til 2 t arbejde her og der, hvis det er det de magter og ønsker. Jeg kan da godt se at dårlige arbejdssteder ville få svært ved at få folk ( som bliver nedslidte på psyken), men det er måske der hvor de skal til at tænke på at gøre deres arbejdsplads attraktiv.
Det er måske også det som gør at man har mulighed for at tage sig af de gamle i familien når de bliver syge, eller for den sags skyld syge børn, eller man kunne ovenikøbet få lov til at være syg og blive rask , uden at jobcenteret sender en ud med sengen under armen og dropstativet løbende efter.
Problemet med samfundet er jo at det forventer man yder til arbejdspladser og alt det med syge børn og syge samlevere og syge ældre, er noget man må bruge sin sparsomme fritid på , og kan man ikke nå det der, er det bare ærgerligt. Og skulle man formaste sig til at blive syg er man pludselig en kæmpe belastning som kan rokere rundt i systemet i uendelighed. Hvorfor tæller det ikke som noget godt i samfundet? Hvorfor er lønarbejde det eneste pointgivende? Er omsorgsarbejdet internt i familien ikke også vigtigt? Eller omsorgen i lokal samfundet? Og hvis der vitterlig ikke er arbejde til alle, hvorfor skal folk så piskes rundt i slavelignende forhold, som praktikker uden løn, og åndsformørkede kurser . Udfylde en milliard papirer på tro og love etc etc. Og undersøges i hoved og røv for om de har snydt for 2000,- kr , som naturligvis er værrer end dem som snyder for millioner.
Men jeg hader simpelthen denne sætning ;
"Det fordrer et system, der fra barnsben ruster tidens børn og borgere til at klare arbejdslivets mentale udfordringer, også selv om de har vanskelige sociale odds."
Altså folk er for bløde, så de skal have hård hud på! Hvad med at piske dem i god tid fra små af? Eller hvad mener du præcis med det?
I dag har vi: dem, der arbejder egoistisk for deres egen status i samfundet, bl.a. i kraft af at kunne høste frugten af andres arbejdskraft, og dem, der mener, den enkelte skal ofre sig for fællesskabet og gøre, hvad andre mener, man skal gøre, på måder, andre mener man skal gøre det.
Borgerløn er en mellemposition, hvor man ud fra sine færdigheder, personlighed, dispositioner og interesser har muligheden for at bidrage til samfundet med det, man selv anser for vigtigt.
Vi er som individer og fællesskab i proces. Hvis vi ser på, hvilken rammestyring vi har underlagt os selv, må vi ihvertfald kunne enes om, at der er behov for forbedring.
Fejlfunktionerne skiger til himlen, brøler os ind i hovedet, lidelsen er stor, det er tydeligt at se fejlene. Udgangspunktet for forhandling må derfor være den fælles definition af problemerne - og disse er forbundne, vi kan fx ikke se social dysfunktionalitet adskilt fra den økonomiske styringsramme, som er valgt. Altså : hvad er ondets ophav? Det kan kun være et spørgsmål om, hvad hensigtsmæssig ressourceadministration er, og det må ses i global sammenhæng.
Med murens fald som figenblad for finansielle dereguleringer, kom der turbo på den ene procents ragen til sig. Systemet blev endnu mere asocialt, og menneskers arbejdsglæde forsvandt - det blev helt tydeligt, at de få lukrerer på de mange. Arbejdsmarkedet har udviklet sig i den forkerte retning til at være asocialt og kannibaliserende i stedet for at være det fælles rum, hvor vi sammen arbejder for at skabe de bedste rammer for vort liv. Den helt store skuffelse i det spil har været socialdemokraterne, og sf kan jo ikke finde ud af, hvad de egentlig vi. Ingen på venstrefløjen har rigtig kunnet finde ud af at tage opgøret med den neoliberalistiske konkurrencestat, men har bare lagt sig ned for tina, for den 'nødvendige politik'.
Det bliver derfor stadig mere nødvendigt at finde en løsning på de problemer, som den økonomiske styringsramme efterlader os med. Det er et spørgsmål om, hvor vi vil hen, hvilken vision har vi for det fælles rum? Det må og skal formuleres, og når dette parameter er sat op, så er der et pejlemærke. Nuværende system leverer ikke på kravet om fred og frihed til individ og fællesskab, og derfor er der ingen vej uden om et opgør med den ene procents ødelæggende pengestyre, hvis vi vil videre med projekt velfungerende samfund.
Det er arbejdet med at formulere denne nye, gamle vision, som alternativet har taget på sig - og efterfølgende at fastholde den når der skal tages beslutninger udfra den klare indsigt, at konkurrencestatens egoistiske, asociale vision nu omsider må have udspillet sin rolle, nu omsider må have bevist sit manglende værd som fundament for et fællesskab - hvis det altså er, hvad vi vil istedet for alles kamp mod alle.
Den gamle tids mennesker dømmer os naive, min far så på mig i 1977, når vi talte politik, da jeg var femten, og spurgte 'er du dum tøs?' - han døde alt for tidligt af sit arbejde, og vi sørger stadig over tabet af ham.
Vil vi samarbejde, må vi samtale, og være villige til, at se problemerne som de er, istedet for at bede nogen ofre deres kostbare liv på andres alter, andres ide om, hvad der er den rigtige måde, at indrette fællesrummet på. For det fælles rum kan vi ikke undslippe - tror man det, havner man i ulykke. Som det ses. Og vi må deles, om det der er.
Der er noget altruistisk over borgerløn, som virker både sympatisk og utopisk. Lidt ligesom SU. Penge ud af lommen, for at se folk gøre det de aller helst vil. Selvfølgelig holder det ikke i længden.
@"Det er der mindst to grunde til: Den første er, at borgerløn er det samme som at sætte mennesker uden for samfundet. Den anden er, at de, der er i arbejde, ikke vil betale en frivillig borgerløn til dem, der ikke yder deres til finansiering af velfærdsstaten".
Hvad er finansiering af velfærdsstaten? er det at skabe vækst?
De her argumenter forstår jeg simpelthen ikke, for jeg tror, at det vil virke modsat at folk vil arbejde væsentligt mere for at forbedre deres indkomst og frem for alt, vil de have muligheden for at udbygge deres indkomst med en borgerløn, så er der det andet problem, som vi snart alle lider af, at folk der er udenfor arbejdsmarkedet skal straffes fordi de ikke bidrager og dermed er nasserøve, som det vist så fint hedder, hvis man er på passiv forsørgelse.
Hvis alle fik borgerløn, så vil det være væsentligt svære at have ondt i røven over folk der er på´det vi i dag kalder passiv forsørgelse, for du vil selv få den den samme hjælp, så hvis du har meget i forvejen, så køber du sikkert aktier for det beløb hver måned, men den der kun har borgerlønnen, bruger det hele til forbrug.
Men alle ville de være de samme nasserøve, eller det modsatte, samfundshjælpere til vækst.
Det vil med et trylleslag, blive sværere at pege fingre af andre, fordi vi alle er i samme båd.
Vi må håbe, at vi får vækst med den nedskæringspolitik der føres, for ellers må vi måske en dag kunne spørge hvad der så skal til for at skabe det.
Søren: Lad mig så høre, hvad der holder i længden.
Diskussionen hedder ikke for eller imod borgerløn. Den hedder for eller imod det bestående. Hvis man er imod det bestående, bliver man nødt til at komme med nye forslag. Det er det, borgerløn drejer sig om. Desuden er der 100 forskellige forslag. Vi mangler bare, at der er et parti, der tør vove pelsen og komme med et.
I øvrigt handler debatten mere om at vælge en mere enkel livsform som samfundsgrundlag. Når vi er blevet enige om at leve på en måde, der skåner naturen, finder vi nok en måde at fordele samfundskagen på i kroner og ører.
Når man tænker på, hvor mange penge der bliver brugt på udsigtsløse militæraktioner i verden med det formål at indføre mere demokratiske tilstande ideelt set, så er det mærkeligt, at ingen får den tanke at indføre en form for borgerløn. Tænk på Afghanistan. Al den beklagelse over at de fattige bønder hellere vil dyrke valmuer end korn, kunne høre op. Somalia, Libyen - der er sikkert mange glade forsøgskaniner, når vi nu ikke selv vil i de vestlige lande. Borgerlønnen ville være utrolig lav i de lande, hvor de i forvejen dør af sult. Mange herfra ville med glæde rejse ud og gøre den bekendte forskel. Selv kunne vi spare på militærbudgettet. Ren win win situation. Hvorfor ikke?
Udbuddet af lønslaver og kanonfoder til kapitalismens ’samlebånd’ ville falde drastisk – en dramatisk katastrofe for hele den neoliberale politiske tænkning – og helt utåleligt for bærmen af ledende arbejdssky elementer på de bonede gulve og i direktionslokalerne … ;-)
Måske har jeg argumenteret lidt dårligt for det jeg siger. Det virker somom holdningen er at hvis der blev indført borgerløn ville vi alle blive ramt af en form for sovesyge, jeg tror det vi have den modsatte effekt, jeg tror mange vil motiveres til at arbejde mere med den lønsikring, som borgerlønnen kan opfattes som, så vil den som sagt i bedste fald kunne modvirke at vi får ond et vist sted over folk der er passivt forsørget, fordi alle borgere er på samme ydelse. Det vil også påstår jeg kunne modvirke finanskriser, skabe en stabil vækst og et stabilt forbrug, der svarer lidt til den tyske økonomi som har været den mest dominerende i efterkrigstidens Europa, muligvis fordi der er bundet en masse midler i private opsparinger, der sikrer et konstant højt forbrug! Samme virkning vil borgerlønnen have! Problemet er bare, at vi er låst fast i en straffe og nedskæringskultur, der har gjort os ude af stand til at tænke rationelt! Men hvor om alting er, vil vi jo dårligt kunne se effekten af borgerløn, hvis ingen gennemfører forsøg med det!
Hvad med de mennesker der ikke kan arbejde, hvor bliver de efterladt hvis man indfører borgerløn. Det kan da virke sympatisk med samme ydelse til alle, men vi er altså nogen der ikke har muligheden for at tjene ekstra, vil borgerlønnen være på et niveau hvor man kan have et liv, som man trods alt kan på en førtidspension.
Lars: Der er ingen, der kan svare dig. Du må bare kæmpe for det, du anser for rigtigt.
Vi må først blive enige om, hvilken form for administration af fællesejet, vi ønsker. Her bliver vi så også lige nødt til at blive enige om, hvad der er fælleseje. Fx bliver anvendelsen af naturressourcerne, som er fælleseje, på ingen måde hverken passende økonomisk kompenseret til ejerne (de er jo også de facto uvurderlige) eller hensigtsmæssigt administreret. Som det er nu, kan de få for småpenge drive rovdrift på fællesejet. Et enkelt eksempel : på borgermødet på bornholm har kommunen udgifter på 2.5 mio; udlejer grunde til 22 tusind, som lejer derefter tjener flere 100 tusind på. Et andet : flytrafikken forurener heftigt det fælles luftrum, og flybilletter kastes næsten gratis i nakken på folk. Arbejdspladser? Transport? Hvem gør op, hvordan balancen er for fællesskabet? Og kan det gøres, udover at det er en indlysende belastning for miljøet at forurene luftrummet, og at det ikke er alle parthavere til fællesejet, som bliver passende kompenseret. Derfor er vi i arbejdet med at designe en borgerløn nødt til at se på, hvordan den underliggende forretningsmodel på de miljø-og socioøkonomiske parametre lokalt og globalt kan justeres og balanceres, så de kommer alle parthavere til gode og ikke som nu kun de få. Det skulle i disse højteknologiske tider ikke være en umulig opgave. Når nogen alligevel prøver at bilde os ind, at det skulle være tilfældet, eller som fx sos'erne sælger sjæl og arvegods til den såkaldt 'nødvendige politik', er det fordi, de hypper egne kartofler og tilmed ikke fatter, at denne røverkapitalisme i sidste ende modarbejder deres egne egentlige interesser.
Leo, hvad mener du med, at almindelig skattebetalende lønarbejder, selv betaler for ubi?
Det er spørgsmålet om man ikke kan forene mange modstridende interesser med borgerløn, noget tyder på, at der kan være stort set ligeså mange borgerlige som venstreorienterede argumenter for borgerløn.
Men det er selvfølgelig heller ikke rimeligt, når vi nu er vandt til, at det er den ny liberale dagsorden der sidder på 2/3 del af EU`s politik og det samme med vores eget folketing. Crash Test Dummy forsøg med ordningen og lad os se resultater, som ikke er farvede af, at vi ønsker at se et bestemt resultat, inden vi iværksætter en test.
@ lars Bo Jensen
Bankdirektøren for danske Bank og den mest udsatte, får den samme bistand fra staten, det vil jo betyde, at det vil være svært at være socialist, fordi man giver til dem der har, men til gengæld laver man jo også en løn-sikring, til de mest udsatte, det ville kunne gøre et system der allerede var effektivt endnu mere effektivt. Lad borgerlønnen være ca. 18-20.000,- Kr/md.
Om lysten til at arbejde, hvis man er på overførselsindkomst.
Jeg har lige mødt to meget velfungerende førtidspensionister, som er utroligt dygtige til deres arbejde og er blevet det sikre valg for virksomheden,
Jeg jeg kan stå og have svært ved at følge med og motiveres som de kan, og de har jo en løn-sikring, i form af deres førtidspension, Så det er måske ikke et bevis, men det er noget der ligner, for at vi ikke nødvendigvis, får sovesyge hvis vi har løn-sikring eller borgerløn, måske snarer tvært imod.
Så længe vi har et "arbejdsmarked" og et system hvor den ene del af befolkningen lever af at den anden del af befolkningen sælger sin arbejdskraft ved udbud og efterspørgsel er borgerløn noget der mest ligner ultraliberal fup.
Helt enig med dem der har dette standpunkt.
Men borgerløn som en borgers andel i det økonomiske demokrati, det er noget helt andet. Og efter min mening den eneste løsning der kan sikre vores overlevelse som i civile og civiliserede samfund.
Men det går ikke uden et total-opgør med hele det kapitalistisk/socialdemokratiske system hvor arbejdsmarkedet er universets navle.
Alternativet er p.t. åbenbart det eneste parti der tager fremtidens udfordringer alvorlig, de andre prøver bare at løse fremtidens udfordringer med fortidens redskaber - et absolut håb- og meningsløst projekt.
Det har de fleste borgere vel forstået - i hvert fald underbevidst - og derfor er tilliden til disse politikere totalt i bund og vil forblive det indtil de kan tage sig sammen og ser virkeligheden i øjne.
Personligt tror jeg ikke længere på at dette nogensinde kan og vil ske.
Hvis vi skal klare de enorme udfordringer vores samfund står overfor, så bliver det på trods af politikerne, og ikke på grund af dem. (som så mange gange før)
Det kan måske være af interesse for nogen, at læse rapporten om et canadisk eksperiment med borgerløn fra 70-erne: "THE TOWN WITH NO POVERTY. Using Health Administration Data to Revisit Outcomes of a Canadian Guaranteed Annual Income Field Experiment" af Evelyn L Forget, February 2011.
UPS! link: http://public.econ.duke.edu/~erw/197/forget-cea%20(2).pdf
dette link er vist bedre: http://www.niagaraknowledgeexchange.com/wp-content/uploads/sites/2/2015/...
Nille Thorsen,
dit link virker ikke, men man kan hente hele 'rapporten' ved at google forfatterens navn.