Gunvor Aukens indlæg »Borgerløn er førtidspension med glasur« (17. juni) fortjener nogle kritiske ord med på vejen.
Jeg har respekt for og deler Aukens bekymring for »de mange på overførselsindkomst, som ikke har en chance på det almindelige arbejdsmarked«. Dem skal vi finde »værdige og medvirkende løsninger for … « skriver hun.
Hvad det vil sige, at løsninger er værdige, og hvordan mennesker skal medvirke, når ’vi’ finder løsningerne til ’dem’, fremgår ikke.
Auken har arbejdet for socialt dårligt stillede og har været dybt engageret i arbejdsmarkeds- og socialpolitik, bl.a. på et vigtigt område som arbejdsskader. Netop derfor kan det være svært at forstå, at hun ikke i højere grad ser muligheder i en borgerløn. Men det er min oplevelse, at hendes overbevisning deles af mange socialdemokrater og folk fra fagbevægelsen.
Jeg genkender Gunvor Aukens beskrivelse af mennesker, »der lukker ned, foretager indre emigration og giver fortabt«. Meget tyder på, at vi som samfund gør noget forkert.
»Vi skal ruste tidens børn og borgere til at klare arbejdslivets mentale udfordringer, også selv om de har vanskelige sociale odds,« konkluderer Gunvor Auken. Der opstår tilsyneladende ikke et spørgsmål hos hende om, hvorvidt arbejdslivet tilbyder menneskeværdige vilkår.
En universel ydelse
Når Gunvor Auken ikke ser borgerløn som grundlag for nye løsninger på vigtige og påtrængende problemer, er det måske, fordi hun tydeligvis har misforstået ganske væsentlige præmisser:
Borgerløn er ikke noget, som nogen modtager, og andre betaler. Borgerløn udbetales til alle. Den er universel; den omfatter alle, ligesom folkepensionen gør det i dag.
At vi som samfund er i en situation, hvor vi kan vælge at udbetale borgerløn, har rødder langt tilbage.
Rigdommen i samfundet er skabt over generationer, og som sådan tilhører den os alle eller ingen – den er et mulighedsrum for en ny samfundsstruktur – hvis ikke vi vælger at formøble grundlaget i en markedstankegang, privatisere alt og lade fanden tage de sidste.
Da borgerløn er universel, er der ikke nogen, der bliver presset på borgerløn eller som vælger borgerløn.
Borgerløn er et fundament, en fælles sikring af basale fornødenheder og som sådan vil den være et værdigt afsæt for en mangfoldighed af livsvalg: et arbejde på ’fuld tid’ (et begreb, som vil blive mere fleksibelt), uddannelse, børnepasning og andet omsorgsarbejde, iværksætteri, kreativt arbejde.
Borgerløn vil også være en tryghed, når kræfterne ikke rækker til mange timer på arbejdsmarkedet – vel at mærke som et personligt valg og ikke på baggrund af samfundsmæssigt dyre og menneskeligt opslidende ressourceforløb. For arbejdstagere vil borgerløn være en reel mulighed for at sige nej tak til dårlige arbejdsforhold.
Borgerløn vil være en sikkerhed for alle dem, som efterhånden tilhører prekariatet, den nye arbejderklasse: De usikkert ansatte, selvstændige, freelancere mv., som må vinke farvel til rettigheder og sikkerhedsnet.
Modsat Aukens udsagn viser fagbevægelsen voksende interesse både for prekariatet og for borgerløn. Det er den pisket til, fordi prekariatet eksisterer og vokser, og fagbevægelsen mister medlemmerne og står uden brugbar strategi.
Information havde samme dag, som man bragte Aukens kommentar, et stort interview med Guy Standing, engelsk arbejdsmarkedsforsker og føren-de inden for diagnosticering af prekariatet.
Han var hovedtaler ved et arrangement hos LO/FTF på Folkemødet, og det er ingen hemmelighed, at han ser borgerløn som det, der kan skabe den nødvendige sikkerhed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Omsorg er et valg
En alvorlig fejl i præmisserne i Gunvor Aukens tekst viser sig i spørgsmålet om samfundets ansvar for de svageste: »Som praktiker ser jeg den (borgerløn) som samfundets genvej til at afskrive sig ansvaret for at hjælpe de mest udsatte ind i fællesskabet (underforstået arbejdsmarkedet)«.
Men et samfundsmæssigt fællesskab er ikke defineret udelukkende i kraft af arbejdsmarkedet. Hvis det var, ville også Gunvor Auken være udelukket som følge af sin status som pensionist.
At være medmenneske og yde det, man kan i det nære eller i en større sammenhæng, er vigtigt såvel for fællesskabet som for den enkelte.
Borgerløn medfører ikke et fravalg af støtte og omsorg for de dårligst stillede eller for dem, som ikke magter at forvalte deres liv, muligheder eller ansvar for andre. Ligesom nu vil graden af hjælp og støtte til de svageste være et politisk valg.
Borgerløn fratager ikke fagbevægelsen muligheden og ansvaret for at skabe ordentlige vilkår på det marked for lønarbejde, som stadig vil være en realitet i et samfund med borgerløn.
»Skab tillid og håb,« skriver Gunvor Auken i sidste afsnit. Men tillid og håb er ikke noget, man skaber. De er følgevirkninger i et samfund, som skaber værdige rammer og reelt frie livsvalg for sine borgere.
Helle Wisbech er næstformand i BIEN Danmark – Netværk for Basisindkomst
Det vigtige her er, at borgerløn skal være en universel ydelse.
Ja, de fattige skal blive endnu mere fattige!
For en direktør, med godt job, er det fin, at få nogle lommepenge,men for den psykiske syge og andre, der af mange forskellige grunde, ikke kan tage et arbejde, komme det til at betyde, en betydelig lønnedgang.
Og det er vel derfor, at der aldrig sættes beløb på borgerløn, ligesom hvad sker der med boligstøtte m.m., heller ikke oplyste.
jeg er så enig i artiklen . Borgerløn = frihed
:) jeg kan godt lide frihed , det gør at jeg som menneske selv kan foretage valg , og ikke skal tvinges i slavelignende forhold. Jeg har aldrig nogensinde været på kontant hjælp, men jeg kender INGEN på kontanthjælp jeg ønsker at bytte med.Den udvikling vi har haft de seneste mange år, gør mange folk utrygge, utrygge for hvad sker der hvis man bliver syg, hvis ens helbred ikke kan magte fuldtid, hvad sker der hvis man mister mit job, og ikke kan finde et nyt . Den utryghed er et samfund uværdigt, at man som syg, eller som ældre eller arbejdsløs kan risikere at blive drevet heksejagt på af offentlige myndigheder.
Jamen det ville være fint med tal på , faktisk rart at finde et sted hvor det kunne ligge. Til gengæld bør man vel fjerne boligstøtte , varmehjælp , pension etc. tænk på hvor meget man kan spare ved at fjerne alle de som skal kontrollere andre. Der skal jo heller ikke betales skat af borgerløn. Men samfundet tjener jo også på den moms som folk betaler når de forbruger
Rugbrød med frihed på - det er godt formuleret, i modsætning til førtidspension med glasur. I forhold til førtidspension smager borgerløn jo af hverken mere eller mindre - om det så er frihed eller ej. Den er fuldstændig som førtidspension bare noget at leve af. 1 - 0 til Helle Wisbech.
Mjo... men den her udtalelse bekymrer mig nu alligevel;
"Borgerløn medfører ikke et fravalg af støtte og omsorg for de dårligst stillede eller for dem, som ikke magter at forvalte deres liv, muligheder eller ansvar for andre. Ligesom nu vil graden af hjælp og støtte til de svageste være et politisk valg."
Ja, det er et politisk valg... Og vi har jo set i årevis hvordan det valg er blevet forvaltet. Jeg frygter at borgerløn kan blive en hvilepude for politikerne til at skære al hjælp væk, så os på bunden bliver endnu mere fastlåst, især os der i dag er pensionister, efterlønner og førtidspensionister. Jeg tvivler på, at borgerlønnen vil blive så høj, at den hjælp mange af os får, kan undværes.
Det kan stærkt anbefales at logge ind på borgerlønsbevægelsen BIEN's danske hjemmeside på nettet for dem, der vil vide mere om, hvordan bevægelsen har tænkt sig at finansiere den ubetingede basisindkomst, der skal afløse alle andre offentligt finansierede ydelser til mennesker, der af helbredsmæssige eller andre årsager ikke er i stand til at påtage sig et job til en løn, man kan leve af.