Der har været gang i sæbeboblekanonerne, siden filosof Vincent Hendricks i forrige uge lancerede sin nye bog, der sætter lighedstegn mellem finansverdenens spekulationsbobler og vores adfærd på de sociale medier.
I Spræng boblen – sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden vil filosofiprofessoren og lederen af Center for Informations- og Boblestudier forsvare dannelsesidealerne imod internettets »boblegæstfrie miljø« og lægge en dæmper på pøblens digitale lemmingeadfærd.
»Vi kan ses som investorer på de sociale medier; vi handler konstant likes for likes,« skriver Hendricks, der kalder de små blå opadvendte tommelfingre for »internettets meningskontanter«.
I nyhedsmagasinet Føljeton rullede redaktør Nikolai Thyssen efterfølgende det tunge børnefødselsdagsartilleri ud i en stærkt underholdende anmeldelse, der konkluderede, at Hendricks’ forskning selv udgør en »filosofi-boble«. Thyssen anfægtede, at Hendricks baserer sin bog på en påstået forbindelse mellem økonomien og de sociale relationer, der mest af alt er fri association fra forfatterens side.
Jeg medgiver, at jeg er novice udi boblestudier og knapt nok kan kalde mig selv en boblestudine. Men det forekommer mig, at den udbredte brug af letkøbte økonomimetaforer er en uskik, der skal afvises mere tilbundsgående. Hendricks er nemlig blot en af mange, der bruger monetære termer grebet ud af den blå luft til at opstille samfundsdiagnoser, der i bedste fald er moralistiske og værste fald bekræfter tingenes tilstand.
Efter Marx i kølvandet på finanskrisen er kommet på mode igen, er det tilsyneladende blevet fashionabelt at anvende termer som ’penge’, ’kapital’, ’investeringer’ og ’klasser’ i overført betydning til at beskrive sociale og kulturelle forhold. Så meget, at det er trættende.
Eksempelvis er det blevet populært at tale om en ’kommenterende klasse’ eller endog et ’kommentariat’, så Bourdieu må krumme tæer i graven. Arbejdsmiljørådet er nået frem til, at »social kapital hører blandt de positive arbejdsmiljøfaktorer«.
Og livsstilssociologen Emilia van Hauen råder kvinder til, at »bruge deres erotiske kapital« til at opnå konkurrencefordele i livet, ligesom statsministerfrue Anne-Mette gjorde, da hun stillede op i Vild med dans.
Den type samtidsdiagnoser er så trættende, fordi de udgiver sig for at være spidsfindige, men aldrig hæver sig over et deskriptivt niveau. Hendricks har jo ikke uret i, at finanskapitalen påvirker livsformerne og den kollektive psykologi.
Men den konstatering giver ikke anledning til andet end kulturpessimisme fra filosofiprofessorens side. Helt umaterialistisk tager han finanskapitalens illusion om endeløs akkumulation for pålydende og stiller sin tænkning til rådighed som et spejlbillede heraf.
Uden at tilbyde nogen kritisk bearbejdning af de kapitalistiske kategorier som arbejde og vareproduktion, der ligger til grund for de finansbobler, som han ophøjer til en slags ny tyngdelov.
Så er det ikke på høje tid at stryge de vilkårlige pseudoøkonomiske bestemmelser og bare bruge k-ordet? Det er ’kapitalisme’, jeg tænker på. For selv om verden med ’virtualiseringen’ af økonomien og internettets fremkomst er blevet kompleks og fragmenteret, er der ingen grund til at antage, at der er sket et brud med den kapitalistiske vareøkonomi, som Marx analyserede i sin kritik af den politiske økonomi.
Måske handler det snarere om, at det kapitalistiske system har udviklet sig hurtigere, end den kritiske tænkning har kunnet følge med. Finanskapitalens turbulente boom, krak, bobler og kriser hvirvler vores kroppe rundt og rundt og skaber vederstyggeligheder fra jobcentre og teltlejre til bøger forfattet af kommentatorer, som påstår at have gennemskuet spillets regler, og at de er i stand til at udlægge det for de uvidende masser – men som selv er de fremmeste eksponenter for selvsamme ’spil’.
Anna Ullman er kulturkritiker og journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning
Postmodernismen og socialkonstruktivismen har reelt ophævet forskellen mellem sand og falsk bevidsthed. Alt er blevet til bobler, narrativer, rhizomer, simulacra - you name it. Da sandhed ikke findes, er alt - også videnskab, moral og æstetik - reduceret til varer.
Anna Ullman skriver,
"Jeg medgiver, at jeg er novice udi boblestudier og knapt nok kan kalde mig selv en boblestudine. Men [....]"
Selv med min mest velvilje-indsyede hat trukket godt ned over ørerne - den med smiley-badges og en stor grøn plasticblomst i hatteremmen - kan jeg ikke læse ovenstående som andet end netop et eksempel på den porøse og luftige form for meningsmenageri, som blandt andre Vincent Hendricks kritiserer.
Man behøver ikke længere viden om noget, for at danne sig en kvalificeret mening om det. Ej heller for at udbasunere den offentligt i spalter og klummer. Det er den dybereliggende pointe i den 'anmeldelse' af Nikolai Thyssen i 'Føljeton', som Anna Ullman finder så "stærkt underholdende". En pointe som Anna Ullman tydeligvis - med sit indledende 'cop out' i nærværende meningstilkendegivelse - har gjort til sin egen.
Og det er måske ikke så mærkeligt, at de to journalister - Ullman og Thyssen - sådan kan mødes i en fælles fejring af den halvkvædede vise. Det må alt andet lige gøre det lidt lettere at gå på arbejde i dagens journalistiske virkelighed..
Mihail Larsen,
Hvad mener du, markerer forskellen på falsk og sand bevidsthed? Jeg spørger skam af interesse.
at kvalificere bevidsthed som 'sand' eller 'falsk' betyder vel, at man ikke taler om bevidstheden i sig selv, men snarere om bevidstheden om 'noget'. Dette 'noget' - synes du at hævde - er med postmodernismen destrueret i enhver genkendelig form: "da sandhed ikke findes..."
Men 'Sandheden' er jo derude, blot er den ofte ikke tilgængelig for os. Kompleksiteten er for stor, men det betyder ikke, at vi ikke kan tilnærme os den. Som f.eks. spørgsmålet om, hvor mange fugle der netop i dette sekund er på vingerne kloden rundt. Dét spørgsmål har et sandt svar - som tilmed kan udtrykkes med et simpelt tal - men vi har ikke adgang til den sandhed. Det betyder dog ikke, at alle svar derfor er lige gode: "To fugle" er et indlysende forkert svar, det samme er "en Trillion fugle".
Sand og falsk bevidsthed er forskellen mellem en en infiltreret, inficeret bevidsthed og en reflekteret oplyst, kognitivt bevidst bevidsthed.
Med Marx kan man sige, at vareæstetikken i utåleligt omfang er udbredt til at omfatte relationer mellem mennesker og ikke kun det, men mennesker og menneskelige følelser, udseende og intentioner bliver banaliseret til et spørgsmål om vareæstetik og konkurrencementalitet.
Det fører mig til den lille svindlers regering og den lille svindlers udtalelser om, at danskerne skal være stolte af Danmark og regeringsførelsen i Danmark.
Disse udtalelser kan da kun være henvendt til politiske ignoranter og mentalt mindrebemidlede, for når man kigger nærmere på den lille svindlers historik politisk, så er der ikke noget at være stolt af overhovedet, for al politiken er bagudrettet og vender den tunge ende nedaf---.
Og med udenrigsministerens seneste udstilling af egen uformåenhed i forhold til forståelsen af økonomiske sammenhænge og manglende analytisk forståelse what so ever, så er der i meget høj grad brug for en politiker med hjertet på rette sted og ikke mindst en hjerne, som formår at analysere og formidle et retvisende - sandfærdigt - og en politisk vision om et Danmark som er til glæde og gavn for HELE Danmark og ikke dette middelmådige undergangsregimente, som i sin stupiditet kun fører os fra vellevned og selvtilfredshed og arrogance til kollaps og undergang.
Falsk bevidsthed
Måske skulle jeg sætte udtrykket i citationstegn, for det er jo et velkendt udtryk, som Marx opfandt og brugte om ideologisk forvrænget virkelighedsopfattelse. Min ponte er den samme som Marx'.
Mihail Larsen,
Okay, tak for klargørelsen. Spørgsmålet bliver så, om du betragter denne ophævelse af skellet mellem 'sand' og 'falsk' bevidsthed som en irreversibel følge af de indsigter postmodernismen førte med sig, eller om du betragter dette ophævede skel som en 'dårlig filosofis' udkomme? Måske et sted midt imellem, omend jeg gætter på, at du hælder mest til sidstnævnte? Uanset er det udenfor artiklens emne, så jeg styre min nysgerrighed for nuværende... :)
We are not amused ;o(
Hello Grethe Preisler 8:00
I try to keep up the spirit, even it's hard, but remember this:
politics is only part of life and apparently only for the filthy few.
Hello Jørgen Steen Andersen - 08:21
"Everybody knows that the boar is leaking
Everybody knows that the captain lied
Everybody got this broken feeling
Like their father or their dog just died.
Everybody talking to their pockets
Everybody wants a box of chocolates
And a long stem rose
Everybody knows"
Rettelse: Everybody knows that the boat is leaking.
(P.S. Fik alle hørt Sherif Stick & Stone's grundlovstale i går?)
Krummer Bordieu tæer i sin grav eller roterer Marx i sin? Så lad dem gøre det, det kan umuligt begrunde at Hendricks eller vi andre skal holde kæft.Har de uindviede eller ubelæste i Marx "falsk bevidsthed" og kan de derfor ikke udtale sig om bobler, økonomi eller andet? Krænker det Marx´"intellektuelle ejendomsret"? Nej vel.Hvad leder den diskussion hen imod udover at "gode Marx elever" er dem der har meniingsmonopol i visse sager - eller med andre ord har særlig adgang og ret til magten?