Kronik

Demokratiets krise er lovende

Demokratiet er i krise. Men den er langtfra bundløs. For når eksisterende partier, traditionelle virksomheder, den velkendte fagforening og de gamle medier udfordres, opstår muligheden for et sceneskift. Meget peger på, at det er på vej
De fleste er fuldt bevidste om, at en succesrig politiker også er en god skuespiller. Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen og levere svar på mange af de udfordringer, vi står over for, mener kronikørerne. Lars Løkke på Folkemødet sidste år.

Rasmus Flindt Pedersen

Debat
16. juni 2016

Det er en mærkelig tid, vi lever i. Demokratiet synes på en gang at være nødlidende og blomstrende. Vores politiske partier mangler medlemmer, og tilliden til politikerne er rekordlav.

Før finanskrisen ramte os, var den 70 procent, i dag er den nede på 29 procent. På den anden side er stemmeprocenten stadig høj, og den almindelige borgers deltagelse i civilsamfundet er højere i Danmark end nogen andre steder i Europa.

Der synes dog at være bred enighed om, at vi lever midt i en ’demokratikrise’. Men det er egentlig underligt. Aldrig har vi haft adgang til så meget information. Aldrig før har man som borger kunnet udveksle sine meninger på så mange platforme som i dag. Vi lever efter sigende i ’verdens bedste demokrati’.

Alligevel taler selv statsministeren om en krise i den demokratiske samtale. Så hvor går det galt?

Når vi oplever demokratiet som værende i krise, så skyldes det, at demokrati er mere end et sæt af formelle rettigheder, der sikrer os medbestemmelse. Krisen handler snarere om de udfordringer i de makrostrukturer, der betinger vores politiske virkelighed, og om de praksisformer, som gør demokratiet til en meningsfuld størrelse.

Den globale scene

Hele verden er en scene, skulle Shakespeare engang have sagt. Den generelle demokratikrise har at gøre med globale tendenser. Antallet af demokratiske stater går forsigtigt den rigtige vej. Men det arabiske forår har ikke ført til mere demokrati.

Uliberale tendenser vokser frem i, på papiret, demokratiske stater som Rusland. Kina har indtil videre haft held med at konsolidere en autoritær styreform kombineret med statskontrolleret kapitalisme. Denne globale situation minder os om, at demokratiet aldrig kan tages for givet.

Den liberale tese om, at fri markedsøkonomi hænger uløseligt sammen med demokratiets opblomstring, står for skud. Selv IMF’s egne økonomer er nu ude og cementere, at den globale finanskapitalisme er underminerende for demokratiske processer. Vi er styret af penge, og vi er styret af dem, der styrer pengene.

Vi bør omdefinere klassekampen: Det handler ikke om modsætningsforholdet mellem bourgeoisi og arbejderklasse, men om modsætningen mellem de producerende og de spekulative kræfter.

Debat kvalt på arbejdspladsen

Historisk set har meget af den demokratiske politik handlet om at repræsentere faggrupper og deres interesser. Det sidste er i mindre grad tilfældet i dag, fordi klasseopdelingen er mindre skematisk. Samtidig lever vi i en periode, hvor lønforskelle bliver ved med at stige, hvilket øger den sociale ulighed.

Arbejdspladsen er en af de mest afgørende scener for demokratisk deltagelse, med et væld af muligheder for indflydelse. Demokratiet stortrives på de danske arbejdspladser. Eller gør det? Konkurrencesamfundets indtog har det med at sætte medarbejder op imod medarbejder.

Nedskæringer bliver sjældent mødt med kollektiv mobilisering, men oftere med individualiseret kamp for overlevelse. Samtidig er der – og ikke kun inden for de offentlige institutioner – en udbredt fornemmelse af, at de mange muligheder for ’medbestemmelse’ ikke virker, når det for alvor gælder.

De formelle muligheder for medbestemmelse har aldrig haft det bedre. Samtidig vokser fornemmelsen af afmagt – beslutninger, der bliver taget hen over de såkaldte flade strukturer; nødvendighedspolitik, der maner egentlig diskussion til jorden.

Den strukturelle kritik af arbejdsforhold er blevet afløst af ’medarbejdersamtalen’ (bemærk sløringen af magthierarkiet), der tvinger den ansatte til selvkritisk introspektion og konstant selvforbedring – i kamp mod de andre ’medarbejdere’, der også er pisket til at selvoptimere frem for sammen at formulere en strukturel kritik.

Arbejdspladsen er blevet til en kampscene, der i praksis lukker demokratisk debat. Det er et alvorligt problem, og hverken politikere eller fagforeninger har sproget til at adressere det.

Mange nye virksomheder insisterer til gengæld på, at der ikke behøver være nogen modsætning mellem at tjene penge og bidrage til en bæredygtig udvikling. B Corp-bevægelsen er et godt eksempel herpå. Hvis Danmark skal være demokratisk foregangsland, så skal den slags tendenser styrkes og udbredes. For Danmark har også et rekordhøjt tal for stress på arbejdspladsen.

Politisk teater

I dag er de fleste danskere fuldt bevidste om, at en succesrig politiker også er en god skuespiller. Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen. Det parlamentariske demokrati synes ude af stand til at levere svar på mange af de udfordringer, vi står over for.

Den politiske innovation kommer altså sjældent fra Christiansborg og oftere fra nye proaktive virksomheder, sociale iværksættere og de bevægelser, der i disse år fejer hen over kontinenterne og udfordrer det traditionelle repræsentative demokrati.

Vi lever i en epokegørende tid. De partier, der har delt magten imellem sig i hele efterkrigstiden er udfordret af nye politiske fænomener i hele Europa, fra Grækenland og Spanien til Østrig og Danmark. Der er mere end to fløje, og klasselogikken er uklar. De nye bevægelser og partier har ét til fælles: De vil demokratisere demokratiet. Ja, det er en krise for de etablerede partier, men vi må ikke glemme, at krise i medicinsk forstand ofte er tegn på en ny begyndelse.

Vi burde sprudle af optimisme, når det gælder den offentlige samtale. Aldrig har vi haft så gode muligheder for at blive aktive medproducenter af mediestrømmen. Prisen er at leve i et medieinferno, hvor angsten for at gå glip af noget trives. Sociale patologier som stress, angst og depression hører med til konsekvenserne i et galoperende innovations- og accelerationssamfund.

Der er som bekendt to måder at håndtere epidemier på: Enten bliver man immun, eller også isolerer man sig. Begge strategier er udbredte og har alvorlige konsekvenser for vores demokrati. Vi bliver upåvirkelige og ligeglade, eller vi trækker os.

De nuværende medieformater er i højere grad en del af problemet end en del af løsningen. Det politiske liv bliver reduceret til kommunikationsstrategi og spin, og de store linjer drukner. Journalister, politikere, meningsdannere og borgere bliver nødt til at finde på nye måder at interagere på.

Demokratiets skjulte søjle

Selv i Antikkens Athen var demokratiet i krise. Den krise omhandlede i første omgang ikke demokratiets formelle regler, men snarere demokratiets skjulte søjle, nemlig parrhesia – den ærlige tale, som står i kontrast til den manipulerende retorik, og til sofisternes erodering af den offentlige sfære i en verden, hvor erfaringsbaseret erkendelse og åben diskussion bliver erstattet af spin, dengang som i dag.

Demokratiets aktuelle paradokser afkræver nye svar. Folk vil gerne deltage, og aldrig har de haft så gode muligheder og gode grunde til at gøre det. Hvorfor er demokratiet så i krise? Fordi de udfordringer, vi står over for, netop kræver forandring.

Derfor er det faktisk et sundhedstegn, at de eksisterende partier, de traditionelle virksomheder, den velkendte fagforening og de gamle medier udfordres. Det åbner muligheden for at blotlægge mekanikken bag demokratiets sceneskift og gentænke demokratiets mulighedsbetingelser. Scenen er åben.

Silas Harrebye er adjunkt og Bjørn Thomassen er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og medarrangører af ’Demokratiscenen’ på Folkemødet på Bornholm www.demokratiscenen.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

HansHenrik Samuelsen

Noget af det mest foruroligende ved nutidens spin er brugen af ord, som spindoktoren ikke selv forstår den grundlæggende betydning af. Tag eksempelvis ordet "bæredygtighed", som er et helt centralt begreb for enhver opbygning af et samfund. Det bruges udelukkende i brudstykker og mister derved sin betydning. Den største trussel mod demokratiet er ganske simpelt manglen på et fælles sprog, der er forankret i den fysiske virkelighed. Ved at introducere en fysisk forankring af sproget, vil man ikke længere kunne sige "vækst" uden at forklare, hvad der skal vokse og hvad der skal give plads for det som vokser.

Kim Øverup, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Nikolaj Svennevig, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Nanna Wulff M., Anne-Marie Krogsbøll, Janus Agerbo, Lars Jørgensen, Peter Knap, Margit Tang, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
John Andersen

”Demokratiet er i krise.” Hvilket demokrati? Der er en afgrundsdyb mistillid til politiker i hele Europa, ikke kun i Danmark. Og med god grund. Der er så mange eksempler på uærlighed og utroværdighed fra politikerne. Men hvad kan man forvente når man har en regeringsleder som betragtet som en lille svindler, og man gennemføre love ved at skjule ubekvemme oplysninger overfor folketinget, (Landbrugspakken). Og via offentlighedsloven kan politikerne egenrådig nu bestemme at offentlighed ikke skal have aktindsigt i grumsede sager.
Vi har politiker som tilsyneladende har det fint med at multinationale betaler ca. 1 % i skat, medens vi andre betaler mellem 40 og 60 %. Men den største bedrag over for befolkningen er ved at blive forhandlet på plads i disse tider, i al hæmmelighed. Det er oplyst fra lækager, at politiker i EU er ved at forhandle en handles aftale, TTIP på plads, som vil gør det muligt for multinationale at sagsøge nationale stater hvis de laver lovgivning til beskyttelse af miljøet, men som samtidigt vil bremse deres profit. I Bruxelles er der anslået at være 30,000 lobbyister, de fleste betalt af multinationale. Det er i realiteten dem som regere, ikke dem som vi stemmer på.

curt jensen, Bjarne Andersen, Sup Aya Laya, Dan Johannesson, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Ib Christensen, Anne-Marie Krogsbøll, Janus Agerbo, Margit Tang, Claus Oreskov, Lise Lotte Rahbek, olivier goulin, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen og HansHenrik Samuelsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Vi bør omdefinere klassekampen: Det handler ikke om modsætningsforholdet mellem bourgeoisi og arbejderklasse, men om modsætningen mellem de producerende og de spekulative kræfter."

Omdefinere er måske at gå for vidt. Vi skal derimod skelne mellem hvad der er den grundlæggende modsætning, og hvad der er hovedmodsætningen.

Hovedmodsætningen i disse år er mellem produktion og finansiel spekulation, hvorfor det er der, kræfterne skal sættes ind. Fx ved at danne en folkefront (Ø+Å) med dette formål. Men det er den grundlæggende modsætning mellem selvejere og lønarbejdere, der er hovedmodsætningens lokomotiv. At denne modsætning i vore dage er internaliseret i den enkelte arbejder gør blot problemet mere komplekst, men ikke nødvendigvis uløseligt.

Ellers er jeg stort set enig i forfatternes synspunkter.

Bjarne Andersen, Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, ingemaje lange og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det koster ikke alverden at melde sig ind i et politisk parti, og man kan altid melde sig ud igen.

Til dem, der er "lede ved politikere" , synes at demokatiet er fup og svindel os v , kan det anbefales at de melder sig ind i det parti , der passer dem bedst (irriterer dem mindst).

Dernæst bør de pågældende begynde at gå til møderne , skælde ud på de MF'ere man møder ved fællesarrangementerne o s v - og efter forbavsende kort tid opdager man, at demokratiet faktisk fungerer ganske fint. Siger man noget ævl , får man svar på tiltale, og har man en god ide, så bliver den brugt.

At sidde hjemme på sofaen foran fjernsynet og spille småfornærmet fører ingen steder hen.

Man må tage hænderne op af lommerne og bevæge sig ud blandt andre levende mennesker , hvis man vil blive hørt , og hvis man vil afprøve sine ideer på andre mennesker og få indflydelse .

Søren Knudsen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya, Dennis Hauge, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Shakespeare sagde ikke så meget - eller jo, han sagde det på scenen; men han skrev de først: https://en.wikipedia.org/wiki/All_the_world%27s_a_stage

Anne Eriksen

En anden betydelig fare er den kommunikation, der bruges af alle - høj som lav - politiker, medier og "alle" unge mennesker. Nemlig Facebook!
Jeg hører som de fleste radio om morgenen, P1 :)
I morges var der en højtidelig gennemgang af indholdet på FB p.t. Hvilke politikere havde skrevet noget "forkert" dummet sig osv - Shitstorm rent ud sagt.
Så skulle f.eks Mette Bock forklare hendes kritik af jernbanearbejdere, der tilsyneladende have for lidt at lave - ok, det var et spørgsmål om sikkerhed.

Vores statsminister ynder at bruge FB til sine opbyggelige og intelligente bemærkninger!
Denne avis bruger i udstrakt grad også FB, fandt jeg ud af. På den måde kan enhver komme med sine rent ud sagt "unikke" bemærkninger, som så igen modsiges af diverse andre osv...

Er jeg for sart? Når man mener at ungdommen (og alderdommen) henter de fleste af deres nyheder og oplysninger der, så er chancen for spin og brug af spin/ manglende fysisk jordforbindelse, som HansHenrik Samuelsen skriver, den lige vej til overfladiskhed og forhastet forståelse.

curt jensen, Bjarne Andersen, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kristian Rose Schmidt

Kunsten, at overbevise andre, kaldet retorik, er uløselig forbundet med demokratisk styreform. Problemet er ikke sofisme, spindoktorer eller retorik, men den lave kvalitet af disse i vor tid. Læs et hvilket som helst indlæg fra en politiker, og der vil være appel til patos og etos, men aldrig til logos. Demokratiets krise udspringer ikke fra befolkningens lave tillid til politikere, det er omvendt. Ingen med magt tror på, at befolkningen er i stand til at forholde sig fornuftigt til nutidige problemer. Der er ingen obligatorisk uddannelse i demokratisk borgerskab, som det var tilfældet i de klassiske demokratier. Man kan stemme uanset om man har ejendom og uddannelse, eller på nogen anden måde er interessent i beslutningernes udfald. Vi bør ikke være overraskes af, at magthavere forsøger at manipulere frem for at inkludere.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, John Andersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Silas Harrebye Bjørn Thomassen er gode til, at hælde vand ud af ørerne, uden at sige så meget. Hvor er det nye i deres indlæg. For mig at se udfordre de ikke gældende forestillinger men tværtimod cementere sådanne f.eks. hvad angår den globale politiske situation. Stereotyperne om hvor gældt det står til hos de andre, og hvor gode vi selv er, appellere måske til ultra nationalister, men hvad skal vi andre stille op med den slags nonsens? For netop der hvor skråsikkerheden dominere, der skal man sætte ind med nytænkning hvis vi vil en anden verden end den rædsel vi har nu!
Alle de fordomme som Silas Harrebye & Bjørn Thomassen tager for urokkelige sandheder skal genovervejes f.eks.: At det arabiske forår har ikke ført til mere demokrati og ”Uliberale tendenser vokser frem i, på papiret, demokratiske stater som Rusland” samt ”Kina har indtil videre haft held med at konsolidere en autoritær styreform kombineret med statskontrolleret kapitalisme” – kan vi ikke drive det til andet så vil vi blive siddende i lort til halsen fremover også!

Kurt Nielsen, Dan Johannesson, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger og John Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kristian Rose Schmidt:
Er din pointe, at det er helt i orden, at politikerne fifler og lusker?

Flemming Berger, John Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er jo ikke en krise i den demokratiske samtale, som statsministeren citeres for at sige.
Det er en krise foranlediget af et forsøg på at undgå demokrati.

"I dag er de fleste danskere fuldt bevidste om, at en succesrig politiker også er en god skuespiller. Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen" - og interesse!

Jeg kan ikke på stående fod nævne en politiker, der er en god skuespiller, men mange, der kommer med sort (uærlig) snak

"den almindelige borgers deltagelse i civilsamfundet er højere i Danmark end nogen andre steder i Europa"
Er den? I så fald gerne et link.

Kurt Nielsen, curt jensen, Flemming Berger, Claus Oreskov, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Anne Eriksen
16. juni, 2016 - 14:59

Måske er der blevet byttet om på interesseret og deltage.
Placeringen af folkemødet i yderste udkants Danmark sorterer meget i hvem politikerne risikerer at skulle møde. Virker for mig, nedladende overfor en stor del af Danmark.
Men vi kan vel teoretisk set alle få fri i nogle dage til rejsetid og møder. De arbejdsløse kan vi jo ikke sende i vores sted. Så står de jo ikke til rådighed hvis de skal stille til en samtale. :)

Niels Duus Nielsen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Anne Eriksen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Giver Anne Eriksen fuldstændig ret civilsamfundet i Danmark er tæmmet og uden tænder - hvis man overhovedet, kan tale om et civilsamfund!

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjørn skjoldbye

Enig i en vigtig betragtning i artiklen, - at det nye dialektiske modsætningsforhold står mellem de spekulative og producerende kræfter. Men, det er alligevel lidt unuanceret, med mindre den spekulative klasse også omfatter både den aldrig slumrende elite, og den del af befolkningen der spekulerer i at leve af overførsels indkomster.

Dan Johannesson

"Scenen er åben". Jeg er rystet over den naivitet som adjunkt Silas Harrebye og Lektor Bjørn Thomassen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet her udviser.

TTIP og TISA vil jo netop AFSLUTTE demokratiet. Og processen er i fuld gang lige nu. Det er derfor stadig så utroligt mærkeligt at læse denne type artikler, alt imens at det er kommet frem at mange af TTIP lovene allerede nu implementeres i stilhed (blandt andet skjult af de helt nye mørklægningslove på miljø og fødevare området som medierne ikke har dækket.) - og at borgerne tidligst får adgang til at LÆSE selve TTIP og TISA lovene mange år - efter - at de ER blevet implementeret og i hemmelighed har været i drift i årevis. Læs evt. mere om dette defacto statskup her: http://www.danjohannesson.dk/2966 (Grundigt underbygget af kilder).

Disse simuleringer, og adskillige debattørers aktive deltagelse i dem, får i højere og højere grad, et absurd skær af bevidstløst "mummespil" over sig. Det er ægerligt, og jeg ved af tidligere erfaring, at de fleste herinde, ved bedre end dette.

Så hvorfor bliver i ved med at acceptere præmissen om demokrati, når i ved det i praksis er ophævet? Har vi ikke nogle langt langt mere presserende opgaver der skal løses?

John Andersen, Kurt Nielsen, curt jensen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

P.S. Tak til John Andersen, for at bryde koret, og indikere den reelle problemstilling. Det er så utroligt væsentligt at vi i stadig højere grad, øjeblikkeligt inddrager TTIP og TISA i samtlige debatter om "demokrati". Når dette ikke sker, taler vi nemlig om en illusion, en tidligere struktur der netop nu udhules hver evig eneste dag, i ly af ikke alene "Den nye offentlighedslov" (Mørklægningslov 1) Men også af den helt nye "Mørklægningslov 2" som medierne stort set ikke har dækket, men som netop har mørklagt hele fødevarer og miljøområdet i Danmark.

Da alle vitale dele af demokratiet således nu reelt er mørklagt, kan det nye totalitære regime behændigt implementeres. Og set i det lys, er det så afsindigt vigtigt at vi får STANDSET debatterne om "demokrati", da de ikke længere er virkelige. Vi skal i stedet til at debattere begreber som fredelig revolution, og "retsforfølgelse af christiansborgs politikere, for landsforræder jf. grundlovens kapitel 12.". (Du må ikke overdrage den danske stat til fremmede magter, dette er højforræderi / landsforræderi. Alligevel er det præcis det der sker, skærmet bag de 2 omfattende mørklægningslove)

Kurt Nielsen, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, curt jensen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Undskyld "straffelovens kapitel 12" mente jeg naturligvis.

Sup Aya Laya

Det ville have klædt skribenterne at nævne at det er Rasmus Willigs forskningsresultater de refererer til i de to afsnit:

"Arbejdspladsen er en af de mest afgørende scener for demokratisk deltagelse, med et væld af muligheder for indflydelse. Demokratiet stortrives på de danske arbejdspladser. Eller gør det? Konkurrencesamfundets indtog har det med at sætte medarbejder op imod medarbejder."

"Den strukturelle kritik af arbejdsforhold er blevet afløst af ’medarbejdersamtalen’ (bemærk sløringen af magthierarkiet), der tvinger den ansatte til selvkritisk introspektion og konstant selvforbedring – i kamp mod de andre ’medarbejdere’, der også er pisket til at selvoptimere frem for sammen at formulere en strukturel kritik."

Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen"

Det er fordi de ikke længer er en del af den almindelige befolkning. De er del af en særlig gruppe, nærmest en kaste som intet har tilfælles med den arbejdende befolkning, men meget med den såkaldte 1 procent. Hvorfor de også varetager den ene procents interesser frem for vælgernes.

Nogle, ikke så få, politikere er ligefrem del af en politiker-klan der spænder over flere generationers levebrødspolitikere.

Intet under de har mistet jordforbindelsen.

John Andersen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar