Kronik

Digital teknologi vender op og ned på arbejdsmarkedet

Uanset hvad du laver, vil elementer i dit job på et tidspunkt blive offer for teknologiens ostehøvl. Men samtidig opstår nye job og med dem en ny magtfordeling. Kapitalmagt udfordres af iværksættere, ekspertise udfordres af hurtig forældelse af kompetencer, evnen til at lære nyt bliver altafgørende
Engang kunne man sikre sin fremtid ved at blive ansat i en bank. Det er mere tvivlsomt i dag

Engang kunne man sikre sin fremtid ved at blive ansat i en bank. Det er mere tvivlsomt i dag

Walter Nurnberg

28. juni 2016

»Velkommen,« sagde Uber-chaufføren til mig i Newark lufthavn. »Jeg så din rating på 5.0 og skyndte mig at tage turen. Passagerer med lav rating får lov til at vente længe, før nogen tager dem med. Personligt er jeg helst fri for at blive overfuset i min egen bil.«

Evaluering af kunden? Hvad bliver det næste? Dynamikkerne på arbejdsmarkedet forandres. Det sker i Newark, og det sker i Danmark. Det danske arbejdsmarked er på vej mod version 2.0.

Den drivende kraft i forandringen er digital teknologi; nærmere bestemt eksponentiel vækst i digitale teknologier. Skåret ind til benet handler det om tre ting.

For det første regnekraft: At vi hvert år kan købe dobbelt så meget regnekraft for de samme penge.

For det andet spredning: At digital teknologi er på vej ind i alle industrier og aktiviteter – såvel i arbejdslivet som i privatlivet. Og digitale teknologier er mere end blot hjemmesider, applikationer og smarte forretningsmodeller – kunstig intelligens, robotter og biotech skal også regnes ind.

For det tredje netværkseffekt: At digital nærkontakt mellem mennesker bliver stadig nemmere, og at vi inden 2020 fordobler antallet af internetbrugere til seks milliarder, heriblandt mennesker som vil komme med løsninger på problemer, vi slet ikke vidste eksisterede.

Der er ingen tegn på, at udviklingshastigheden falder. Tværtimod. Ifølge Ray Kurzweil, direktør for kunstig intelligens på Google, vil den eksponentielle vækst accelerere. Sagt med andre ord – det kommer aldrig igen til at gå så langsomt som i dag.

Gamle job forsvinder

Fremtidens arbejdsmarked vil byde på stadig flere og overraskende udviklingsbrud, der gør os arbejdsløse. Men også på inspirerende innovationskryds, der giver os nye job. Udviklingsbruddene gør pludselig kendte produkter, vilkår, magtforhold og systemer irrelevante. Innovationskrydsene består af gamle og nye teknologier smeltet sammen i disruptive løsninger, der også skaber job.

Levetiden for en jobfunktion bliver altså kortere. Uanset hvad du laver, vil elementer i dit job på et tidspunkt blive irrelevante, automatiserede eller bortrationaliserede af teknologiens ostehøvl. Enhver funktion, som kan beskrives klart, kan også automatiseres.

Specielt vil billig kunstig intelligens betyde farvel til tidligere komplekse jobfunktioner som at genkende kræftsvulster på et røntgenbillede, drage juridiske konklusioner eller køre bil i myldretidstrafikken.

En stor del af fremtidens arbejde består i at være med til at anvende teknologien til at udvikle disse løsninger. Det er vigtigt at erkende, at kunstig intelligens er anderledes end menneskelig intelligens.

Nogle opgaver kan computeren snart varetage langt nemmere end mennesker, mens andre opgaver længe endnu bedst løses af mennesker. At forstå og kunne navigere mellem de forskellige intelligenser er en af nøglerne til en succesfuld transformation af vores arbejdsmarked.

Grænsen for, hvilken rolle teknologien spiller, flytter sig hele tiden. Biblioteksjob erstattes i flere trin. I dag har mange biblioteker installeret robotter til modtagelse og sortering af bøger. I fremtiden vil en biblioteksdatabase med kunstig intelligens erstatte bibliotekarens rådgivning, og e-bøger erstatter de fysiske bøger. Faktisk vil bogen som begreb ændre sig, og måden vi tilgår viden på tage en helt ny form.

Google gør informationssøgning helt gratis for brugeren. I avisproduktion var typografer de første til for længe siden at miste berettigelse, mens journalister gik fri.

Nu kan kunstig intelligens skrive en stor del af avisens artikler – alt imens gratis nyheder på internettet helt fjerner det økonomiske fundament for avisproduktion. Medmindre der tænkes helt nyt – som Huffington Post. Avisen som fælles referencepunkt for meningsdannelse er nu afløst af sociale medier.

Så den positive historie er, at digitalisering gør service og produkter billigere og billigere – for til sidst at blive helt gratis. Vi nyder de gratis fordele og betaler samtidig prisen, når vi skal omstille os til nye job.

Nye job opstår

Men vi behøver ikke at blive arbejdsløse – medmindre vi selv vil. På længere sigt mener vi, at der tegner sig fem roller på arbejdsmarkedet: Coder (programmøren), Maker (skaberen), Carer (varme hænder), Artist (kunstneren) og Facilitator (lederen). Coderne bruger den nyeste teknologi til at skabe nye løsninger.

Makerne designer og udvikler produktionen af fremtidens produkter. Carerne servicerer os og hinanden fra vugge til grav. Artists gør livet rigere for alle ved at skabe nye oplevelser, og facilitatorerne – fremtidens ledere – sikrer koordination og samarbejde på tværs. Og blandt arbejdsgivernes udfordringer bliver at vænne sig til ikke at have ejerskab over talent, men være glade hvis de kan sikre sig adgang til talent.

Undervejs til arbejdsmarked 2.0 står vi over for 1.000 svære valg. I hvilket tempo kan vi absorbere de nye muligheder? Hvad kan vi overhovedet kontrollere, og hvad kommer bare af sig selv?

Uber-tankegangen har nået politikere, som foreslår hjemmepleje efter en Uber-model. Hvor langt tør vi gå? Gensidig rating af plejere og kunder? Skal det være dyrere at bestille en hjemmeplejer med fem stjerner? Skal en hjemmeplejer have højere løn for at tage den besværlige kunde med kun én stjerne?

Og – hvordan sikrer vi, at der løbende skabes gode servicejob til de mennesker, der i dag trives i rutinefunktioner på arbejdsmarkedet?

Ny magtfordeling

Fremtidens arbejdsmarked betyder også en ny magtfordeling. Etablerede strukturer bliver udfordret af netværk. Hvorfor vente på, at min fagforening forhandler bedre vilkår, hvis jeg via mit netværk og LinkedIn kan finde en mere tilfredsstillende arbejdssituation – eller igen, starte min egen virksomhed? Vores loyalitet over for en enkelt virksomhed er væk.

Det samme gælder i et vist omfang vores fag. Vi er loyale over for vores (globale) netværk. Den snævert definerede nationale fagforening går svære tider i møde.

Kapitalmagt bliver udfordret af iværksættere. Den lette adgang til viden og digital teknologi gør det muligt at skabe nye produkter og virksomheder næsten uden kapital. Vi har allerede set adskillige eksempler på, hvordan en virksomhed med ganske få medarbejdere kan skabe en global forretning, der truer eksistensgrundlaget for store veletablerede spillere.

Denne tendens fortsætter. Heri ligger også forklaringen på, hvorfor der i dag er tusindvis af iværksættere: De fornemmer intuitivt, at det er her, mulighederne ligger. Engang kunne man sikre sin fremtid ved at blive ansat i en bank; det er mere tvivlsomt i dag.

Endelig bliver ekspertise udfordret af den hurtige forældelse af kompetencer. Det tæller ikke længere at være dygtig til noget – hvis du ikke også er dygtig til at lære nyt. De fremtidige styrker på arbejdsmarkedet er kompetencemagt – evnen til at lære nyt/aflære gammelt – og relationsmagt – evnen til at skabe gode varige relationer omkring sig.

Arbejde vil i højere grad bestå i ikke kun at reagere på, men også at anticipere disruption. Eller sagt på en anden måde: Ikke kun at reagere på fremtiden – men planlægge den og selv skabe den.

Magten på fremtidens arbejdsmarked vil bevæge sig fra strukturer til mennesker – dvs. fra fagforeninger og arbejdsgivere til medarbejdere og kunder. Omstillingen bliver uden tvivl vanskelig for de mange, der har fundet tryghed i beskyttede rammer og velkendte jobfunktioner.

Vi skal derfor styrke især to kompetencer: læringskompetence og relationskompetence. Vi skal være gode til at lære nyt og gode til at skabe relationer.

Gevinsterne er et rigere og mere meningsgivende arbejdsliv og glade borgere, forbrugere og kunder.

Jannick B Pedersen og Anders Hvid er forfattere til bogen ’Forstå Fremtiden’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Stærmose

Det lyder dejligt, sådan at kunne fjerne økonomisk magt og politisk magt med et pennestrøg. Jeg er heller ikke overbevist om at den materielle verden helt forsvinder, herunder de jobfunktioner, der har med den at gøre.

Martin Sørensen

Ja der vil opstå ca et to nye jobs for hver 5-10 gammel job som der forsvinder. og det nye job vil være defineret ved at være usikkert. et "uber linke" job. i service sektoren.

Derfor må og skal vi ha en reform af både vores skattesystem og vores velfærdssystem. imod en ubetinget basis indkomst som der er høj nok til at man kan leve af den, og imod et skattesystem som ikke beskatter arbejde og moms mens jorden og forbruget af resurserne er det primære skatte objekt. for denne udvikling rammer både dybt i velfærdsstatens indtægt og i den sociale sikkerhed som den nuværende gammeldags, måde at vi finansere vores samfund på.

skat på arbejde vil forsvinde, det var en logisk skat i industri samfundet. mens den er lige så ulogisk i det samfund vi er på vej imod.

Så som retstatsmand ja der siger jeg åbent og ærligt det er retsliberal politik der. vil løse krisen.

Det 21 århundrede er gerogismens århundrende

http://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer/

Lise Lotte Rahbek

Nå.
Den verden lyder bestemt ikke rar, menneskevenlig eller ønskelig.

Nille Torsen, Christian Mondrup og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Disruptiv innovation. Spørg typograferne hvordan det er gået dem. Spørg fotoforhandlerne og filmudviklerne.

Men det er intet nyt. Da Danmark var et landbrugsland på sit højeste arbejdede ca. 80% af befolkningen i et manuelt arbejdende landbrug. Så kom landbrugsmaskinerne. I dag arbejder kun ca. 3-5% af befolkningen i landbruget. Det samme da vi gik fra industrisamfund (50% arbejdede i industrien) til et servicesamfund (15-18% arbejder i industrien.)

De nye teknologier er kommet for at blive. De nye produktionsmetoder er kommet for at blive. Simpel evolution, den der er bedst til at tilpasse sig de nye omstændigheder, overlever.

Typograferne tilpassede sig og blev til medieteknikkere.

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Moore's Lov siger at der går 18 mdr. før regnekraften fordobles. Mindre detalje, da vi allerede befinder os på den stejle del af en eksponentiel kurve. Til gengæld VED vi at det ikke kan vare evigt. Allerede nu bruger vi ret meget energi på at flippe bits, og selvom chips bliver mere energirigtige kan den udvikling ikke følge med Moore's Lov. Holdt Moore's Lov, skal vi få hundrede år frem i tiden, før vi skal omsætte al masse i det synlige univers til energi (E=mc2), bare for at forsyne vores IT dimser med ét års forbrug af energi. Man skal aldrig undervurdere eksponentiel udvikling!

"Det er vigtigt at erkende, at kunstig intelligens er anderledes end menneskelig intelligens." ? Godt så. Det udsagn forudsætter at man forstår, hvad menneskelig intelligens er for noget, og det er der stadig ikke rigtigt nogen som gør. Faktisk er der meget som tyder på, at kunstig intelligens og menneskelig intelligens er temmeligt meget det samme.

"Google gør informationssøgning helt gratis for brugeren". Passer det nu også? Det er rigtigt at det ikke "koster noget" at bruge Google her og nu, men brugeren bombarderes samtidig med reklamer, som meget hurtigt kan resultere i at vedkommende spenderer penge man ellers ikke ville have brugt. Reklamerne skal også betales, og den udgift lægges på varens pris, så Google er langt fra gratis.

Fortsæt selv... :)

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Her er der frit slag i bolledejen, og argumentationen ligner lidt Brexit. Man kan sige en masse, men man ved ikke, om det holder vand, så objektive kendsgerninger er afløst af subjektive meninger. Og som bekendt er det vanskeligt at spå om fremtiden. Måske kan nogen af fremskrivningerne godt komme til at passe, og der er allerede sket store forandringer. Omstillingsparathed og opøvelse af evnen til at lære nyt er dog ikke særligt nye krav. De har længe (altid?) været gældende og er ikke specielt relateret til digital teknologi. Men der mangler jo også en hel masse i disse fremskrivninger. Der er hele spørgsmålet om Jordens bæreevne, ulighed, rimelig fordeling af ressourcer, overbefolkning og klima, for blot at nævne noget. Og det ser ud som om forfatterne alene bevæger sig i en uforpligtende immateriel sfære. Der vil i al overskuelig fremtid være behov for en menneskebaseret materiel produktion og materiel vedligeholdelse af den komplicerede infrastruktur, der er bygget op, lige fra vedligeholdelse af vandhaner, toiletter og kloakker til vedligeholdelse af Metro, jernbaner, broer, veje, etc. Heri er der mange faste og rigtige job. Vigtigere i sammenhængen er sikring af en rimelig fordeling af ressourcer og profit, og her kan man ikke klare sagen ved at sige, at magten bevæger sig fra strukturer til personer. Det er rent vrøvl, fordi en rimelig fordeling af samfundets rigdom kræver simpelthen velfungerende strukturer, hvad enten disse er i fagforeningsregi eller i andet regi. Alt andet tyder på, at uligheden vil forstærkes.

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man må nok heller ikke spørge, hvad meningen med alt det skal være, for det er der ingen, der har styr på. Menneskeheden drives åbenbart af en usynlig kraft, som ingen kan sætte sig op imod. Gad vide hvordan forfatteren har det med det?

Lise Lotte Rahbek, Nille Torsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Historien viser, at der til hver en tid har været folk, der var bange for fremtiden.

De føste dampmaskiner vakte frygt og ansås for et modelune, de første biler ansås for farlige og uden nytte, den første hjertetransplantation vakte ubehag og moralske skrupler m h t fremtidens behandlinger o s v.

På en eller anden måde, så går det alligevel - på trods af de skræmte og deres forsøgsvise spænden ben for udviklingen..

Groft sagt : Vores børn og børnebørn o s v får et bedre samfund, end det vi har i dag - ganske som vi har et samfund, der er bedre end det, som vores forældre og bedsteforældre og oldeforældre o s v kendte.

Steffen Gliese

Robert Kroll, du begår den meget udbredte fejl for tiden: at tro, at alting bare kan fortsætte, fordi der i fortiden var nogle, der tænkte på en bestemt måde.
Det er ligesom nedskæringer, der begrundes med, at de gav godt resultat sidst, men der en grænse for alting, og hvis nedskæringer pga. unødvendigt forbrug var klogt, burde problemet jo være løst, og den vej fremover ikke farbar.

Søren Kristensen

Den verden der beskrives er allerede ankommet. Spørgsmålet er hvordan vi erkender den - eller for at bruge et aktuelt udtryk: tackler den. Det er jo immervæk de samme kvaliteter der efterspørges på et fodboldhold. Coder (programmøren)=publikum, Maker (skaberen)=liberoen, Carer (varme hænder)=målmanden, Artist (kunstneren)=centerforward og Facilitator (lederen)=træneren. Coderne bruger den nyeste teknologi til at skabe nye løsninger og det gælder alle lige fra hooligans til klaphatte. Nu skal vi bare finde ud af hvad det er Island rent faktisk gør, som er så rigtigt. Måske noget med relationer - og selvfølgelig råstyrke og udholdenhed.

Liliane Murray

Og ligesom fodbold bør der skrues ned for begejstringen og den blinde leflen, for noget der egentlig i sig selv ikke bidrager til at skabe en bedre verden.

Steffen Gliese

Der vendes ikke op og ned på noget som helst, vi vender tilbage til nogle muligheder og idealer, som den eksplosive vækst i 60erne og 70erne fjernede os fra: friheden og arbejdets begrænsning.
Alt for længe er alt sat ind på at kunne tilrettelægge produktion med en vedvarende efterspørgsel - efterhånden ved simpelthen at tidsindstille varerne til at holde op med at virke på et bestemt tidspunkt for at sikre omsætning og fortsat salg.
Men den form for samfundsindretning bytter om på velstand og penge - velstanden er adgangen til det, der er produceret, og jo mindre indblanding i den produktion, mennesker behøver at yde, jo mere velstand genererer den. Noget for mindre eller mere for det samme er en god forretning. Mere for mindre er en rigtig god forretning, og det er det, innovationen bibringer os.

Liliane Murray

@ Steffen Gliese,

Mange varer er i dag alle tidsindstillede til at holde op med at virke et en vis tid, normalt lige efter garantien er udløbet, et vist antal tænd/sluk, eller et vist antal klik. De har et navn (i Tyskland) Murks.