Klumme

Forført af Corydons dybe bas

Partierne har mange akademikere, men kun få intellektuelle, der kan bygge bro mellem eliten og folket. Det er derfor, vi oplever katastrofer som DONG-salget
3. juni 2016

Uagtet, at det har været, hvad de unge kalder ’epic failure’, hver gang socialdemokrater har solgt ud af de fælles værdier, så er der alligevel noget forførende over Bjarne Corydons dybe bas. Far ved, hvad han gør. Han kan ikke fortælle dig hvorfor, men det er for dit eget bedste.

Sådan tror jeg, at mange socialdemokrater havde det tilbage i 2014, da den daværende regering solgte ud af DONG til Goldman Sachs.

Men far belånte fællesejendommen, spekulerede vildt for pengene og nu er han flyttet sammen med sin nye familie.

Det er i hvert fald den følelse, man har siddet tilbage med på det seneste, efter at det er blevet krystalklart, at staten solgte ud til en latterlig lav pris.

Goldman Sachs, der af den amerikanske journalist Matt Taibbi er døbt ’vampyrblæksprutten’ for sin skamløse grådighed og sit kriminelle medansvar for finanskrisen, står efter to års medejerskab af DONG til at tjene 10-12 milliarder kroner.

Topledelsen kan løbe med op til en halv milliard efter at være blevet begunstiget med præcis de perverse bonusincitamenter, der spillede så katastrofal en rolle i at udløse finanskrisen.

Hvad der er socialdemokratisk ved det, var der ikke rigtigt nogen, der kunne forklare. De ansvarlige forsøgte sig med det sædvanlige teknokrat-refrain om nødvendighedens politik, men derved misforstod de hele sagen.

Politikerne kunne ironisk nok ikke selv se, at det handlede om politik og ikke bare teknikaliteter. Selv om vores politikere aldrig har gået flere år i skole, så var deres evne til at forstå vælgernes bekymringer ringere end nogensinde. De tænker som embedsmænd.

Måske derfor er det netop en embedsmand, eksspindoktor Noa Redington, der stort set alene forsvarer den forrige regering. Tappert fægter han ene mand i skansen, som den tidligere socialdemokratiske ledelse for længst har opgivet. De er gået enten i luksuseksil eller flyverskjul.

Det underbygger den følelse, mange af os har af, at vores ledere ikke tænker på vores interesser og kun er i spillet for egen vinding. Og det er faktisk en skam, for man skal ikke sammenligne langt ud i verden, før det står klart, at Danmark generelt er utroligt veldrevet og de fleste politikere er ærlige idealister. I hvert fald mere ærlige og idealistiske end de sportsjournalist-typer, der lever af at analysere og mistænkeliggøre politikerne.

Hvorfor føler vi så denne afstand til den politiske elite?

Måske fordi partierne, Socialdemokraterne inklusive, har mange akademikere, men meget få intellektuelle. Arbejdsmanden Anker Jørgensen læste poesi og citerede Sartre til valgmøder. Selv om vi i dag har den mest veluddannede politiske klasse nogensinde, tænker de påfaldende få tanker, som de vil dele med os andre.

Den forrige generation – Poul Nyrup, Holger K Nielsen, Bertel Haarder og Uffe Ellemann-Jensen – var storproducenter af kronikker og bøger. Omvendt har Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen hver især kun medvirket til en eneste debatbog.

Og den mest succesrige partiformand på venstrefløjen i nyere tid, Johanne Schmidt-Nielsen, har kun været medunderskriver på kronikker, der alle bærer præg af at være skrevet af pressemedarbejdere.

Ironisk nok er det en murersvend som Mattias Tesfaye, der har skrevet de bedste og mest tankevækkende debatbøger de seneste par år.

Det mest utilfredsstillende ved DONG-salget er ikke så meget pengene – selv om det kan undre, at man kaster sig ud i den slags, når nu salget af eksempelvis TDC og Københavns Lufthavn gik så dårligt.

Det mest utilfredsstillende er, at de ansvarlige ikke vil stille sig op og give en troværdig begrundelse for deres handlinger.

Corydon og Vestager trækker bare på skuldrene. De er for længst kommet videre. Helle Thorning-Schmidt kunne ikke komme hurtigt nok væk, efter hun præsterede at tabe til Lars Løkke Rasmussen. Alle opfører de sig mere som embedsmænd og teknokrater end som politikere og intellektuelle.

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Larsen
  • Martin E. Haastrup
  • Keld Albrektsen
  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • Aksel Gasbjerg
  • Anne Eriksen
  • Peter Wulff
  • Per Meinertsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ib Christensen
  • Jan Weis
  • Kristine Skøtt-Jensen
  • Erik Nissen
  • Ebbe Overbye
  • Jes Enevoldsen
  • Bjarne Andersen
  • Margit Tang
  • Astrid og Gunnar Eggert Scherrebeck
  • Anne Schøtt
  • odd bjertnes
  • Holger Madsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Carsten Svendsen
  • Erik Karlsen
  • Mihail Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Steffen Gliese
  • Jørgen Steen Andersen
Michael Larsen, Martin E. Haastrup, Keld Albrektsen, Per Jongberg, Flemming Berger, Aksel Gasbjerg, Anne Eriksen, Peter Wulff, Per Meinertsen, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Christensen, Jan Weis, Kristine Skøtt-Jensen, Erik Nissen, Ebbe Overbye, Jes Enevoldsen, Bjarne Andersen, Margit Tang, Astrid og Gunnar Eggert Scherrebeck , Anne Schøtt, odd bjertnes, Holger Madsen, Poul Anker Sørensen, Carsten Svendsen, Erik Karlsen, Mihail Larsen, Henrik Brøndum, Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Den forrige regering tabte valget

- p.gr. lærerkonflikten og Dong-salget. Begge dele styret af Coridon.

Lars Simonsen, uffe hellum, Torben Bruhn Andersen, Benny Larsen, Jens Kofoed, Ivan Breinholt Leth, Margit Tang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Tjaeh. Bortset fra at man vel kan forlange klogskab, ekspertice og intelligens af embedsmænd og teknokrater.

Henrik Brøndum

@Mihail Larsen

Jamen Corydon var uundværlig - det Niels Jespersen som jeg læser det påpeger - er at der mangler intellektuelle omkring ham. Man kan ikke både være en god kassemester og en god filosof.

Ivan Breinholt Leth

Læg også mærke til hvor Corydon og Vestager er forsvundet hen. De sidder i stillinger, hvor man skal kunne aflire en bestemt ortodoksi for at få foden indenfor. Det ligner mest af alt bevidst tilrettelagte karriereforløb. Corydon og Vestager er lysende eksempler til efterfølgelse for kommende akademiske karrierepolitikere. Sådan må det vel være, når politikere primært kommer fra et bestemt samfundslag, som alle har taget en uddannelse det samme sted, og som stort set aldrig har været ude på arbejdsmarkedet før de påbegyndte deres politiske karrierer. Her er tilsyneladende en samfundsklasse, for hvem det bestemt ikke kan betale sig at arbejde.

Lars Simonsen, Erik Feenstra, Anne Schøtt, Mads Berg, Martin E. Haastrup, Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Steffen Gliese, Anders Barfod, Ib Christensen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Jan Weis og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Jeg mener stadig, at der skal rejses en rigsretssag mod de ansvarlige politikere for letfældig, tanketom, idiotisk og kriminel omgang med offentlige ressourcer og dansant med internationale finanspirater. Intet mindre.

ronni larsen, Thomas Petersen, Mads Berg, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Jørgen Steen Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Ikke for at bagatellisere DONGskandalen og Corydons medansvar her, men det handlede dog 'kun' om penge. Langt det værste, han lavede, er og bliver skolereformen. Pludselig, ud af det blå, var folkeskolen hans 'hjerteblod', han, der aldrig har skrevet så meget som en linje om skoleanliggender eller overhovedet har blandet sig i skolemiljøet og den heftige debat, der altid finder sted her. Heller ikke efterfølgende har han vist den ringeste interesse for området - udover nogle selvpromoverende bemærkninger om, at skolereformen er det, han er mest stolt af. Stolt af hvad? Løgn og bedrag, magtmisbrug og korporatisme, udsalg af socialdemokratisk arvesølv fra partiets grundlæggelse? Corydon var en katastrofe, som partiet muligvis aldrig vil forvinde.

I ugerne lige efter lærerlockouten ramte S alle tiders bundscore i opinionsmålingerne: 15,4 (hos Green). SF brækkede nakken på det og de radikale har også ligge på valen lige siden. Sjovt, som det stadigvæk ikke er erkendt i pressekorpset.

Lars Simonsen, Thomas Petersen, Mads Berg, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anne Eriksen, Erik Nissen, Jan Weis, Olav Bo Hessellund, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

Den meget personlige kritik af Corydon er til dels forfejlet. Det var ikke Corydon der alene besluttede at en del af DONG skulle overdrages til en privat investor. Der var et flertal i Folketinget som ønskede dette. Herefter havde Corydon, i sin egenskab af Finansminister, en bunden opgave med at finde denne investor som afgav det bedste tilbud. Denne opgave løste han vel? Så vidt man kan se, er de fleste enige om at Goldman Sachs afgav det bedste tilbud. Den virkelig kritik burde rettes mod dels det folketingsflertal der ville sælge ud og så især mod Folketingets Finansudvalg som godkendte salget til en så moralsk tvivlsom investor som GS.

Olav Bo Hessellund

@Morten Johansen: Din beskrivelse af beslutningsprocessen omkring DONG-salget stemmer meget dårligt overens med den beskrivelse, DR-journalisten Anders-Peter Mathiasen giver i sin bog "Det bedste bud". Ifølge de oplysninger, har har kunnet grave frem, handlede folketinget nærmest i blinde, bl.a. fordi orienteringen af folketinget foregik på et meget sent tidspunkt i forløbet. Det mere end antydes, at det var bevidst fra finansministeriets, dvs. Corydons side.
Det er stadig meget mangelfuldt belyst, hvordan hele forløbet om salget har været, fordi mørkelægningsloven her virkelig har haft sin tilsigtede(?) virkning, nemlig at forholde offentligheden vigtige oplysninger, der kunne kompromittere politikerne.

Ivan Breinholt Leth, Thomas Petersen, Mads Berg, Martin E. Haastrup, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anne Eriksen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

"Selv om vi i dag har den mest veluddannede politiske klasse nogensinde, tænker de påfaldende få tanker, som de vil dele med os andre."

Problemstillingen er ikke ny. Allerede i '60rne undrede daværende svenske statsminister Tage Erlander sig over, hvornår statsminister Jens Otto Kragh fik tid til at "fundera" efter, at han havde set Kragh's kalender.

Bortset fra, at der naturligvis kan være tale om forskelle på det personlige plan, skal man være opmærksom på de forskellige strukturelle vilkår, der gælder for, at en minister kan få tid til at fundera/tænke tanker.

Sverige har i modsætning til Danmark ikke ministerstyre. I praksis betyder det, at en dansk minister - modsat sin svenske kollega - kan gribe ind i en hvilken som helst sag, der behandles på ministerområdet, incl. de styrelser, direktorater og institutioner, der er underlagt ministeriet. Og det gør danske ministre ofte, hvad enten det skyldes, at ministeren p.g.a. medieomtale føler sig nødsaget til det - eller fordi han/hun af mere eller mindre gennemskuelige grunde selv ønsker at behandle dem.

Bortset fra det, så indeholder artiklen nogle ejendommelige generaliseringer, fx at danske politikere skulle være "mere ærlige og idealistiske end de sportsjournalist-typer, der lever af at analysere og mistænkeliggøre politikerne."

Jamen, netop DONG-sagen og de mange kræfter, Corydon og hans ministerium brugte på at hindre offentligheden adgang til at få belyst den - efter alt at dømme - kortslutning, har har fundet sted af den demokratiske beslutningsproces omkring danmarkshistoriens største udsalg af landets fælles ressourcer, modsiger jo påstanden om de særligt "ærlige og idealistiske" danske politikere.

Der kunne i øvrigt opstilles en rimeligt lang liste med eksempler, både nutidige og historiske, der tyder på, at det såkaldt korruptionsfrie Danmark er noget af en myte. At det står værre til andre steder, er ikke i sig selv noget bevis på det modsatte.

Ivan Breinholt Leth, Erik Feenstra, Thomas Petersen, Mads Berg, Martin E. Haastrup, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Er det ikke det forkerte eventyr der refereres til?

Lyder da mere til at det er hoben der står tilbage, til grin.
De var så bange for at vise sig uegnet til at være partimedlemmer, at de blev uegnet.

Jeg vil gentage fra en anden tråd, at folketinget sidder med ansvaret (flertallet). Mente man, at sagen var dårligt belyst - og ikke engang finansudvalget kunne velbegrundet nikke ja - kunne flertallet ha` forlangt ydeligere oplysninger. Corydon kunne omvendt ha`tænkt : Hvad I ikke ved, får I ikke ondt af og går i med med lukkede øjne, så skidt - det går sgu nok..
Så - skyd på flertallet og lad politikerleden være rettet mod det.
Man kan selvfølgelig mene, at politikerne er for dumme og mangler evnerne. Meeen, mon dog :-)

Ib Christensen

Ikke bare DONG sagen, men patentdomstol, TTIP og særligt at bemærke IMF's tilståelse.
Pia O. Dyhr var meget fremme i skoen og råbe op om hvor vigtigt det var for Danmark med patentdomstol og TTIP. I dag har hun jo nærmest indrømmet at hun er endt som en nøgen kejser.
Og hun er ikke alene på Christiansborg nu IMF tilstår 30 års skrædder arbejde.

Men IMF er/kan ikke være de eneste skrædderer. Hvor og hvem er de skrædderer der i de seneste år har haft alt for let adgang til naive teori lærte politikerer?

ronni larsen, Carsten Svendsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

@Olav Bo Hessellund

Det fritager vel stadigvæk ikke Folketing og Finansudvalg for deres ansvar - selvom det måtte forholde sig som du beskriver.

Aksel Gasbjerg

Salget har trådt på alle de ligtorne, der var at træde på:

- Salg til Goldman Sachs, vampyrblæksprutten, hovedaktør op til finanskrisen mv
- salg via skattely (Luxembourg og Delaware)
- samme vanvittige bonusincitamenter til topledelsen, som spillede en rolle for finanskrisen
- gentagelse af tåbeligheder fra tidligere salg (Teledanmark, Kbh's lufthavn mv)
- hemmelige forhandlinger bag lukkede døre, a la TTIP-forhandlingerne

Ivan Breinholt Leth, ronni larsen, Bjarne Andersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

@Morten Johansen - Rigtig nok, at det formelle ansvar kan folketinget ikke løbe fra. Men hvis de oplysninger, DR-journalisten Anders-Peter Mathiasen bringer i sin bog, er korrekte, så blev folketingsets finansudvalg informeret om den endelige aftale med Goldman Sachs under betingelser, der kun kan beskrives som uansvarlige.

Dagen før finansudvalgets møde d. 28. jan. 2014 fik medlemmerne at vide, at de næste morgen, nogle timer inden selve udvalgsmødet, kunne få lov at læse den omfattende juridiske tekst - på engelsk, vel at mærke. Det skete under opsyn - og efter, at medlemmerne forinden havde måttet aflevere deres mobiltlf. Det skal bemærkes, at aftalen havde ligget klar i to måneder forinden i finansministeriet. Kun efter, at folketingets formand, Mogens Lykketoft havde lagt stærkt pres på Corydon, lykkedes det at give folketingsmedlemmerne mulighed for at læse papirerne under disse uhyrlige betingelser. Thulesen Dahl, der er jurist, nåede at læse 60 sider af de ialt 200 sider aftaletekst.

Kammeradvokaten konkluderede i et hemmeligholdt notat, som først blev tilgængeligt efter folketingets vedtagelse af aftalen, at staten ikke havde overholdt sin udbudspligt efter EU-reglerne. Bjarne Corydon tilbageholdt notatet, selvom han fik det nogle dage inden finansudvalgets møde.

Manden burde jo være stillet for en rigsret, anklaget for foragt for folkestyret!

Ivan Breinholt Leth, ronni larsen, Erik Feenstra, Thomas Petersen, Mads Berg, Bjarne Andersen, Martin E. Haastrup, Herdis Weins og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Jeg gad gerne se Henning Dyremose ("det er jo ikke noget tag-selv-bord, det her"), Anders Fogh Rasmussen ("Der er ikke noget at komme efter"), Bjarne Corydon ("Det var den bedste handel") stille op til et valg i efteråret ...

Vi er måske for naive; voffer kan vi ikke vælge nogen, der vil gavne os alle-sammen?

Torben Knudsen

Når vi har sat landsholdet i fodbold er det de bedste 11. Når vi har tabt til Sverige med 5-0 er det de værste, der er sat på holdet ifølge eftersnakkerne..
Regering og Folketing er folkevalgte, de er ikke ufejlbarlige folkevalgte, men træffer de bedste beslutninger i situationen.
Efterkritik og analyser er naturligvis vigtige, men al den ukvalificerede eftersnak er på et lavere niveau end selve beslutningerne. Rigsret my ass.

johnny volke

@ torben knudsen, 8.16
Det må være fra tilværelsens ulidelige lethedsperspektiv du kommer med din vurdering, at de fejlbarlige folkevalgte træffer de bedste beslutninger i situationen.
De har sikkert både bevidste og ubevidste hensigter med en stor del af deres beslutninger ligesom personlige (økonomiske) interesser sagtens kan influere mere end godt er...og sløring af indhold gavner ikke tillid eller formål i situationen.
Når vi sætter det bedste hold ud fra vores formodninger til at lede befolkningens og nationens ve og vel forventer vi ikke at de vælger at tabe 5-0 med vilje eller uden at kæmpe for den rigtige side af sagen....
Og at vælge at samarbejde med DEN værste finanskniv i skuffen skinner vel egentlig bare tilbage på vælgeren selv, eller hvad? Sådan er det jo...

Morten Johansen

@Olav Bo Hessellund

Hvis det er rigtigt, så stiller det Corydon i et lidet flatterende lys. Men det er vel også det almindelige indtryk man har af ham - at han mangler en sund ydmyghed over for magten. Jeg mener dog stadig at Finansudvalget blot kunne have sagt nej til at godkende salget på disse revolverbetingelser, og dermed har Finansudvalget ikke blot det formelle, men også det reelle ansvar.

Olav Bo Hessellund

@Torben Knudsen: Der var flere advarselslamper, der blinkede endog kraftigt inden folketingets endelige vedtagelse af aktiesalget til Goldman Sachs. De kom fra politiske partier (EL, DF, SFs bagland), landets største pensionskasser, Poul Nyrup Rasmussen og folkelige demonstrationer.
Så din kritik er skudt forbi.

Olav Bo Hessellund

@Morten Johansen: Kammeradvokaten er faktisk enig med dig. Han skriver i et notat, dateret 26. januar 2013, dvs. to dage før vedtagelsen i folketinget, at finansudvalget var forpligtet til at stemme nej til salget, hvis udvalget havde tungtvejende grunde nok til at tro, at en fornyet proces ville føre til et økonomisk mere gunstigt resultat for staten.

Dette notat holdt Bjarne Corydon imidlertid hemmeligt, indtil folketinget havde accepteret salget - hvilket kun bekræfter den mistanke, mange allerede dengang havde, om at mandens respekt for folkestyret kan ligge på et meget lille sted.

Jens Winther

Jeg har af naturlige årsager meget svært ved at sætte mig ind, i hvordan socialdemokrater tænker, og jeg har aldrig følt mig forført af Corydons bas. Men jeg har altid anset Corydon for at være forholdsvis intelligent. Og derfor har jeg aldrig kunnet hverken forstå eller forlige mig med den tåbelighed, han begik ved at sælge DONG-aktier til Goldman Sachs.

Det er muligt, at Corydon har været påvirket af den almindelige stemning omkring DONG i Folketinget (og stemningen var helt sikkert ikke den, at det var en option at staten selv løste DONG's åbenlyst midlertidige kapitalproblem), men en kapabel finansminister skal være i stand til at håndtere den slags ureflekteret modstand.

Jeg mener, at den mest afgørende forskel på nutidens og tidligere tiders folketingspolitikere er, at politik er blevet et trin i en karriere i stedet for en passion. Tidligere tiders politikere (fx Krag, Baunsgaard, Haarder, Ellemann-Jensen, Anker, Holger K) var i politik for at drive politik. De var drevet af en idé og et dybtfølt ønske om at påvirke samfundets udvikling. Og de kunne ikke drømme om at forlade dansk politik til fordel for "en ny karriere".
For Fogh, Vestager, Thorning, Corydon, Lene Espersen, Karen Hækkerup, fx, var folketingspolitik tydeligvis en fase i en karriere - et skridt på vejen mod noget andet. Og man oplever, at de bruger deres politiker-tid til at bygge et netværk, skabe nogle forbindelser, som kan bruges til at komme videre.

Men ligesom med læger, præster og skolelærere har vi et ønskebillede af politikere som nogle, der er drevet af et "kald", en passion, en vilje til at skabe et bedre samfund. Og at opleve politikere, som bare var i Folketinget/regeringen for at skabe forudsætningerne for deres eget fremtidige job et andet sted og til en bedre gage - det gør os skuffede og skaber politikerlede!