Kronik

Homomænd havde kronede dage i islams storhedstid

Under den islamiske storhedstid, som fundamentalistiske muslimer sukker efter, blev homoerotikken anset for at være langt mindre problematisk end i dag. Hvis islams konservative kræfter ville erkende det, kunne 50 mennesker i Orlando måske fortsat have været i live
Under den islamiske storhedstid, som fundamentalistiske muslimer sukker efter, blev homoerotikken anset for at være langt mindre problematisk end i dag. Hvis islams konservative kræfter ville erkende det, kunne 50 mennesker i Orlando måske fortsat have været i live

Clara Selina Bach/iBureauet

18. juni 2016

Imens vi venter på de hjemlige islamiske foreningers brede fordømmelse af Omar Mateens nedslagtning af 50 gæster på en natklub for homo- og biseksuelle (LBGT) i USA, kunne det være interessant at se nærmere på forholdet mellem homoseksualitet og islam gennem historien. Modsat, hvad mange konservative muslimer herhjemme forsøger at bilde os ind, er homoerotik en kendt del af de muslimske samfund, og det har det været længe. Det er et historisk paradoks, der måske kan opsummeres med Ali Ibn Abi Talibs svar til en kætter, hvor han påpeger, at hvis analpenetration af unge drenge var tilladt, ville ingen længere have brug for kvinder. Ali var Muhammeds svigersøn.

Det er overleveret, at krigerne under den arabiske ekspansion i 700-800-tallet behandlede lokale mænd ’som kvinder’. Ligeledes er der talrige overleveringer fra muslimske tænkere, politiske såvel som kunsteriske, om at de eller deres samtidige har haft forhold med andre mænd, og Sultan Mehmet, der erobrede Konstantinopel samt persiske Sultan Mahmud Ghaznawi var kendte homofile.

Knep ham med magt

Selve behovet for at blive penetreret af en anden mand har til gengæld været betragtet som en sygdom. Det understregede en dansk imam for nylig, da han var ude at fordømme angrebene. Han erklærede samtidig, at homoseksualitet kan behandles. I argumentationen for det sygelige aspekt viste han blot tilbage til det historiske forlæg, hvor der fra oldgræsk medicinalvidenskab blev overleveret ideer om, at der var en fysisk lidelse relateret til eksempelvis en overfølsom anus. En sådan mand blev kaldt ma’bûn og er nærmest en der opsøger underlegenhed. Han adskilte sig markant fra en den penetrerende part. En kendt muslimsk poet fra 1600-tallet, Mamâyâ ar-Rumi, hvis digtning ofte kredsede om forelskelse i mænd, satte for eksempel lighedstegn mellem den penetrerende og maskulinitet;

»Det at udøve liwât (sodomi) er den maskuline vej, så overlad Majnun til Laila ... Og gå op til hver smuk, skægløs dreng, strip ham, og selv hvis han græder, giv ham din pik og knep ham med magt.«

At tage rollen som den penetrerende part var altså blot endnu en af de fristelser, den maskuline virilitet er udsat for, mens den modtagende ma’bûn var antitesen til det maskuline. Dette er selvfølgelig en typisk patriarkalsk undskyldning for at tillade maskulin, eller penetrerende, lidenskab, mens feminin lidenskab tabuiseres, som vi også kender det fra vestlige samfund. Én af de fire muslimske lovskoler, Hanafi-skolen, søgte endda at adskille penetrerende sodomi fra hor, og fra den deraf følgende straf, og netop virilitetsundskyldningen er fortsat udbredt i mange muslimske lande.

Forførende nymfer

I Mellemøsten er beskrivelser af fetichering af unge mænd, kaldet den græske last, veloverleveret fra alle muslimske perioder. En almindelig antagelse er, at muslimsk homoerotik trivedes pga. kønsadskillelse før ægteskab. Det er blevet søgt tilbagevist af akademikere, der påpeger, at arabiske par blev gift tidligt, og at prostituerede var en del af hverdagslivet i de større bycentre i perioden.

Det fremgår imidlertid af de talrige kilder fra perioden, at tidlige ægteskaber og prostituerede ikke har kunnet tæmme mænds lyst til mænd. Kilderne beskriver fetischering af unge drenge. De fremstilles som forførende nymfer, der ofte kunne spille mandlige kurmagere ud mod hinanden.

Drengenes familier var ansvarlige for at beskytte deres ære imod kurmageri fra forelskede digtere og embedsmænd. Et eksempel på denne slags litteratur er den egyptiske lærde Ahmad al-Tifâshis Hjerternes promenade, Nuzhat al-albab fima la yujad fi kitaab, skrevet af i 1200-tallet, hvor han har nogle kapitler om, hvordan den efebofile mæcen skal opføre sig og indrette sit hjem, og hvordan den modtagende unge dreng skal klædes.

Homoerotik var med andre ord udbredt i det førmoderne Mellemøsten og havde en rig og veldokumenteret tradition. Alt andet ville også være mærkeligt, da fænomenet var særdeles udbredt i antikkens Grækenland og senere de to romerske riger, som var de civilisationer, araberne overtog efter ekspansionen stoppede.

Stigmaet vokser

Trives homoerotikken fortsat i den muslimske kultur? Som et led i den muslimske verdens industrialiseringsproces er det symbiotiske, heteroseksuelle ægteskab, som er en grundpille i islam, blevet yderligere ophøjet, fordi det blev anset for at være en effektiv produktions- og reproduktionsenhed. Det er den samme udvikling, som vi så i Vestens industrialiseringsperiode. En del af denne ophøjelse har medført tabuisering af den muslimske homoerotik.

Også det vestlige kulturpres har medført stigma mod homoerotik i muslimske samfund som reaktion, hvilket især er tydeligt i de muslimske mindretalssamfund i Vesten. Den tendens forstærkes af, at dele af den muslimske indvandrerbefolkning har vendt sig mod en fundamentalistisk teologi, ofte mere eller mindre præcist kaldet salafisme eller wahabisme, som er udviklet inden for de seneste 60 år. Her har man kigget mere på meget gammel fiqh, islamisk retsvidenskab, og hadith, profetens og hans ledsageres opførsel end mod den veldokumenterede historiske homoerotik. Her har man fundet det, den arabiske filosofiprofessor Adelwahab Bouhdiba, i sin banebrydende La sexualité en islam fra 1970’erne, kaldte en forstyrrende og fristende frygt for unge mænd. Han påpeger blandt andet, at der i én hadith blev angivet tre former for homoseksualitet: den seende, den rørende og den kriminelle.

Også i de islamiske lande er udviklingen gået i retning af øget stigmatisering af homoseksuelle. Resultat er f.eks. Queen Boat-episoden i Egypten, fra maj 2001, hvor 50 mænd på det flydende diskotek Queen Boat i Kairo blev anholdt, banket og torteret af egyptisk politi. Herefter begyndte statslige embedsmænd fra Ministeriet for overvågning af moralen at overvåge og arrestere homoseksuelle. Og i Iran begyndte man efter Khomenies magtovertagelse en dødelig klapjagt på homoseksuelle. Anklager om homoseksualitet bliver i dag anvendt i de fleste muslimske lande som et politisk repressivt instrument, der dels bruges til at fremstille magthaveren som hellig, dels benyttes til at slippe af med politiske modstandere. Interessant nok minder det om udviklingen i Rusland, hvor Putin er godt i gang med at sætte det russiske religiøse og patriarkalske samfund i modsætning til et dekadent ’Gayropa’.

Vi står derfor i den paradoksale situation, at Mellemøsten indtil for relativt nylig var mindre undertrykkende end Vesten, mens det i dag er omvendt.

Tragisk ironi

Trods magthavernes voldsomme fremfærd eksisterer den overleverede homoerotik stadig i muslimske samfund. Men i dag sættes den i stigende grad lig med dekadence og kulturelt forfald frem for kulturel progressivitet.

Den tragiske ironi er, at den mellemøstlige homoerotik er blevet mindre accepteret, end den var. Hvis konservative eller fundamentalistiske muslimer erkendte, at homoerotikken historisk var udbredt og mere uproblematisk under den storhedstid, de alle sukker efter, så kunne det være, at Omar Mateen ikke ville have haft et så konfliktfyldt forhold til egen seksualitet og religion, at 50 mennesker i Orlando skulle lade livet. I stedet ser vi i dag en pågående omskrivningsproces af muslimsk social- og seksualitetshistorie, for at opretholde social kontrol og modstå globaliseringens tvetydighed. Og ikke sjældent bruges prædikestolen til at udbrede denne omskrevne version af fortiden.

Jon Kjellund er sprogofficer i pashto og arabisk og kandidat i statskundskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Mads Berg
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Aagaard
ingemaje lange, Klaus Lundahl Engelholt, Mads Berg, Niels Duus Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Aagaard

@Jon Kjellund - tak for et meget oplysende og spændende indlæg. Det bedste længe i Den Mindst Ringe...

Steffen Gliese, Nette Skov og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Ja, hvor der er hul, er der glæde. Der er megen visdom at hente i gamle islamiske skrifter, som nutidens muslimer godt kunne tage ved lære af.

Henrik Larsen

Det er jo løgn at Ali, profetens svigersøn, har sagt noget der overhovedet minder om det som Jon Kjellund påstår.
Selv det mest simple som wikipedia siger imod Jons påstand.
Koranen og hadith er imod homoseksualitet. Det kan godt være at der har været tradition for andet hos osmanerne, men skrifterne er klare. Ikke en eneste hadith siger for homoseksualitet.
https://en.wikipedia.org/wiki/LGBT_in_Islam

odd bjertnes

Kvindelige homoseksuelle er der intet at hente for, men man kan naturligvis åle en apologi for mandlig homofili ud af koranen. Pikkens viljes ret skal næppe undvære islams støtte i en snæver vending. Men ligeværdig seksualitet findes ikke i denne rets univers.

De indespærrede damer havde vel også deres lykkelige stunder med hinanden i sultanens harem - staklen kunne næppe klare dem alle på én gang ...

Øget stigmatisering af homoseksuelle er vel sket i takt med, at haremskulturen er blevet afviklet - i dag findes kun reminiscenserne i de nederste uoplyste befolkningslag - den der med, at konen skal blive hjemme bag murere, ikke arbejde sammen med andre mænd og stå tilrådighed døgnet rundt efter proletarsultanens forgodtbefindende - jfr. imamoverklassens utidige prædikener, også herhjemme, ovre i den jyske banan ...

Touhami Bennour

Hver historisk periode har sin årsag. og kvinder har oplevet mange ting gode og dårlige I alle tider. Jeg går ud fra at der lavet mad I hjemmet og ikke I restauranter so tifældet I dag. I dag går de fleste danske på arbejde med, mens deres eventuelle ægtefælle nøjes med stægflæsk, når konen arbejder, gå chefen på en fransk restaurant og spiser på det det svare til tre dage kvindens løn. Det detfå en muslimsk kvinde at blive hjemme er en god mad til hård arbejdende mand. Jeg kender det fra min far, mad for ham skal altid være den bedste for ham og sine børn.

Steffen Gliese

Et indsigtsfuldt bidrag modsiges straks af folk, er skøjter på overfladen og tror, at det forhåndenværende kan tages til indtægt for statisme.
Det er jo interessant, at Jon Kjellund faktisk peger i en mere omfattende og interessant retning: at den angst, som almindelige mennesker oplever ved anderledeshed, er lige udbredt i den muslimske som i den vestlige verden. Det er jo noget, som kun oplysning, kontakt og refleksion kan gøre noget ved. men det kan de også!

Charlotte Svensgaard

Mon ikke nærmere at homo erotik nærmere trivedes på trods af og ikke på grund af Islam i den arabiske verden? I lighed med megen poesi, videnskab, arkitektur og kunst. Der er utallige eksempler på figuristisk kunst i det man i dag kalder islamiske områder til trods for at det er udtrykkeligt forbudt i koranen. Islam er ikke en størrelse som sprang op ad jorden fra den ene dag til den anden, men en stille og roligt om sig gribende ondskab som efterhånden fik slået den kunst, kultur, videnskab og sædvaner til jorden som "man" ikke brød sig om i Islam efterhånden som troen bredte sig.

Touhami Bennour

Charlotte Svensgaard
Det du sger var tegn at demokratiet var der også som du siger på trods af Islam, En arabisk Tænker ved navn "Ibn Khaldoun" skrev I 1400 hundert tallet en bog hedder storhed og fald af stater, han nævner blandt de elementer der få en stat tíl at går til grunde er "homo ballade" som vesten lige præcis er nu. Det ser man med Russerne I Marseille der siger"vesten er Bøssede". Har du svar til Russrere. der er fremtiden.. Men det viserI hverfald at der var demokrati dengang hos arabere.

charlotte keck

Tak for en spændende artikel, Jon Kjellund.
Selvfølgelig har den græske kultur levet videre i Mellemøsten. Traditioner omkring kvindens liv er også fortsat. I det gamle Athen viste borgerskabets kvinder sig kun offentligt i forbindelse med begravelser og religiøse begivenheder, hvor de ofte bar slør. Den bedste kvinde var en, der hverken blev omtalt for det gode eller det dårlige.

Med hensyn til homofilien i islam finder man en vigtig pointe i Koranen i beskrivelsen af paradis. Her er der nemlig ikke kun jomfruer til rådighed for de gode mænd, der opnår adgang. De kan også vælge unge drenge. Der står ikke direkte, at det er til seksuel brug, så det bortforklares som regel med, at det er tjenere.

Touhami Bennour

Den ovenstående er fuldstændig forkert. Mohamed var gift men en forretninngs kvinde, dvs hun arbejder offentligt dag ind og dag ud. Hans datter Fatima er verdenskendt og er også en offentlig person. Kartago blev grundlagt af en kvinde "Elyssa", og jeg nævner ikke de mange navne af kvinder I oldtiden "Ichtar" I Irak og mange andre navne I den gamle Egypten, Syrien(Zenobia), hun var dronning af Palmyre en by som blev kendt I sidste bogerkrig I Syrien, (Zeineb) på arabisk, og I nord afrika er der en kvinde ved navn "Kahina" som var Nord frika´s "Jeane d´Arc". I den moderne tid er mange kvinder som fylder offentlige stillinger. hvad mener du med "Brexit" er det ikke udtryk for at folk er træt af den fortælling du kommer med. Snart er du alene at høre den.