Klumme

Kampen om den gode kusse

Vi har en nostalgisk længsel efter det naturlige. Ofte sættes der lighedstegn mellem naturen og det gode. Det gælder også kvindekroppen. For 100 år blev naturlighedsargumentet brugt til at nægte kvinder ligeværd, i dag bruger feministerne det ironisk nok til at fremme en særlig intimbehåringsmode og menstruationspraksis
Debat
20. juni 2016

Vokspapiret laver en ritch-lyd og efterlader en mild svie. Skuldrene er ikke slemme, men da hun når ned til lænden, er huden mere følsom, og det elastiske velfærdsflæsk følger med papiret.

Jeg kan ikke undertrykke et grynt af smerte, og Layal spørger omsorgsfuldt, om jeg skal have en pause. Nej, smerten er faktisk mindre slem, end jeg havde frygtet, og jeg begynder at føle mig helt godt tilpas på den bløde briks under blid berøring af kyndige libanesiske kvindehænder.

Hvis du tænker, at jeg er endnu en af Mediedanmarks prætentiøse narrøve, der rutineret jagter adonis-looket på hovedstadens skønhedssaloner, så har du kun delvist ret. Jeg er en kolbekaffe-drikkende jyde, der siden hæren har haft den samme praktiske frisure: Helt tæt med trimmeren.

Sidst jeg betalte 120 kr. for et herreklip hos frisør-Muhammad, var Anders Fogh statsminister; Afghanistan var den krig, vi endnu ikke havde tabt; og vi kunne i øvrigt købe hele verden. Jeg bruger langt fra formuer på mit eget udseende.

Men min gode veninde, en fremtrædende venstrefløjspolitiker, der også er rutineret hårfjerningsentusiast, har taget mig med på skønhedsklinik, der bærer sloganet »Kvinde, elsk din krop. Igen.«

Klinikken tilbyder alt fra BOTOX til permanent hårfjerning med laser. Kunderne er nette kvinder i alderen helt ung til engang i 40’erne, og stedet er indbydende, men også lidt intimiderende feminint. Jeg er eneste mand, men det skal prøves. Jeg vover pelsen.

Skønhedsklinikken er en del af det Danmark, der lever af at ændre på den krop, vi har fået tildelt fra naturens side. Og som ikke skammer sig, uagtet avisernes bekymringsspalter om naturlige menstruationsblødninger, der fjernes med piller, og kønsbehåringen, der forsvinder med lazer og klisterpapir. Laylal og hendes kollegaer river, niver og brænder sig lystigt igennem især kvinders underliv.

Men hvad er den naturlige kusse, og er det bedre at menstruere end at lade være? Det behårede underliv er rent historisk primært et nordeuropæisk fænomen. Sandsynligvis fordi vi sjældent gik i bad. I alle de store mellemøstlige civilisationer var det normen, at både mænd og kvinder trimmede understellet.

Læs også: Bundgarnet er på vej tilbage

Det feministiske 70’er-ideal er således lige så kulturelt betinget som nutidens eller antikkens idealer. Nogle af de første menneskelige redskaber, som arkæologer har fundet, var beregnet til at fjerne hår.

I det hele taget skal man passe meget på med at sætte lighedstegn mellem det naturlige og det rigtige. Hele menneskelighedens historie har været en rejse væk fra naturen mod kulturen. Naturen er sygdom og pludselig død, og når almindelige mennesker i dag kan nyde en livskvalitet, der overgår fortidens kongelige, så er det, fordi vi har omdannet naturen til kultur.

Alligevel har vi en nostalgisk længsel efter det naturlige, og i den politiske debat er det normalt at sætte lighedstegn mellem naturen og det gode. For 100 år siden blev naturlighedsargumentet brugt til at nægte kvinder stemmeret og ligeværd.

Ironisk nok er det i dag ofte feministerne, der bruger naturlighedsargumentet til at fremme en særlig intimbehåringsmode og menstruationspraksis.

Men vi siger jo nej til en naturlig blindtarmsbetændelse eller graviditet med tårnhøj dødelighed. Så hvorfor skal naturen have lov at råde mellem benene? I sidste ende er den bedste menstruation og den bedste kusse nok den, ejeren er gladest for.

Mænd kan i øvrigt også blive intimvoksede, fortæller Laylal. Men det kræver, man spænder huden på sine testikler ud som et trommeskind og påfører smeltet sukker (den teknik de gamle egyptere brugte), så i denne omgang nøjes jeg med ryggen.

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør. Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels har tømt harddisken. Her er resultatet: Huden mere følsom - llibanesiske kvindehænder - Mediedanmarks prætentiøse narrøve - en kolbekaffe-drikkende jyde - Anders Fogh - købe hele verden - en fremtrædende venstrefløjspolitiker - nette kvinder - naturlige menstruationsblødninger - klisterpapir - den naturlige kusse - et nordeuropæisk fænomen ....ad nauseam usque
For resten Niels, fortæl mig hvad er en unaturlig kusse resp. u-god kusse?

Det feministiske 70’er-ideal er således lige så kulturelt betinget som nutidens eller antikkens idealer. Nogle af de første menneskelige redskaber, som arkæologer har fundet, var beregnet til at fjerne hår.

I det hele taget skal man passe meget på med at sætte lighedstegn mellem det naturlige og det rigtige. Hele menneskelighedens historie har været en rejse væk fra naturen mod kulturen. Naturen er sygdom og pludselig død, og når almindelige mennesker i dag kan nyde en livskvalitet, der overgår fortidens kongelige, så er det, fordi vi har omdannet naturen til kultur.

Alligevel har vi en nostalgisk længsel efter det naturlige, og i den politiske debat er det normalt at sætte lighedstegn mellem naturen og det gode. For 100 år siden blev naturlighedsargumentet brugt til at nægte kvinder stemmeret og ligeværd.

Ironisk nok er det i dag ofte feministerne, der bruger naturlighedsargumentet til at fremme en særlig intimbehåringsmode og menstruationspraksis.

Men vi siger jo nej til en naturlig blindtarmsbetændelse eller graviditet med tårnhøj dødelighed. Så hvorfor skal naturen have lov at råde mellem benene? I sidste ende er den bedste menstruation og den bedste kusse nok den, ejeren er gladest for.

Mænd kan i øvrigt også blive intimvoksede, fortæller Laylal. Men det kræver, man spænder huden på sine testikler ud som et trommeskind og påfører smeltet sukker (den teknik de gamle egyptere brugte), så i denne omgang nøjes jeg med ryggen.

Nå., de kom for meget med. Det var kun de første 6 linier, der skulle være der. Sorry.

Karl Aage Thomsen

Hvor klam kan en kussetyv være.

Randi Christiansen

Den historiske vinkel er da interessant. Man kunne måske tilføje, at en grund til, at man i det kolde nord ikke fjerner hår, er for at holde varmen. Et nybarberet stykke hud er mere sart over for kulde.

charlie white

Er det her infoens sande intellektuelle formåen, andre bliver censureret for en betydelig bedre intellektuel formåen.

Så infoen må gribe i egen barm og bort censurere sig selv......lol

Lise Lotte Rahbek

Jeg har stadig ikke fattet, hvad emnet er...

Sådan en 'væg til væg' er nu ikke at foragte ... ;-)

Søren Rehhoff

Jeg har aldrig helt nøjagtigt forstået, hvad det er, der er så farligt eller uskønt ved kønsbehåring, at det absolut skal fjernes. Er det fordi der eventuelt kan aflejre sig nogle tissepartikler i det, eller er det en nostalgisk længsel efter barndommens land, noget småpædofilt? Men Niels Jespersen har ret i, at det naturlige ikke altid er af det gode, men i forhold til kønsbehåring eller kropsbehåring i det hele taget, har jeg lidt svært ved at se hvad problemet er. Det må være et udtryk for en af de mere invasive former for social kontrol, hvis man mener, at folk skal fjerne deres kønsbehåring.

Roxana Simion

Interessant point of view :-) tror alligevel ikke, at naturen kunne nogensinde omdannes til kulturen, uanset konteksten vi bruger de to begreber i. Men er enig i, at vi har mere fokus på kulturen (det vi skaber) og ikke so meget på naturen (det vi er) og at vi rejser væk fra det naturlige mod det kunstige (unaturlige), som både kan betragtes positivt og negativt.

Troels Ken Pedersen

Hmm. Det dér med at feministerne (den monolitiske blok) forlanger frodigt kussehår som absolut krav, det er vist lidt af en sandhed med modifikation. Som jeg og kvindelige venner har været vidne til det, er det mere et modpres for at skabe plads til forskellighed. Reelt får piger og kvinder vredet armen OK hårdt om for at skille sig af med behåring fordi adv, ulækkert. Og ja, det kommer fra kvinder såvel som fra mænd.

I mine øjne forveksler klummisten modstand mod hårløshedskravet med et absolut forlangende om behåring.

Randi Christiansen

I ørkenlande med begrænsede vandressourcer giver det ifht hygiejne mening at fjerne hår - tænker jeg. I andre sammenhænge er hårfjerning måske en reminiscens fa den kultur og har endvidere et erotisk aspekt for mennesker. Gruppepres over for unge som gamle er i alle sammenhænge ikke ønskværdigt. Heldigvis hører disse beslutninger under den personlige frihed.

Morten Balling

@Niels Jespersen

WTF?!? Barberer du ikke dine boller? Det skal man da... (som en af mine venner engang sagde). Du skriver at "Jeg bruger langt fra formuer på mit eget udseende", men også at du får vokset ryggen?

Din skelnen mellem natur og kultur er skarpsindig nok, men du glemmer at grunden til at du må lide under de libanesiske kvindehænder er at du stadig er en ret naturlig abe, som evolutionen ikke har gjort helt skaldet endnu. Du glemmer også, at det ofte er mennesker omgivet af kultur så langt øjet rækker, som overser at de skamfucker naturen, og dermed dem selv.

ulrik mortensen

"Vokspapiret laver en ritch-lyd og efterlader en mild svie" ...

Ikke altid ;-) https://www.youtube.com/watch?v=tA0iLtT46fY

Troels Brøgger

Ak og ve

@Ulrik - dårlig smag, min ven ...

ulrik mortensen

@Jan - de gustibus non est disputandum -
https://www.information.dk/debat/2016/05/daarlige-smag-fred