Mens Danmark så åbningskampen ved EM i fodbold og nød det gode sommervejr, blev overkonstabel af 1. grad Magnus Eyðun Anders Norðtún fra Den Kongelige Livgarde fundet efter at have været efterlyst i knap et døgn. Desværre blev han fundet for sent.
Magnus vandt umiddelbart kampen i Afghanistan, men tabte den imod systemet i det land, der havde sendt ham ud. Værre endnu: Han tabte kampen imod dæmonerne inde i sig selv. Dæmoner, der ikke ville give slip på ham.
For få uger siden tabte Anders Thor Stabell Hansen samme kamp, og dermed har to danske afghanistanveteraner begået selvmord inden for én måned.
Begge faldt igennem nettet i det danske veteransystem, der får en byge 7.62 mm projektiler, der smælder om hovedet, til at virke mere tillokkende. Jeg har indtil nu været forskånet for det system.
Men når jeg overvejer, hvad jeg helst vil bokse med – det eller projektilerne – så virker en fodpatrulje i Helmandprovinsen mere fristende end muren af bureaukrati og uretfærdighed, der til tider kendetegner den måde, som man har håndteret de folk, man sendte ned for at udføre Danmarks udenrigspolitik.
Gulvtæppe med buler
Jeg kendte hverken Magnus eller Anders, men derfor gør det ikke mindre ondt på mig, at deres situation kom så vidt, at de ikke så nogen anden udvej end at tage deres liv. For selvmord er altid tragisk, men for en veteran er en anden soldats selvmord – selv om du ikke kender ham – et spejlbillede af dig selv og dine kammerater.
Hans kamp kan blive din i morgen. Det kan blive en af dine kammeraters. Og tanken om en dag at se et af deres ansigter på en lignende dødsannonce er langt mere skræmmende for mig end samtlige nedgravede sprængladninger fra Band-e-Barq Road til Barakzai.
Beder man de relevante politikere forholde sig til det, vil de sikkert lire de samme sætninger af, som jeg har hørt flere år i træk ved flagdagen nede i Mindeparken: At vi skylder vores veteraner alt, at krigen ikke er glemt, og at man sætter handling bag ordene ved den førte veteranpolitik.
Læs også: Næsten tusind danske soldater har PTSD
Sandheden er dog, at køen til håndvasken har været meget lang, og at gulvtæppet nu buler voldsomt, efter at man har fejet alle de ubehagelige aspekter ved de seneste årtiers aktivistiske udenrigspolitik ind under det.
Her ligger de lokale tolke, som vi ikke havde klaret os uden. Nu bliver de ladt i stikken på slagmarken, og undskyldningerne er så dårlige, at man skal være politiker, for at de giver mening.
Blandt synderne hører også, at man på panikagtig vis – og som noget af det første efter valget – trækker stikket på den kommission, der skulle undersøge missionerne i Irak og Afghanistan, fordi man er bange for at tage politisk ansvar for sine handlinger.
Sidst, men ikke mindst, skal Forsvaret finde hver en krone, det skal bruge på veteranerne, et andet sted i forsvarsbudgettet. Staten sender sorteper videre, og tvinger Forsvaret, der i forvejen skal spare både arme og ben væk, til at gamble med folks liv. Krig er alvor, ofrene virkelige mennesker, konsekvenserne langvarige, og løsningerne er hverken lette eller billige.
Tabstallet stiger
Når man så tænker på, at vi lige nu er i gang med den største forsvarsmæssige investering i mange år, er det ikke underligt, at man hellere vil smide småpenge efter et par ekstra medaljer, der er lette at sælge til forsiden af dagspressen, end at tilføre nødvendige midler til de relevante offentlige tiltag, der vitterligt kunne hjælpe veteranerne.
Veteranindsatsen kæmper lige nu med næb og kløer for hver en krone, imens folk, der havde troet, at deres krig var slut, slides ned. Inden man begynder at skabe nye krigsofre, burde man måske overveje at skænke noget opmærksomhed til de, man i forvejen står med. For hvis I tror, at tabstallet for krigene ikke vil blive ved med at stige, så tager I fejl.
Under de mange måneder som udsendte blev vi vant til, at vi kun havde hinanden. Noget tyder på, at ikke meget har ændret sig på det punkt, selv om vi er kommet hjem.
Jeg håber og beder til, at alle, der måtte sidde derude og føle sig alene, glemt, og som ikke kan se meningen med morgendagen, vil tage kontakt og opsøge hjælp.
Og hvis systemet ikke vil hjælpe, så kontakt en af de tusindvis af andre veteraner, der sidder rundt omkring i Danmark. Uanset om vi kender dig eller ej, vil vi altid smide, hvad vi har i hænderne.
Emil Arenholt Mosekjær er journaliststuderende og afghanistanveteran
Læs også: »Nå, har du så slået nogen ihjel«
Det er dog en usædvanlig indsigtsfuld og klog kommentar. Vi har et område, som har alle politiske partiers ubegrænsede bevågenhed og politiske vilje, og alligevel kan de ikke løe det. Selvransagelse på Christiansborg er igen mere nødvendigt end de mange kortsigtede forsøg på at twitte sig frem til næste valg. Og tak til de frivillige, der arbejder med de problemer, som hverken lovgivere eller administration har lagt til rette på den rigtige måde. Politik er at kunne, og det her kunne Christansborg så heller ikke.
Uanstændigt at man ikke yder tilstrækkelig støtte til de soldater, der blev sendt ud i en udsigtsløs krig. Soldater der troede, de skulle ned og gøre en forskel, som det er blevet udtrykt.
Ekstra bittert må det være, at det må konstateres, at den fjende, man skulle bekæmpe, aldrig har stået stærkere end i dag.
Allermest bittert er det dog at konstatere, at den primært ansvarlige for hele dette fatale krigseventyr med døde danskere på underskudskontoen stadig render frit rundt ...
Og i aften sender DR en dokumentar, der fortæller, at flere af de meget omtalte skoler, vi støtter, styres af Taleban:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-dokumentar-danmark-stoetter-skoler-d...
Det er 10 gange lettere at være udsendt, der kender man sin plads, man har folk omkring sig man kan stole på og livet er ikke fyldt med 1000 forskelige valg hver dag! Det er kun de vigtigteste der gælder så som at kommer hjem i live...
Det er fuldstændigt modsat herhjemme, her skal man selv finde sin plads og slås for den, de folk der er omkring og som fx skal hjælpe en kan man ikke nødvendigvis stole på for til syvende og sidst kommer det an på økonomi og til sidst så gælder det ikke om at komme hjem i live men at blive ved med at beholde det! For nogle gange så er det bare ikke det værd når man føler at man er blevet en belastning og for dyr for samfundet.
Så er det sagt så pænt jeg kunne.
At Staten bør gøre langt mere for hjemkommne soldater med arbejdsskader, som staten til syvende og sidst har ansvaret for at de har pådraget sig, siger sig selv. Og det kan ikke diskuteres.
Jeg synes dog det er usmageligt, og direkte respektløst over for krigens virkelige ofre, at kalde frivillige soldater for krigsofre. Der er ikke nogen her i landet som bliver sendt i krig mere, de drager selv af sted.
Krig er en forbandelse især når den foregår langt væk og med det absurde slogan: du/I kæmper for fædrelandets vel. I øvrigt, hvis man melder sig som frivillig soldat har man så samtidig valgt risikoen for at blive invalideret på krop og sjæl for at tjene et flertal i et folketing, hvor personerne aldrig selv vil risikere liv og levned? Enten bør det være helt frivilligt og med klare meldinger om at man tager af sted på eget ansvar, eller også bør alle nægte at skulle bruge våben mod mennesker i et fjernt land, som aldrig kunne drømme om at sætte benene på vores jord uanset hvor "dumme" de i øvrigt er.
Det er Anders Fogh Rasmussen vi kan takke for at involvere Danmark i efterhånden adskillige krige, og så er han iøvrigt så frivol at begynde at blande sig i foholdene i 2. Verdenskrig, hvor Danmark som bekendt hurtigt indstillede skydningerne ved den tyske grænse for at undgå yderligere optrapning og tab af soldaters liv, som også er sønner, fædre, gifte mænd med livet foran sig.
Det er omkostningsfrit at komme her bagefter og påstå det ene og det andet og citat " der er ikke noget at komme efter" , jo, der er meget at komme efter, men der kan måske siges det samme som Carsten Jensen lige har fastslået i Politiken om Lars Løkke Rasmussen, at citat " han ved godt selv, at han er en fiasko "
Jan Kønig,Du aner tilsyneladende ikke det fjerneste om hvad du taler om,og det er forøvrigt dig der direkte respektløst over for os soldater der har været villige til at satse hele livet for noget der på det tidspunkt gav mening.
Viggo Okholm Nu er det ikke alle menesker i verden der tror at vi kan sætte os ned i en rundkreds,og føre en pædagogisk dialog og derved komme til en fælles forståelse,der munder ud i blomsterplukning og fællessang.Vær du glad for at det ikke er alle der har samme holdning som du selv har,så ville vi tale tysk her i landet og børnene ville lære om den store fører i skolen,sådan er det heldigvis ikke,der var nemlig folk fra fjerne lande der var villige til at dø for at give dig en fremtid i fred og frihed,prøv at tænk lidt på det.
@Kim kristensen
Selvfølgelig har jeg ingen respekt for jeres krigshandlinger.
Jeg har dog tilpas med medmenneskelighed til godt at kunne se at det er staten der er synderen i efterspillet når vi taler psykiske arbejdskader.
....Også selvom i med fuld overlæg meldte jer til død og ødelæggelse.
At det gav mening dengang kan vi takke staten og deres propaganda for. Og manglende kildekritik hos jer.
Jan Kønig Nu er det jo den letteste sag i verden at være bagklog,når man involvere sig,så ved man jo aldrig hvad der kommer ud af det,før bagefter,skulle vi også bare havde lade dem sejle deres egen sø på Balkan?
@Kim Kristensen
Jeg var kun en ung dreng da der var krig i Bosnien og Herzegovina(jeg går ud fra det er den krig du mener) så den ved jeg ikke ret meget om.
Jeg ved dog at der i Afghanistan ikke var tale om etniske udrensninger.
Jeg kan nu heller ikke se hvad det har med denne her diskussion at gøre.
..Helt grundlæggende mener jeg dog kun at vi skal bruge vores militær hvis vi bliver angrebet på Dansk jord.
Det blvier først rigtig tragiskomisk når nogen blander 2. VK og danmark besættelse sammen, for der er milevid forskel på fjender ved ens grænse og fjender 30.000 km. borte.
Jeg mindes udsendelsesrække "Oliver Stones verdenshistorie" og især omkring krigen i Vietnam, hvor en soldaterkone siger om krigen berettigelse; "så vi kan leve i frihed"!
Nordvietnam havde næppe e krigsskib der kunne sejle turen over til Amerika og angribe dem, og det ville næppe komme indenfor sømilegrænsen før det var skudt i smadder.
Så kvindens udsagn er helt ude af nogen fornuftig forståelsessammenhæng, og virker totalt forvirret og vanvittig, end ikke engang det kommunistiske spøgelse i Amerika ville blive vækket, men det lever jo også godt i bevidstheden.
Når mindehøjtidelighederne står på lyder de falske ord atter og atter igen, "vi må ikke glemme vore døde kammerater, som vi har så meget at takke for", - ord som udslynges af dem der aldrig var deres kammerater hverken blandt politikere eller militære ledere, og som heller ikke vil være det for nogle af de hjemvendte, og de vil helst ikke kendes ved dem andet end ved disse højtider, og penge på dem vil de ikke ofre.
De døde sikrede AFR en NATO-generalsekretærpost, vel nok en meget høj pris under navnet en aktiv udenrigspolitik, men sådan tænker en "verdensmand" når liv intet betyder for ambitionerne, og da slet ikke må stå i vejen herfor.
I dag en politiker som næsten ingen i dag vil røre ved med en ildrager, og nu er havnet i Ukraine med det uldne demokrati som findes der, og med en velkendt korruption i landet.
vore soldater gjorde som der blev sagt og opfordret til; "ud og gøre en forskel" - men forskellen bestod ikke de falske slagsord og floskler fra politisk side om demokrati, ligeret, ret til lærdom osv., osv., og det kæmpede soldaterne for med livet som indsats, mens politikere og militærfolk lod korruptionen styre landet, og politikerne så til og lod korruptionens personer fylde deres lommer imens.
Dette politiske forræderi overfor soldaterne i felten med livet som indsats kæmpede for de ædle motiver og falske floskler, underbød politikerne med betaling til korruptionens ledere samtidig, så de døde og lemlæstede soldater gav deres liv for en politisk Potemkinkulisse om lighed, demokrati osv., så banal er virkeligheden for vore hjemvendte, for deres liv tjente kun til denne Potemkinkulisse overfor andre på den internationale scene på de bonede gulve.
De øvrige krige Danmark falske aktive udenrigspolitik har ført, er der heller ingen åbenlyse successer at få øje på, hverken Irak eller Libyen, skønt de højt besungne idealer om demokrati igen, og beskyttelse af civilebefolkningen.
Når krigen mod IS er vundet faldet Irak tilbage i indre stridigheder, der igen baserer sig på gamle traditioner om stammeherrer / krigsherrer, sheiker osv. indtil en ny diktator atter træder frem på scenen, og det bliver måske også udfaldet i Libyen.
Espen Bøgh 17:52
Alle krige er tragiske.
Din kommentar er helt på sin plads, jeg vil bare sige, at den forfærdelige krig i Vietnam havde den besynderlige teori kaldet " Domino" som det teoretiske grundlag.
" Domino- effekten" går ud på, at det daværende Sovjetunionen ville besætte det ene land efter det andet, og det var for at forhindre yderligere besættelser at USA gik ind i Vietnam for at inddæmme Sovjetunionen og standse de påståede imperialistiske overgreb.
Vi skal hurtigst muligt standse vores medvirken i krige og bruge vores kræfter, materiel og penge på humanitære formål.
Jeg savner ord til at beskrive dette menneskenedbrydende vanvid.
Pakket ind i nationalistisk bragesnak og nedslidte klicheer som at skulle gøre en forskel..
@Steen Sohn - Koranlærer Mushtaq Ahmad underviser piger bag et forhæng på den dansk-støttede skole Islah i den afghanske Nangarhar-provins. (Foto: DR Dokumentar) - det må være det, man kalder en gardinprædiken - er der mon overhovedet nogen elever - måske bevarer hans excellence Jensen denne statshemmelighed af hensyn til højere magter ...
Jeg håber du kan få Jyllandsposten og Berlingske til at bringe din kloge kronik. Og kan tilføje, at din oplevelse af at blive ladt i stikken også gælder, hvis man skulle være så dum at blive syg og 'modtage' sygedagpenge. Mage til bureaukratisk, uigennemskueligt og lemfældigt system m¨være svært at finde. Det skulle da lige være kontanthjælpssystemet, som man bliver smidt over på - med mindre man har terminal kræft- efter 22,5 uger....
@Kim: Hvordan kan det kaldes bagklogt, når en stor gruppe mennesker siger nej til en angrebskrig, og så bagefter fastholder, at det var tåbeligt, når propagandaen begynder at krakelere, og regningen skal betales?
Hvis jeg er imod tortur, og efterfølgende mener, at torturtilhængere bør retsforfølges, er det så også bagklogt?
Det mere præcise ord er "klogt". Når krigsliderlige torturtilhængere skruer op for propagandaen, så er det "klogt" at fastholde danske værdier som retsstat, ultimativ afvisning af tortur og dødsstraf, personligt ansvar for krigsforbrydelser, og en sober afvejelse af risiko overfor den mulige gevinst.
@ Jørgen Steen Andersen, 20. juni, 2016 - 18:21
Tak for oplysningen, er fra 47, så jeg kender hele historien.
Frankrig tabte ved Dien Bien Phu, og bad amerikanerne om hjælp til generobring, men blev afvist.
Ho Chi Minh bad amerikanerne om våben til at samle landet igen, men blev afvist, hvorefter de så spurgte Kina og måske Rusland om våben og fik dem, hvilket udløste omtalte teori "domino" fra amerikansk side, der hævder at landene omkring vil falde i kommunismens klør, - selv om man udmærket vidste, som før omtalt, at man ville samle landet igen til et land - Vietnam.
Der var altså "kendte kort på bordet", men kommunisthysteriet tilbage fra 50ernes Amerika fik atter ånden ud af flasken, og det måtte 54.000 døde amerikanere betale med livet for, og et utal af sårede.
- Våbenfabrikanterne gned sig virkelig i hænderne så længe det varede.
Det mest bemærkelsesværdige er vel, at Amerika ikke siden og op til vore dage har vundet nogen krige, - Irak og Afghanistan samt Libyen er fiaskoer, og spørgsmålet er om Amerika overhovedet kan vinde en krig i nutid eller fremtiden, for meget peger på at de ikke kan, men derimod kan de bralre op om deres storslået hed, men ikke bevise den i den virkelig verden.
"I en krig er sandheden det første offer".
Tak for detaljerne om forløbet vedrørende krigen i Vietnam.
Jeg vidste det egentlig godt, men havde glemt det.
Men jeg kan huske præsidenterne Richard Nixons og Lyndon B. Johnsons kynisme og arrogance, når de omtalte krigsindsatsen i Vietnam, og de forfærdelige billeder af afbrændte landsbyer, flygtende mennesker og napalmafbrændt regnskov.
Amerikansk ideologi og selvforståelse trænger til en tiltrængt omvurdering, så de kan se sig selv mere som en del af verdenssamfundet og indgå i fredeligere samarbejde end hidtil.
Og ikke mindst hurtigst muligt få produktion og samfund på en mere bæredygtig kurs.
Der er en grund til, at jeg ikke kan skrive så meget om krigen i Afghanistan, og det er den dårlige mediedækning, for jeg ved ikke ret meget om, hvordan krigen mod Taleban egentlig forløb.
Det kniber meget med fakta i det hele taget.
Men jeg ved, at vi aldrig skulle have været involveret i den krig uanset påståede gode argumenter.
Og jeg synes, at det er naivt at tro på en nem og hurtig krig.
Det har man altid sagt ved en en krigs begyndelse.
For mig at se bliver man ikke klogere.
Kim Kristensen.
Tak for dine i mine øjne lidt nedladende kommentarer til mit indlæg. Ja jeg er mere tilhænger af rundkreds end våbenbrug, jeg har igennem mit liv argumenteret for løsning af konflikter gennem ikke-vold. Jeg har sørme også været pædagog, aktiv i fredsbevægelser. Jeg har så været soldat 65-66 i 16 måneder. Men min anke er så ikke dig som person, men systemet og så at dette system kan sende mennesker på missioner langt væk under dække af fædrelandets vel.
Hvor ville det være godt, hvis politikere der sender vores børn i krig, smagte deres egen medicin, politikere der efterladere soldater efter aftjent pligt i Afghanistan mf. til, at dø langsomt alene, imens de ser deres lokale venner sprængt i tusinde stykker af f.eks. Taleban, fordi politikerne der ansatte, dem ikke syntes de er hvide og danske nok til, at komme hjem fra slagmarken da krigen var 'TABT', efter de har redet vores soldaters liv i f.eks. Afghanistan hver eneste dag.
Giv politikerne et våben og træn dem, til de behørigt kan slå ihjel på kommando og send dem så til fronten, i f.eks. Syrien mod Dash (IS) som politikerne selv har skabt i Irak, send dem afsted ASAP, det kan politikerne kun blive klogere af, hvis kommer hjem i live.
@ Jørgen Steen Andersen, 21. juni, 2016 - 00:53
En af grundene til det kniber med fakta om Afghanistan krigen er nok, at vor regering ikke bryder sig om at fortælle sandheden, men i går på DR Tv fik vi atter løftet en flig heraf med skolerne som vi har brugt mia. på at bygge ude i "ingenting", og som i dag er koranskoler mange steder, og som Taleban styrer og fortæller hvad der skal undervises i(Sharia).
Det er en militær og udenrigspolitisk fiasko, og selv om Kristian Jensen vil forsvareindsatsen med næb og klør forandrer det ikke virkeligheden, men viser derimod ganske klart manden forstyrrelse!
Vi opnår fred på Jorden
Den dag den næste krig annonceres af magthaverne
- og Ingen Soldater møder op!