Læserbrev

Læserbreve

20. juni 2016

Gymnasiet begrænser unge

Sally Zenia Gjerskov Hylby, Tølløse

I samfundet generelt dyrker vi det innovative, nytænkende og anderledes: Vi hylder dem, der træder uden for systemet og starter millionomsættende virksomheder på brugte golfbolde. Sådan skal vi også tænke i gymnasiet.

Nogle af de mest banebrydende opfindelser i verdenshistorien er skabt ved fejl og af mennesker, som turde at tænke uden for boksen: Penicillin blev opfundet af Alexander Fleming i forsøget på at behandle en influenzavirus.

Coca-Cola blev skabt, da grundlæggeren forsøgte at lave et middel mod hovedpine. Og Viagra var oprindeligt tænkt som en kur mod forhøjet blodtryk.

Danmark er ikke et kassesamfund – altså et samfund, der tænker mennesker i kasser og ikke tør at tænke ud af boksen. Hvordan kan det så være, at vi i gymnasiet behandler alle ens? Så længe man kan redegøre for Æneidens 117 vers eller natrons sønderdeling ved opvarmning, så skal det nok gå.

Måske skulle vi overveje, om vi ved at indrette gymnasiet på den måde genererer selvopfyldende profetier og studenter, som tænker inden for og ikke ud af boksen? Som Albert Einstein sagde: »Alle er genier. Men hvis du beder en fisk om at klatre i et træ, vil den vokse op og tro, den er dum.« Lad os give plads til og anerkende de skæve eksistenser og atypiske ideer i gymnasiet.

Lav integrationsydelse rammer børn

Arulanantharajah Thillainadarasa, Herning

De nyankomne i Danmark får i forvejen en lav integrationsydelse, hvilket begrænser deres liv og skaber problemer i deres familieliv. Hvis integrationsydelsen bliver skåret yderligere, så vil det føre til endnu ringere livsvilkår og mere fattigdom i familierne. Og nedskæringerne vil også ramme børnene.

De fleste børn går til forskellige aktiviteter i deres fritid. Men det vil der måske ikke længere være råd til. Uden aktiviteter i fritiden, bliver de unge lettere tiltrukket af kriminelle miljøer. Det går ud over deres fremtid.

Derfor er det vigtigt, at man øger integrationsydelsen i stedet for at sænke den. Og alle samfundets kræfter skal desuden bruges på at skaffe arbejde til de nyankomne, der kan arbejde. Hvis man gør de to ting, så kan familierne får en bedre økonomi og børnene et bedre liv.

Digital dannelse er også dannelse

Mille Østerlund, Dansk IT

Kristian Hvidt skriver i Moderne tider-indlægget »Dannelse i digitale tider« (den 28. maj), at Klods Hans er personificeringen af den moderne dannelse. Klods Hans opsamler viden og redskaber på sin vej og anvender dem på den rigtige måde til at opnå sit mål. Jeg er enig.

Min påstand er bare også, at den digitale dannelse er stort set det samme som klassisk dannelse – den adskiller sig kun i sin digitale form.

Man bør beskæftige sig med tre niveauer inden for digital dannelse: Det første niveau er ’brugerniveauet’, der handler om, at vi skal være i stand til at bruge digitale teknologier.

Det andet niveau er ’skaberniveauet’, som drejer sig om vores kompetencer i forhold til at producere, sammensætte, behandle og udveksle informationer på nye måder og tilpasset en given situation.

Det tredje niveau er det ’refleksive niveau’, og det er særligt her, at dannelsen kommer ind i billedet. Vi skal nemlig være er i stand til at reflektere over de muligheder og risici, der er forbundet med at anvende digitale teknologier.

Dannelse – både klassisk og digital – er evnen til at kunne forestille sig og give et svar på, hvem man er, og hvilken tid og andre sammenhænge man indgår i lige nu. Derudover er dannelse altid en proces og ikke et færdigt produkt. I løbet af livet ændrer vi vores opfattelse af, hvem vi er og de sammenhænge, vi indgår i. Det digitale er blot en del af den udvikling.

Læserbreve eller grønt program?

John Clausen, Knebel

Den 9. og 13. juni bragte nærværende avis en række stiløvelser fra elever på udvalgte højskoler under betegnelsen læserbreve (blandt andet »Smoggen over Lima åbnede mine øjne« og »Det er ikke nemt at være forkæmper«).

De handlede alle sammen om højskoleelevernes personlige oplevelser med grøn omstilling og om det øjeblik, der fik dem til at beslutte at bidrage til den grønne omstilling. Og de var da søde og velmenende alle sammen, men hvis man ønsker at bringe et ideologisk program om grøn omstilling i et dagblad som Information, så bør det ske på en anden side i avisen og under en mere troværdig overskrift end ’læserbreve’.

I gamle dage var der mere spjæt i læserbrevene. Dengang var det ikke politiske partier eller interesseorganisationer, der lød høre fra sig, men læserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Kommentar til "Læserbreve eller grønt program"

Efter min opfattelse, har Information bevidst indskrænket læserbrevsiden til en ubetydelighed. Og man kan med rimelighed spekulere over, hvordan indgåede læserbreve behandles. Men der sker under alle omstændigheder ikke meget under rubrikken læserbreve mere.

Det kunne være interssant at høre nærmere om, hvordan Information har valgt at håndtere læserbrev. Mit bud er, at den meste kristiske debat er henvist til www.information.dk, som jo kun præsenteres til et begrænset antal personer set i forhold til, når det får en plads i avisen.