Læserbrev

Læserbreve

23. juni 2016

Hvordan kan folket stoppes?

Jesper Böttzauw, København

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i fuld gang – og ingenting er, som det plejer at være. Det amerikanske folk har rejst sig mod det magtfulde og veletablerede politiske system, og den republikanske kandidat Donald Trump har fejet al modstand til side.

Samtidig nægter den demokratiske kandidat Bernie Sanders at erkende sit nederlag til Hillary Clinton, selv om præsident Barack Obama har opfordret ham til at stikke piben ind og bakke op om Hillary Clinton.

Medierne i Danmark og USA undrer sig: Hvad sker der dog med folket? Det ansigtsløse massemenneske råber op, men mediefolket forstår ikke, hvad der foregår.

I det ene snakkeprogram efter det andet på tv og i radio sludrer mediefolk og politikere over temaet »hvordan kan Donald Trump stoppes?« og »hvorfor trækker Bernie Sanders sig ikke?«

Det burde naturligvis i stedet hedde: Hvordan kan folket stoppes? Og hvorfor trækker folket sig ikke? Dét er nemlig sagens kerne.

Selv om Donald Trump og Bernie Sanders har vælgeropbakning fra hver sin del af USA, har de også et stort værdifællesskab: Begge kandidater tordner mod et stivnet politisk system og kræver, at sundhedsvæsenet bliver bedre, at arbejdsløse amerikanere får jobs, og at USA får flere skatteindtægter fra de rigeste amerikanere. De to herrer er selvfølgelig uenige om meget, men på hver deres måde har de begge folket bag sig.

I et demokrati har folket som bekendt altid ret, og derfor kan de ikke stoppes. Kultur og politik udspringer af folket – og ikke af andet. Folket i USA ønsker forandring med Donald Trump eller Bernie Sanders som ledere og ikke med Ted Cruz eller Hillary Clinton.

I Danmark ses den samme grynede modstand, hvor folket også ønsker forandring med Alternativet og Nye Borgerlige – og fravælger Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Men dette er uforståeligt for mediefolk, der har fjernet sig mere og mere fra folket og det almindelige hverdagsliv.

»Jeg holder af hverdagen,« sang Dan Turéll messende engang. Det gør jeg også, og det burde mediefolket også gøre. Så ville det være lettere at forstå folket.

Indholdsløs kritik af økonomistudiet

Anne Sophie Schytt Lassen, Jakob Saugbjerg Kristensen, Mads Rahbek Jørgensen og Sarah Schannong, økonomistuderende

Økonomistudiet er ukritisk, unuanceret og ensporet, og pensum bygger på naive fejlslutninger. Sådan karakteriserer Politirådets formand Bjarke Dahl Mogensen økonomistudiet på Københavns Universitet i artiklen »Studerende vil ændre økonomistudiets ensretning« (13. juni).

Og pointerne bliver gentaget i lederen »Bryd med ensretning på økonomistudiet« (20. juni). Som økonomistuderende spredt fra andet til 10. semester kan vi dog ikke genkende det billede.

Vi bliver ikke undervist i den sande lære om, hvordan mennesker agerer, eller at det perfekte samfund er neoliberalt. Vi lærer at skelne mellem model og virkelighed, og at hypoteser i større eller mindre grad kan sandsynliggøres – men aldrig endegyldigt bevises.

I vores øjne skyder kritikken forbi målet. Den udvikling, der er sket på studiet i de seneste år, bliver ignoreret: Pensum i fag som økonomisk historie og videnskabsteori inkluderer nu den nyeste forskning. Finanskrisen omtales i grundbøgerne på første år, og underviserne relaterer teori til virkelighed.

Kritikken er i bedste fald overfladisk. Men i værste fald er den med til at skabe fordomme om økonomer som ensporede og ureflekterede regnemaskiner. Det ødelægger en nødvendig og relevant debat om økonomistudiet og økonomers rolle i samfundet.

Borgerløn bygger på gensidighed

Klaus Marthinus, Svendborg

Mange af Informations læsere er formentlig faret i flint over Gunvor Aukens arrogante måde at reducere borgerløn til førtidspension med glasur på (»Borgerløn er førtidspension med glasur«, 17. juni). Kommentaren er imidlertid interessant, fordi skribenten tilsyneladende kredser om en af borgerlønsprojektets afledte værdier – uden selv at vide det.

Gunvor Auken skriver: »For mig hører borgerløn ikke til inden for solidaritetens sfære, for solidaritet indbefatter gensidighed.« Men borgerløn er netop knyttet til gensidighed og et samarbejde mellem borger og samfundet.

Borgerløn vil nemlig fordre en anden pengecirkulation med større plads til virkelyst og respekt for individet. Tanken er, at når tryghed er en politisk prioritering, så skaber man et virksomt samfundsmenneske: på arbejdspladsen, i civilsamfundet og i den politiske kultur. Det gensidige er en af borgerlønnens vigtigste effekter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu