Kommentar

Nu må danske statsborgere stilles lige

Jeg tror ikke, at det kan vise sig at være en pyrrhussejr for danske statsborgere, at menneskerettighedsdomstolen har kaldt 28-årsreglen diskriminerende. Vi må have en fælles interesse i at få fastslået som generelt princip, at vi som statsborgere har lige rettigheder og skal mødes med samme krav
Debat
2. juni 2016

Sidste tirsdag gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dansk klager, Ousame Biao, medhold i, at han havde været udsat for diskrimination i en sag om familiesammenføring. I lørdagens Information skrev professor Jens Elo Rytter i en analyse af dommen, at sejren kan vise sig at være en pyrrhussejr, altså en sejr med uforholdsmæssigt store omkostninger – som den, kong Pyrrhus af Epeiros vandt over romerne i 279 f.Kr. Det tror jeg nu ikke.

Biao havde klaget over, at han havde været udsat for diskrimination, fordi han som dansk statsborger skulle opfylde et tilknytningskrav, som andre danske statsborgere, der havde haft statsborgerskab i 28 år, ikke skulle opfylde.

Menneskerettighedsdomstolen gav ham ret i, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) havde en indirekte diskriminerende virkning, da den favoriserede danske statsborgere af etnisk dansk oprindelse på bekostning af andre danske statsborgere, som havde opnået deres danske statsborgerskab senere i livet, og som var af anden etnisk oprindelse end dansk.

Regeringen og Folketinget skal nu overveje, hvordan dommen skal efterleves. Det umiddelbart nærliggende vil være at ophæve 28/26-årsreglen. Så der ikke længere er forskelsbehandling, eftersom alle, der ansøger om ægtefællesammenføring, vil skulle opfylde tilknytningskravet.

Ansøgere i Biaos situation vil imidlertid ikke blive bedre stillet, og de ansøgere, der nu profiterer af 28/26-årsreglen, vil blive dårligere stillet. Altså en pyrrhussejr, hvis man tror på scenariet.

Men det gør jeg ikke rigtigt – i hvert fald ikke på længere sigt. Jeg tror ikke, man bare kan ophæve den diskriminerende regel, der må ske noget mere. For jeg tror ikke, at vi som land kan holde til at stille danske statsborgere, som har stiftet familie i udlandet, over for et krav om, at de kun kan bo i Danmark med deres familie, hvis deres samlede tilknytning til Danmark er stærkere end deres samlede tilknytning til noget andet land.

Det viste sig jo i 2003, at danskere, der havde stiftet familie i udlandet, ikke kunne opfylde dette tilknytningskrav, og derfor blev undtagelsesbestemmelsen for personer, der havde haft dansk statsborgerskab igennem 28 år, indført.

Direkte forskelsbehandling

Men der er også andre løsninger. En af dem pegede Højesterets mindretal på, da Højesteret traf afgørelse i sagen i 2010. Mindretallet (tre dommere ud af syv) fandt, at myndighederne skulle begrænse 28-årsreglen til alene at være et alderskrav, således at tilknytningskravet ikke finder anvendelse, når den danske ægtefælle er fyldt 28 år.

Efter min mening er den hidtil gældende 28/26-årsregel udtryk for direkte (ikke indirekte) diskrimination af danske statsborgere. Den direkte forskelsbehandling sker på grundlag af, hvor lang tid den danske statsborger har haft dansk statsborgerskab. Mennesker, der har været danske statsborgere fra fødslen, behandles bedre end mennesker, som først senere er blevet danske statsborgere.

Men det antal år, en person har haft statsborgerskab, er ikke et egnet kriterium for at vurdere vedkommendes tilknytning til Danmark. Danske statsborgere kan i generation efter generation bo i udlandet. Tilknytningen til Danmark vokser næppe med tiden. Menneskerettighedsdomstolen lægger også i eksempelvis sager om udvisning vægt på, om en persons statsborgerskab i oprindelseslandet er udtryk for mere end blot ’et retligt faktum’.

Må ændre synspunkt

Det er et almindeligt statsborgerretlig princip, at statsborgere skal behandles lige, uanset hvornår og hvordan de har erhvervet deres statsborgerskab. Menneskerettighedsdomstolen argumenterer ikke på denne måde i Biao-sagen, men dens dom er alligevel principiel ud fra en statsborgerretssynsvinkel. Den fremhæver nemlig Den Europæiske Statsborgerretskonventions princip om ligebehandling af statsborgere som et udtryk for en trend mod en europæisk standard og fastslår, at det må ses som et relevant hensyn at inddrage i sagen.

Regeringen har givet udtryk for, at statsborgerretskonventionens princip om ikke at forskelsbehandle statsborgere, uanset om de har erhvervet statsborgerskab ved fødslen eller derefter, kun gælder i sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab – ikke i andre sager som f.eks. sager om ægtefællesammenføring.

Efter dommen i Biao-sagen kan dette synspunkt ikke fastholdes. På den baggrund kan jeg ikke se dommen som en mulig pyrrhussejr for danske statsborgere. Vi må have en fælles interesse i at få fastslået som et generelt princip, at vores statsborgerskab er et ’lige statsborgerskab’, og at vi som statsborgere har lige rettigheder og skal mødes med samme krav.

Eva Ersbøll er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Karlsen

Det, at statsborgere ikke behandles lige uanset etnisk herkomst, kan jo næsten få en til at tænke på Nürnberglovene fra 1935...... :-(