Klumme

Nettet har intet hjemland

Digitaliseringen stiller etiske krav til dem, der hæmningsløst udnytter teknologien til aggressiv reklame, som i den analoge gamle verden var blevet standset af lovgivning og myndigheder
Debat
8. juni 2016

Jeg ved godt, at det er min egen skyld. Jeg kunne bare nøjes med at læse mine aviser, se tv, høre radio og være på Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest og LinkedIn. Datadisciplin er ikke min stærkeste side. Et par klik for meget, og man sidder fast i oplysningshelvedet. Efter weekenden lå der 218 mails i min indbakke. Ikke unormalt.

Min deletetast er den, der oftest trænger til en tur med rensekluden. Hver dag eksekverer jeg snesevis af dødsdomme over ubrugelige mails. For eksempel de utallige opfordringer til at tjene millioner af dollar fra fiktive svindlere.

Der var tre mails med titlen »your shipment is ready« – din vare er på vej. Jeg skal bare give dem mit kreditkortnummer. I stigende grad er de målrettet mig. Facebook og andre ved jo alt om mig, fordi jeg sjusker, og det afstedkommer nu mailreklamer for læsebriller, gangstativer/rollatorer og nye, revolutionerende præparater, der kan afhjælpe hukommelsestab, åreforkalkning, knogleskørhed og impotens hos netop min aldersgruppe.

Jeg har også brug for kraftige læsebriller, fordi nogle mails allernederst skriver, at jeg med et enkelt klik kan »unsubscribe«. Altså afbestille ’mit abonnement’. Jeg har aldrig bestilt et sådant, men har skødesløst ikke sat et flueben i en lang liste over fravalg af ’tjenester’ (også skrevet med meget små bogstaver). Engang var det god markedsføringsskik, at man valgte til, nu skal man vælge fra. Jeg klikker dagligt på afbestillingsknappen. Dagen efter kommer der en enslydende mail, blot fra en anden afsender.

Jeg ved, det er min fejl. Jeg er offer for den oftest forekommende digitale fejl. Fejl 40. Afstanden mellem øjnene og skærmen er gennemsnitligt 40 centimeters afstand. Fejlen er altså sket inde i hovedet på brugeren, og den kan kun afhjælpes med intens og pædagogisk terapi gennem lang tid, og der er ingen garanti for helbredelse.

Så er der de arbejdsrelevante mails. For mit vedkommende noget med nyheder og medier. Mange medier har op til tre daglige opdateringer på nyhedsstrømmen. Dertil kommer breaking news, der ofte kommer kort efter en breaking news-sms. Det kan også blive næsten parodisk, som i forrige uge hvor jeg modtog en flash-sms fra luftfartsselskabet Norwegian om, at mit fly den aften ville være en time forsinket. Den modtog jeg i metroen hjem, efter at mit forsinkede fly var landet i Kastrup!

Så er der meddelelser med links til artikler, som jeg ellers aldrig ville have set. Det er fedt, men der er uendeligt mange af dem. Jeg bombarderes med mails, sms’er, Facebook- og Twitter-notifikationer, og selv om jeg tager moderne software i brug, er der tale om en massiv dosis af absolut brugelige, brugelige, måske brugelige og ubrugelige informationer. Jeg tror, det kaldes information overload.

Nu kunne denne klumme opfattes som teknologifjendtlig brok. Det er den ikke. Jeg elsker det digitale univers, men det hænder, at det eller den, man elsker, i perioder kan blive lidt for meget.

Mine skærme på desktop, laptop, tablet og smartphone er jo bare et øjebliksbillede af en massiv informationsverden, der stiller større krav end nogensinde. Etiske krav til dem, der hæmningsløst udnytter teknologien til aggressiv reklame, som i den analoge gamle verden var blevet standset af lovgivning og myndigheder. Men nettet har intet hjemland. Jeg ved ikke, om de spammails kommer fra Næstved, Newcastle eller Nigeria.

De voldsomste krav stilles nu til os, brugerne. Krav om tid, vilje og evne til at vurdere og sortere. Et krav, der har fået mange kloge folk til at advare om, at informations- og kommunikationssamfundet på længere sigt – eller måske allerede – skaber en kløft mellem dem, der ikke kan overskue og sortere skidt fra kanel og derfor vælger det hurtige, det underholdende og det fascinerende. Og så de langt færre, der bevidst kan sortere, vurdere, prioritere og ikke mindst overskue informationsmængden.

Det er også dem, der ved, hvordan man effektivt og koordineret kan udnytte det digitale informationssamfund til at påvirke holdninger og handlinger. De er fremtidens magthavere.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Måske symptomatisk, at der ingen kommentarer har været indtil nu. Udmattelsen er ved at indfinde sig, hele problemet med digitalisering er så overvældende, at det er umuligt at forholde sig til - lettest simpelthen at fortrænge.

Men jeg deler Lasse Jensens bekymring - de fremtidige magthavere bliver dem, som "kan sortere, vurdere, prioritere og ikke mindst overskue informationsmængden.
Det er også dem, der ved, hvordan man effektivt og koordineret kan udnytte det digitale informationssamfund til at påvirke holdninger og handlinger."

Hvis de fremtidige magthavere altså ikke bliver robotterne: https://www.version2.dk/artikel/google-forskere-vil-give-loebsk-kunstig-...

Claus Nørgaard Gravesen, Niels Duus Nielsen og Mads Berg anbefalede denne kommentar