International kommentar

Også hollænderne har tabt troen på det europæiske projekt

Holland, der engang var et progressivt fyrtårn blandt nationer, er i dag et forbitret, forvirret land, hvor mistilliden til de traditionelle eliter blomstrer
21. juni 2016

Hollændernes opbakning til indvandring og til det europæiske projekt befinder sig i en nedtur, der synes uden ende. Synagoger og jødiske skoler må politibeskyttes mod hjemmedyrkede jihadister. Meningsdannere opildner til had mod muslimer på samme måde, som en tidligere tids antisemitter rasede imod ’jøderne’.

Det er længe siden, at ’hollandsk’ og ’tolerance’ var synonyme størrelser. Som stiftende medlem af EF udviklede Holland sig op igennem 1970’erne og frem til et laboratorium for sociale og kulturelle forandringer med en dristigt banebrydende legalisering af prostitution, hash, eutanasi og homoseksuelle ægteskaber.

Det var dengang, hollandske politikere og meningsdannere – uironisk – yndede at henvise til Holland som et foregangsland. Det stolteste øjeblik kom i juni 1988, da vores etnisk blandede landshold vandt EM ved at slå ærkerivalen Tyskland og Sovjetunionen – begge rent hvide hold. Det føltes som multikulturalismens ultimative triumf.

Spoler vi 28 år frem, fører Geert Wilders og hans Partij voor de Vrijheid i alle meningsmålinger. Wilders hersker over sit parti som en suveræn majestæt, så udemokratisk som de arabiske diktatorer, han i den grad foragter. Og ikke blot vil han trække Holland ud af eurozonen – han vil have os ud af EU i det hele taget. Som Donald Trump kræver han fuld stop for al yderligere indvandring fra muslimske lande. Et typisk Wilders-tweet lyder: »Så længe vi har ledere som Rutte (den hollandske premierminister, red.), Merkel, Obama og Cameron, der benægter, at islam og terror er det samme, kommer der flere terrorangreb«.

Mægtige Wilders

Selvfølgelig fandtes der også i 70’erne, 80’erne og 90’erne racisme. Og selvfølgelig er det gamle foregangsland ikke helt væk. Et lille flertal af os stemmer endnu på EU-tilhængerpartier og er stadig imod diskrimination af indvandrere. Rotterdams folkekære borgmester, Ahmed Aboutaleb, er åbent og stolt muslim. Og i 2007 kårede hollandske læsere Moskeens Hus af den iransk-fødte forfatter Kader Abdolah til ’den næstbedste hollandske bog nogensinde’.

Alligevel mærkes PVV’s indflydelse overalt. Sågar også i det venstreradikale Socalistparti, der deler mange af Wilders’ synspunkter om EU. For hvert nyt terrorangreb, hver ny flygtningebølge, hver ny kostbar euroredningspakke styrkes de reaktionære kræfter – på det yderste højre og på det yderste venstre.

Mens EU kæmper for at få styr på jihad-terrorisme og flygtningekrise, fristes dele af vælgerkorpset af nye ansigter, der lover enkle løsninger: tortur, deportation, lukkede grænser. Og mens eurozonen halter fra panikløsning til panikløsning, spekulerer stadig flere på, om valutaen overhovedet fortjener at blive reddet. Er ’mere Europa’ virkelig svaret på hver krise?

Spørgsmål, der før var tabu, diskuteres nu i fuldt alvor over hele kontinentet og afspejler et generelt tab af tiltro til de traditionelle eliters kompetence og troværdighed. Men Holland er mere desorienteret end de fleste. Måske på grund af den serie af katastrofer, som har ramt landet i de seneste 15 år: Tre politiske mord. Landets første massenedskydning. Et attentat mod Dronning Beatrix, hvor otte mennesker blev dræbt. Nedskydningen af et rutefly over Ukraine, hvor 193 ombordværende hollændere blev dræbt.

Føj hertil de tabte krige i Afghanistan og Irak. Der var det katastrofale finansielle nedbrud, der tog næsten hele den politiske elite på sengen. Og der var den græske euro-krise.

Hvert af disse sammenbrud fik vores traditionelle politiske ledere til at tage sig hjælpeløse ud – eller for at citere Wilders’ foretrukne ydmygelse: »naive«. Når de samme eliter nu bønfalder deres vælgere om at stole på dem, stole på EU, på euroen og på indvandringen, finder stadig færre dem overbevisende.

Optimismen er væk for altid

Nogle mener, at løjer stormen af, vil PVV gå i sig selv igen. De påpeger, at vi end ikke på de lave niveauer har set noget overløb fra eliterne til PVV. Og at Wilders ikke har opbygget en politisk maskine.

Men det vil være en alvorlig fejl at tro, at de spørgsmål, Wilders rejser, vil gå væk, når han en dag forlader scenen. For hvad nu hvis det europæiske projekt er et bygningsværk med mangler i fundamentet? Hvordan kan et åbent samfund baseret på lighed overleve, hvis de hvert år tager imod titusindvis eller hundredtusindvis af indvandrere fra lande uden traditioner for åbenhed, lighed eller demokratisk debat? Især når disse indvandrere konsekvent får flere børn end indfødte hollændere?

Der var en tid, da hollandske politikere og meningsdannere kækt ville svare, at EU er en proces, som tiden arbejder for, og at vellykket integration blot ville tage en generation: Hvorfor skulle indvandreres børn vælge at forblive socialt og kulturelt konservative, hvis de også kan være hollændere?

Den selvtillid er væk. Hvad der træder i dens sted, er et åbent spørgsmål. Men ét står klart: De berusende dages progressive optimisme kommer ikke igen.

Og med hensyn til fodbold, lykkedes det som bekendt ikke engang for Holland at kvalificere sig til dette års EM.

Joris Luyendijk er hollandsk journalist og forfatter © The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jakob Lindblom

Ork ja, jeg har allerede skrevet under.

EU er vigtig for freden i Europa, retssamfund og menneskerettigheder; men om Danmark lige er med eller ej, betyder ikke så meget. Vi bidrager ikke med noget som helst positivt i EU-samarbejdet, så jeg er helt med på, at vi bør melde os ud.

Jo før des bedre.

twan manders

Lidt sløvt indlæg ..
attentatet mod Dronning Beatrix blev begået af en forvirret Hollænder, ikke en indvandrer eller flygtning
mindst 2 vigtige elementer glemmes i artiklen : euroen gav kraftige prisstigninger i Holland og det viste for mange Hollændere at det var de rige der scorede kassen, mens befolkningen kunne se magtesløs til
den massive indvandring af specielt Polakker og Rumænere efter deres indtræden som fortrænger Hollændere fra arbejdsmarkedet; specielt i de "kvindejobs" som ellers blev besat af kvinder på deltidsarbejde, eller lavtlønsarbejdere

Nille Torsen

EU's kriser skal ses på baggrund af at EU's økonomi har ligget flad siden finanskrisen. Som det økonomiske system (desværre) er indrettet, så er økonomisk vækst afgørende for at de europæiske samfund kan fungere. EU er en katastrofe i denne henseende, og det er næppe noget der retter sig på kort sigt, hvis da nogensinde ("Japansk syge"). HVIS man ønsker at EU skal overleve i sin nuværende form, ville den bedste, måske den eneste, løsning være at Tyskland meldte sig ud Euroen (dette er foreslået af mange økonomer, og ikke ment som en vittighed). Dette sker næppe, og så må vi bare vente på at Italien og Frankrig en dag kaster håndklædet i ringen. Dette sker sikkert inden de 6-9 år som det vil tage at implementere en evt. Britisk udmeldelse.

Christian De Thurah

Mærkelig artikel. I første del hyldes Holland som foregangsland, før Wilders kom og ødelagde det hele. I anden del rejses spørgsmålet, om ikke Wilders alligevel har en pointe.
Hvad mener forfatteren egentlig?