Kommentar

Pas på med at afskaffe modtageklasserne

Der skal investeres mange ressourcer, og de skal bruges klogt, hvis integrationen af flygtningebørn i folkeskolen skal blive en succes
1. juli 2016

Mens debatten om modtageklasser raser over hele landet, er flere kommuner allerede gået i gang med at afskaffe dem.

Kommunernes Landsforening (KL) anslår, at kommunerne i løbet af 2016 skal modtage 9.000 flygtningebørn i den skolepligtige alder. Det vil betyde en stigning i antallet af modtageklasser fra 446 i 2015 til 748 i løbet af i år.

Opgaven er stor og dyr, men for kort tid siden blev der vedtaget et lovforslag, der i grove træk medvirker til, at kommunerne selv kan bestemme, hvordan de vil indrette undervisningen af flygtningebørn.

Fra dag ét kan man vælge, at de skal begynde i den almindelige folkeskole på de præmisser, der nu kan tilbydes. Hvis kommunerne vil bevare modtageklasserne, bliver kravene til dem lempet. Det indebærer, at man kan hæve klasseloftet fra de nuværende 12 til 15/18 elever.

Spørgsmålet er dog, om den hjælpende hånd til kommunerne også er en hjælpende hånd til flygtningebørnene og skolerne?

Der findes ikke mange undersøgelser af modtageklassers effekt på børns og unges læring og trivsel, men internationale erfaringer peger i retning af, at modtageklasser er en god ramme. Selv om det ikke økonomisk er muligt at udvide antallet af modtageklasser i forhold til det stigende antal flygtningebørn, er det helt afgørende at have modtagetilbud af høj kvalitet.

Pas på spareøvelse

De langsigtede konsekvenser af fejlslagne tilbud er enorme. Det kan vi se i Sverige, hvor flygtningebørn efter kun to måneders modtagetilbud har store vanskeligheder med fagligt og socialt at blive inkluderet i de svenske skoler.

Flygtningebørn, der opnår asyl, risikerer at falde ud af uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og den demokratiske samtale. Derfor må afskaffelse af modtageklasser ikke blive en spareøvelse. Der skal investeres i ressourcer, og de skal bruges klogt.

Der er stor variation i organisering og tilrettelæggelse af modtagetilbud – på tværs af lande og på tværs af kommuner i de enkelte lande. Men et litteraturstudium fra Rambøll peger på, at der er gode erfaringer med tilbud af kortere varighed (6-12 måneder), hvor modtagetilbuddet er placeret samme sted som den skole, eleverne skal over i efterfølgende.

Det er også vigtigt, at der fra begyndelsen er et tæt samarbejde mellem lærerne i folkeskolen og lærerne i modtageklassen. Et samarbejde, der f.eks. sikrer, at undervisningen følger samme årsplan, tager afsæt i de samme materialer, fælles forberedelse mv.

Det er også afgørende, at lærerne i modtageklasserne har kompetencer til at undervise elever med et andet modersmål end dansk. Den type af lærerkompetencer er en mangelvare i Danmark. Samtidig har mange flygtningebørn en tung bagage.

Det er vigtigt at se potentialer i de nyankomne, men det kan ikke sløre blikket for, at de ofte bærer på en række traumatiserende oplevelser i en ny virkelighed, de ikke kender. Oplevelser, som kræver, at der er specialpædagogiske og psykologiske kompetencer til rådighed i modtagetilbuddene.

Der er også andre udfordringer. F.eks. syriske flygtningebørn, som måske aldrig har gået i skole, fordi de altid har været på flugt. De skal ikke bare lære et nyt sprog. De skal lære fysik og historie på et nyt sprog, og de skal lære at gå i skole.

Endelig skal der være særskilt opmærksomhed på samarbejdet med forældrene. Både forældre til elever i modtagetilbud og danske forældre til elever i folkeskolen, der positivt kan medvirke til, at de nye børn bliver en del af det sociale fællesskab.

Kig til England

En del af de danske kommuner henter inspiration fra England. Her har de haft et beredskab på skolerne, der understøtter flygtningebørnenes sproglige udvikling, og det har været en succes. Den væsentligste årsag er formentligt, at de har arbejdet systematisk med det i over 30 år. Så lang tid har vi ikke.

Ligeledes er der også i England en klar erkendelse af betydningen af ekstra sprogundervisning. Kommuner, som Hørsholm, der sløjfer modtageklasserne, er således opmærksomme på, at flygtningebørnene skal have ekstra sprogundervisning. Det er godt og vigtigt.

Problemet kan dog være, at de nødvendige lærerkompetencer på det område kun findes i begrænset omfang, og de kan ikke erhverves på et 14-dages efter- og videreuddannelsesforløb.

Kommuner, skoler, klasser, og lokalsamfund er forskellige. Derfor er det afgørende, at alle kommuner og skoler ikke bare tænker, at der en bestemt model på dette område. Der er modeller, som er bedre end andre, og de fordrer alle, at lærere og pædagoger har de nødvendige kompetencer og rammer for deres arbejde.

Folkeskolen er under pres med en ny reform, nye arbejdstidsregler og inklusionsarbejdet. Nu skal den så også mange steder håndtere nyankomne flygtningebørn fra dag ét.

Skal det lykkes inden for de økonomiske rammer, så skal alle gode kræfter og erfaringer bringes i spil.

Andreas Rasch-Christensen, Anders-Peter Østergaard, Agi Csonka, Stefan Hermann, Charlotte Ringsmose, Fie Lademann og Gitte Reimann udgør Formandskabet for Rådet for Børns Læring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu