Kommentar

Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?

Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
14. juni 2016

Engang for længe siden i Vestjylland havde jeg drabelige og jævnbyrdige FIFA-kampe med min gode ven Marcus. Siden flyttede vi begge til Aarhus og begyndte på universitetet – Marcus på antropologi og jeg på matematik-økonomi.

Status er nu, at jeg ikke har vundet i FIFA i flere år. Hvad er forklaringen? Marcus påstår, at gymnasiet krævede mere arbejde end hans nuværende universitetsuddannelse gør.

I foråret kom en analyse fra Uddannelses-og Forskningsministeriet, der viser, at optaget på de videregående uddannelser siden 2007 er steget med 50 procent. Mere foruroligende viser analysen også, at mange uddannelser med høj ledighed fortsat øger sit optag markant. Kandidater i litteraturvidenskab har en gennemsnitlig ledighed på 31 procent, mens der har været en vækst i optaget på 41 procent. Antropologi og etnografi har øget optaget med hele 110 procent, til trods for at kandidater med uddannelsen har en gennemsnitlig ledighed på 26 procent.

For et års tid siden spurgte jeg en anden ven, Mattias, der læser filosofi, hvor mange timers ugentligt arbejde, man kan slippe af sted med for at få sig en bachelor i faget. Jeg er ret tiltrukket af den almene dannelse, der ligger i filosofi, og det er bare badass at have to bachelorgrader. Mattias’ svar var 15 timer. 15 timer!

Jeg kunne altså have taget det meste af en filosofi-bachelor i løbet af min kandidat, hvis jeg bare havde droppet studiejobbet.

Forskellen mellem humaniora og naturvidenskab er til at tage og føle på.

Når jeg går til mundtlig eksamen på matematik, har jeg ofte stået ved en tavle i flere uger og øvet beviser fra morgen til aften. I princippet skal jeg mestre et helt pensum udenad, for ved det grønne bord kan jeg trække op til 20 emner, og det er ikke tilladt at medbringe så meget som en post-it-seddel i lokalet. Min veninde Katrine på Litteraturhistorie ved altid, hvilken del af pensum, hun skal snakke om til mundtlig eksamen, så i princippet skal hun ikke forberede sig på andet. Og hun kan læse det hele op fra et talepapir, hvis hun vil.

Humaniora – en badeferie

Men lad os lige stoppe op en gang. Jeg slynger jo bare anekdoter ud. Kan vi overhovedet bruge dem til at konkludere, at naturvidenskab skulle være sværere end humaniora? Måske er Marcus bare vanvittigt intelligent og ville finde tid til at kultivere sine FIFA-evner, uanset hvilket studium han havnede på. Måske har jeg glemt at lytte efter, når Katrine har fortalt om andre, mere krævende eksamener på litteraturvidenskab. Og giver det overhovedet mening at sammenligne to akademiske discipliners ’sværhedsgrad’?

Sandheden er dog, at jeg har mange flere anekdoter. Og jeg kunne have nævnt, at visse fag på humaniora lader studerende bestå fag på fremmøde. Jeg kunne have citeret et indlæg i en studenteravis fra en af de sjældne typer, der tog springet fra naturvidenskab til engelsk. Hun skrev blandt andet, at humaniora bedst kunne beskrives som en »badeferie«.

Spørgsmålet er så, om det i sig selv er et problem, at universitetsuddannelserne varierer meget i, hvilke udfordringer, de studerende får. Ledigheden blandt humanister er trods alt ikke så slem, som den nogle steder har rygte for, og visse uddannelser såsom dansk, tysk og engelsk har kun omkring tre procent ledige.

Men måske er der en pointe i at stille højere faglige krav på humaniora og dermed få færre, men bedre kvalificerede dimittender.

Skaber skævvridning

I lang tid har politikere kontinuerligt hævet målet for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der skal have en akademisk uddannelse. I 2011 bebudede den daværende regering et mål på 25 procent. I dag begynder der så småt at brede sig en fornemmelse af, at de nuværende 30 procent er for højt. For det første er der et spørgsmål om talentmasse, altså hvorvidt næsten hver tredje unge er egnet til en lang videregående uddannelse. Steen Laugesen Hansen, lektor på Niels Bohr Instituttet, har på baggrund af 30 års undervisning i universitetsverdenen konkluderet, at at der de senere år er blevet lukket alt for mange umotiverede, udygtige studerende ind.

For det andet er der spørgsmålet om fordelingen af dimittender fordelt på fakulteter. Så længe det er en ’badeferie’ at komme igennem (mange) humanistiske uddannelser, vil der være et problem her.

Jeg har ikke grund til at betvivle, at der er masser af dygtige studerende på humaniora. Jeg ved, at der er masser af intelligente og dedikerede studerende på naturvidenskab. Problemet er, at der ikke er nogen reel udvælgelsesmekanisme det førstnævnte sted. Der er ikke så mange eksaminer eller krav om ugentlige afleveringer, der er med til at sortere de mindre universitetsegnede fra.

Fem (eller måske oftere seks eller syv) år senere står de humanistiske kandidater med et eksamensbevis, og mange af dem er sikkert flittige og dygtige, men det, at de har bestået deres eksaminer, er ikke i sig selv et specielt stærkt signal herom.

Jeg elsker skønlitteratur, og jeg elsker sprog. Jeg synes også, det er ærgerligt, når klassisk græsk bliver helt nedlagt på Københavns Universitet. Og jeg er ikke sikker på, at det er sværere at forstå sandsynlighedsteoriens teoremer end at dissekere en tekst af Heidegger. Men sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne, med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer, så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært.

Det skaber skævvridning mellem udbud af og efterspørgsel på dimittender, når humaniora giver eksamensbeviser til så mange, der nok ikke skulle have været akademikere.

Carsten Andersen er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Einar Carstensen
  • Anders Hede
  • Erik Karlsen
Henrik Klausen, Einar Carstensen, Anders Hede og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mathias Løkke Madsen

"jeg er ikke sikker på, at det er sværere at forstå sandsynlighedsteoriens teoremer end at dissekere en tekst af Heidegger"

Åh, så drop dog den politiske korrekthed! For fanden, matematisk modellering er sværest! :D

Morten Nielsen

Så hvem skal vi have til at skrue på kravene? Umiddelbart virker det nemlig som god købmandslogik for universiteterne at udklække mange humaniora-kandidater, da disse ofte har få undervisningstimer pr. uge.

Derudover er der fra politisk side allerede igangsat en dimensionering af de uddannelser, der har haft systematisk overledighed gennem en længere årrække http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/dimens...

Lise Lotte Rahbek

"Problemet er, at der ikke er nogen reel udvælgelsesmekanisme det førstnævnte sted. Der er ikke så mange eksaminer eller krav om ugentlige afleveringer, der er med til at sortere de mindre universitetsegnede fra."

Aha. Universitetet handler altså om ugentlige afleveringer og eksamener - næsten ligesom i gymnasiet, ikkesandt? Man burde vel kunne give eftersidninger til universitetselever, som ikke laver deres lektier til tiden så..?

Bortset fra det, så er jeg sådan set enig i at der uddannes alt for mange mennesker, som tror universiteterne er til for erhvervslivets skyld.

Mette Olesen, Sven Felsby, Nille Torsen, Sascha Olinsson, Steffen Gliese, Torben Skov, Brian Jensen, Niels Duus Nielsen og Magnus Frimer-Larsen anbefalede denne kommentar

@ Mathias Løkke Madsen,

Nu er jeg hverken ekspert på ontologi eller Martin Heidegger. Og jeg forstår ham slet ikke, da han som nazist etablerede paramilitære lejre for studerende.

Men omkring matematik vil jeg da blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at hvis man kan se skønheden i tallene, er både matematik og teoretisk matematisk statistik egentlig utroligt simpelt, logisk og entydigt. Og så udgør det også et universelt sprog, hvor alle forstår hinanden uanset andre barrierer.

Magnus Frimer-Larsen

Som Lise Lotte nævner, er det vel ikke universitetets opgave, at "sortere de mindre universitetsegnede fra" (heldigvis, kunne man tilføje – ”He knows absolutely nothing. [...] Judging by his examination, he seems of little intelligence, or has hidden his intelligence so well that I found it impossible to detect it”, skrev Evariste Galois' fysiklærer i 1830). Det kan vel højest tilfalde en studievejleder...

Men vi er da lettede over at Carsten nådigt "elsker sprog" – dét håb har vi at klamre os til, når han bliver finansminister

Kassia Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Anders Bank Lodahl

Ligegyldig hvor mange anekdoter forfatteren til denne artikel har, så bliver de aldrig andet end...anekdoter og hvad en lektor på Niels Bohr Instituttet mener om de studerendes kvalitet, siger ikke meget om de studerende på humaniora. Det er fint med et indspark i debatten, men det er mere holdning end det er en forholden sig til fakta, og det er egentlig meget sjovt, at man skal kritisere en naturvidenskabelig studerende, som udtalelser om humaniora, for bruge for meget krudt på holdning og for lidt på fakta.

René Skov, Kassia Andersen, Vilhelm Kemp, Nille Torsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

Som en studerende i kunsthistorie, der skal op til en mundtlig eksamen med pensum på alt hvad der ligger mellem år 1400 til 1800 (arkitektur, filosofi, historie, religion, kunst) med 30 min. forberedelse og med et spørgsmål der trækkes til eksamen, så kan der altså være en hel del, der skal læres udenad på humaniora...

Henrik Brøndum, Kassia Andersen, Nille Torsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

Det er problematisk at vurdere alle fag på humaniora på en gang, da der store forskelle fagene imellem. Alene p.g.a. de få undervisningstimer på enkelte fag på hum, kan jeg godt forstå at studerende fra f.eks. jura og medicin føler at de skal arbejde langt hårdere for at få deres eksamensbevis, og hvis man tæller timer, er det jo meget simpelt. Men man kan ikke kun måle en uddannelse på antal timer foran underviseren. Den enkelte studerende får jo altid kun det ud af studiet, som de selv lægger i det. Det kan også være en udfordring at skulle planlægge egen læring helt fra bunden og have så lidt undervisning, at du nærmest skal hitte ud af tingene selv. Nogle elsker det og andre ville aldrig kunne komme igennem det. Vi har på kunsthistorie også skriftlige opgaver løbende i undervisningen, som er afgørende for eksamen. Hvis det er så nemt at tage en hum bachelor, så kan man jo bare vælge det, i stedet for naturvidenskab? Jeg ville nok aldrig kunne gennemføre en kandidat i fysik, for det interesserer mig ikke, og det er bestemt ikke min spidskompetence, men det samme gælder nok også (for de fleste) den anden vej? Nogle er kvikke nok til det hele og de kan vælge og vrage og godt for dem. Der er bare fundamental forskel på hvad en økonom eller læge skal bidrage med og så hvad jeg som kunsthistoriker kan bidrage med. Jeg har enorm beundring for mennesker, der vælger at studere medicin eller blive sygeplejerske, for de udfører enormt vigtige opgaver i samfundet. I akut livsfare er det en læge man har brug for og ikke en historiker. Det er dog alligevel vigtigt at kunne reflektere ud fra en stor viden om menneskets udvikling og hvad vi indtil nu har lært. Det er vigtigt at hum og naturvidenskab lytter til hinanden og bruger hinandens kompetencer i stedet for at forsøge at undergrave hinandens arbejde.

ingemaje lange, Einar Carstensen, Kassia Andersen, Nille Torsen, Brian Jensen, Sascha Olinsson, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Brian Jensen

Der skal selvfølgelig være høje krav på alle dele af et universitet. Jeg tror dog man skal være forsigtig med at sammenligne æbler og bananer, hvilket jeg oplever skribenten gør.

Når universiteterne betales efter taxameter, er det præcis det vi, skattebetalere får: en masse kandidater. Hvis man i stedet slap universiteterne mere fri og lod dem definere og håndtere kvaliteten af studierne i samspil med peers f.eks. ville man få et mere hensigtsmæssigt system.

Som så mange steder, nu i den offentlige dabat, hænger det sammen med at man fokuserer så meget på "produktion", "effektivitet" og NPM i det hele taget.

Den samme diskussion har vi jo også inden for den teknisk/naturvidenskabelige gren. Undervisere klager over folkeskolens, gymnasiets og universitetets afgangsniveauer. Som jeg ser det ligger problemet netop i detailstyringen på et meget komplekst område - i kombination med knaphed på resourcer. Det fører til suboptimering og en masse uhensigtsmæssige resultater.

Jeg vil gerne advare mod at man begynder at pege visse studier ud frem for andre. Jeg er meget interesseret i sociologi, politik og filosofi, f.eks. Alligevel ville jeg nok ikke kunne gennemføre et sådant studium...

MVH
Brian, Civilingeniør

René Skov, Kassia Andersen, Nille Torsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Mette Olesen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan vel sige, at en forudsætning for at være "hjemme" i universitetsmiljøet er en oplevelse af, at det er rimelig nemt, hvad man studerer.

Mette Olesen, Brian Jensen, Einar Carstensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Usædvanlig intetsigende artikel. Det er da desideret pinligt at man mener at kunne udtale sig om kvaliteten på alle humaniore uddannelserne baseret på lidt løs-snak med et par venner. Nu kan jeg så som seriøs hum studerende med forskningserfaring fortælle at sådant kan man ikke udlægge som fakta! Min erfaring fra kua var benhårde studier og meget få undervisningstimer, så du hang altså helt og holdent på den ene du. Dette er en anekdote. Og bevares, det er da trods alt min personlige erfaring men jeg har ikke overvejet at bruge dette til at udtale mig om kvaliteten og sværhedsgraden af universitets studier i Danmark generelt.

Mette Olesen, Brian Jensen, ingemaje lange, Kassia Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Måske skulle denne studerende der har skrevet dette her prøve at spørge ind til hvor hårdt det er at være studerende i dansk, tysk, engelsk, fransk eller italiensk. Gad vide om den studerende der har skrevet det her vil kunne analysere en dansk sætning eller lave trædiagrammer over engelske ord? Næppe. På alle sprog skal man desuden også have lingvistik og udtale - det er noget med mundstilling og hvordan man udtaler de danske ø'er, det engelske th, eller de tyske sch f.eks. Det er ikke nemt at bestå hverken lingvistik eller udtale, kan jeg berette.

Nu ved jeg ikke hvad man laver på antropologi på Københavns Universitet (hvis det er den studerende der har skrevet dette her går?); jeg ved dog dette: kravene til hvad man skulle på f.eks. antropologi på KUA og på etnografi på Aarhus Universitet er, eller kan være, meget forskellige.

Nu har jeg selv for mange år siden efterhånden gået på et universitet, Aalborg Universitet. Jeg studerede dansk; her blev der ikke givet ved dørene, når vi skulle analysere sprog og sproglig argumentation eller når vi havde litteraturhistorie eller tekstanalyse. Tekstanalyse kræver faktisk at man formår at åbne en tekst og pille teksten i stumper og stykker for så sidenhen at lave bruge dette i en redegørelse, fortolkning, af hvad teksten handler om. På filosofi læser man Heidegger - og jeg håber da man lærer at analyserer, analyserer Heideggers tekster, så man kan sætte dem i en moderne kontekst.

Mette Olesen, Brian Jensen og Kassia Andersen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"bruge for meget krudt på holdning og for lidt på fakta"

Anders,
nu forventede jeg jo at læse noget fakta i dit indlæg, men det var desværre ikke muligt. Hvordan kan jeg så vide, at din kritik af debat-artiklens forfatter er berettiget? ;-)

Valdemar Pold

Humaniora er for de sidste studerende. Ikke elever.

Carsten har derfor selvfølgelig ret.

Fejlen er Informations redaktions. De er kommet til at skrive: »Carsten Andersen er studerende.«

Mette Olesen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Jeg gik selv fra fysik til engelsk, og ja, engelsk var langt nemmere. Rent objektivt var der færre krav, og studerende af almindelig intelligens - efter min vurdering - fik væsentligt højere karakterer på engelsk end på fysik, med mindre arbejde. Jeg lavede ret lidt de sidste to år, og skovlede stadig 9 og 10-taller ind. Jeg er ret sikker på, at den aldrig nogensinde var gået på fysikstudiet.

Niels Duus Nielsen

Henrik Klausen, jeg tror ikke du kan bruge dine personlige erfaringer til at generalisere på dette punkt. Hvis man har sprogøre, er det forholdsvist nemt at lære sprog. Har man flair for matematik, er det forholdsvis nemt at lære matematik.

Selv læste jeg filosofi, som administrativt er placeret under humaniora, men som reelt er alle videnskabernes dronning (kun udfordret af matematikken, som er kronologisk ældre, men afhængig af den filosofiske logik for at kunne fungere - men det er en gammel strid, så lad den ligge).

Mine medstuderende havde svare problemer med den formelle logik, som jeg som gammel mat-fys ikke havde de store problemer med. Så jeg lavede ret lidt på logik-kurset, og brugte i stedet tiden på at læse højereordenslogik, for ikke at kede mig. Og skovlede 10- og 11-taller ind. De andre studerende var selvsagt misundelige, undtagen dem fra matematik, som havde valgt filosofi som sidefag, de syntes det var lige så nemt som jeg gjorde.

Til gengæld kunne vi matematiske hoveder godt blive overvældet af de mange, mange ord, vi forventedes at fylde vore hoveder med, vante som vi var til relativt korte formelle beviser. Det tog de sprogligt begavede lidt mere roligt, de var vant til at konsumere og fordøje store ordmængder.

Mette Olesen, Karsten Aaen og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bortset fra det er jeg ikke i tvivl om, at taxameterordningen har gjort det nemmere at bestå en eksamen - et universitet, der dumper for mange elever, risikerer jo at stå uden finansiering. Så det ville jo være direkte dumt, set fra et forretningsmæssigt synspunkt.

Mette Olesen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Brian Jensen

@Henrik Klausen,

Ja og jeg ville have kunnet vise det præcist modsatte billede hvis jeg havde forsøgt mig med Engelsk...

Det giver ikke mening at måle på den måde.

Det er klart man skal have meget høje krav på et universitet, eftersom det er den højeste læreanstalt vi har. Problemet er at læreanstalterne bliver reguleret som var de pølsefabrikker. Derfor får man ofte kun sekundavarer...

Steffen Gliese

Der er alle mulige problemer med taxameterordningen - bl.a. et belønningssystem ingen steder hører hjemme. Der er nemlig ingen sammenhæng imellem prisen på hver studerende og bevillingerne, der i øvrigt først og fremmest jo handler om penge til forskning.
Reelt er der ingen forskel på, om man uddanner 10 eller 50.

Kristian Rose Schmidt

Det er mere svært for en dansker at lære slovensk end engelsk, men engelsk er mere efterspurgt. Ergo er der ingen relation mellem et studies sværhedsgrad og efterspørgslen, som du, Carsten Andersen, ellers hævder. Måske kan jeg, fordi jeg læste filosofi, analysere og gennemhulle din argumentation på to sekunder. Desværre er det ikke en evne vores samfund efterspørger :)

Mette Olesen

Det er en foruroligende tendens at de fleste studerende ukritisk har internaliseret ideen om at det kun er slutproduktet, det målbare resultat, der betyder noget. Ingen studerer tilsyneladende for at blive klogere eller lære at reflektere og derved berige livet for sig selv og andre. Det er en gave, at få en uddannelse, men det er trist at den blot opfattes som en adgangsbillet til det rigtige job og det rigtige liv. Vi er forkælede i DK og vi er åbenbart ikke længere i stand til at forstå hvorfor viden og uddannelse er vigtig. Ikke kun den viden, der efterspørges af virksomhederne, men den viden der er i stand til at forme verden. Mulighed for at tilegne sig 'ubrugelig' viden, ansporer til at udvikle visioner.

Lise Lotte Rahbek, Erik Karlsen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Mulighed for at tilegne sig 'ubrugelig' viden ansporer til at udvikle visioner"

Mette (og andre),
det er jo netop også tidligere tiders "ubrugelig viden", der i sidste ende har ført til vore dages målbare slutprodukter. Havde den mulighed ikke eksisteret, ville vi stadig befinde os på et udviklingstrin (ikke kun teknologisk; også mht. tankegang) der ligger mange hundrede år tilbage i tiden.