Læsetid 6 min.

Jeg står her for at forsvare mine børns liv

Mine børn er jødiske – men jeg er lavet af leverpostej, har blå øjne og er døbt. Jeg var ikke forberedt på denne situation. Jeg var ikke forberedt på, at jeg skulle iføre mig skudsikker vest for at passe på dem
Carolineskolen er tidligere blevet udsat for hærværk, herunder antisemitisk graffiti, og efter terrorskyderierne i København sidste år har både bevæbnet politi og forældre bevogtet skolen. En af de sidstnævnte fortæller i dagens kronik om den frygt, danske jøder lever med hver dag.

Carolineskolen er tidligere blevet udsat for hærværk, herunder antisemitisk graffiti, og efter terrorskyderierne i København sidste år har både bevæbnet politi og forældre bevogtet skolen. En af de sidstnævnte fortæller i dagens kronik om den frygt, danske jøder lever med hver dag.

Line Ørnes Søndergaard
10. juni 2016

Min datter på syv år peger stolt på mig.

»Se, min far er vagt i dag,« siger hun til sin veninde fra 1. klasse og banker på skjoldet i min skudsikre vest.

»Hvorfor har du egentlig den på?« spørger hun og kigger op på mig.

Spørgsmålet er stillet nysgerrigt, neutralt – ikke med angst eller frygt. Hun er jo kun syv år.

Hvad skal jeg svare hende? Jeg vælger den praktiske vinkel og forklarer hende, at en skudsikker vest gør, at jeg ikke dør, hvis jeg bliver skudt.

»Men hvem skulle da skyde dig?«

Jeg når at konstatere antydningen af frygt i hendes øjne, inden jeg svarer hende, at hvis der nu skulle komme en bandit med en skyder, så er det jo meget rart at vide, at jeg ikke kommer til skade. Hun lader til at være tilfreds med den forklaring, eller også er det bare venindens insisteren på at lege, der lader mig slippe for at komme med yderligere forklaring.

Men tiden nærmer sig, hvor jeg bliver nødt til at forklare hende sagernes sammenhæng – hvorfor jeg fire gange om måneden er nødt til at sætte livet på spil for hendes skyld. En skæbne, jeg deler med en stor gruppe forældre på den jødiske Carolineskolen i København.

Vi er med i det frivillige vagtværn, der understøtter de professionelle vagters og politiets arbejde med dagligt at sikre, at vores børn overlever at gå i skole. For det er dét, det handler om: overlevelse.

Vi ved ikke, hvornår angrebet kommer, og vi ved heller ikke, hvilken slags angreb det vil være – varme eller kolde våben, som det hedder. Vi ved det ikke, men vi har forberedt os på det meste. Vi har fået undervisning og uddannelse og øvelser gennemført af professionelle sikkerhedsfolk.

Det føles så urimeligt

Man kan spørge, hvorfor vi spilder vores tid med at stå vagt, når politiet også er til stede med deres skarpladte våben: Det gør vi, fordi vi ved, hvordan området ser ud på en almindelig dag. Vi ved, hvem der bevæger sig på gaderne, hvornår. Vi ved, hvem der må komme ind – og hvem der ikke må komme ind.

Og sagen er, at vi også stod vagt før den 15. februar 2015, før politiet kom. Vi står der nok også, hvis politiet er væk igen engang. Når man står vagt, presser to modsatrettede strømme af tanker sig på:

Den ene handler om det tragiske i, at vores børn går i en skole, der er under belejring. Takket være den tætte sikkerhed er vi stadig i stand til at komme ind og ud af skolen. Men alt kontrolleres. Ind- og udgange er overvågede både af mennesker og elektroniske systemer.

Grænserne for skolens lilleputrige patruljeres grundigere end Berlin-muren i sin tid, og det var lettere at komme gennem Checkpoint Charlie, end det er at komme ind på vores skole. Det føles så urimeligt, at vores børn skal vokse op i denne krigstilstand.

Hvorfor?

Svaret er lige så enkelt, som det er rystende: Det er sådan, fordi vores børn er jøder. De jødiske mindretal i Europa er i dag så udsatte, at statsmagten mange steder leverer svært bevæbnet beskyttelse til de jødiske samfund.

Antisemitiske hændelser eksploderer i disse år, og angrebene på jødiske mål finder sted med alt for jævne mellemrum i Europa – også i Danmark, hvor en vagt for halvandet år siden betalte den højeste pris for at beskytte en fest i det jødiske forsamlingshus i København.

Eleverne på skolen har også øvelser. De handler om at træne, hvad man skal gøre i tilfælde af et angreb. Man skal ikke tage sine sko på, hvis man skal evakueres – man skal bare løbe. Sådan noget véd min lille pige på syv år. Nogle børn har svært ved at sove om natten, for vi er nødt til at lære dem, hvad de skal gøre, hvis de ser et menneske med et bombebælte, en pistol eller andet – hvilket desværre er et realistisk scenarie.

Følelsen af uretfærdighed er rystende, men det er ikke tid til at være rystet, når man er på vagt. Det gælder om at være opmærksom. Flere gange om måneden spottes mistænkelige personer i området. Nogle observerer vores rutiner. Nogle går rundt om vores indhegnede skole og tjekker låse og installationer. Andre tager billeder. Det er vores daglige kamp på gaden mod de mørke ideologier.

Overvejer at emigrere

Og her kommer så den anden strøm af tanker og følelser, nemlig følelsen af ultimativ mening. Jeg står her for at forsvare mine børns liv. Skulle noget ske, har jeg gjort, hvad jeg kunne. Den tanke sniger sig endda ind, at skulle jeg blive det første offer, ville det være OK. Alle forældre er klar til at dø for deres børn. Det er heldigvis de færreste i Danmark, der konfronteres med den mulighed dagligt. Men hvis ens børn er jøder, så er det virkeligheden. Virkeligheden er krig.

Jøderne i Danmark og i de fleste andre europæiske lande er få, og de bliver færre. Alene de seneste to år er 20.000 jøder emigreret fra Frankrig. Jødernes vurdering er, at situationen ikke er holdbar, og at det ikke bliver bedre.

Jeg er ikke jøde. Jeg har giftet mig ind i det. Mine børn er jødiske – men jeg er lavet af leverpostej, har blå øjne og er døbt. Jeg var ikke forberedt på denne situation.

Flere forældre overvejer at emigrere. Jævnligt taler vi om, hvilke lande, der er mere sikre. Israel er oplagt, men andre lande er også på dagsordenen. Vi taler om, hvad der vil ske, hvis vi ikke emigrerer. Hvordan er fremtiden for jøderne i Danmark? Vil truslen blive mindre? Næppe.

Vi kan se frem til en tilværelse, hvor det smarteste at lade være at tale om, hvem man er, og når man deltager i jødiske begivenheder at vænne sig til, at det foregår under svær bevogtning, fordi der konstant er en trussel på vores liv.

Hvad gør staten?

Man hører ofte, at terroristerne ikke må vinde. Hvad betyder det? At vi ikke skal leve i frygt? Det gør vi. Har terroristerne så vundet? Og er spørgsmålet ikke rettere, om terrorister overhovedet kan tabe? Hvor mange angreb skal der til, før frygten, som jøderne for længst har vænnet sig til, begynder at sprede sig til andre?

Foreløbig er det få, som føler sig rigtig truet. Man kan måske have nogle perifere forestillinger, når man skifter til metroen på Nørreport, men det er glemt, så snart toget ruller ud i dagslyset igen. Angsten er ikke allestedsnærværende, som den er for jøderne.

Men jøderne har været skræmt i mange, mange år, så for dem er der intet nyt under solen. Det er os andre, der skal bruge noget tid på at vænne sig til krigens virkelighed. Vi voksede op med en forestilling om fred, velfærd og sikkerhed. Vi lærte, at jøderne var forfulgte – ikke, at jøderne er forfulgte. Vi havde ikke forestillet os, at vi skulle iføre os skudsikre veste for at passe på vores børn.

Hvad skal der ske? Hvad kan og skal det danske samfund gøre? Er der tale om en accept af, at sådan er det? Og så længe jøderne er i landet, er vi nødt til at passe på dem?

Den danske stat, det danske politi og Politiets Efterretningstjeneste gør en enorm indsats, som de ikke kan takkes nok for. Men hvad skal der ske på længere sigt? Ingen har lyst til at leve hele sit liv i krig. Hvordan kan Danmark blive et sikkert hjem for alle minoriteter?

Hvem bliver de næste, der skal leve i frygt? De homoseksuelle? Ateisterne? Eller andre, der ikke kan få lov til bare at være dem, de er?

Kronikøren er far til to børn på Carolineskolen i København. Af hensyn til sin egen og sin families sikkerhed, ønsker han at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
    Jørgen M. Mollerup
  • Brugerbillede for Roselille Pedersen
    Roselille Pedersen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
Jørgen M. Mollerup, Roselille Pedersen og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

Måske en almindelig folkeskole til jeres børn ville være at foretrække frem for en raceren jødisk skole, men hvad ved en ateist om kristendommen og jødedom i et almindeligt dansk samfund, hvor religion for 99 % af danskerne er en privat sag som man ikke skilter med i tide og utide...

Mona Blenstrup, Thomas Petersen, Kent Thomsen, Thomas Toft, Carsten Wienholtz, Claus Jørgensen, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Karsten Aaen, Hans Larsen og Mike Zäch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Antisemitiske hændelser eksploderer i disse år - det gør retorikken desværre også ...

Mona Blenstrup, Ernst Enevoldsen, Per Torbensen, Thomas Toft, Flemming Berger, Per Jongberg, Jeppe Petersen, Mikkel Madsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Bahn

@Erik Jensen

Mener du, at valg af skole bør kunne retfærdiggøre overvågning og frygt?

Hans Aagaard, Robert Ørsted-Jensen, Henrik L Nielsen, Jan Hansen, Britt Kristensen, Mikkel Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Erik Jensen

Et jødisk barn får næppe lov til at gå i fred på en københavnsk folkeskole -
afhængig af lokaliteten.

Så dit forslag er ikke operationelt og din kommentar upassende.

Selvfølgelig har jøderne lov til at have en jødisk skole.

Hans Aagaard, Robert Ørsted-Jensen, Jan Weis, Henrik L Nielsen, Søren Ferling, Søren Knudsen, Christian Svenstrup Harder, Jan Hansen, Robert Kroll, Britt Kristensen, Mikkel Madsen og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Trägårdh
Jakob Trägårdh

Der er igen (igen, igen) brug for afspænding og nedrustning i verden. Derfor må alle de forskellige folkeslag og religiøse samfund, se indad og tage et selvopgør, spørge: Hvordan medvirker vi bedst til afspændingen i verden? For jøderne gælder det den neokonservative Zionisme, som er en torn i øjet på rigtig mange mennesker rundt om (også i uhyggelig grad, som man f.eks oplever i debatter ikke mindst på forumer på internettet). Tag et opgør, tag afstand fra den Israelske (USA støttede) imperalisme ETC. Man kunne ønske, at det almindelige sekulariserede jødiske samfund i Danmark, der har så mange moderate og kloge stemmer, kunne blive et forbillede ude i verden.

Mona Blenstrup, Karen Grue, erik mørk thomsen, Thomas Petersen, Thomas Christensen, Carsten Wienholtz, Claus Jørgensen, Flemming Berger, Kasper Kjær, Philip B. Johnsen, John Andersen og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Madsen
Mikkel Madsen

Det er bare ikke i orden, at inddrage danske skolebørn (der tilfældigvis er af jødisk herkomst) i en konflikt i Mellemøsten.

Hvem f*nden (pardon my french) er så fladpandet at gå rundt og skrive "zionistsvin" et sted hvor der kommer 6-7 årige børn?!

"Måske en almindelig folkeskole til jeres børn ville være at foretrække frem for en raceren jødisk skole"

Ja - og hun gik vist også udfordrende klædt....
Stop med at skyde skylden på offeret. På forhånd tak.

Martin Pedersen, Jørn Stjerneklar, Jakob Silberbrandt, Thomas Christensen, Hans Aagaard, Nille Torsen, Robert Ørsted-Jensen, Henrik L Nielsen, Søren Ferling, Jørgen M. Mollerup, ingemaje lange, Jan Hansen, June Pedersen, Robert Kroll, Britt Kristensen, Per Halberg, Torben Lindegaard og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er fuldkommen forfærdeligt, vi er meldt ind i verden på så højst ubehagelig en måde her. Desværre kommer vi nok ikke den løsning nærmere, der vil normalisere forholdet, med den kommende amerikanske præsident.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Som sædvanlig er det territorialkrige, der ofte maskeres eller legitimeres som religionskrige.
Men man er også nødt til at acceptere nogle forhold. Et af dem er eksistensen af Israel, og dette Israel må vel helst være det, som FN anerkendte, hverken mere eller mindre.
Konflikten har haft rigtig mange konsekvenser, f.eks. den manglende opbygning af et moderne Palæstina, som kan gøre Israel rangen stridig som regionens bedst fungerende demokrati.
Men også for Israels skyld er det nødvendigt, at freden indfinder sig, så man kan slippe af med forklædte militærregeringer, hvor heltestatus i sidste århundredes krige er en forudsætning for at blive premierminister eller indtage en anden betydende politisk stilling.

Ernst Enevoldsen, erik mørk thomsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Trägårdh
Jakob Trägårdh

Artiklen omhandler en situation, hvor en far må agere livvagt og være iklædt rustning på en skole. Det er, synes jeg, på trods af terrorhandlingen sidste år, en overdrivelse i en dansk sammenhæng, det er en overreaktion og en konfliktoptrapning, der netop peger ud i verden, hen til steder, der er meget mere usikre end tilfældet er herhjemme. Det burde ikke være nødvendigt.

Mona Blenstrup, Karen Grue, Janus Agerbo, Thomas Toft, Carsten Wienholtz, Claus Jørgensen, Flemming Berger, Kasper Malskær , Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Bro Knudsen
Jacob Bro Knudsen

Dette er dog netop den status kvo som Israel ønsker for alle dets borger og trosfæller. At 'man' konstant presses ned i offerrollen som jøden. Den konstante overvågne adfærd i tanker i alt man foretager sig. Dette definerer jøden i højeste grad, mentalt, i den personlig selvforståelse. Kun i ortodokse sammenhænge mødes ydre og indre pres i en komplet pakke.
Det er bestemt ikke rimeligt at skoler med Jøder skal udsættes for dette pres. Men Israel trækker 'enten/eller' valget ned over sit folk. Der findes ikke mange moderate jøder ( i mangel af et bedre ord) som har et afslappet forhold til disse spørgsmål.
Dette er dog netop den status kvo som Israel ønsker for alle dets borger og trosfæller.
Det tager 3 generationer før man kan træde ud af en tankegang som har haft berøring med krigens rædsler. Dette er også grunden til at Israel, jævnligt ”slår græsset” i de besatte områder. Så får bedstefarens livsanskuelse lov til at lede landet, i de næste generationer, også.

Karen Grue, erik mørk thomsen, Thomas Toft, Claus Jørgensen, peter fonnesbech og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Den anonyme far er oprigtigt bange, men hvorfor?
Er der brug for skudsikker veste?

Det er der næppe i dag, men der arbejdes på det, det er vigtige, at gøre sig klart, at den frygt der i det danske politiske etablissements symbolpolitik ansporer til, den frygt og tryghed i politisk opmuntret nationalistisk radikalisering, er oprigtigt følt af modtagerne af den politiske propaganda, befolknings radikalisering er ikke et unaturligt forsvar.

Brugerbillede for Jakob Trägårdh
Jakob Trägårdh

Nu har jeg genlæst artiklen for, at helt forstå PET/Politiets vurdering/tilstedeværelse—for det burde jo ikke være nødvendigt med private vagtværn på nogen skole her i Danmark, ja, eller politi i det hele taget (?). Rædslen lyser ud af teksten og det er klart, at samfundet må lytte til den angst. Jeg håber, at Information følger op på situationen f.eks med et interview med politiet: Hvad er trusselsniveauet? Hvad gøres der præventivt? Hvem er det, der skriver de hadske grafittier og er de alvorlige trusler?

Janus Agerbo, Nille Torsen, Birgitte Gøtzsche, Claus Jørgensen, Flemming Berger, Else Marie Arevad, Jan Hansen, Anne Eriksen, Britt Kristensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for sascha olinsson
sascha olinsson

Bare fordi man deler religion med staten Israel betyder vel ikke at man også er enig med deres førte politik. Faktisk kunne den fakta at man som jøde havde valgt ikke at bosætte sig der vel indikere det modsatte?! Og om man så som dansk jøde aktivt tager afstand fra Israel eller ej, så kan man da på ingen måde være ansvarlig for et andet lands forbrydelser! Det giver da ingen mening! Og da slet ikke børn.

Ok det være sagt, så syntes jeg måske at denne artikel udtrykker en overdreven frygt. Ja en galning angreb og skød en person udelukkende pga det jødiske element, men den samme galning angreb også og skød på en stor gruppe mennesker, udelukkende fordi de var til et politisk møde. Med denne logik skal alle politisk interesserede mennesker føle sig meget truede.

Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Else Marie Arevad, Steffen Gliese og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Hvis man går i Danmark, eller hvor man nu bor, og passer sig selv, så nej. Men hvis man aktivt støtter og forsvarer de forbryderiske handlinger staten Israel begår, så jo - selvfølgelig!
Og det er desværre tilfældet for rigtig mange jøder udenfor Israel.
Den israelske politik ville aldrig have overlevet eller nået sit brutale umenneskelige niveau uden den støtte som staten og befolkningen modtager fra zionister og sympatisører, verden over. Primært fra USA men bestemt også fra Danmark.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

@Steffen Gliese,
Det er nu ikke helt korrekt.
Man kan ikke klandre et brutaliseret folk deres uheldige reaktioner på fortsat undertrykkelse. Det svarer lidt til anklage pigen der blev voldtaget for at forsøge at sparke voldtægtsmanden i kronjuvelerne. Det må henregnes som selvforsvar eller en uforsætlig reaktion på overgrebet.

Det jødiske folk har selv en forfærdelig lidelseshistorie og de svære neuroser og traumer der følger med, ingen tvivl om dette.
Men ligesom at vi ikke tilgiver folk der selv fik tæsk som børn, at de nu giver tæsk videre. Er den jødiske lidelseshistorie ikke et frikort til at brutalisere andre.

Anne Eriksen, Karen Grue, Martin E. Haastrup, Janus Agerbo, Robert Ørsted-Jensen, Thomas Toft, Flemming Berger, Sabine Behrmann og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Jørgensen
Bo Jørgensen

Jøderne har altid været foragtede og forfulgte - ikke blot af Nazi-Tyskland - men gennem hele historien og frem til i dag, og hvor de er blevet beskyldt for at drikke børneblod, være griske pengeudlånere eller - som i denne debattråd - at være børn af infame forældre, som sikkert støtter Israel.
En venstreorienteret, amerikansk sanger (jeg erindrer ikke navnet) ironiserede over fænomenet i en sang, hvor han synger: "Somebody hate the Indians, somebody hate the Nigroes, but everybody hate the Jews.

Christel Gruner-Olesen, Hans Aagaard, Jørgen M. Mollerup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det var Tom Lehrer, Bo Jørgensen, i den udmærkede National Brotherhood Week - som vi burde tage ved lære af.
https://www.youtube.com/watch?v=CgASBVMyVFI
Og, Nikolaj Kirkebye, det er betydeligt mere komplekst end som så, inkl. den aldrig ophørte jødiske tilstedeværelse i området under små 2000 års skiftende magtforhold.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Det er vist ikke danske jøder, der er voldelige over for herboende palæstinensere eller andre racer/folkeslag/religioner/ideologíer o s v ????

Bor man i Danmark, så skal man venligst afstå fra voldelige aktioner mod andre
- kan man ikke det, så bør man søge "andre græsgange" ( - egentlig burde politisk eller religiøst motiverede voldsmænd smides i fænsel i meget lang tid og , hvis muligt, udvises.)

Hans Aagaard, Robert Ørsted-Jensen, Søren Ferling, Flemming Berger og Jan Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Jøder bør selvfølgeligt have ret til, og mulighed for, at bosætte sig i Palæstina, såfremt de ønsker at leve fordrageligt med områdets andre beboere.
De er meget velkomne i Danmark, på samme præmisser.
Det der dog ikke kan accepteres, under nogle omstændigheder, er systematisk brutal undertrykkelse af de andre befolkningsgrupper, med henblik på at underlægger sig hele det geografiske område.
Og det er præcis den zionistiske hensigt.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

I disse år hvor kritik af, og frygt for, politisk Islam; islamisme, er udbredt og praktisk taget uimodsagt i den vestlige verden.
Er det på sin plads at huske, at politisk jødedom; zionisme, er den mest langt mest potente moderne religiøst/politiske perversion, der i sammenligning med islamisme er både langt farligere, langt mere kynisk og udspekuleret, og væsentligt bedre organiseret og finansieret.
Zionismen har sympatisører og håndlangere, der ikke skyr nogle midler, strategisk plantet i samtlige vestlige landes parlamenter, inkl. Danmark. Fx forræderiske idioter Søren Espersen mfl.
I USA udgør de en magtfaktor, der er den sidste hånd på vægtskålen, når der skal vælges præsident og andre vigtige poster.

Karen Grue, Janus Agerbo, Thomas Petersen, Thomas Toft og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

Man hører tit argumenter om at moderate muslimer i langt højere grad skal tage åbent afstand fra islamisk radikalisme og ekstremisme.

Hvad ville der ske, hvis det jødiske samfund i Danmark tog klart afstand fra den diskrimenerende affærd som palistinænserne udsættes for i Gaza på Vestbredden og i Israel.

Er det en helt utænkelig situation ?

Karen Grue, Thomas Petersen, Thomas Christensen, Jakob Trägårdh, Thomas Toft, Carsten Wienholtz, John Andersen, Claus Jørgensen, sascha olinsson og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Ørsted
Martin Ørsted

Det ville måske hjælpe lidt, hvis vi fik klarlagt et par begreber. For mig er definitionen på antisemtisme at hade jøder. Det skal bemærkes, at Websters (tror jeg nok), for nogle år siden udvidede begræbet til at indbefatte modstandere af staten Israel, hvilket ikke er rimeligt i min optik. Og så er det antizionisme, som er modstand mod Israels besættelse af palæstinensiske områder og deres førte politik. Personligt har jeg et stort problem med antisemitisme, men jeg er selv modstander af zionisme.

Det er noget møj, hvis jøderne i Danmark føler sig utrygge (og ikke ubegrundet). Det virker rimeligt at antage, at det meste af hadet kommer fra muslimer, hvor Israel jo bærer brænde til bålet, men hvor det ville være rart hvis folk kunne skelne mellem jøder og zionister.

Når det er sagt, så ville det jo være rart, hvis det dankse jødiske samfund tog afstand fra nogle af de forbrydelser som Israel har begået. Det synes jeg ikke man ser meget af. Til gengæld husker jeg Arne Melchior's forsvar af den Israelske hærs brug af "Moderat fysisk pres", læs tortur, det var usmageligt.

Men bundlinjen er jo selvfølgelig at det aldrig skal gå ud over uskyldige mennesker, det være sig jøder, muslimer, ateister, og selvfølgelig slet ikke børn!

Karen Grue, Janus Agerbo, Thomas Petersen, Jakob Silberbrandt, Claus Jørgensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Hansen

Det mest bekymrende i denne debat er, at nogen åbenbart mener, at fordi den israelske regering behandler palæstinenserne, som den gør, så er det helt OK, at skrive hadefuld graffiti på Caroline-skolens mure mv. Disse debattører tænker, som terrorister gør.

Dertil kommer, at nogen betegner overvågningen som en overreaktion, selv om folk, der intet tilhørsforhold har til skolen, angiveligt er blevet set tjekke hegn, låse og andre sikkerhedsinstallationer af.

Det er i øvrigt også skuffende, at de fleste debattører herinde, har disse holdninger. Jeg gætter på, at de samme debattører, ville have haft den modsatte holdning, dersom en muslimsk skole var nød til at have private vagter og politifolk gående, fordi nogle nazister jævnligt havde skrevet graffiti på skolens mure, og fordi nogle skinheads var blevet set tjekke hegn og låse mv. af.

Nicholas Schjaerff, Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Keld Albrektsen, Hans Aagaard, Christel Larsen og Jakob Bonde anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

At forsvare sine børns liv her i smørhullet kan åbenbart, af nogen, let forveksles med en storpolitisk international affære, som får det værste op i nogle af læserne, forkastelige handlinger fra nogen ’katten har slæbt ind’ vender følelsesladet, mod enhver oplyst sund fornuft, let om på begreberne ’gerningsmænd’ og ’forulempede’ – et ikke helt ukendt fænomen, desværre heller ikke i disse spalter …

Brugerbillede for Morten Jensen
Morten Jensen

Jeg elsker sådanne her debatter, specielt fordi de litterære altid tiltaler de illitterære som om de rent faktisk forstod hvad de sagde...

Vi taler om en graffiti, udført af mindreårige, som intet ved om Danmark, verden, eller noget som helst andet for den sags skyld. En ting de dog ved, er hvorfor de er flygtet, hvem der dræbte deres onkel, fætter etc. Og det er alt hvad de forholder sig til...

Hver eneste gang en muslim gør noget forkert, forventer alle at HELE det muslimske samfund tage afstand. Måske de tænker det samme?

sascha olinsson, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Jacob Bro Knudsen, Thomas Toft, Carsten Wienholtz, Claus Jørgensen, Flemming Berger, Toke Andersen, ingemaje lange og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Og jeg elsker den slags kommentarer for alle tænker de selv er de litterære og de andre de dumme uvidende der tænker som terrorister. Så kan dansen fortsætte med fornyet energi ;)

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

@Jacob Bahn,
Beklager. Jeg forstår ikke helt hvordan din seneste kommentar skal tolkes. Mener du at jeg ikke lader folk sige hvad de mener ?

Brugerbillede for Jan Weis

Hvor smagfuldt – og deprimerende
Dele af 'venstrefløjen' har altid haft det svært med at være klartskuende -
”I sommeren 2006 var der flere demonstrationer i København, hvor de antisemitiske følelser fik frit løb. De var arrangeret af forskellige muslimske organisationer og den yderste danske venstrefløj (bl.a. Enhedslisten).”
http://www.dif-aarhus.dk/danskejoeder.htm

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Uanset om truslen er reel eller ej er det forfærdeligt at det opfattes som nødvendigt.
Hvordan kan man hade et menneske man aldrig har mødt på grund af dets religion?

Brugerbillede for Bill Atkins

Realiteterne kalder på realisme, fred og samarbejde. Fred er magthavernes, største frygt, Magthaverne bag Hamas, Zionismen og Fatah.

Dina Helbo, erik mørk thomsen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det er altid, Erik Jensen, usmageligt at lægge ansvaret på ofrets skuldre

Brugerbillede for Jan Hansen

"Men når det alligevel hverken er uforståeligt eller helt urimeligt, er årsagen desværre, at den store majoritet af jøder uden for Israel, ikke bare i Danmark, støtter den zionistiske terrorstat Israel; dens politik, metoder og formål - uden forbehold."

Nej, Nikolaj Kirkeby. Angreb på børn - hvad enten de er verbale, psykiske eller fysiske - kan ikke forsvares på nogen måde ud fra, hvad du antager, deres forældre har af politiske holdninger.

I det hele taget kan angreb på andre mennesker ikke forsvares ud fra, hvad angriberen tror, disse mennesker har af holdninger.

Det er ganske enkelt utroligt, at du kan antage - endsige forsvare - en sådan holdning. Det er dybt, dybt bekymrende, at du ikke kan se det.

Torben - Nielsen, Jakob Silberbrandt, Keld Albrektsen, Torben Lindegaard, Hans Aagaard, Dina Helbo og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dina Helbo

I min optik, rammer debatten sømmet på hovedet. For det første syntes "I" at jødernes frygt er ubegrundet, selvom PET s tilstedeværelse tydeligvis burde betyde noget andet. For det andet syntes "I" at jøder skal tage afstand til staten Israels politiske ledelse, hvilket bare beviser at, i ikke forstår at Israels regeringen er demokratisk valgt og at der i alle demokratier er nogen som er for og andre er i mod den til en hver tid siddende regering. Den tredje ting er at "I", som burde vide bedre giver udtryk for at det er ok at hade jøder, fordi "i" mener at de har dræbt alle flygtninges slægtning, hvilket i sig selv, og som et minimum kan kaldes en snævertsynet holdning. Danmark er i høj grad med til at destabilisere situation i Mellemøsten, hvor er jeres officielle afstand til jeres krisliderlige regering, når terrormålet er Paris, London, New York, Madrid, København??? - Nej så er holdningen en anden.
Det er en trist situation, at nogen må flygte, og at nogen må leve i frygt. Men holdninger om at det er selvforskyldt, eller overdrevet gør i bund og grund situation værre, fordi man derved både forkaster sit eget ansvar og latterligør den undertrykket.

Brugerbillede for Bill Atkins

Der er generelt den misopfattelse at fordi en nation har vedtaget noget demokratisk så bakker hele nationen op bag beslutningen. Sådan er det naturligvis ikke. Eksempelvis arbejder de zionistiske bosættere på grænsen af al lovlighed år ind og år ud. Faktisk er de zionistiske bosættere mest aktive når konflikterne er på lavt blus.

Brugerbillede for Nille Torsen
Nille Torsen

Der er en tendens til at identificere det jødiske folk med staten Israel. Det er værd at gøre opmærksom på at mindre end halvdelen af alle jøder i verden, bor i Israel (ca. 6 mio ud af ca.14 mio). Det er ikke rimeligt at gøre dette flertal af jøder som bor udenfor Israel, ansvarlig for staten Israels politik. De fleste ville vel heller ikke gøre danske emigranter i Nordamerika, ansvarlige for staten Danmarks politik.

Brugerbillede for Bill Atkins

Måske skal man skille tingene lidt ad. Intet tyder på, at det er centralt styrede terroraktioner, der sporadisk rammer i Europa. Der er primært tale om religiøse eller psykiske galninge - enegængere, der handler på egen hånd. Men de vestlige samfund reagere, som var der krig og dæmoniserer en politisk udpeget fjende, som rent faktisk er offer for en magtkamp mellem to teokratier, samt Vesten, som alle ser deres geopolitiske fordel i, at der raser en borgerkrig i Mellemøsten. Endvidere benytter de vestlige samfund situationen til at etablere en politimæssig magtdemonstration, uden specielt stor effekt mod den sandsynlige attentatmand - den svigtede samfundsborger, som ikke længere kan se sine egne og sine racefællers muligheder i det vestlige samfund som han er en indfødt del af.

Hysteriet er toppet når grafitti kaldes "børns lidelser". Jeg tror flere palæstinensiske børn dagligt får høreskader af israelske jagerbomberes overlydsbrag fra lav højde over Gaza, end der er jødiske børn der sov dårligt om natten fordi nogle idioter har lavet grafitti i deres skolegård.

peter fonnesbech, Thomas Petersen og Jacob Bro Knudsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Bill Atkins

"Jeg tror flere palæstinensiske børn dagligt får høreskader af israelske jagerbomberes overlydsbrag fra lav højde over Gaza, end der er jødiske børn der sov dårligt om natten fordi nogle idioter har lavet grafitti i deres skolegård."
Bill Atkins 9:41

Apropos at skille tingene lidt ad.......................

Brugerbillede for Jacob Bro Knudsen
Jacob Bro Knudsen

...at man tilskriver forældrenes store tilhørelsesforhold til israels årtiers ageren i de besatte områder er (desværre) meget naturligt. Vi, i vesten, tilskriver med samme ufleksibilitet alle 1,3 mia muslimer også et krav om at tage afstand fra terrorhandlinger... Hvilket der også sker oftere og oftere i alle medier og på gaderne...
... Nu glæder jeg bare til at herboende jøder i vesten, NATURLIGVIS tager afstand de ulovlige krisforbrydelser og udsultning i de ulovligt besatte områder, på samme måde! Lad os se demonstrationerne, internetvideoerne, interviews, taler, fredmur om muslimske steder m.m.
... Uuuuh, jeg glæder mig! :P

Brugerbillede for Jacob Bro Knudsen
Jacob Bro Knudsen

At skrive kommentarer på en ipad mens man spiser morgenmad, omringet af sine larmende børn er IKKE nemt. Fejl i ens tekstskrivning forekommer! Rettelser i formuleringer m.m. Er ikke nemt! ;)

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Kent Thomsen
Hvad har danske jødiske børn ar gøre med hvad Hamas og Israels regering foretager sig i Palæstina? Kan du virkelig ikke skille de to ad?

Torben Lindegaard, Nille Torsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

En udmærket nyhed her på metaplan, fordi for og imod graffittiens berettigelse her er identisk med pro- eller anti-nazisme. Ikke at jeg fører kartotek over de der afslører sig som pro- i løbet af debattråden, - men Redox gør vist stadig.

Israel har denne konflikt med et folkeslag der har det politiske problem, at hele dets politiske spektrum ligger så langt til det internationalsocialistiske kons-højre (a.k.a. nazismen) at der næsten ingen overlapning er med vores hjemlige. Det skyldes naturligvis at islam har forhindret udviklingen af 'nations-tænkning' i Mellemøsten, indtil palæstinenserne pludselig for 50-69 år siden fandt ud af at det var de da vist.
Men det er derfor at nogen debattører forvilder sig ud i støtte til nazistisk direkte aktion. Men også også derfor : fordi det er forvirring, at Redox næppe gider notere og publicere graffittistøtternes navne.
Forvirringen er beslægtet med det fænomen, at alle amerikanere er liberale efter hjemlig model. Bernie er ikke 'demokratisk socialist', men en liberal der fascinerende nok kan sælge begrebet indenfor den amerikanske forståelsesramme.
Og i det globale spektrum er alle skandinaver socialdemokrater. Der som bekendt ikke taler helt dårligt med nazistiske og muslimske kadrer i en snæver vending - dog ikke helt så godt som det specielt danske fænomen Radikale Venstre, men det er en anden historie... Part of the problem eller part of the solution ?

Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Gad vide, hvor mange af børnene på skolen, vil få psykiske skader, fordi deres forældre tilhøre det mindretal af jøder, der støtter fascist staten Israel.
Og bruger deres børn, som forkæmper for, at fascist staten Israel skal opfattesses som ofre.

Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Det har du ret i Nikolaj Kirkeby. Men det er jo nogen der gør.
Nu lyder det lidt som om, du tror at det er 'zionister og folk der støtter Israel', som maler graffiti på skolen der. Vi kan alle snuble i redigeringen inden 'send kommentar', det gør jeg også selv ind imellem, men i din kommentars tilfælde er det mere end bare meningsforstyrrende. Det er vistnok helt omvendt af hvad du egentlig ville skrive :D

Sider