Læsetid 6 min.

Er jeg en taber eller et tabt geni?

Jeg er på langtidskontanthjælp. Mit sind er svært og diagnosticeret. Jeg er placeret solidt i Underdanmark. Men jeg er vanvittig god til at få ideer. Være kreativ. Tænke skævt. Tag nu fat i mig. Brug mig for pokker til det, jeg er bygget til! Jeg vil blive så glad. Og det vil I også
’Jeg har i mere end 10 år forkyndt mine evner til diverse personer i det sociale system, som gudskelov forsørger mig. Det er svært at fatte, at ikke ét eneste af disse mennesker har sagt: ’Wow! Wo-ooow! Sikke nogle evner, den mand har’,’ skriver dagens kronikør, Lars Røn.

’Jeg har i mere end 10 år forkyndt mine evner til diverse personer i det sociale system, som gudskelov forsørger mig. Det er svært at fatte, at ikke ét eneste af disse mennesker har sagt: ’Wow! Wo-ooow! Sikke nogle evner, den mand har’,’ skriver dagens kronikør, Lars Røn.

Sigrid Nygaard
17. juni 2016

I en vis forstand er jeg en taber. Arbejdsløs. På kontanthjælp. Kronisk single. Udstyret med et par ikke helt guldrandede diagnoser. Jeg er 51 år og har været på overførselsindkomst i stort set lige streg siden 1983.

Et vanskeligt sind har fulgt mig det meste af livet. Jeg har en dyssocial personlighedsforstyrrelse og lider af generaliseret angst.

Hvordan bliver sådan noget skabt? Af et par forældre, der ikke evnede at rumme min hypersensitive natur og vældige forestillingsevne og ikke magtede eller interesserede sig for at sætte sig ind i, hvordan man egentlig behandler et væsen som mit. Af et skolesystem, der aldrig opdagede, at jeg led. Af mig selv, fordi jeg var så god til at gemme det svære.

Jeg kan ikke tåle at følge med i den brusende nyhedsstrøm. Ikke på grund af grusomhederne og tåbelighederne, men fordi hver nyhed repræsenterer et problem, som jeg med det samme ser adskillige løsninger på, syner, der vælder frem, så jeg går i affekt og næsten ikke kan være nogen steder. Og da jeg ikke formår at rende andre på dørene med mine forslag, ser jeg den anden vej. Lader det ligge. Det bliver for meget at skulle bære selv.

I skulle se mig, når jeg går i gang med at være kreativ. Det er, så det næsten svimler for én: »Så ku’ man også, så ku’ man også ...« Når jeg f.eks. hjælper en peruviansk dokumentarist med at skabe fundamentet for hendes næste film, og hun bliver så glad, fordi jeg bare ser hele hendes idé så tydeligt.

Eller da jeg deltog i et internationalt analysefirmas panel af kreative forbrugere, der var tænkt som et tilbud til virksomheder for at hjælpe deres produktudvikling.

Efter jeg blev præsenteret for værktøjer til at konceptudvikle, viste det sig, at jeg var særdeles god til at komme på slogans og overskrifter til de fiktive produkter, som de forskellige teams kom frem til. Nøj, jeg var glad efter sådan en session. Senere sagde direktøren for firmaet, at jeg var at regne blandt top fem procent af kreative hoveder i Danmark. Ja, det skriver jeg uden at rødme.

Aldrig fred

Noget i mig bliver ved med at sige, at jeg arbejder på mit eftermæle. Det bekymrer mig. Jeg skriver hele tiden på mine mange tekster. Der er over 20 åbne projekter. Falder i søvn. Vågner. Kan ikke falde i søvn igen. Der er aldrig fred for ideerne. Jeg isolerer mig. Ser sjældent andre. Og når jeg endelig kommer ud, går I mig ofte på nerverne. Jer. Det danske folk.

Egentlig er det fantastisk, hvad jeg bygger herinde mellem de overfølsomme ører og de grågrønne øjne. Det er helt vildt. Men ... Jeg bygger bare for mig selv. Sådan at der er noget fysisk tilbage, efter at jeg er tjekket ud, siger jeg. Fordi jeg har en stærk fornemmelse af, at den intense indre stress og affekterne tager livet af mig inden for den næste årrække. Og det bekymrer mig som sagt.

Ja, jeg er solidt plantet i Underdanmark. Herfra hæver jeg mig næppe. En andenrangsborger, umiddelbart. Vurderet med en anden målestok: En fossende ressource, som I kunne få så megen glæde af.

Jeg er bange for, at det er ved at være sidste chance for dig, Danmark, inden jeg helt dropper at komme i spil med mine talenter. At jeg sådan set for længst har opgivet at råbe jeres tungt buldrende konkurrencestat op.

Når nu jeg kunne bidrage med så vanvittig meget. Tænk, hvis et af mine syner gav anledning til, at I sparede 100 millioner kroner? Eller et par menneskeliv. Så har der været ræson i at have mig gående på denne måde. På kronisk kontanthjælp.

Jeg har i mere end 10 år forkyndt mine evner til diverse personer i det sociale system, som gudskelov forsørger mig. Det er svært at fatte, at ikke ét eneste af disse mennesker har sagt: »Wow! Wo-ooow! Sikke nogle evner, den mand har. Jeg ved ikke lige hvordan, men den ressource er da for vigtig til ikke at komme i spil, til det fælles og almene bedste. Det må vi finde ud af. Det må og skal vi gøre noget ved.«

Men nej. Intet er sket. Ikke engang en ellers meget sød og forstående/begribende mentor med ret gode kontakter til erhvervslivet har formået at bringe mig i forbindelse med jer, der virkelig kunne udnytte mine exceptionelle evner. Systemet rummer mig simpelthen ikke. Ser mig ikke. Akkurat så lidt som mine forældre var i stand til det.

Forladt igen

Paradoksalt nok er jeg en ja-mand. Jeg evner ikke at lade ideer bløde tørre på realismens kolde obduktionsbord. F.eks. har jeg skrevet et kapitel til en antologi, der skal bruges på socialrådgiveruddannelsen.

Heri foreslår jeg blandt meget andet, at systemet kunne benytte sig af logaritmer, således at korrespondancen med borgerne bliver forfattet i en personlig og omsorgsfuld stil. For at skabe tryghed. Fordi et kærligt system går i positiv forbindelse med dets brugere, og vice versa. Det skaber automatisk vækst.

For lidt over et år siden holdt jeg et foredrag i et jobcenter. Til stede var jobcenterchefen samt diverse pinger og sagsbehandlere. En virksomhedskonsulent blev fyr og flamme og mente, han sagtens kunne få sat mig i spil.

Men det blev ved entusiasmen. Konsulenten forsvandt i en sky af stress, uden at nogen informerede mig om, hvad der foregik. Uden overhovedet at følge op på sagen og gå videre med planen, der var blevet lagt. Det forløb var hovedrystende tåbeligt. Jeg blev igen forladt. Hvad er det, I har gang i?

I min omgangskreds har jeg mennesker, hvis evner heller ikke bliver set eller anvendt. F.eks. P., en yngre ven, der er et geni udi at kunne se, genkende og oprette strukturer i narrative miljøer. Spil. Historier. Sammenhænge. Men går ned indvendig i en grad, så han må indlægges, hvis ikke han får varme nok om sommeren. Et søvnløst firben.

Eller O, et computergeni, der lider af alvorlige rygproblemer og under et system, som snærer og gør ondt, fordi det er svært at få bakset 120 kilo følsom og hyperintelligent mand ned i en kasse, der bare ikke passer, uanset hvor meget man insisterer. For bare at nævne et par stykker.

Sære og svære

Det er trist og grænsende til det stupide, at I rydder skove og planter karse uden først at undersøge, om skovbunden gemmer på sjældne trøfler.

Vores danske samfund huser mange eksistenser som mig. I kan ikke få øje på dem gennem jeres firkantede briller. De ses bedst i nænsomt lys. Man kalder dem til sig med blid tale og et klart hjerte, og så skal de runde stel med de særligt slebne glas sættes foran det seende øje. Da åbner der sig til gengæld en verden af originalitet og visionær kraft, der kun kan være Danmark til gavn.

Ja, disse sky væsener kræver særlig pleje og pasning. Ja, de er sære og svære. De tåler ikke stress og træk. De trives ringe i sur jord og hård modvind. Men nogle af de bedste vine i verden er brygget på druer, der netop er sarte og vanskelige.

På et tidspunkt forlader endnu et ruder es korthuset, udspillet, i værste fald uden at være blevet brugt til andet end en form for tomfordriv. Glædende nogle få nære og kære, men uden at være blevet bragt i stilling til det fælles bedste.

I bør hjælpe de sære og svære med at få kontakt med jer. I må tale med jeres lokale særling/freak/taber. De har noget enestående at byde på. Hvis I tør.

Tag nu fat i mig. Brug mig for pokker til det, jeg er bygget til! Jeg vil blive så glad. Og det vil I også.

Lars Røn er forfatter og kontanthjælpsmodtager

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
    Aksel Gasbjerg
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Tanni Kromann
    Tanni Kromann
  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for Thomas Overbye
    Thomas Overbye
  • Brugerbillede for Keld Albrektsen
    Keld Albrektsen
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
  • Brugerbillede for Britta B. Hansen
    Britta B. Hansen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Mads Olsen
    Mads Olsen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Viggo Okholm, Aksel Gasbjerg, Hans Larsen, Tanni Kromann, Jakob Silberbrandt, Anker Nielsen, Vivi Rindom, Sup Aya Laya, Tue Romanow, Thomas Overbye, Keld Albrektsen, Jan Pedersen, Britta B. Hansen, Jørgen Steen Andersen, Mads Olsen, ingemaje lange, Ervin Lazar, Toke Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jacob Hassing
Jacob Hassing

Er det ikke lige præcis værdi du giver til din omverden? Du nævner jo mange du har været i kontakt med som har taget imod. Og så er der så alle de der har taget imod som du ikke har opdaget.

Det er ikke rart med et svært sind, men pris dig lykkelig over at du er i Danmark og du har mulighed (teknisk, økonomisk og juridisk) for at bringe dine ideer til offentlighed.

Der er ikke mange kreative ideer der bliver til noget - de skal lige gennem møllen. Sådan er det for os alle sammen. Det er nok en kende frustrerende for dig, men ikke anderledes end for andre - det vælter også rundt med ideer hos mange andre.

OK der kommer øjensynligt ikke penge ud af dine ideer - i hvert fald ikke til dig selv, men værdi er ikke penge.

Klø på - godt gået :-)

Mette Olesen, Dagmar Christiandottir, peter fonnesbech, Karsten Aaen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

Digte kan alt.

De venter bare på
at nogen samler dem op,
giver dem et lift
og tager dem med hjem,
jævnligt læser dem højt ,
mens trykket og betoningen
bliver lagt de rigtige steder.

Kun læserens vedholdende åndedræt
og opmærksomhed holder dem i live,
og det er alt, de vil.
Leve !

Brugerbillede for Poul Erik Pedersen
Poul Erik Pedersen

Der var engang, hvor det var nemmere at tilpasse skæve eksistenser ind i systemet. Sådan er det absolut ikke nu. Nu må mennsker selv tilpasse systemet, så det passer til dem og det er et stort problem. Introverte, sensitive med flere har det meget svært med det.

Sup Aya Laya, Mette Olesen, Tue Romanow, Anne Schøtt, peter fonnesbech, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Erik Pedersen
Poul Erik Pedersen

Der var engang, hvor det var nemmere at tilpasse skæve eksistenser ind i systemet. Sådan er det absolut ikke nu. Nu må mennsker selv tilpasse systemet, så det passer til dem og det er et stort problem. Introverte, sensitive med flere har det meget svært med det.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er jo noget, vi bestemmer selv. Vi kunne sætte dem fra magten, der mener, at det skal foregår på deres måde, så det i stedet kunne komme til at foregå på måder, der passer til mangfoldigheden. Det er heller ikke en given ting, at det skal være svært at få sine ideer realiseret, det handler også kun om, hvem der har magten. Havde olieindustrien ikke haft magten i 100 år, havde vi forlængst haft en omlægning til vedvarende energi. Det havde man jo mange steder før - se på vindmøller, se på vandmøller.

Dorthe Meyer, Mette Olesen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Steffen Gliese: "Vi kunne sætte dem fra magten, der mener, at det skal foregår på deres måde, så det i stedet kunne komme til at foregå på måder, der passer til mangfoldigheden."

Det er sgu ikke lige sådan at sætte magthaverne fra magten. Jeg har stort set hele mit liv forsøgt, både som ung aktivist, og nu som gammel teoretiker. Men så længe vi fastholder dogmet om, at "pennen er stærkere end sværdet", må vi væbne os med tålmodighed, for på kort sigt er politiet mere effektivt til at undertrykke et oprør end en lille flok skrivende teoretikere er til at instigere et.

Lars Røns indlæg forsøger at bidrage til den bevidsthedsændring, der er nødvendig, for at en fredelig magtovertagelse eller revolution kan finde sted. I al ydmyghed er det det selv samme, jeg har gang i, i stort set alle mine indlæg her i kommentarspalterne.

Personligt er jeg begyndt at tro, at det ikke nytter stort, og at der vil komme til at flyde blod. Og så vil alle "gode progressive kræfter" stå helt uforberedte over for den vold, som systemet og systemets håndlangere i disse år dagligt øver sig i at perfektionere.

Hans Larsen, Sup Aya Laya, Mikael Velschow-Rasmussen, Mette Olesen, Keld Albrektsen, Jan Pedersen, Britta B. Hansen, Rune Aa. Hansen, Torben Skov, Jørgen Steen Andersen, Ebbe Overbye og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg tror, at de trods alt har kvajet sig så ekstraordinært i de seneste årtier, Niels Nielsen, at det vil være lettere i dag.
Men vi kæmper med, at folk er blevet enormt blaserte, har jeg opdaget. Det kan godt blive en udfordring, hvis de er bange for våde sokker.
Jeg er i øvrigt ikke enig - der er nu en diskussion, som ikke var der sidste år, om ulykkerne ved de sidste 15 års reformer.
I alle årene under Fogh turde ingen sige et pip, det er vi ude over. Hvad vi mangler, er til gengæld nogle formulerede visioner - ikke mål, men veje at gå.

Vivi Rindom, Torben Skov og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Det uforberedte er det ubevidste. Øjnene skal bare bevares åbne, så undgår man snildt de firkanter med knipler og guns, som gerne vil banke i møntens løn.

Lars, jeg tror vi med en lille alderskløft kan sige: "Vi er ikke alene!"

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Steffen Gliese, da jeg var barn, havde jeg en undulat, der boede i et lille bur. Jeg syntes det var synd, og ville gerne give fuglen lov til at flyve frit. Men min far forklarede mig, at den aldrig havde prøvet andet end at leve i et bur, og at den derfor ikke vidste, hvad den gik glip af. Og hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.

Jeg frygter, at når din og min generation er uddøde, er der ikke flere tilbage, der kan huske, at verden engang var anderledes, og at status quo ikke er hugget i sten, men derimod noget, der kan ændres.

Hans Larsen, Mette Olesen, Christian Nymark og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen

Niels Nielsen 13:45 og 14:06
Jeg må desværre give dig ret i dine betragtninger, fordi brutaliteten og det uciviliserede er lige under overfladen af det humanistiske, empatiske og altruistiske, og det er en meget kompleks samfundsstruktur, hvor main stream og laveste fællesnævner er højeste værdi i den offentlige globale sammenhæng.
Og når vi ved, at vore dages kapitalisme er neoliberal, global, konkurrencefunderet og at denne samfundsform fokuserer ensidigt på bundlinje og profit, så bliver der naturligvis en enorm resourcemæssig spild% af mennesker, dyr, planter og natur, som generelt bliver udbyttet og udpint i bestræbelsen for at optimere profit.
Lars Røn er et fremragende eksempel på oversete, nærmest kasserede eksistenser, som kapitalismen ingen brug har for i sin blinde vækst for enhver pris.

Mette Olesen, Niels Nielsen, Christian Nymark, Jan Pedersen, Britta B. Hansen, peter fonnesbech og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen

Niels Nielsen
Jeg havde også undulater som dreng og var glad for de livlige fugle.
Fra tid til anden har der været en diskussion, om alting var bedre i gamle dage, og da det i min levetid vel egentlig gik fremad og i en fornuftig retning, så var meningen, at det har ældre altid sagt, så det er kun fordi alt bliver anderledes, men ikke nødvendigvis dårligere, at gamle som elsker vaner siger sådan.
Nu er situationen i verden en helt anden.
Global opvarmning, neoliberalisme truer med at ødelægge alle menneskelige værdier i bytte for materialisme og en ekstrem ulighed i verden, og almindelige mennesker oplever en dagligdag, som ikke har meget at gøre med et ideal om kernefamilie som et trygt sted at være efter arbejdstid og børnene kan modnes i trygge og kærlige rammer og vokse op til at leve i et sundt, stabilt samfund, hvor alt er indrettet på menneskers nemme adgang til alle former for serviceydelser.
De unge generationer vil huske Lars Løkke Rasmussens regeringstid som en hyggelig, stabil tid, hvor alt var som i gamle dage.

Brugerbillede for Jakob Trägårdh
Jakob Trägårdh

Det er et fint billede. Le petit prince på sit stjernebesatte nattehimmelsflyvende sengetæppe.

Brugerbillede for Torben Skov

Niels og Steffen.
Det er vel netop her marxistisk teori er trumf. Den fortæller hvornår socialistiske omvæltninger er mulige. Lenin + Che og Fidel var pinligt bevidste om dette.
I den revolutionære ånd er de små forbedringer kontraproduktive og man bør overveje hvad man ønsker.
Er fredelige revolutioner mulige? Vel ikke sålænge kapitalisterne er bevæbnet til tænderne!
Cuba ville ikke eksistere idag hvis ikke der havde eksisteret en ligeså stærk modpol til kapitalismens magtapparat.

Brugerbillede for Jakob Nielsen
Jakob Nielsen

Tak for et fint indlæg Lars. Det er ikke for at tage modet fra dig, men jeg har nogle (måske lidt nedslående) kommentarer til din iøvrigt fine kronik.

For mig at se er det let at få idéer, det er sværere at få gode idéer og sværere endnu er det at gøde jorden for at de gode idéer kan slå rod og manifestere sig i form af produkter/materialer/services (i mangel af bedre ord), som forskellige mennesker kunne have glæde af... Sagt på en anden måde - det er ikke en kvalitet i sig selv, at kunne få gode idéer. Det er en kvalitet at få gode idéer, som kan realiseres. Og realisérbarheden handler i varierende grad om disciplin, netværk, held, økonomi og frem for alt, kontinuitet... Og det er netop her jeg fornemmer at det halter. Måske fordi du får for mange idéer, måske fordi det er svært at gribe fat i præcis dét menneske eller netværk eller den organisation, som kan være med til at løfte idéen i det tidslige vindue hvor idéen for dig er aktuel... Jeg har været selvstændig lige siden jeg blev færdig som kandidat for 9 år siden og hvis der én ting jeg kan give videre er det at de gode idéer SKAL følges op af (megen) tålmodighed og en vis struktur og planlægning, for at kunne udfolde sig. Nej, det lyder ikke lige så sexet som at brainstorme derudaf med sprittuscher og post-it notes, men det er en del af idé og realiseringsprocessen, som er endeløst vigtig, hvis ikke ambitionerne er til andet end idékataloger og formålsbeskrivelser.

Med alt hvad der findes af gratis rådgivning, væksthuse, mentorer osv. synes jeg i og for sig at det er unfair at klandre "systemet" for ikke at tage imod. Kan det tænkes at du har forsøgt de forkerte steder? Talt med de forkerte mennesker? Hvor "brede" er dine idéer og hvor meget tænker du over forankringen af dem ... ikke blot nu, men om 5 år.

Nu ved jeg ikke hvor i landet du befinder dig, men i større byer skyder det op med netværk, gratis værksteder, interessegrupper (fx MeetUp) osv. hvor almindelige mennesker deler idéer, inspirerer hinanden og etablerer samarbeder på kryds og tværs. Blot til inspiration. Og så håber jeg at du finder en god "affyringsrampe" for dine idéer, som jeg er sikker på rent faktisk er gode. Mvh. Jakob

Viggo Okholm, Jan Fanøe, Mette Olesen, Hans Aagaard, Karsten Aaen og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Trøst jer, de unge der vil noget andet er der. Både de der vil vælte samfundet med pennen og de der vil vælte samfundet med vold. Endnu prøver de vinger, men de vokser. Jo, der er da nogen der vil se Løkkes tid som tryg og god, det er dem der passer i aksserne og som drager fordel af pamperiet. Så er der dem, der bare får livet til at gå, med skole, med arbejde, med de programmerede nyheder og realityshows, de synes måske ogås det er lidt trygt. Men de andre, de ikke tilfredse, de selvoplevende, de er der og der bliver flere. I dag har de muligheder for at træffe andre ligesindede som vi aldrig havde - de er ikke nødt til at klumpe sig sammen på et kollegieværelse og være skumle - de kan se hinanden, mærke hinanden, finde hinanden, og en dag bryder det løs.

Jakob Silberbrandt, Torben Skov og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Kulturen i at være på en vis side af systemet, tror jeg er problemet. Det opleves i hvert fald som et paradoks for mit vedkommende, skulle jeg henvende mig til "det offentlige" og spørge nogen om noget.

Lars er ældre end jeg og har været i systemet fra en tid, som jeg hører fortalt igen og igen, som værende meget anderledes hvad angik socialhjælpen.

Hvordan det end måtte have været i 70'erne og 80'erne at søge socialhjælp fra det offentlige, så er det ikke til at tage fejl af anno 2016:

"Kom ikke her!"

Niels Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Alt er kun en overgang, og vi skal ikke tage fejl af, at det hertillands kun er de seneste 20 år, der er gået ad helvede til.

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Men en overgang til det værre, udi det ekstremt horrible og helt til det uudholdelige, er vel i just en fin kurve?

Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen

Lars Røn siger, at livet går med en slags " tomfordriv" kun til glæde for de nærmeste, fordi samfundet, som jo er kapitalismen ikke kan se værdien i disse menneskers kvaliteter.
Folk er måske blevet så manipulerede og fantasiløse af rutinearbejde og hovedet er fuldt af reklameindslag, ferie, fjernsyn, øl og hornmusik - jeg udelader et evt stødende ord - så der ikke er plads til mere.
Kreativitet og fantasi er forsvundet i vækstens hellige navn.

Helle Merete Norup, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Det var ikke "bedre" i gamle dage, det var anderledes, end det er nu.

Hvis der endelig var noget, der var bedre, var det, at der blev arbejdet på at fjerne nogle af de forhindringer, vi unge var utilfredse med. Jeg syntes dengang mine forældres generation sad fast i fortiden og var forstokkede, men i dag kan jeg da godt se, at de havde overskud til at lade os prøve tingene af, og til at lade os samfundet udvikle sig i en retning, som vi fik mulighed for at præge - også selv om de ikke var enige i alt, hvad vi fandt på.

At jeg fx tog mig et sabbatår efter gymnasiet, var slet ikke til diskussion, det syntes mine forældre var en glimrende ide. Og mine forældre var ikke specielt progressive, snarere tværtimod. Men selv de forstokkede reaktionære forstod, at folk er forskellige, og forsøgte ikke med vold og magt at gøre alle ens.

Som de sagde i fuld alvor: "Det er da godt, vi ikke alle er ens, det ville da være kedeligt. Og hvem skulle så rense lokummerne, hahaha..."

Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Torben Skov, Christian Nymark, Sup Aya Laya og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Den sætning mindes selv jeg at have hørt - og jeg var endnu ikke fremme i 70'erne, så den har da overlevet i et eller andet omfang. Og bestemt noget jeg ville sige videre.. hvor er det godt at vi er ikke er det, ens altså.

Pt. mine forældre var bestemt ikke hippier.. :)

Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen

Jeg ville hellere have de " gamle dage " , hvor der var en rummelighed i samfundet og ikke denne ulidelige detailstyring og ensretning, ja og manipulation og udnyttelse, og privatiseringen og individualiseringen gør at det er alt for nemt for politikerne at pintpointe de enkeltindivider og grupper i samfundet, man ønsker at ramme med lovgivningen.
Hvis så bare lovgiverne ville fokusere på magten og magtens milliarder af dollars og kroner, som i samarbejde med politikerne tryner almindelige mennesker hver eneste dag, så de makker ret.
Det almindelige menneske skal gives værdigheden tilbage og i meget højere grad kunne styre sit eget liv uafhængigt af oligarker, monopoler og hvad har vi.

Steffen Gliese, Jan Pedersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Meyer
Dorthe Meyer

Kære Lars,
Jeg har i snart 25 år forsøgt at leve af at være kreativ. Jeg har omkring 21 års uddannelse bag mig og der er stadig ikke brug for mig på arbejdsmarkedet. Jeg er ufrivillig freelancer og lever en meget usikker tilværelse. Tro mig, der er ikke plads til særlig mange på det arbejdsmarked efterhånden!
Du skriver godt og du har en vigtig stemme for 'under Danmark'. Du skal ikke passe ind i det officielle Danmark, du og dine venner skal skabe jeres eget uafhængige Danmark, hvor der er plads til de skæve eksistenser. Start med at tage ud på Christiania og mød nogle fede mennesker der.

Niels Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Kan du feje? Hvis ja, så søg et fejejob eller tag et på frivillig basis og vær kreativ i din fritid. Du vil snart opdage at den fysiske træthed virker som et naturligt filter for dine idéer. Kun de bedste og mest overkommelige vil der være tid og energi til og du vil snart falde til ro. Gør du arbejdet ordentligt ligger der måske også en ansættelse og venter på dig. Men det må nødvendigvis gå i den rækkefølge - den omvendte af hvad du er vandt til.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Oligarker, monopoler og større virksomheder har ikke anden værdi for samfundet end deres evne til at på den ene side forsyne det med de varer og tjenesteydelser, der efterspørges, og på den anden side levere bytteværdi til udlandet, så vi kan balancere vores import af det, vi ikke selv kan producere.

Niels Nielsen, Torben Skov, Britta B. Hansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Et pragtfuldt eksempel på en mand der har begge ben solidt plantet i den tomme luft.

Minder om en X-Faktor audition hvor en komplet umusikalsk deltager har bildt dig selv ind at være et talent af international kaliber.

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Martin:
Eller skrevet på en lidt anden måde: "Han skal bare skride, det umenneske!"

Forskellen mellem dem der står i kø til X-faktor auditions og dem der oplever helt på egen hånd at klare sig selv.. er den der?

Illusionen om at du er din egen løn værd er langt mere indbildt, end Lars forsøg på at nå os andre.

Brugerbillede for Martin Lund

@Christian
Klare sig selv? Hvad mener du? Manden har været på kontanthjælp i de sidste 33 år! Måske det er tid til at sadle om og finde givende lønarbejde i en anden branche.

Brugerbillede for Martin Lund

Taget i betragtning at Lars ser sig selv som en tekstforfatter at shakespeare'ske dimensioner, der kan sætte den danske branche til vægs, så er det et usædvanligt middelmådigt og trivielt sprog han bruger i sin kronik.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Udgangspunktet er hele tiden mig, mig ,mig. Hvad med at spørge: Hvad kan jeg gøre for dig?

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Britta B. Hansen
Britta B. Hansen

Taget i betragtning, at Martin Lund bedømmer sproget i ovenstående artikel som 'usædvanligt middelmådigt og trivielt', har jeg svært ved at forstå, hvor i artiklen han finder belæg for, at 'Lars ser sig selv som en tekstforfatter at shakespeare'ske dimensioner, der kan sætte den danske branche til vægs'.

Det jeg har læst i artiklen er følgende: 'Efter jeg blev præsenteret for værktøjer til at konceptudvikle, viste det sig, at jeg var særdeles god til at komme på slogans og overskrifter til de fiktive produkter... Senere sagde direktøren for firmaet, at jeg var at regne blandt top fem procent af kreative hoveder i Danmark.'

Men på den anden side: dine korte kyniske kommentarer fortæller mig jo heller ikke så lidt om dig, din holdning og måske personlighed...

Brugerbillede for Martin Lund

@Britta Hansen

"Jeg skriver hele tiden på mine mange tekster. Der er over 20 åbne projekter."

Lars underskriver, og ser sig selv som forfatter, og det selv om han har nærmest guddommelige egenskaber i alle retninger, naturligvis med undtagelse af almindeligt skattepligtige lønarbejde.

"Tænk, hvis et af mine syner gav anledning til, at I sparede 100 millioner kroner? Eller et par menneskeliv. "

Hvad holder egentlig manden tilbage? Han kunne jo tilbyde sine guddommelige evner som konsulent til resultatløn. Ingen virksomhed ville takke nej til at spare 100 millioner.

Sagen er nok nærmere at manden er en belastning, og helt umulig at slippe af med, med mindre at man bekræfter han i, at han besidde unikke evner og under lovning at man vil ringe bud efter ham i morgen.
At Lars så tager rosen til sig, og ser bort fra afvisningen i form af det udeblevne telefonopkald er blot tragisk, nu på 33. år.

Brugerbillede for Martin Lund

’Jeg har i mere end 10 år forkyndt mine evner til diverse personer i det sociale system, som gudskelov forsørger mig. Det er svært at fatte, at ikke ét eneste af disse mennesker har sagt: ’Wow! Wo-ooow! Sikke nogle evner, den mand har’,’ skriver dagens kronikør, Lars Røn

Manden har galopperende storhedsvandvid og burde nok nærmere søge hjælp.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

Lars, der er fint at være i stand til at generere gode idéer. Men du må prøve at forstå, at det ikke er nok at få gode idéer - de skal også gennemføres. Idéer, der ikke gennemføres/realiseres er værdiløse!

Så kan du sige: jeg får de gode idéer - men de andre må gennemføre dem, det er ikke mit job. Sådan fungerer tingene bare ikke. Og reelt er den, der har fået idéen også den bedste til at gøre den til virkelighed.

Alle opfindere har måttet erfare, at det at opfinde ikke er det svære. Alt arbejdet starter, når opfindelsen ER gjort. De opfindere, der ikke ser det i øjnene - og som tager slæbet med at virkeliggøre idéerne, deres opfindelser komme til at samle støv i Patentdirektoratet (som det hed i gamle dage).

Du tror det nok ikke, men der findes masser af mennesker, der kommer på gode idéer. Du er langtfra så speciel, som du bilder dig ind! Men det, der er brug for - alle steder - er mennesker, der kan få gode idéer OG virkeliggøre idéerne! Dem, der bare smider gode idéer på bordet i en lind strøm, uden selv at gide gennemføre dem, bliver alle bare trætte af at høre på.

Det gode er, at der jo ikke er nogen eller noget der står i vejen for dig - det er helt og holdent op til dig selv.

Brugerbillede for Torben Skov

Et tabt geni... Er det én, som kvitterer for Fieldsmedaljen ved at flygte ud i Ruslands endeløse skove?

Brugerbillede for Helle Merete Norup
Helle Merete Norup

Tak for din flotte kronik, der var hudløs ærlig og også selvoptaget - selvfølgelig fordi du gang på gang er blevet kastet tilbage til dig selv i ensomhed omkring dit liv.

Et godt brøl, der i det mindste vækker til eftertanke hos mange, og på sigt skal de ringe i vandet, som du har skabt med kronikken her, nok afføde ændringer af en alt sig gribende SYSTEMTÆNKNING i vores samfund. Du skriver: "Heri foreslår jeg blandt meget andet, at systemet kunne benytte sig af logaritmer, således at korrespondancen med borgerne bliver forfattet i en personlig og omsorgsfuld stil."
Ja netop!! Og her kunne følsomme personer som dig komme ind og få en værdifuld plads i samfundet - f.eks. som formidler mellem system og borger. En slags borgernes mentor for systemet. Her er et eksempel på system volapyk, hvor der er behov for en borgernes mentor. Et VARSLINGSBREV udsendt til syrere. der har fået flygtningestatus:
"Du skal være opmærksom på, at såfremt der ikke sker ændringer i dine forhold, vil du og din ægtefælle have været gift og have været på hjælp i sammenlagt 1 år pr. 1. februar 2017. Du og din ægtefælle vil fra denne dato blive betragtet som ægtepar i henhold til det skærpede rådighedskrav.
Derved risikerer I, at hjælpen nedsættes til jer begge og beregnes til én ydelse eller at hjælpen bortfalder for den af jer, som ikke lever op til arbejdskravet og som vurderes til at være længst væk fra arbejdsmarkedet.
En person, hvis hjælp er ændret efter ovenstående bestemmelser, kan igen blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han
eller hun har haft mindst 113 timers ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder i perioden fra 1. oktober 2016 og frem til 31. marts 2017. Fra 1. april 2017 skal personen dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. De henholdsvis 113 timers og de 225 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev ændret, jf. § 13 f, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik."

Personer af udenlandsk herkomst, der er i stand til at forstå dette, bør da tilkendes omgående statsborgerskab i Danmark!

Min opfordring til dig er, at du fortsætter kampen (ikke kun med dig selv i fokus - glem dig selv lidt) for at få dine ideer gennemført. Og dette til glæde for alle de sjæle, der fortabes i ufølsom systemtænkning - heriblandt systemets egne folk ikke mindst.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Det er da morsomt, at folk her kritiserer manden for at være selvoptaget. Jeg gætter på, at hans kritikere her i tråden alle har et job, og derfor intet ved om kontanthjælpssystemet, hvilket dog ikke forhindrer dem i at føle sig som eksperter udi adfærd for kontanthjælpsramte.

For i det kontanthjælpssystem, som han administrativt er idømt ophold i, skal man nemlig tænke på sig selv, før man tænker på andre. At man er arbejdsløs er et personligt , individuelt problem, hedder det, og hvis man ikke har et arbejde, er det fordi man ikke har søgt ihærdigt nok, hvorfor man kan få et statsbetalt kursus i at skrive sit CV. At der ikke findes jobs til ufaglærte ser vi bort fra.

Lars Røn gør i denne kronik opmærksom på sig selv, med de overdrivelser, der er nødvendige, når man forsøger at sælge sig selv i en jobansøgning. Så han gør faktisk bare, hvad systemet siger, han skal: Han tænker utraditionelt, og søger uden for sit netværk.

Men hvad ved bønder om agurkesalat.

Brugerbillede for Viggo Okholm
Viggo Okholm

Martin Lund. Det sete afhænger så af øjnene der ser. Du vælger det kyniske blik, jeg vælger noget helt andet: at se mennesket som det er. Det lyder så også lidt pralende så tag det med et gran salt :)Men jeg læser Lars`s kronik som et fabulerende selvindsigt med et glimt i øjet. Jeg opfatter det som om han via sin kritik uden selvmedlidenhed spidder vores samfund og vore normer. Jeg savner de skæve eksistenser med den utilpassede viden. Dit samfund har så besluttet at de skæve har vi ikke råd til og slet ikke til normal løn !

Christian Nymark, Britta B. Hansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta B. Hansen
Britta B. Hansen

Lars Røns artikel har berørt mig rigtigt dybt, og jeg er gået flere dage med at tænke over eller på den og ville gerne skrive et uddybende svar. Sidstnævnte magter jeg dog ikke helt, hvorfor jeg takker Helle Merete Norup, Niels Nielsen, og Viggo Okholm samt de få andre, der har bidraget på en følsom måde og svaret med gode tanker. Lidt vil jeg dog ytre her:

Ja, mennesker med en psykisk diagnose eller to har det svært, og ja, det er også svært for omverden at 'takle' dem. At bebrejde skribenten netop indholdet af sin diagnose (garanteret uden at tjekke, hvordan dyssocial personlighedsforstyrrelse defineres, hvordan man mener, at den opstår eller ytrer sig) er at bebrejde en kaktus sine torne. Eller en rose for det samme - hvem kan vide, hvad der gemmer sig inderst inde?

Jeg ser allermest et fortvivlet opråb fra skribentens side. Et menneske, der ikke mener, han har fundet vej til at bidrage til samfundet og gennemtrænge 'systemets' tykke mure.

Uden at gå i dybten med det, Lars Røn, så vil jeg gerne opmuntre dig til også at se og anerkende de succeser, du har opnået. Omkring den film du fortalte om, de slogans og titler, og den aktuelle artikel i Information, hvor du tog chancen ved at klæde dig af foran publikum uden at kunne vide, hvordan det vil reagere. (Hatten af for det - det havde jeg aldrig turdet selv.)

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, at dine bidrag i disse sammenhænge har været værdifulde, og jeg forestiller mig, ved at dyrke det, som har været succesfuld giver du dig selv bedre mulighed for at bidrage end ved at vente på, at det etablerede 'system' opdager din 'nytteværdi'.

Apropos 'værdifuld', så var der nogle, som skrev, at idéer, der ikke bliver udført i livet er 'værdiløse'. Dem vil jeg gerne minde om personligheder som Leonardo da Vinci. Der ligger tonsvis af hans skitser og 'åbne projekter', som aldrig nogensinde er blevet realiseret. Er de 'værdiløse'? Næppe én, der vil nikke bifaldende til det...