International kommentar

Valutafonden, gå hjem

Ved at smide IMF på porten kan Grækenland spare milliarder af euro over de næste årtier, mens europæiske kreditorer ville mindske deres risici betydeligt
16. juni 2016

Tæppet er ved at gå op for endnu et græsk gælds-drama. Eurozonens finansministre og Den Internationale Valutafond (IMF) er blevet enige med Grækenland om – som følge af et IMF-diktat – at give en vis gældssanering og at frigive 10,3 milliarder euro i kreditter.

Grækenland skal til gengæld gennemføre endnu en nedskæringsrunde og strukturreform.

Indtil for nylig insisterede IMF på kun at ville deltage i en ny græsk redningsplan, hvis den græske gæld blev vurderet til at være bæredygtig.

Det er den ikke, hvis man skal vurdere ud fra IMF’s egen seneste analyse. Tyskland har imidlertid insisteret på, at IMF skal forblive om bord på redningsskibet, og med den seneste aftale ser det ud til, at IMF er gået med til det, og tilmed har sagt god for den gældssanering, som den hidtil har modsat sig.

Sejren kan dog hurtigt vise sig ikke at have været prisen værd – faktisk kunne det meget vel have været bedre at lade IMF trække sig. Af to årsager: For det første må IMF’s analyser af den græske gældssituation siges at være kompromitterede af interessekonflikter. For det andet er IMF’s kreditter alt for dyre.

Sneboldeffekt

I forbindelse med rednings-planer plejer IMF at agere en uvildig dommer over et økonomisk plaget lands gældssituation. Valutafonden kan så, hvis den vælger det, træde til som ud-låner som en sidste udvej. Det var, hvad der skete i 2010, da den private sektor forsøgte at flygte ud af Grækenland, og en systemkrise var under opsejling.

I dag har Grækenland imidlertid kun få forpligtelser over for den private sektor. Regeringerne i eurozonen står for langt den største del af investeringerne. IMF har til gengæld store udeståender.

Hvis Grækenlands kreditorer går med til en ’studsning’, vil IMF’s kreditter naturligvis komme til at stå mere sikkert – deraf interessekonflikten. Dermed kan IMF’s analyse af den græske gælds (manglende) bæredygtighed knapt siges at være neutral og vil givetvis blive affærdiget af aktører fra den private sektor. Kun en neutral dommer – og ikke en af kreditorerne – bør opstille rammerne for, hvad man stiller op med insolvens. 

Det er ikke ensbetydende med, at IMF’s konklusioner nødvendigvis er forkerte. Faktisk kunne man diskutere den græske gæld herfra og til evigheden uden at lande på en sikker vurdering.

Ikke desto mindre hævder IMF, at refinansieringen af Grækenlands aktuelle behov før eller siden vil overstige 15 procent af landets BNP (en i øvrigt vilkårlig grænse) og måske allerede inden for 15 år.

Hvad IMF undlader at påpege, er, at hvis det sker, vil det primært skyldes IMF selv, eller mere præcist: de høje omkostninger ved at modtage lån fra valutafonden.

IMF kræver langt højere renter (op til 3,9 procent) end europæerne (lidt over en procent i gennemsnit). Dertil kommer, at IMF-lån skal tilbagebetales inden for blot fem til syv år, sammenlignet med den 50-årige løbetid på europæiske lån.

IMF antager, at dens lån vil blive erstattet af lån fra den private sektor til endnu højere renter (over seks procent). Dette ville medføre en sneboldeffekt på de græske lån, eftersom landets BNP næppe vil stige tilsvarende inden for en overskuelig fremtid.

Ikke kun Grækenland lider

Den gode nyhed er, at der er en enkel måde at undgå dette scenarie: at erstatte IMF’s dyre kortsigtede lån med billige langsigtede europæiske lån. Det kunne meget vel gøre den græske gæld bæredygtig, omend ikke efter IMF’s målestok.

Det ville naturligvis kræve yderligere finansiering fra European Stability Mechanism, eurozonens redningsfond. Men ESM ville løbe langt mindre risici, fordi IMF har super senior status, hvilket betyder, at dens lån skal afbetales først uanset hvad (man kunne her bemærke, at seniorkreditorer vanligvis tager den laveste rente, ikke den højeste, sådan som IMF gør).

Gevinsten for Grækenland ville være enorm. Som det er nu, trækker IMF kæmpeprofitter ud af Grækenland – mere end 800 millioner euro årligt siden 2013. Det svarer næsten til valuta-fondens samlede årlige driftsomkostninger. IMF er en værdifuld global institution, men den bør ikke først og fremmest finansieres af græske skatteborgere.

Ved at smide IMF på porten kan Grækenland spare milliarder af euro over de næste årtier, mens europæiske kreditorer ville mindske deres risici betydeligt. Det er faktisk vanskeligt at indse, hvordan nogen kan hævde, at det er en fordel at holde valutafonden inde i de græske forhandlinger.

Der er også en større pointe at udlede af alt dette. Det er ikke kun Grækenland, der lider under de høje omkostninger ved IMF’s lån. Det gør også Irland og Portugal, der tilsammen har yderligere 23 milliarder euro gæld, der bør refinansieres. Ved at lade ESM overtage IMF-lånene kan eurozonens skatteborgere spare hundreder millioner euro om året. 

IMF’s deltagelse i redningspakkerne til Grækenland, Irland og Portugal har allerede haft en høj pris. Den fejl kan ikke gøres om, men hvis der handles nu, kan man undgå yderligere unødvendige udgifter.

For få år tilbage havde de europæiske institutioner muligvis ikke ekspertisen til at håndtere strukturprogrammer uden hjælp fra IMF. Sådan er det ikke længere. Der er ikke én god grund til at holde på IMF – men der er milliarder af gode grunde til at sende valutafonden hjem. 

Daniel Gros er leder af Center for European Policy Studies i Bruxelles og har arbejdet for IMF samt været rådgiver for bl.a. Europa-Kommissionen og EU-Parlamentet. Han er desuden redaktør på Economie Internationale and International Finance.

© Project Syndicate og Information.
Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik mørk thomsen
  • Torben Jørgensen
  • Jørgen Steen Andersen
  • peter fonnesbech
erik mørk thomsen, Torben Jørgensen, Jørgen Steen Andersen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"Det er faktisk vanskeligt at indse, hvordan nogen kan hævde, at det er en fordel at holde valutafonden inde i de græske forhandlinger."

Ud fra artiklen virker det fuldstændigt som Ebberød Bank, at holde IMF blandt Grækenlands kreditorer. Og IMF vil gerne ud, fordi den ikke anser den græske gæld som bæredygtig, så hvorfor Dælen ikke bare......................

Der må være en grund til, at Tyskland ønsker at fastholde IMF som långiver - det må vi have forklaret i en kommende artikel.

Rasmus Larsen

Torben Lindegaard:
Det er egentligt forholdsvist simpelt. ESM er en europæisk fond, der yder lån til nødlidende europæiske banker og lande i euroområdet, som har problemer med at betale deres statsgæld. Det gør den ved at udstede obligationer i markedet, hvilket finansierer lånene. Lånene finansieres dog også af euroområdets medlemslande, som har leveret "startkapital" til fonden - heraf har Tyskland leveret knap 30 procent af medlemslandenes kapital. Medlemslandene vil også levere finansieringen, hvis markedet ikke vil. Så Tyskland er i sidste ende bange for, at markedet ikke vil levere den nødvendige mængde kapital til finansieringen af omlægningen af IMF's lån på 200 mia. euro til ESM-lån til den nye lave rente, hvilket gør, at medlemslandene - herunder Tyskland - skal punge ud. Det er også delvist forståeligt: 50-årige lån med en rente på 1 % til en stat med gældproblemer er meget lavt, selv i disse tider.

erik mørk thomsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rasmus Larsen

Så der er altså gaveelementet ESM's 50-årige lån til 1% p.a. til Grækenland -
og især Tyskland ønsker ikke at yde flere gaver????

Ved du hvilken rente ESM kan finansiere sig til - og hvilken løbetid?

Bare for at kunne skønne gavens størrelse.

Rasmus Larsen

Torben Lindegaard:
Pas. ESM har dog allerede 50-årige obligationer med en rente på 1,5 % ude og svømme. Spørgsmålet er bare om markedet ville kunne absorbere yderligere obligationer for 200 mia. euro med samme rente og løbetid velvidende, at pengene går til Grækenland. Hvis ikke så må medlemslandene træde til.

erik mørk thomsen

Sjovt nok, tale man stadigvæk om, at Grækenland har fået hjælp.
Her har jeg altid troede, at pengen går til tyske og franske banker.