Kronik

Venstrefløj, foren dig

Det er tid til at samle kræfterne på venstrefløjen, så Danmark igen kan komme på et bæredygtigt spor på såvel miljø-, økonomi- som velfærdsfronten
Danmark bør øge beskatningen af de rigeste, der har den største opsparingstilbøjelighed. Staten bør bruge noget af provenuet til en social omfordeling til fordel for de fattigste, der har en høj forbrugskvote, hvilket optimalt øger efterspørgslen.

Finn Frandsen

27. juni 2016

Venstreregeringen befinder sig i en meget ustabil politisk situation. Der eksisterer ingen fælles politisk platform for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Der hersker dyb uenighed om fordelingspolitikken i blå blok. Liberal Alliance og de konservative vil have lettet topskatten, hvad Dansk Folkeparti har erklæret sig som modstandere af.

Men skal regeringens ustabile situation udnyttes, forudsætter det en åben debat i arbejderbevægelsens politiske og faglige organisationer samt i græsrodsbevægelser som Velfærdsalliancen, der har opfordret til demonstrationer i alle kommuner.

Gennem en sådan debat kan vi finde vejen til det nybrud, der kan bringe arbejderbevægelsen og arbejderpartierne i offensiven.

De fleste regeringer og især EU praktiserer en nyliberalistisk medicin med statslige besparelser, der reducerer den økonomiske aktivitet og efterspørgslen, og som skaber stor arbejdsløshed og fattigdom. Sparepolitikken har ført hele eurozonen ud i recession, og i Sydeuropa tegner der sig sociale katastrofer med voldsom fattigdom og stor arbejdsløshed.

Resultatet er negativ vækst, der samtidig øger statsunderskuddet. EU tvinger regeringerne til i en ond cirkel at gennemføre nye besparelser, der i kraft af minusvækst fører til nye underskud.

Ny politik

I Danmark bør en ny regering tage fat på en offensiv erhvervsudviklingspolitik. Den kan finansieres ved at udbygge beskatningen af de rigeste, der har den største opsparingstilbøjelighed. Staten bør bruge noget af provenuet til en social omfordeling til fordel for de fattigste, der har en høj forbrugskvote, hvilket optimalt øger efterspørgslen. Det såkaldte kontanthjælpsloft reducerer derimod efterspørgslen.

Og provenuet skal især anvendes til en grøn investeringsplan. Herigennem kan staten skabe – en fuldt finansieret – kickstart med øget økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

Der er brug for en ny erhvervsudviklingsstrategi, der bygger på offentlig-private partnerskaber med inddragelse af pensionskasser i en finansieringsfunktion. En ny statsbank – eventuelt i samarbejde med ATP eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond – som er fri af spekulationsbobler – kan også formidle den nødvendige kapital til relevante investeringer.

Den offentlige indflydelse skal sikre, at produktionen fastholdes i Danmark, og at virksomhedernes økonomiske forhold er gennemsigtige, så de betaler den lovpligtige skat. Desuden skal der etableres medarbejderindflydelse, der både kan udvikle et frugtbart arbejdsmiljø og sikre, at de ansattes kompetencer beriger virksomheden.

På sigt kan et sådant offentlig-privat partnerskab inddrage en betydelig del af erhvervslivet, og det kan pege frem imod såvel en demokratisering af økonomien som demokrati på arbejdspladsen.

En langt hurtigere udbygning med vedvarende energi og omstilling til økologisk landbrug vil skabe mange nye arbejdspladser, fremme innovation og forbedre miljø og eksport.

Finanssektoren må igen reguleres under demokratisk kontrol af Folketinget. Finanssektoren skal fokusere på sin grundlæggende samfundsmæssige funktion: formidling af relevant og nødvendig kredit til virksomheder og borgere. Tobinskatten skal søges gennemført med vores europæiske partnere.

Dansk konkurrenceevne

Det er vigtigt for danske lønmodtagere og for det danske samfund, at Danmark har en passende konkurrenceevne, der på sigt kan sikre fuld beskæftigelse.

I den forbindelse er det påfaldende, at den danske valutakurs slet ikke indgår i den offentlige debat om konkurrenceevnen. Professor i nationaløkonomi Jesper Jespersen har dokumenteret, at den danske krone – i kraft af den fastkurspolitik, Schlüter indførte i 1982 – vægtet efter samhandelspartnere er revalueret med mere end 30 procent.

Derimod har Sverige haft store fordele af en fleksibel valutakurs, der giver mulighed for at devaluere, og som i øvrigt ikke har medført nævneværdig inflation.

Konkurrenceevnen er naturligvis også afhængig af omkostningerne ved produktionen. Det kan derfor godt være fornuftigt at sikre en lønudvikling, der matcher en hensigtsmæssig konkurrenceevne. Men en sådan lønudvikling må være et led i en samlet fordelingspolitik, der omfatter alle indkomster, og som bl.a. sikrer, at virksomhederne ikke tiltager sig unødvendigt store avancer. Der skal være en mindsteløn, der er til at leve af.

Vækst har grænser

På grund af klodens begrænsede ressourcer kan den økonomiske vækst ikke fortsætte i al evighed. Rige lande som Danmark skal indstille sig på en balance, hvor vi på grundlag af fuld beskæftigelse, et solidt velfærdssamfund og en høj grad af social og økonomisk lighed prioriterer andre værdier end materiel vækst. Fremtidens produktivitetsstigning kan anvendes til at reducere arbejdstiden til fordel for større livskvalitet.

Begrænsninger for den offentlige sektor bør fjernes, så alle potentialerne kan anvendes.

Det offentlige bør i højere grad bruge medarbejdernes kritiske og kreative viden, erfaring og evner til innovationer.

De projekter, der udvikles, kan sælges. En bedre inddragelse af de ansattes kompetencer lægger op til en omfattende demokratisering af den offentlige sektor. Ansatte skal fokusere på deres kerneområder, og den centraliserede kontrol, der er indført igennem de sidste mange år, skal fjernes. Det er også vigtigt at inddrage brugerne og i nogle tilfælde pårørende i udviklingen af den offentlige sektor, så denne kommer til at indgå i et frugtbart samspil med civilsamfundet.

I dag stopper demokratiet ved virksomhedsdøren. Der skal være større åbenhed omkring virksomhedernes økonomi, hvor både de ansatte og offentligheden har indsigt i de økonomiske forhold og kan påvirke dem. Her skal fagbevægelsen spille en væsentlig rolle.

Demokratiet skal udbygges, så det også omfatter økonomien, der er helt fundamental for den enkeltes livssituation.

Arbejderpartierne må også kæmpe for bedre økonomiske rammer for kommunerne og regionerne – f.eks. med en real vækst på 2 procent – i forbindelse med kommuneaftalerne mellem regeringen og KL. Loftet over kommunernes anlægsinvesteringer skal forhøjes.

Det er også vigtigt at sikre et konstruktivt samspil mellem fagbevægelsen og arbejderpartierne. De regionale LO-organisationer er vigtige samarbejdspartnere. Dette samspil kan udmøntes i et fælles projekt for en progressiv velfærds-, beskæftigelses- og miljøpolitik i kommunerne baseret på borgerinddragelse, der kan involvere lokalsamfundenes ressourcer.

Målet er et flertal bestående af Socialdemokratiet, Alternativet, SF og Enhedslisten. Det forudsætter et langt, sejt træk og en debat om, hvordan vi får skabt det fornødne politiske opbrud sammen med fagbevægelsen. Det er hensigten med dette oplæg at stimulere og bidrage til denne debat. Vær med i den!

I Netværk for Velfærd og Demokrati vil vi gerne opfordre til lokale fællesmøder mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og fagforeninger samt græsrødder som f.eks. Velfærdsalliancen. Det kan føde mange ideer og forslag. Vi vil gerne samle de mange forslag til politisk løsning af krisen til drøftelse på en større konference i 2016.

Hardy Hansen er tidl. formand for SiD og fhv. MF for Socialdemokratiet, Kim Davidsen er arkitekt og medlem af Socialdemokratiet, Kjeld Aakjær er medlem af Socialdemokraternes Internationale Udvalg, Klaus Mygind er formand for SF’s gruppe i Borgerrepræsentationen, Lars Hutters er tidl. fællestillidsmand, Niels I. Meyer er professor emeritus og medforfatter til ’Oprør fra Midten’, Ole Thorbek er økonom, Pernille Frahm er tidl. MF for SF, Villo Sigurdsson er fhv. borgmester (VS) og medl. af SF, og Kurt Hansen er forhenværende MF for Venstresocialisterne, medlem af Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Torben R. Jensen
  • Flemming Berger
  • John Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Jan Weis
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Anker Sørensen
Anne Eriksen, Torben R. Jensen, Flemming Berger, John Hansen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Jan Weis, Niels-Simon Larsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg gik lige ind på siden, Netværk for velfærd og demokrati, og det fik jeg ikke noget ud af. Hvordan kommer vi så videre?

John Sørensen

Wauw, endelig et konkret udspil for en fælles socialist vision. Det er længe savnet. Godt gået!
Lad os så trække i arbejdstøjet!

Niels-Simon Larsen

Hvorfor skal vi forene os?

Det kunne være for at blive rigere, i hvert fald ikke fattigere, men det modsiger grænser for vækst, hvor markøren hedder ned med temperaturen. Alt, hvad der giver højere temperatur, skal vi gå imod. Vi skal så styre frem mod en meget mere nænsom og enkel livsform plus en dertil passende borgerløn.

Kronikken forvirrer mig lidt, idet den på den ene side taler om forøget vækst og arbejdspladser og på den anden side taler for, at vi skal undgå skaderne for øget produktivitet. Der er både noget materielt og immaterielt over politikken. Her ville jeg gerne have haft klar besked og ikke både blæsten og mel i munden.

Det er nemlig her, venstrefløjens dybe splittelse er. Miljøfolket vil have forurenende arbejdspladser nedlagt, og arbejderne forsvarer dem. Arbejderne skal selvfølgelig have dipensation, og den skal alle vi andre betale. Det fordrer en større solidaritet, som bunder i det bæredygtige samfund. Bæredygtigt samfund resulterer i en mere enkel livsform til gavn for kommende generationer, og det skal være markøren for venstrefløjen.

Jørgen Steen Andersen, John Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Indledningsvis lyder det som noget fra CEVEA. Hvor man er meget vækstfikseret jfr. Keyens offensive finanspolitik med øget efterspørgsel.

Så kommer der lige en påmindelse om, af der vist også er nogle klima-, forurenings- og ressourceproblemer, der må tages hensyn til.

Men hverken Cevea eller gruppen her, forsøger/evner at skitsere en reformistisk model, der resulterer i både materiel vækst og miljømæssig ansvarlighed.

Peter Andreas Ebbesen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Måske skulle venstrefløjen indse at den er resultatet af et umuligt tvangsægteskab mellem økolister og socialister. Livsløgnen udtrykkes i følgende citat fra artiklen:

Det er vigtigt for danske lønmodtagere og for det danske samfund, at Danmark har en passende konkurrenceevne, der på sigt kan sikre fuld beskæftigelse.

Her står de visionære økolister af og lader de realistiske socialister tilbage med problemerne.

Hvorfor er det et tvangsægteskab? Fordi de borgerlige medier gør alt for at forhindre en adskilles der kan afsløre de faktiske forhold for det ulighedsramte Danmark ...og Vesten i det hele taget.

Niels-Simon Larsen

"materiel vækst og miljømæssig ansvarlighed", som Poul skriver, skal jo forenes, og da der ikke findes tilgivelse hos moder natur, er det den, vi må forholde os til. Der bliver ikke mere vækst til os så. Det må vi lære at leve med og deles om det, der bliver tilbage. Det er det ægteskab, vi skal indgå i, kald det så tvang eller noget andet. Naturen har sine grænser. Det er blevet sagt højt og tydeligt siden 1972, men det er ikke sivet ind endnu hos alle. Jo, højrefløjen har vist nok accepteret, at der er noget i vejen med klimaet, men menneskeskabt er det ikke. Det vil nok ikke blive erkendt, for så ramler hele højrefløjens verden sammen.

Ægteskabsproblemerne mellem økologisterne og socialisterne er et spørgsmål om prioritering. Hvordan skal problemerne gribes an. Socialisterne vil tage Staten og de nationaløkonomiske redskaber tilbage i det nationale demokratis favn. Som jeg hørte økologisterne sige forleden, så vil de omforme det neoliberale EU's institutioner, men fortsat tillade kapitalens magt over arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapitalstrømme - måske med lidt regulering gennem det neoliberale EU-bureaukrati på kapitalstrømmene.

Det spørgsmål hverken økologister eller socialister har styr på, er hvor længe højreaktivisterne vil vente på udligning af ULIGHEDEN i samfundet, en ulighed som økologisterne nærmest anser som et led i deres forbrugshæmmende strategi.

Niels-Simon Larsen

Gad vide hvem der kan optræde som parforholdsterapeut i denne dybe og vedvarende uoverensstemmelse? Hvis ikke vi finder en fælles vej, ordner klimaforandringerne resten. Her er det, at jeg ser både højrefløj og kommunister optræde som klimafornægtere. Der er masser af år til at prøve på at vinde slaget.
Den går ikke. Det kan allerede være for sent. Kommunisterne (de fleste er vel døde efterhånden) har traditionelt ikke en brik forstand på økologi. Det var hverken dem eller de kristne, der startede miljøbevægelsen.
Mange økologister har udmærket forstand på at fordele goder, da de gør det hver dag gennem praktisk arbejde, fællesmøder og arbejdsgrupper. De prøver at lave samfundet om fra neden.
Det glæder om at opbygge en biofysisk økonomi, hvor uretfærdigt tilranet gods selvfølgelig bringes tilbage på rette plads.
Hvordan gøres det så? Kronikken giver et bud, som man kan tage til sig eller lade være.

At kommunister, socialister, ikke har en brik forstand på økologi kommer nok bag på "Enhedslisten - de rød/grønne"

At økologister traditionelt ikke vægter nationaløkonomi, blandingsøkonomi, bnp-spilt, økonomisk demokrati og allokering ret højt (mens at højreaktivisterne vil gøre det hvis de får momentum) det kunne være oplæg til en prioriteret strategi for det rød/grønne initiativ "Netværk for Velfærd og Demokrati"

Ernst Enevoldsen

Problemet i artiklen er ordene: venstrefløjen, arbejderpartierne, arbejderbevægelsen, som alle er ladet med symbolik, indforståede forestillinger og tabuer plus en tilbage-til-industrisamfundet-hed, som desværre dræber al nytænkning.

Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Jakob Lilliendahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Er det det store sammenbrud, vi er vidne til? Det er som om, ingen kan finde ud af noget. Både højre og venstrefløje ligger i indbyrdes krig med sig selv. Ingen forholder sig rigtigt til de økologiske katastrofer, der florerer rundt omkring i verden, selvom alle påstår, at de gør det.
Hvorfor kan vi ikke bare her i Danmark finde en smule fælles fremtidsfodslag? Det er da helt til rotterne. Tænk hvor tragi-komisk det ville være, hvis der var valg om en måned, når vi ikke har en fælles politik til venstre for midten og selvfølgelig heller ikke kan pege en på forhandlingsleder. Det gælder vist for begge fløje. Det må være et hundeliv for Lille Lars hele tiden at blive underløbet af sine egne, og hvad har Mette at se frem til? Det ligner den totale nedsmeltning på hele området.

Hvordan kan nogen inkludere Socialdemokratiet som en del af venstrefløjen,.Socialdemokratiet er ikke som Hardy Hansen husker det, i dag er det en del af blå blok og nærmest Venstres støtte parti.

Anne Eriksen, Peter Andreas Ebbesen, Torben R. Jensen, Torben Skov, Flemming Berger, Torben K L Jensen, John Hansen, Bo Carlsen, Michael Kongstad Nielsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon Larsen spørger: "Er det det store sammenbrud, vi er vidne til? Det er som om, ingen kan finde ud af noget. "

Jeg tror ikke, der er noget stort sammenbrud. Det hele falder bare stille og roligt fra hinanden, her i tiden hvor idealerne er små og visionerne endnu mindre.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Mere af det historisk velkendte.
Mere statsstyring, forøgelse af regelsamfundet, mere umyndiggørelse af samfundets svageste, flere off.ansatte, stigende skatteplyndring, flere snærende bånd på det værdiskabende private, økonomisk demokrati, arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne.

Alt står mellem linjerne, men der er da osse gode moderne tanker i oplægget fra de gamle håbefulde socialister.

Hvad blev der af tanker i "Oprør fra midten" om : Generel lovsanering.........den personlige frihed hæmmes.......lovsanering....denne jungle af love.....skrankepaver.....holdningsændring i det offentlige .......... (side 175 , 2.udg. 93)........... og borgerløn!

Alternativet er den tidligere klovneafdeling af de Radikale. Hvad har det at gøre med venstrefløjen ??

Peter Andreas Ebbesen, Torben Skov, Ernst Enevoldsen, Bill Atkins og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er på tide at der kommer en keynesiansk tænkning på banen når det drejer sig omstilling til bæredygtige samfund,når vi ved at langsigtede investeringer ikke lige er sagen for kapitalfonde der bestyres af nogen som Goldman-Sachs.De bremser udviklingen ved kortsigtet at trække milliarder ud af projekter der kun kan betragtes som (nødvendige) for samfundet.Om ikke andet er det win-win hvis samfundet bruger den viden og kunnen der potentielt ligger hos de nuværende arbejdsløse.Det er for dyrt siger Venstre og Socialdemokratiet.-Keynes siger: Hvis vi ikke gør noget nu så er al fremtidig gæld ligegyldig for om 400 år er vi alle døde.Selv OECD anbefaler at stater låner penge til omstillingen,men den er vist gået de fleste landes regeringers næse forbi.Roosevelt´s ide om en "New Deal" kunne fint bruges for tiden.Renten OG inflationen er lav så det kan faktisk ikke være bedre.

Kaj Julin, sådan husker Hardy Hansen også Socialdemokratiet: Han fortalte engang, at når SID udpegede en af deres dygtige kommunistiske tillidsmænd til udvalg eller arbejdsgrupper i LO, så blev der aldrig udsendt indkaldelse til disse udvalg eller arbejdsgrupper.

"Venstrefløj, foren dig," hedder overskriften.

De tider og muligheder er for sent... 20-30 år for sent - og blot åndsforladt tankespind.

jan henrik wegener

Er de ikke allerede forenede når det gælder anti EU? Altså Enhedslisten, Folkebevægelsen, Dansk Folkeparti og dele af blandt andet Liberal Alliance. Dejligt med harmoni og forening.

Ernst Enevoldsen

@Niels-Simon "Hvorfor kan vi ikke bare her i Danmark finde en smule fælles fremtidsfodslag?
Med det indre marked er fremtidsfodslaget i Europa. Med punkterede ydre grænser sættes fodslaget af de stærkeste i verden.
Så må man låne. Så hvorfor ikke bare genindføre grænserne, så fodslaget bliver i lokalsamfundet igen. Gerne som Nordisk union med skotsk deltagelse. Så kan sydeuropæerne lave EU og få fælles korruptionsniveau.

Peder Meyhoff

Der er da ærlig talt ikke meget nyt her. Og som nogle allerede har skrevet, så er der stor forskel på 'økolister' og 'socialister'. Også mellem dem der mener at EU kan reformeres og dem der mener det skal afvikles først. Og så er det også spørgsmålet om man overhovedet kan regne Socialdemokraterne til venstrefløjen længere. Det mener jeg ikke man kan. Venstrefløjen er nødt til at gøre op med troen på at man kan trække socialdemokraterne til venstre.

Peter Andreas Ebbesen, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber.

Kom og vær med i "ubehagelige laser og pjalter", spred jer ud og cirkulér i byens gågader lørdage mellem kl. 12 og 14. Organisér din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper.

Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge to timer om ugen på at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?

Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i ruin, regionerne og specielt hospitalerne er i knæ, socialkontorerne skader psykisk bistandsklienterne, forringelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede.

Politikernes plan er ganske enkel; dræn bunden af samfundet for penge og før pengene op til de rigeste. Folketingsmedlemmerne har givet den reelle magt til virksomhederne.

I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer, fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for strejke til; civile strejker, demonstrationer og blokader.

SU, hvad vil du gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende samfundetsretning? Oprøret kan kun komme fra bunden.

Bill Atkins, Torben Skov og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når det nu gælder om at få Løkkeregeringen ud, så er det trist at se, at der er nogle enkeltpersoner her, der har startet deres egen massebevægelse. Der er mange gode forslag om at hænge en bjælde på tigerens hale, men ingen kan nå op til den. Derfor bliver vi taget efter tur. Der er de bestående partier at gøre godt med, og dem må vi bruge. I Spanien blev håbet brudt i går. Podemos gik frem, men ikke nok. Ø og Å kan også gå lidt frem næste gang, og så smutter A over til de borgerlige, og så er vi lige vidt. Hvis ikke, at vi kan fire lidt på kravene om det fuldkomne samfund og samles om det halvgode, er vi tilbage i muddergrøften igen, og den enlige mor med de to uforsørgede børn, som er et pejlemærke for nogle, får det endnu værre.

Jeg må gribe i egen barm mht. temperaturstigningen og de tårnhøje krav den stiller, for den er den største trussel, jeg ser for mig. Til hest med alle ideologier og religioner. Det gælder vores fremtid. En dag må økolister (mærkeligt ord) og socialister (dvs. Stalinister, Maoister, Trotzkister, Larsenister og de sidste dages hellige røde -ister) og opgive pjattet og finde fælles fodslag. Det eller ingenting.

Jakob Lilliendahl

Det ved jeg sørme ikke, Jan Andersen.. Jeg vil gerne fortælle folk, at de måske ikke fortjener mere frihed og velstand end andre.. Og at vi som sådan allesammen har de samme behov. Det viser sig, at det bryder lidt med deres selvforståelse. I hvert fald her i Viborg.. Men jeg forstiller mig dog ikke, at det er så meget anderledes andre steder..

Jakob Lilliendahl

Også således bliver det platonisme, protestantisk arbejdsmoral og massemedie-psykoser man skal slås med.. Det orker jeg ikke rigtigt..

Jeg husker ikke Hardy Hansen som kommunist, men jeg var også meget ung dengang. Jeg opfattede dog SID som reaktionært, men jeg kom også fra sømandsforbundet under Preben Møller hansen og Henrik Berlau m.fl.
Heller ikke dengang interesserede LO sig for de ledige.

Torben Skov, Hardy Hansen var ikke kommunist, han var bare en reel fagforeningsformand, der ikke mente at politiske forskelle mellem kommunisterne og socialdemokraterne skulle overskygge kvalifikationer - det er jo det faglige det drejer sig om...

Jakob Lilliendahl

Men det kan da være jeg misforstår helt.. Klassesamfundet og den meritokratiske kultur der konsekvent reproducerer det, er måske slet ikke et problem for de danske "socialister"??

Niels-Simon Larsen

Bo: Alternativet eksisterer. Det gør den autoritære venstrefløj ikke, og den antiautoritære flyver lavt og råber ikke højt om nationaliseringer og klimaproblemer. Hvad er der tilbage for dig, om jeg må spørge?

Dette ellers progressive og i den grad nødvendige projekt, skal åbenbart foregå i et samarbejde med det i dag fuldt neoliberale danske EU-begejstrede "social" - demokrati. Dermed er initiativet på forhånd dømt til fiasko, for HVORDAN i alverden man forestiller sig at det nuværende SD skulle indgå og være en del af venstreorienteret progressiv politik, meldes der jo interessant nok heller ikke noget om i oplægget.
Det er jo nok heller ikke så mærkeligt, for hvis SD skal være med forudsætter det først flg.:
1) At hele højreslænget der i dag sidder på magten i dette topstyrede akademikerparti øjeblikkeligt bliver smidt ud af partiet. Det samme skal ske i LO og Fagbevægelsen, her særlig for Dansk Metal's vedkommende. Her inviterer man gud hjælpe mig Venstre med til sommerarrangementer hos Metals Center i Jørlunde på Sjælland!
2) At de almindelige socialdemokratiske vælgere omsider tager sig sammen og vågner op til den barske neoliberale virkelighed og indser at det der står i punkt 1 er en nødvendighed for at komme videre.
3) At alle de (små)borgerlige lønmodtagere der i frustration over SD's borgerlige EU-politik er gået over til det halvfascisstoide Dansk Folkeparti, eller Venstre, kommer tilbage til SD, under krav om at der først bliver renset ud i det gamle og for længst borgerliggjorte reaktionære socialdemokrati.
Men er der nogen der kan forestille sig at alt dette nødvendige skulle komme til at ske?
Jeg har i hvert fald utroligt svært ved det! Men man har jo i alle tilfælde lov til at bevare håbet/illusionen.
For fortsætter den nuværende udvikling i dagens Danmark, taget i sin sørgelige helhed, herunder deltagelse i NATO's angrebskrige, ja så et det helt sikkert, at fascismen venter forude. Vi er allerede godt på vej!
Det som der i virkeligheden mest er brug for er en slags Folkefrontspolitik, men hvor mange danskere vil være parat til den slags "eventyrpolitik"? Det er de vist da lullet alt for meget i søvn af ved hjælp af den utroligt altdominerende borgerlige indoktrinering der hele tiden finder sted, herunder v.h.a. den i højt gear kørende borgerlige kongerøgelse. Kongehuset som borgerligheden jo elsker og som har tilslutning hos de fleste danskere og det f.eks. stadigt høje medlemstal i den reaktionære "folke"-kirke, siger ikke så lidt om hvor vi mentalitetsmæssigt befinder os i dagens DK.
Kære venner: Der er rigtigt langt igen, men det haster: Fascismen er begyndt at banke på døren, - også i det lille HYGGE-Danmark.
Kapitalismen har via sine indbyggede modsigelser igen nået sine indbyggede skranker, endnu engang, og er sunket ned i kronisk stagnation. Reaktion og (atom) krig står for døren. Borgerskaberne står alligevel relativt stærkt p.g.a. venstrekræfternes mangel på et alternativ til det kapitalistiske system. Det minder meget om krisen i Tyskland i 30'erne, og vi ved jo alle hvordan det gik.

Peter Frost
København