Klumme

Arbejderne piskes rundt i manegen af folk bag hævesænkeborde

Da jeg var ung havde jeg manuelt fysisk arbejde. Hver dag fra morgen til aften. Nu er jeg i 30’erne, akademiker og føler mig alt for gammel til at være fysisk aktiv otte timer om dagen. Men det er ikke desto mindre, hvad et folketingsflertal forventer af millioner af danskere. De skal knokle til de segner
Da jeg var ung havde jeg manuelt fysisk arbejde. Hver dag fra morgen til aften. Nu er jeg i 30’erne, akademiker og føler mig alt for gammel til at være fysisk aktiv otte timer om dagen. Men det er ikke desto mindre, hvad et folketingsflertal forventer af millioner af danskere. De skal knokle til de segner

Martin Bubandt

12. juli 2016

Da jeg som ung mand kom til København droppede jeg til min mors fortrydelse studierne til fordel for manuelt arbejde. Først som grønt bud, siden på byggeplads og endeligt som professionel soldat.

I 10 år knoklede jeg på akkord og bagefter slæbte jeg tunge rygsække. Let opklaring kaldte man det, men der var intet let over at slæbe rundt på 30-35 kg grej.

Intet er mere befordrende for uddannelseslysten, end at opleve virkeligheden som ufaglært og i dag har jeg for længst skiftet karabinen ud med kontorstolen. Papercuts og muse-arm er større trusler end Taliban.

Men min krop bærer minderne om min aktive ungdom. Mine knæ knager som gamle gulvbrædder og det føles som der er grus i mine håndled. Jeg er med rapperen Per Vers’ ord en old thirty bastard, der siger lyde når jeg sætter mig ned. For mig er tanken om, at skulle arbejde fysisk 8 timer om dagen de næste mange år lige så urealistisk som at blive astronaut.

Og hvorfor kommer jeg i tanke om det? Jo til august fremlægger regeringen sin økonomiske 2025 plan. LA, R og K siger direkte, at tilbagetrækningsreformen skal indfases tidligere. Venstre lurepasser, men der stor sandsynlighed for, at pensionsalderen bliver hævet yderligere.

Tilbagetrækningsreformen er skrevet af folk som mig. Akademikere med pikhud på fingrene, men jeg kan ikke tro, at de nogensinde har haft et rigtigt slide-job.

Hvis de havde, så ville de selv kunne se, hvor urealistisk det er, at folk med hårdt manuelt arbejde skal fortsætte hen på den anden side af de 70. Mange af dem bliver ikke engang 70.

For selv om vores levealder stiger, så gør den det kun for de vellønnede med lange uddannelser. Tal fra LO viser, at der er 10 års forskel i levealderen blandt de 25 procent rigeste og 25 procent fattigste, og allerede i dag stopper hver fjerde af alle 3F’ere på arbejdsmarkedet inden de bliver 60. 

Men nedslidte arbejdere skal jo ikke fortætte til de dør, de skal på førtidspension i stedet hører man fra radikale og borgerlige meningsdannere. Sikkert velment, helt sikkert urealistisk. For at opnå en førtidspension, skal man være helt og aldeles smadret. Bæres ned fra stilladset.

Det betyder, ret beset, at den del af befolkningen, der ikke har tilbragt deres arbejdsliv foran et hævesænkebord, skal tilbringe den sidste del af deres liv som krøblinge. Ude af stand til at løfte deres børnebørn eller dyrke sport som normale mennesker.

Efterlønnen blev indført for at give nedslidte arbejdere en mulighed for at trække sig tilbage med værdighed, men den blev hetzet af medierne og de politiske ungdomsorganisationer som en lang golfferie for tandlæger. 

Sociologen Henrik Dahl der repræsenterer liberalisterne i Folketinget, har igennem det seneste halvår givet en række opsigtsvækkende interview, hvor han opfordrer til gammeldags klassekamp. Ikke mod de rige, men mod bureaukraterne og den kreative klasse.

Dahl mener, at chaufføren og arbejdsmanden bliver udplyndret og deres penge foræret til klovne og andre af Alternativets kernevælgere. Men her er et helt oplagt eksempel på, hvordan folk med fysisk nemme job (som typisk kommer ud på arbejdsmarkedet 10 år efter alle andre) skamløst kanøfler dem, der bruger deres hænder … og Liberal Alliance står som altid på de privilegeredes side.

Siden Anden Verdenskrig har almindelige mennesker kunne forvente, at morgendagen blev bedre end i går. At deres børn kunne leve et rigere og mere behageligt liv end dem selv.

Nu er virkeligheden for millioner af mennesker i vesten, at morgendagen byder på fattigdom og nedslidning og konkurrence mod desperate immigranter.

Samtidig bliver de rige endnu rigere, og dem med de lange uddannelser lever trygt og godt indendørs, mens de pisker arbejderne rundt i manegen. Det er svært ikke at forstå, hvorfor højrepopulister og EU-modstandere har så god vind i seglene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Espen Bøgh
  • Ib Christensen
  • Keld Albrektsen
  • Jes Thomsen
  • Carsten Mortensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Søren Kristensen
  • Vivi Rindom
  • Anker Nielsen
  • Kirsten Andersen
  • June Pedersen
  • Torben Skov
  • Flemming Berger
  • Kurt Nielsen
  • Heidi Larsen
  • Jan Pedersen
  • Hans Paulin
  • Tino Rozzo
  • Karsten Aaen
  • Anne Schøtt
  • Anne Eriksen
  • Torsten Jacobsen
  • Steffen Gliese
  • Jørgen Steen Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Svendsen
  • Bill Atkins
  • Lise Lotte Rahbek
  • Henrik Petersen
  • Ebbe Overbye
  • Ole Henriksen
  • Henrik Strøm
  • Hans Larsen
  • Kim Houmøller
  • Claus Kristoffersen
Jan Weis, Espen Bøgh, Ib Christensen, Keld Albrektsen, Jes Thomsen, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Kristensen, Vivi Rindom, Anker Nielsen, Kirsten Andersen, June Pedersen, Torben Skov, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Jan Pedersen, Hans Paulin, Tino Rozzo, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Henrik Petersen, Ebbe Overbye, Ole Henriksen, Henrik Strøm, Hans Larsen, Kim Houmøller og Claus Kristoffersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Tror nu, det er en arkitektuddannelse - men alt andet lige - mennesker er IKKE deres uddannelse eller sågar erhverv. Det er noget, vi antager - nødvendig i mange sammenhænge - men absolut ikke til at regne med :)

Jørgen Rink

Det viser sig efter de sidste indlæg af den gode Sønderskov at han intet ved om magtforhold på en arbejdsplads eller livet som ansat i en produktionsvirksomhed.
Mon ikke de personer som hver dag udsættes for et for højt arbejdspres dårligt arbejdsmiljø osv ville forlade deres arbejdsplads hvis de kunne -.
Men sådan hænger det ikke sammen - alt for mange nedslides og invalideres fordi der ikke er noget andet sted at gå hen for dem.
Arbejderne på Vestas og Siemens samarbejdede med deres arbejdsgiver men lige lidt hjalp det -!
Selv efter arbejdstilsynet havde været der lykkedes det ikke at beskytte arbejderne..
Sønderskov du virker som en der lever i en anden verden end den som jeg lever i.

Steffen Gliese, Hans Larsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Leo Nygaard, Kurt Nielsen, Kim Houmøller og Jes Thomsen anbefalede denne kommentar

Piske rundt....!
Det er som om landets ledere og arbejdsgivere bevæger sig væk fra folket under deres tilrettelægning.
Det er folket, der er Danmark og nødvendigvis må være udgangspunktet for alle beslutninger.
Til gengæld må folket være sit ansvar bevidst - for det nære og for helheden.
En robot skal også have løn - anskaffelse, vedligeholdelse og forbrug. Men den er ikke i fagforening og A-kasse - og brokker sig ikke. Og siger den økonomiske overvejelse - robot - skubbes folk ud.
Passer landet ikke til borgerne, må borgerne holdes skadesløse - Undskyld jeg siger det igen : UBI.

Jens Winther

Den ualmindelig lemfældige omgang med epoxy, som fandt (finder) sted hos Siemens og Vestas er aldeles usædvanlig i forhold til den alvor, forsigtighed og kontrol, hvormed både virksomheder og arbejdstilsynet omfatter arbejde med farlige stoffer i industrien og byggeriet.

Hvorfor kunne det så foregå hos Siemens og Vestas? Tjah, jeg kan kun se én mulig forklaring: Vindmølleindustrien rider på en bølge af politisk velvilje, der får alle til at se bort fra de triste realiteter. I virkelighedens verden er produktion af vindmøller lavteknologisk, miljøbelastende (både mht arbejdsmiljø og eksternt miljø) og uden af stand til at overleve uden massive økonomiske subsidier. De danske skibsværfter, som man i '80-erne og '90-erne ikke længere ville subsidiere, og som derfor måtte lukke, skabte flere arbejdspladser, mere teknologisk udvikling og større samfundsmæssig værdi, end vindmølleindustrien nogensinde kommer til.

Jørgen Steen Andersen

Nu synes jeg, at tiden er kommet til at offentliggøre, at jeg har haft så mange arbejdspladser, at jeg ikke har det nøjagtige antal present, så min personlige empiriske erfaringshorisont skulle være ret så dækkende for det sidste halve århundredes arbejdsmarked og jeg har bevæget mig meget horisontalt og vertikalt på det danske arbejdsmarked.
Jeg har oplevet tidtagere stå med deres regneark og tjekke svejsere og akkordarbejde på svineslagterier, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle sætte tempoet ned for ellers forringede de akkorden, og jeg har - og jeg gjorde det som ingen af deltidslandmændene turde gøre - gik op til arbejdsgiveren for at klage over, at efter en maveinfektion måtte jeg blive hjemme i tre dage, fordi i fødevareproduktion må man ikke være syg p gr. af smitterisikoen.
Han brugte det psykologiske trick, at for at komme op til hans kontor skulle man gå op ad en frithængende trætrappe, så man kunne nå at fortryde.
Da jeg kom derop for at klage over, at jeg ikke havde fået sygedagpenge, så stod han med telefonen, som han slap og sagde: stik lige ned og hent ham ....
Jeg gjorde mig kold og sagde: Jeg er ikke kommet herop for at være stik i rend dreng. Jeg vil spørge om, hvorfor jeg ikke har fået sygedagpenge?
Du ringede for sent!
Jeg ringede inden klokken 10 og jeg talte med dig selv.
Det bragte ham lidt ud af fatning, men han sagde, at det finder vi ud af.
Det "fandt vi aldrig ud af", så jeg gik til fagforeningen og fik endelig mine sygedagpenge, men efter et stykke tid blev jeg fyret på grund af rationaliseringer.
Det er hverdag for det arbejdende folk, så der er en rigtig god grund til at der skal være et velfærdssystem, som kan være en modvægt til arbejdsgivernes vilkårlige adfærd overfor folk, som bare prøver at få et liv ud af de mere eller mindre tilfældige omstændigheder, de er havnet i.

Bill Atkins, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Jes Thomsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Karsten Aaen, Torben Skov, Liliane Murray, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

En gang om året udfyldte medarbejderne et spørgeskema, der blev brugt til at generere et tal, der stod for medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsplads. Hvert år scorede virksomheden bundkarakter, medarbejderne var meget, meget utilfredse med deres arbejdsplads.

Ledelsen var rådvild: "Hvorfor siger folk så ikke bare op, når de nu ikke kan lide at være her?"

Det var et sisyfosarbejde som tillidsrepræsentant hver år at skulle forklare ledelsen, at den dårlige score skyldtes spørgsmålene. Der var ingen spørgsmål, der handlede om, hvorvidt man var glad for sine kolleger. Der var ingen spørgsmål, der handlede om, hvorvidt arbejdet var meningsfuldt. Til gengæld var der mange spørgsmål om forholdet til nærmeste overordnede leder.

Det giver en vis mening at sortere post, selv om det er regninger det meste, for ind imellem er der et fødselsdagsbrev til en aller anden fra vedkommendes moster - der er en, der bliver glad i morgen, tænker man, og bliver selv glad. Det giver mening at møde på arbejde, for postarbejdere er nogle af de mest interessante mennesker i verden, så selvom arbejdet er monotont og kedeligt, er man sikret god underholdning.

Men ledelsen interesserer sig åbenbart mere for deres eget image blandt medarbejderne, samtidig med at de glemmer, at langt de fleste helt grundlæggende er glade for bare at have et arbejde, som giver en rimelig løn, og ikke stå på gaden som ledige, henvist til to års såkaldt "luksus" på dagpenge, efterfulgt af en evighed på almisser fra det offentlige, kaldet "kontanthjælp", selv om det rettelig skulle kaldes "kontanttvang".

"Rengøringsarbejderne må selv sammen med deres arbejdsgivere finde ud af hvordan det kan foregå uden at man bliver syg af det" skriver Niels P. Sønderskov. Det havde vi faktisk fundet ud af i stor udstrækning, dengang jeg startede i etaten. Der var skånejobs til de ældre og nedslidte medarbejdere, gravide kvinder blev gemt væk nede i porten, hvor de kunne sidde ned, og det var helt almindeligt, at vi unge mænd, der havde fysikken til det, tog de tunge løft, så damerne og "violinisterne" kunne blive fri.

Men som årene gik blev der gennemført den ene fyringsrunde efter den anden, og selv om vi var velorganiserede og havde en relativt stærk fagforening, kunne vi ikke forhindre, at kollegerne begyndte at frygte for fremtiden, og som følge deraf gik med til den ene forringelse efter den anden, for ikke at ende på gaden.

Det var et chok for mig, den dag det gik op for mig, at jeg ikke forstod det fulde omfang af medarbejdernes frygt, netop fordi jeg som tillidsmand var fredet og ikke uden videre kunne fyres. På samme måde har jeg ledelsen og Niels P. Sønderskov mistænkt for, ikke at forstå det fulde omfang af den angst, danske arbejdere må leve med hver dag, for de føler den ikke på deres egen krop.

Jan Weis, Bill Atkins, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Jes Thomsen, Hans Larsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Karsten Aaen, Jørgen Rink, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, charlie white, Liliane Murray og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels Sønderskov - du burde lære at læse, hvad såvel nettosser og gamle skolelærere rent faktisk skriver, inden du citerer dem. Jeg skrev ikke, at alle østarbejdere var organiseret - jeg skrev "de fleste er for resten organiseret i ganske regulære fagforeninger".
På den skole jeg arbejdede på, var de fleste organiserede; ingen var i gule fagforeninger, for det ville de ikke give penge for. De var ret bevidste om, at de var kommet til et land med velordnede forhold - de ønskede såvel at være del af som at bidrage til et velfærdssamfund. Og ISS ansatte de velegnede med gode sprogkundskaber og arbejdsevner.
Jeg tror, du trænger til lidt virkelighedsterapi. Fagforeningerne har IKKE magt til at forhindre et højt arbejdstempo - rengøringspersonale er løstansat, hvis de ikke kan følge med, kan de fyres. ISS ved, hvor de kan hente nye - unge og friske. Fagforeningerne kan sørge for, at der udbetales korrekt løn og feriepenge; de er behjælpelige med rådgivning - og de kan påtale ting, der direkte er farlige, såsom løse stiger o.lign.
Men de kan ikke forhindre højt arbejdstempo. Fagforeningernes aktionsmuligheder er i de senere år blevet ganske alvorligt beskåret, og sanktionsmulighederne mod "vilde strejker" blevet meget værre.
Troen på, at fitness og sund livsførelse kan få kroppen til at holde til regulært, fysisk arbejde helt til 70-årsalderen holder ikke. Sådan har det aldrig været - heller ikke i "gamle dage"; enten blev man forsørget af børnene - eller også døde man.
At læse om "nedslidningslegenden" og ufaglærtes "livsstil" giver mig mindelser om dengang, man først begyndte at skrive om asbestfaren oppe i Ålborg Portland - og om den læge, der blev ved med at skrive, at asbesten ikke var farlig - for det var kun rygere, der blev syge. Rygerne blev i gennemsnit syge nogle år før ikke-rygerne ... men alle blev syge. Efter få år.
Man kan ganske sikkert holde længere til manuelt arbejde, hvis man dyrker en fornuftig idræt (uden for stor skadesrisiko), spiser grøntsager og lever afholdende uden røg. Især, hvis man genetisk ikke er disponeret for slidgigt - men før eller siden indhenter alderen kroppen, og man kan ikke længere følge med de unges tempo. Og vi har jo fået indrettet vores samfund, så firmaerne har mulighed for at hente nye unge herop, når de første er blevet for gamle ...
Ved du godt, at også veluddannede drikker spiritus? Og at nogen ag dem er dovne og ikke dyrker fitness? For slet ikke at tale om, hvilke uvaner andre kan have ...
Måske er der nogle, ellers veluddannede, der går i stå og glemmer at følge med i virkeligheden.

uffe hellum, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Jes Thomsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Torben Skov, Anne Eriksen, Liliane Murray, Kim Houmøller, Bill Atkins og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Skolelæreren vendte ikke tilbage om de fantastiske organisationsforhold i rengøringsbranchen, og jeg tror ikke meget på det. Danske arbejdere har gennem mange år svækket sig selv med en stor udvandring til KRIFA og andre gule fagforretninger. Som Niels Nielsen beskriver går de så og ryster i bukserne af skræk for at blive fyret i stedet for at vise den styrke de har, når de udgør omkring 75 procent af arbejdsstyrken.

Fra starten havde arbejderbevægelsen to spor, og ligesom vi har set splittelse og svækkelse på det faglige spor, er det sket politisk sideløbende med både en højre- og venstrepopulistisk strømning. Dansk Folkeparti til den ene side og Enhedslisten til den anden. SF'erne, der nu er decimerede, anser jeg næsten for rigtige socialdemokrater.

Det er ris til egen røv og hverken djøf'ere, psykologer eller arkitekters fejl.

Kim Houmøller

I mit sidste job var forholdene så dårlige at folk sagde op næsten hver eneste dag. Måske skyldes det, at vi jo er blevet tudet ørerne fulde om, vi skal være omstillings parrate. Vi var så beredte at vi skred. Personaleomsætningen var vel omkring 30% om året. At det kostede firmaet kassen betød åbenbart intet. De var jo dækket af kommunekassen.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Jørgen Rink

Til Jens Winther - jeg arbejdede for nogle år siden i en meget stor virksomhed i medico industrien her blev der arbejdet med isocyanater - som på vindmøllefabrikkerne - her var processen kort hvis man blev ramt af eksem og andre sygdomme - de fleste blev fyret fordi de udviklede en overfølsomhed overfor stoffet (isocyanat) så de kunne ikke udføre deres arbejde - denne virksomhed er nok ikke den eneste som stadig fyrer medarbejderne når de bliver syge af arbejdet..
Så din historie om vindmølleindustrien er vist en stråmand.. eller kan du bare ikke lide vindmøller - jeg elsker dem..! og selvfølgelig kan de produceres på en forsvarlig måde..

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Jes Thomsen, Liliane Murray og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg har lige fyret min direktør, produktionschef og administrations afdeling.
Som borger i et land med fri konkurrence er det mit ansvar og pligt at fravælge, de ukvalificerede og uetiske arbejdsgivere/erhvervsdrivende.
Med politikerer der viser deres ringe agt for borgerne ved at omtale dem som "dovne hunde der ikke gider vise rettidig omhu" så er det sgu ret farligt for folk, der glemmer at leve op til deres ansvar i et land med fri konkurrence!

odd bjertnes, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, Liliane, det er nu indenfor nationaløkonomi, hvilket på en måde kun gør det værre.
Problemet med disse fag er, at folk studerer dem for at få magt og penge - i modsætning til alle andre valg af profession.

Steffen Gliese

Jeps, Jørgen Steen Andersen, og det kunne vi leve med, dengang dagpengene var minimalt mindre end lønnen, fordi beskatningen opsugede forskellen. Ingen ville dengangn - som nu - ikke hellere arbejde, men det var også lettere at få arbejde, fordi det ikke gik igennem et bureaukratisk kontrolsystem, men via fagforening og a-kasse, der havde kontakten til virksomhederne.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Liliane Murray, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Thora Rasmussen, som jeg allerede har skrevet en gang, har de 75 procent og deres fagforeninger al den magt de vil have, men de har svækket sig selv systematisk siden Schlüter tog over. Det lykkedes Erhardt Jacobsen at skræmme skolelærerne fra at lære børnene de mest basale ting om hvordan et demokrati fungerer, og vi er nu endt med mindre end fem procent medlemmer af partierne og totalt kaos på det fagpolitiske plan, hvor fok ikke fatter betydningen af ordet 'forening'.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels Sønderskov: EU har svækket fagforeningerne - ved at etablere "arbejdskraftens frie bevægelighed" samtidig med "kapitalens frie bevægelighed" - SAMTIDIG med, at man har lavet lovgivning, så der er store bøder, hvis fagforeningerne aktionerer mod firmaer fra andre lande, der giver lønninger fra dette land. Det er klart, at det svækker magten - firmaet, de aktionerer mod, kan blot etablere sig i et andet land; Rengøring, der ikke kan flyttes, kan klares ved at importere nye, unge mennesker, hver gang nogen er nedslidt - for arbejdsmarkedet i fx Bulgarien og Rumænien er smadret i en grad, så folk gerne rakker rundt for at overleve.
Om det er skolelærernes og Erhard Jacobsens skyld, det skal jeg ikke kunne sige - der var jo dog flertal for at melde os ind.
Det ændrer bare ikke ved, at uanset, hvad grunden til fagforeningernes mindskede magt er, så er tempoet voldsomt opskruet i det manuelle arbejde, der er tilbage - til trods for, at det kunne være rimeligt at fordele det til de mennesker, der ønsker det og ville magte det, hvis tempoet var lavere.
Selv om man ikke løfter så tungt som i "gamle dage", så er ensidigt gentagne bevægelser almindelige; og det forårsager nedslidning. Man kan ikke holde til det, til man bliver 70 - det kan man heller ikke, hvis din teori om, at det er skolelærernes skyld, skal antages som korrekt.
Det bliver i øvrigt også interessant at se, om man virkelig for ret i, at folk ikke bliver plaget af slidgigt, hvis de motionerer - jeg synes, der er dukket beretninger op om øgede gigtproblemer på det sidste.
Ikke engang skolelærere og sygeplejersker vil kunne fortsætte så længe - der er intet, der tyder på, at fx høreskader hos skolelærere er i aftagende. Og det er indtil videre bedst, hvis en lærer stadig kan høre.

Niels P Sønderskov

Åh ja - selfølgelig er det EUs fejl.

Arbejderbevægelsen har været international fra starten og den slags klynkeri nytter ingen ting. Når man ikke kan finde ud af at organisere sig ordentligt og stå sammen, så ligger man som man har redt.

Anne Eriksen

Mitleid, nogle mennesker er bare uden for pædagogisk rækkevidde!...

Lise Lotte Rahbek, Jan Weis, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels Sønderskov - vi er jo tydeligvis uenige om årsagerne.
Men hvad med virkningerne? Er det ikke absurd, at du taler om "nedslidningsmyten" - arbejderne bliver jo ikke mindre nedslidte af, at du giver Erhard Jacobsen og skolelærerne skylden?
Benægter du for øvrigt, at EU har lavet meget stramme regler for fagforeningerne, samtidig med at bevægeligheden er givet fri?
Benægter du, at EU undlader at lave fælles normer for mindsteløn, selskabsskat og andre bidrag til det offentlige?

Niels P Sønderskov

EU består også af ca 75 procent arbejdere, og hvad EU finder på afhænger af deres styrke. Helt ligesom hvad Folketinget kan finde på nationalt. Det er 200 år siden nogen troede på at den slags hidrørte fra de himmelske magter via monarken.
Altså, det handler om den magt den store flertal kunne have, hvis de ellers gad.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Men hvad med arbejdsmiljøet - tempoet, der er for højt? Kan det ikke være lige meget, hvis skylden er, når resultatet er, at den 40-årige ikke kan arbejde der - at man har en brug og smid væk-kultur, hvad det manuelle arbejde angår? det er jo der, jeg spørger: Selv om vi er åbenlyst uenige om grunden til det dårlige arbejdsmiljø - så kan du vel ikke fornægte dets virkninger?

Jeg ved ikke, om du har hørt om traktatfæstelse; måske ved du, at det er regelfast, at man økonomisk skal modarbejde inflation - men at det ikke er noget krav at bekæmpe arbejdsløshed? Måske ved du godt, at det er meget vanskeligt at ændre en traktat; at det grænser til det umulige at få ændret bestemmelserne om, at fagforeningerne ikke må hindre udenlandske firmaer i at arbejde her i landet?
Du ved også godt, at parlamentet ikke må stille forslag til, hvad de selv stemmer om?

Niels Nielsen 13. juli, 2016 – 16:48

… forholdet til nærmeste overordnede leder… - i denne situation kan man anvende den aktivistiske metode – simpelthen aftale med kollegerne, at dårlige skudsmål vil være det bedste kampmiddel for at få fjernet en ’skiderik’, hvis man er utilfreds – siden de selv spørger, må de regne ’objektive’ svar – har selv prøvet i den liberale ingeniørbranche uden fagforeninger, hvor enhver er sin egen lykkes smed, ved du – og da firmaet ovenikøbet selv havde proklameret, at fik en såkaldt leder dårlige skudsmål tre år i træk, så var det ud ad klappen – fint! …

Og typer som hr. Niels P Sønderskov ville ikke have en chance for at 'overleve' i længden ... ;-)

Sider