Kommentar

For arbejderne er strejke nødvendighedens politik

Ingen strejker mere. Smarte managementfilosofier som New Public Management og Lean har fået de ansatte til at holde kæft og rette ind. Det er en katastrofe i et samfund, hvor uligheden er stigende
26. juli 2016

Som gammel arbejdspladsaktivist sidder jeg tit og undrer mig over, at arbejdskampen på arbejdspladserne, er gået mere eller mindre i stå, samtidig med at klasseforskellene vokser dag for dag.

Er det igen en af globaliseringens konsekvenser? Har neoliberalismen og konkurrencestaten sejret? Har Socialdemokraterne endelig fået nedlagt den forbandede klassekamp?

Den klassekamp, partiet både programmatisk og i praksis i mange år har hævdet er afløst af det tætte samarbejde med kapitalisterne. Er det virkelig lykkedes dem, at standse kampen, mens forskellen mellem rig og fattig bliver større og større?

Er årsagen til den manglende kampiver paragraf 13 stk. 6 i industriens overenskomst, som parterne fik indføjet for et par overenskomster siden.

Den paragraf, som betyder, at hvis man strejker utidigt, skal man efter strejkens ophør indarbejde de timer, som firmaet mistede under konflikten, samtidig med at de strejkende arbejdere som vanligt mister timelønnen og får dobbelt bødestraf i arbejdsretten.

Jeg gik til Danmarks statistiks hjemmeside, som oplyste mig om, at 2015 er det år med færrest arbejdsstandsninger (strejker) siden 1996, det år de begyndte at føre statistik over strejker.

Retfærdig kamp

Jeg deltog selv i en længere strejke i 1975, hvor vi følte, at vi både kæmpede mod arbejdsgiveren og vores egen fagforening. Det var vores lokale fagforening, der agerede spydspids, i forsøget på at få stoppet strejken.

Det skal retfærdigvis nævnes, at det var formand og næstformand for forbundet, der fik sat den endelige stopklods. De brugte trusler og gulerod. De var bange for at blive anklaget for at have et medansvar for vores lønstrejke, og efterfølgende få bøder ved arbejdsretten. De havde svoret troskab til hovedaftalen!

Læs også: Mine forældres generation har misforstået, hvad solidaritet er

For dem var strejken overenskomststridig. For os var det en retfærdig kamp for mere i løn. Nogle af os følte, at vi kæmpede mod storkapitalen, for en omvæltning af samfundet, og med delmålet at gøre fagbevægelsen til en kamporganisation uden bindinger til hovedaftalen. Det var nødvendighedens politik for os!

Oprøret gik fløjten. Resultatet var et stort løntab, og siden hen blev det meste af arbejdspladsen outsourcet.

Lean- og NPM-katastrofen

Er mine tidligere kolleger på arbejdspladserne blevet nogle kyllinger, der accepterer, at det er arbejdsgiveren, kapitalisterne, der bestemmer alt? Har de aflyst sammenholdet, tror de ikke på klassekampen, er de blevet individualister, og er begyndt at tro på det kapitalistiske mantra ’enhver er sin egen lykkes smed’?

De er gode, loyale medarbejdere. De private arbejdspladser har fodret dem med Lean. På de statslige arbejdspladser er menuen New Public Management.

Begge dele er ikke kun rationaliseringsværktøjer, men systemer, som sammen med HR-funktionen er gearet til at styre arbejdspladsen strategisk og praktisk ud fra den øverste ledelses givne principper.

Lean sælges til de ansatte under sloganet: ’Du skal ikke arbejde hårdere, du skal ikke løbe hurtigere, du skal arbejde smartere.’

Men konsekvensen af Lean er, at arbejdsgiverne kan glæde sig over større profit, mens medarbejderne kun får benhård disciplin og en tavlekultur, hvor de hver dag kontrollerer deres egen produktivitet. Systemet er ikke til debat, det trækkes ned over hovedet på medarbejderne.

Min oplevelse som mangeårig tillidsmand er, at firmakulturen ændres markant, når Lean kommer på banen.

Den medindflydelse, vi havde på arbejdspladserne via samarbejdsudvalg og involvering i de ændringer, der vedrører medarbejderne, forsvandt. Arbejdspladsen gik fra at være dialog- og debatorienteret til at blive top-down-styret.

Lærer at holde kæft

I Lean-systemet, er der ikke plads til anderledes tænkende individer, kritik er bandlyst. Enten er du med, eller også er du imod. Hvis du kritiserer systemet eller ledelsen, er dine dage på arbejdspladsen talte.

Det højt besungne gode danske arbejdspladsmiljø er blevet forringet. Specielt det psykiske har fået et dyk. Aldrig har så mange mennesker fået stress af at gå på arbejde.

Fagbevægelsen og Socialdemokraterne gør ikke modstand. De er blinde over for dette system, som skaber vækst, produktivitet.

Det er for nylig gået op for nogle danske avisredaktioner, at de offentligt ansattes ytringsfrihed er truet. Det har den været i mange år – og det samme gælder for de privatansatte. Politiken skriver blandt andet:

»Den offentlige sektor lider under styringsværktøjet New Public Management (NPM), der fører til en alarmerende tavshedskultur.«

Det samme kunne man skrive om de private arbejdspladser, ved at udskifte NPM med Lean. Det er beskæmmende. Angst æder sjæle op.

Per Løngreen er maskinarbejder og mangeårig tillidsmand. I dag er han pensioneret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Elisabeth Andersen
  • Roselille Pedersen
  • Torben Jørgensen
  • Søren Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Pia Svendsen
  • Bjarne Andersen
  • Alan Strandbygaard
  • John Victor Lorck
  • Sune Olsen
  • Flemming Berger
  • Torben Skov
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Torben K L Jensen
  • Herman Hansen
  • Anne Eriksen
  • Christian Mondrup
  • odd bjertnes
  • Kurt Nielsen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Ebbe Overbye
  • Tue Romanow
  • Niels Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Poul Anker Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Erik Pørtner Jensen
  • Jens Thaarup Nyberg
Jan Pedersen, Elisabeth Andersen, Roselille Pedersen, Torben Jørgensen, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Pia Svendsen, Bjarne Andersen, Alan Strandbygaard, John Victor Lorck, Sune Olsen, Flemming Berger, Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Herman Hansen, Anne Eriksen, Christian Mondrup, odd bjertnes, Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Ebbe Overbye, Tue Romanow, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen, Erik Pørtner Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er mærkeligt, når arbejdskraft nu er kommet til at ligne leverancen af alle andre varer, at denne ikke blot kan standses, når markedsvilkårene bliver for ringe. Det er selvfølgelig et problem, at løn nu i langt højere grad aftales individuelt, det er nok fagbevægelsens mest eklatante nederlag, at man indvilligede i lønsystemer, der ikke længere honorerede arbejdsopgaver ens.

Henning Melgaard og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Danmark mangler en industripolitik, dvs. en politik for hvordan vi kan fastholde arbejdspladserne i Danmark, uden at lønningerne bliver på kinesisk niveau.

Peter Sterling

Det er snart indlysende for enhver, at toppen af fagforeningen er en del af Magteliten, og at der er sket en kortslutning og en overgivelse af magten til virksomhederne.

Forholdene forværres hastigt fordi virksomhederne har frit spil. Med en arbejdsminister som har hånd- og halsret over socialområdet - han er tidligere formand for virksomhedernes fagforening, er hele socialvæsenet og arbejdslivet underlagt erhvervslivets mørke codex nåde og forgodt befindende.

Oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, det handler om at skabe sociale alliancer. Må vi foreslå at den del af fagforeningen som stadigvæk er interesserede i en rimelig velfærd, at slå sig sammen med dem udenfor arbejdsmarkedet.

Selv om kriser er smertefulde og farlige, er det også det terræn, hvor velfærdskampe skal udkæmpes og vindes. Vi må starte forfra ligesom i forrige århundrede, civil ulydighed og civile strejker. Det er sådan velfærdssamfundet blev skabt og dette er sådan fremtiden skabes, velfærden er vores ansvar, velfærdsoprøret er på vej.

Vi må underskrive en social kontrakt, deltag aktivt i velfærdsReformationen, ingen velstand uden velfærd, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund.

Teodora Hansen, Roselille Pedersen, Torben Jørgensen, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Alan Strandbygaard, Torben Skov, Leif Høybye og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Allan Frederiksen

Som ufaglært fabriksarbejder har jeg da lige en kommentar.
Åbner man munden (eller forlanger en pause) sker der 2 ting:
1. Du bliver oplyst om, at tjener firmaet ikke nok penge, så flyttes arbejdspladserne ud af landet.
2. Du bliver inkluderet i næste fyringsrunde.

"De må jo ikke bare fyre dig uden grund". Og nej, det må de ikke. De må ikke fyre mig for at åbne munden. Hvad de godt må, er at fyre når der er ordrenedgang, som der er mindst 2 gange om året. Og der ryger de uønskede, uanset om de har været på fabrikken i en menneskealder. De uønskede værende dem der åbner munden, de der takker nej til overarbejde til 38,- i timen, og de der ikke går behørigt i dybden når chefens røv skal kysses.

Så nu vil jeg tage ned på fabrikken og nyde en 12-timers-vagt med fysisk anstrengende arbejde uden pauser. For så kan det være at jeg ikke bliver fyret til efteråret, og så kan det være at mine børn og jeg kan blive boende i vores lejlighed... Og med lidt held, så fortsætter uligheden med at vokse, så middelklassen selv får at føle. Og så kan det være VI rejser os sammen igen, for solidariteten er fløjet.

Jesper Frimann Ljungberg, charlie white, Roselille Pedersen, Torben Jørgensen, Jeppe Lykke Møller, Calle Hansen, Carsten Mortensen, Henning Melgaard, Pia Svendsen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Randi Christiansen, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Leif Høybye, Per Løngreen, Steffen Gliese, Lars Bo Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Grafitti fra lokumsdør i 80'erne:

"ARBEJDERE I ALLE LANDE !!"
- hold op med det :)

Tænk, hvis arbejderne efterkom opfordringen i en måneds tid eller to...

Pia Svendsen, Torben Skov, Randi Christiansen, Elise Berg, Niels Nielsen, Steffen Gliese og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

"Imagine if there was a war and nobody bothered to show up"

Ønskes: Samme tilgang til 'hamsterhjulet'

Flemming Berger, Randi Christiansen, Elise Berg, Niels Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Arbejderne er ikke kommet langt nok ned i møget endnu. Ingen tvivl om det sker på et tidspunkt og så er de modne til oprør...

Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at man droppede kampen - "Vi har sejret af helvede til - godt!" Man kan ikke hvile på laurbærrene, man skal ikke tro på, når modparten siger, der ikke er nogen krig - det er jo ikke noget, han skal bestemme. Det har han så gjort, det har han benyttet sig af - og måske viser det sig at have været en dårlig prioritering; men vi har lige til gode at bremse dem, der mener, de skal spise nådsens brød hos den flinke arbejdsgiver, der er så sød at give én et job.
Vi bliver nødt til at gøre kapitalisterne det klart, at de kun får lov at høste deres fordele af vores samfund, hvis de opfører sig behørigt ydmygt og afleverer broderparten af fortjenesten til det fælles bedste. Når der er et fælles bedste, er der er jo heller ikke nær så god grund til at puge penge sammen.

odd bjertnes

Det udenforstående elfenbenstårns udsigt antyder : Hvis det ikke skal ende med banale trugs-slagsmål i svinestien, så er det bedst at målrette mod at prisdannelse bliver indtægts-procent-baseret for statsborgerskabsholdere. Mekanismen er allerede på plads og kontantbetaling synes på godt og ondt at være for udgående. Man skal bare med jævne mellemrum, fastsætte alle prïvate indtægter til 100%, løseligt sagt. En slags game-ificering, hvor hvert enkelt spil er relativt kort, og man ikke kan vinde noget. Vil nogen professionelle økonomer vove deres anseelse ved at give konceptet en overvejelse ?
Muligvis LA vil juble over at der så ikke er så meget brug for et 'indkomst-skattesystem' mere ?
Det må man vel så leve med. Troskaben mod hovedaftalen er i hvertfald nu et 50 år gammelt problem. Ligesom - i dens sammenhæng i hvert fald - selve 'med'-arbejder-begrebet..

Per Løngreen

Vi bliver også nødt til at diskutere fagbevægelsens rolle, de har bundet sig til hovedaftalen, som siger at arbejdsgiverene bestemmer regelsættet. Ingen strejkemuligheder uden om overenskomsten. Hvis der strejkes der, bliver den stoppet af regeringen, den højt besungne danske model kan den holde til et eftersyn?

Teodora Hansen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Med i ligningen hører også, at de seneste 15 års regeringer har forringet sikkerhedsnettet voldsomt. Det er en ret effektiv måde at til at få pøbelen til at rette ind.
Læg dertil at det også er lykkedes at sælge budskabet om at arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere jo bare kan tage et arbejde.

Teodora Hansen, Hans Ditlev Nissen, Torben Skov, Roselille Pedersen, Torben Jørgensen, Jeppe Lykke Møller, Carsten Mortensen, Henning Melgaard, Bjarne Andersen, Anne Schøtt, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Hvis de eksisterende fagforeninger ikke kan levere varen eller er blevet korrumperede så må man danne nogle nye. Det er ikke så svært. Bare lav en forening.

Tricket er at få folk til at stå sammen. Det kommer når de bliver sultne nok.

Desværre er artiklen en gang overfladisk snak :
Lean forhindrer ikke nogen i at strejke, men truslen om outsourcing og flytning af arbejdspladser kombineret med et forringet dagpengesystem og udhulet social sikring har haft en næsten mirakuløs virkning.
Og det har jo aldrig nogensinde været godt for karrieren at sige ledelsen imod.

Anne Eriksen

Måske sidder der stadig én eller to tilbage i Folketinget, der stadig har arbejdserfaring og sympati for fagbevægelsen, måske endda i Socialdemokratiet, men de skal nok vide at holde en lav profil.
Tinget er jo også en arbejdsplads og måske er der flere kliker eller sladder end en almindelig sådan?

Det bliver ikke det samme igen!

Som nævnt er det kun blevet værre på alle parametre at være en lille borger - pøbelen behøver ikke hensyn. Den håber bare det bedste - hvordan - når hele billedet er ændret og sømmet fast til en magtfaktor som regering OG erhvervsliv.

Vi ser de unge håbefulde kandidater til fremtidens folketing, er der en løsning der?
Yderpartierne? Nej vel?
Tænker lige over en løsning :)

Herman Hansen

En såkaldt "moderne" virksomhed i dag består kun af ledelsen. Resten er kvæg, som kan udskiftes hvornår det skal være, hvis de ikke makker ret. Almindelige lønmodtagere er i dag styret af angst frem for motivation helt som det blå tankesæt foreskriver det. Socialdemokraterne og fagforeningerne er trådt ud af kampen og repræsentere i dag udelukkende den vellønnede middelklasse, som føler de står ophævet over under Danmark og de overflødige.

Først når de "moderne" realiteter går op for disse mennesker (læs: vellønnet middelklasse) og gulvtæppet mere og mere rives væk under selv deres fødder, og de opdager troen på sig selv ikke lige var nok, sker der noget.

...Men da kan det være for sent fordi der så ikke længere er nogen tilbage til at tage kampen om ens interesser op.

Randi Christiansen

Den store stygge konkurrencestat æder af fællesejet stykke for stykke - vil du være en bøvs i dens gab

Jørgen Larsen

@Bo Carlsen - Og dertil skal lægges, at indenfor mange brancher er outsourcing ikke noget man truer med. Det er den daglige virkelighed. Netop fordi den teknologiske udvikling betyder, at arbejde lige så godt kan udføres i Kina, Indien eller Østeuropa, som i Danmark. Og nej - en udmeldelse af EU vil ikke løse dette problem.

Torben Knudsen

De 90% arbejder for de 10%. Før i tiden arbejdede de 95% for de 5%.
Uddannelsessystemet er tilrettelagt, så det afvikler den enkeltes dynamik og laver dem til indskrænkede individer, der proppes foran samlebåndsarbejde nu i form af computere.
Arbejdsmarkedsaftaler er hash for masserne og uden betydning. Lønninger og andre goder er steget lidt, idet man har indset at 1 kr. givet ud giver to tilbage. Såre simpelt.
At flertallet har afgivet deres magt, må skyldes, at de er optaget af livets vigtige ting som X-factor og hvad ved jeg og ikke magter styrken i fællesskabet, men accepterer det gamle dogme om retten til at lede og fordele arbejdet.
Derudover at en fyring kan finde sted uden at masserne griber ind, så sørgeligt.
De kloge (aktionærerne) narre de mindre kloge (samlebåndsmedarbejderne)

Lise Lotte Rahbek

Hvad vil du foreslå for nye virksomheder, som bør startes, Lars Hansen, taget den globale konkurrence i betragtning?

Michael Kongstad Nielsen

At kunne strejke kræver en kasse. En opbygget power til at kunne true med det våben. Det kræver en fagbevægelse, der tror på det. Der overhovedet kan se en klassekamp for sig.
I 1930-erne var et andet redskab i spil: - lockout. Det hører vi ikke så meget om mere. Men Kanslergadeforliget reddede landet for det totale kollaps.

Michael Kongstad Nielsen

Var det noget med staten som arbejdsgiver? I så fald (og med rød blok som regering) var det jo bare så langt fra Kanslergade, som tænkes kan.

Steffen Gliese

Husk, at hovedaftalen er resultatet af et nederlag for arbejderbevægelsen, og man burde genoptage kampen for i anden runde at vinde på den i mellemtiden iagttagede indlysende sandhed: at liberalisme og marked kører menneskeheden i sænk, hvis de får lov at styre os med deres myrekolonialistiske samfundsforståelse.

Mette Petersen, Bill Atkins, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At der reelt intet blev rykket ved magtforholdene på arbejdspladsen og blev givet nogle garantier, Jens Thaarup Nyberg, bortset fra retten til at forhandle, hvilket jo kan føre til hvad som helst, alt efter netop magtforholdene.

En stor del af de danske lønmodtagere er ivrigt optaget af at diskutere frikadeller og muslimer, og sætter deres kryds ved det arbejderfjendske Dansk Folkebedrag, der har stemt for samtlige Venstres indgreb mod lønmodtagerne (kontingentfradrag, efterløn, dagpenge, 225-timers regel - fortsæt selv listen -)
I Frankrig fx strejker stewardesserne 27. juli til 2. august. Hvorfor protesterer de, og ikke danske arbejdere?

Arbejdskamp i form af strejker tager primært sigte på at få højere løn, og nogle gange mere indflydelse på arbejdsgiverens ret til at led og fordele arbejdet.

Det der er behov for i dag er at virksomhederne bliver en samarbejdspartner i den omlægning af forbrugersamfundet, der af klimatiske, miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og fordelingspolitiske hensyn er behov for.

I dag er kampen derfor politisk demokratisk med henblik på intelligent samarbejde, evt. at de ansatte i samarbejde overtager virksomhedernes styring. I dag er det sådan at især inden for de videnstunge virksomheder, er det udbredt at de ansatte modtager aktier som en del af deres løn. Rent faktisk er det arbejdsgivernes indrømmelse af at virksomheden er medarbejdernes værk. Denne erkendelse skal også omfatte ansatte helt ned på gulvet, og modellen for en sådan medarbejderstyring er økonomisk demokrati på virksomhederne, ændring af konkurrenceincitamentet over til samarbejde, og en Stat der sikre medarbejderne socialt i tilfælde af virksomhedslukning.

Jesper Frimann Ljungberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Stewardessestrejken i Frankrig drejer sig netop om sikkerhed i kamp mod arbejdsgivernes vanvittige indbydes kamp for at nå de laveste produktionsomkostninger hvilket betyder usikre ansættelsesforhold.

Ledelsen og medarbejdere er ifølge AFP uenige om fornyelsen af en overenskomst, der udløber til oktober. Ledelsen vil forlænge overenskomsten i 17 måneder, mens de fagforeningerne kræver sikkerhed om vilkårene for de næste tre til fem år.

Niels Ishøj Christensen

Ingen tvivl om at Per Løngreen argumenterer rigtigt ud fra ud fra et traditionelt marxistisk venstrefløjs standpunkt. Men der er nogle blinde vinkler i argumenterne. Gennem klassekamp, strejker, fagforenings aktivisme vil industriens lønarbejdere erobre så meget af arbejdsgiverens kapital som muligt. Arbejdsgiveren kæmper på sin side gennem salg og eksport af firmaets produkter for at erobre så stort et overskud af penge (kapital) som muligt. Det vil sige der at der dels gennem lønarbejdernes strejker og dels gennem producentens bestræbelser for at erobre så stort et marked som muligt finder to kampe sted - en dobbeltkamp om det samme: så stort et udbytte i penge som muligt. Resultatet bliver efter en fejlslagen kamp for en højere løn som Løngreen har deltaget i, et stort løntab og en outsourcing af dele af hans hans arbejdsplads. Gennem strejke og arbejdskamp saver firmaets lønarbejdere den gren over som de sidder på. Alligevel fortsætter Løngreen ufortrødent opfordring til at fortsætte arbejdskampen med de traditionelle midler. Det er perspektivløst og ødelæggende for opretholdelsen af det velfærdssamfund han vel trods alt går ind for..

Steffen Gliese

Niels Ishøj Christensen, netop derfor kan kampen om mere og mere profit ikke fortsætte, den må afløses af en stadig større afgivelse af privilegier fra de højestlønnede, som heller ikke behøver pengene i vores samfund, hvor fællesskaber varetager alle livsnødvendige funktioner.

Jørgen Larsen

@Niels Ishøj Christensen - Det er vidst en argumentation som kapitalejerne altid har fremført. Faktisk ville det være bedst for alle parter *host*, hvis lønarbejderne aldrig krævede højere løn. Det var forkert i 1899 og det er fortsat forkert her i 2016.

Lønarbejder forsøger blot, at fastholde så meget af den værdi DE SELV skaber fremfor at lægge den i kaptalejernes lommer. Forargelsen over mennesker, der lever af andre folks penge gælder sjovt nok ikke banditter i habitter.

Teodora Hansen, Bill Atkins, Niels Nielsen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Eller bevidstgørelse charlie - det er bedre at undgå den voldelige revolte. Udbytternes moralske forfald skal afdækkes og udstilles i primetime, så de skammer sig og forstår, at de for også deres egen og deres børns frelse må indse, at det er absolut nødvendigt asap at ændre kursen i retning af miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling.

Det er også de udbyttedes opgave at indse og fastholde den besked på intelligente og ikke-voldelige måder - og selv den tilgang kan koste livet.

Den manglende respekt for de miljø-og socioøkonomiske lovmæssigheder er årsagen til verdens krige, nød og elendighed. Se fx på hvorledes de allierede som vilddyr i deres begær efter bytte og helt uden respekt for de eksisterende samfund og deres indbyggere efter www 1 flåede det osmanniske rige fra hinanden og dermed på grund af denne tåbelige adfærd har medskyld for www 2 og efterfølgende konflikter. Al lidelse udspringer af denne grusomme, asociale, blinde egoisme, hvis fortsatte herredømme bliver ALLES undergang. Fat det nu.

Niels Ishøj Christensen

Arbejderne kæmper ikke for få noget af arbejdsgivernes kapital, de kæmper for at få noget af den restmerværdi -profitten - de har skabt i virksomheden. Virksomhedsejerne rager mere og mere til sig af virksomhedernes overskud til sig, dels gennem lavere lønudgift og dels gennem lavere skatter og det betyder at uligheden i samfundet bøges og den 1% accelerer deres indtjening.

Men idag drejer lønmodtagernes arbejdskampe sig oftere om arbejdsforhold og jobsikkerhed end om højere løn. se 07:46

Og så er jeg i øvrigt enig med - randi christiansen - forholdene på arbejdsmarkedet har på flere områder stækket fagbevægelsen og hele den side af produktionssamfundet - der berører klimatiske, miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og fordelingspolitiske hensyn - er et spørgsmål om politisk stillingtagen.

charlie white

Randi ... grundlæggende ikke uenig...mennn... når fagforeningerne gennem de sidste 20 år konstant har måttet høre på hvor hårdt de stakkels firmaer har det, og i den sammenhæng afleverer retten til at definere reglerne for lønmodtagerne, til modparten, er der god grund til at hvæsse høtyven.

Det var en løgn som så meget andet med de grådige, og derfor handler det ikke om bevidstgørelse, men om at kæmpe respekten for "ansatte" tilbage, altså til dem som skaber værdierne og får alting til at snurre.

Det giver ingen mening at vi lader os tage ved næsen for vores egen indsats.

Derfor bør muligheden med høtyven være skåret ud i pap for slynglerne.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins
"Arbejdskamp i form af strejker tager primært sigte på at få højere løn, og nogle gange mere indflydelse på arbejdsgiverens ret til at led og fordele arbejdet. "

Jeg er meget enig.
Det groteske i dagens Danmark, og andre lande også, er jo at 'lønmodtagerne' har så store opsparede midler i forskellige 'penge tanke' (især pension midler) men også i form af medarbejderaktier m.m., at man faktisk ejer store dele af erhvervslivet.
Problemet er bare at dette ejerskab ikke giver den indflydelse som det burde. Faktisk er kan det nogen gange foregå så grotæsk, at den 'pengetank' hvor man har sine pensions midler, ejer store dele af den virksomhed man arbejder i, og at denne 'pengetank' er aktivt medvirkende til at man bliver gjort arbejdsløs. F.eks. ved at produktionen flyttes udenlands.

Derfor mener jeg at du rammer plet når du siger, at det her skal løses politisk. F.eks. kunne man forestille sig at reglerne for småaktionærer ændredes således at f.eks. man nemmere kunne indgå i en aktie-klub.. f.eks. gennem en fagforening.. også for de aktier man f.eks. har i sin pensions ordning, som kunne 'udøve' den indflydelse, som de aktier burde give.

// Jesper

Lønmodtagernes enorme opsparede midler har altid været en torn i øjet på kapitalisterne der frygter den såkaldte fondssocialisme, som i dag er "den skjulte revolution". Den foregår på de bonede gulve og i kontorer med tunge møbler, og lønmodtagerne burde nok interessere sig lidt mere for hvad der foregår - især fordi gode danske kernevirksomheder er ved at blive solgt til udenlandske kapitalfonde istedet for vores egne pensionister eksv DONG. Berlingeren skriver fondssocialisme:

ØD og OD, som det blev forkortet, blev aldrig til noget. Men en afart af fondssocialismen nemlig arbejdsmarkeds­pensionerne blev etableret nogle år senere og betyder, at lønmodtagerne i dag har sparet milliardformuer op i pensionskasser. Pengene investeres lystigt i alt mellem himmel og jord. Den afgørende forskel er dog, at de er styret af både arbejdsgiverne og lønmodtagerne i fællesskab, og at de ifølge loven er forpligtet til at skabe størst muligt afkast til de fremtidige pensionister. Spillerummet for særligt røde, godhjertede og tabsgivende investeringer er altså uhyre lille.

Læg mærke til den spydige tone som vel nærmest antyder, at de penge burde ligge i kapitalisternes lommer - og det kommer de nok også til en dag, hvis vi ikke primært investere dem i udvikling af dansk produktion.

Teodora Hansen, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
charlie white

Lol ..... det kun et spørgsmål om tid inden de får stjålet lønmodtagernes penge og får dem kanaliseret ud i de riges lommer.

Lidt ligesom store beholdninger i tryg og boligselskaber udhuling af efterløn og dagpenge, det da ikke svært at huske dengang man tilsluttede sig både dagpenge og efterløn under andre vilkår end de bliver udbetalt idag, det er foregået uden nogen form for kompensation for dem som får ændret de vilkår de i sin tid gik ind til, for at opnå de ydelser.

De fleste kan nok regne ud at da solidariteten forsvandt, skulle man også lige finde ud af hvem som skulle betale.

Lol den danske lønmodtager bliver taget så grundigt i røven.

Bill Atkins, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var jo præcis meningen at skabe en svikmølle med pensionsfondene - ligesom med LD i 90erne - hvor investeringer i danske virksomheder med danske penge ville gøre dem konkurrencedygtige og sikre lønmodtagerne broderparten af profitraten.
I stedet lykkedes det at kuppe planen, så der i stedet skal investeres internationalt uden skygge af samfundsmæssig gevinst.

Sider