Kommentar

Min bror går konkurs

Da han fortalte, at han sendte sine kvier på slagteriet, var jeg ét stort, måbende spørgsmålstegn: What!? Men det bliver han nødt til, bare for at have lidt penge. For han har ingen penge. Han er rabundus
Da han fortalte, at han sendte sine kvier på slagteriet, var jeg ét stort, måbende spørgsmålstegn: What!? Men det bliver han nødt til, bare for at have lidt penge. For han har ingen penge. Han er rabundus

Rune Aarestrup Pedersen

6. juli 2016

Der er ikke noget sikkerhedsnet. Min bror går konkurs, banken vil ikke forny kreditten. Fordi min bror er for gammel til nogensinde at kunne betale pengene tilbage.

Min bror overtog gården i 1975. Det er 41 år siden. 41 år hvor han har knoklet, og når jeg siger knoklet, aner I ikke, hvad det betyder. For der er ikke nogen andre end bønderne i det her samfund, som arbejder på den måde. 14-16 timer i døgnet. Han er ved at være slidt ned, men troede absolut, han havde nogle år i sig endnu.

Han havde modet, han var inspireret. Men efter krigen mellem Rusland og Ukraine og EU’s sanktioner og Ruslands gengældelse er priserne på mælk faldet. Og blevet ved med at falde. Til nu 1,86 kroner literen. Og det kan man næsten kun dø af.

Det koster 2,30 kroner at producere en liter mælk. Hvilket vil sige, han taber næsten 50 øre pr. liter.

Oveni koster en kælvekvie til levebrug omkring 3.500 kroner. Og nogenlunde det samme – eller lidt mere – til slagtning. Der er bare det ved det, at man ikke slagter kvier. Eller ... Da vi sad og snakkede om konkursen i aftes, og han fortalte, at han sendte sine kvier på slagteriet, var jeg ét stort, måbende spørgsmålstegn: What!? Men det bliver han nødt til, bare for at have lidt penge. For han har ingen penge. Han er rabundus.

Efter 41 år. Fordi priserne på mælk og kød er gået nedenud af enhver skala. Og fordi samfundet tillader det. Vores samfund. Som på alle måder er blevet så inhumant. Som ikke har andet at tilbyde de stakkels flygtninge fra Syrien og Afganistan end noget mad, en seng og en spand at skide i.

Effektivisere og udvide

I årevis, når jeg har været hjemme, har vi snakket fremtid: Hvilke planer han havde, for han havde altid planer. Som konsulenten på landboforeningen anbefalede. At bygge til og øge produktion og udvide bedriften fra 100 til 150 køer. At krydse de dårligste køer med belgisk blåhvidt for at få noget mere tilvækst i tyrekalvene. At holde op med at dyrke roer og dyrke majs i stedet og fodre med majsensilage.

Altid noget nyt.

Som moderne landmand har han aldrig haft tid og plads til at tage en slapper. Der har hele tiden skullet effektiviseres og udvides. For at klare sig i konkurrencen. Selv om min bror pludselig var blevet 50, var der ingen ro. Der var aldrig nok at falde tilbage på. Så skulle der 200 køer til – og allerhelst 300 eller 400. Mere jord, større maskiner, højere tempo. Malkegrav til at kunne malke 16 køer ad gangen.

Jeg opmuntrede ham til at klø på. Til at investere. Sådan som konsulenten gjorde. Når priserne er små, skal der mere til, større mængder produceres. Men gabet mellem udbytte og omkostninger blev ikke desto mindre stadig større. Blandt andet fordi at jo mere teknisk udstyr, des større udgifter til vedligehold. Og hold kæft, mand: Nedslidningen er virkelig til at få øje på.

Når vi går rundt og kigger: Bare de her seneste to år med vigende priser, så der ikke har været råd til vedligehold, det er til at se. Både i inventar og maskiner. Det var det, man plejede at gemme til de gode år, at få rettet op på det. Men tiden løber ud. Denne gang er der ikke flere gode år i vente.

Og tænk: I hans erfa-gruppe er han den tredje, der ryger på røven. Tre ud af seks. Så det er ikke ham, der en klovn.

Hvor surt

Jeg har i to perioder arbejdet som karl hos min bror. Første gang 1975-77, anden gang 1980-82. Vi havde det vildt sjovt. Vi var unge, vi havde kræfterne, og alt var muligt. Dér i 1975 kostede en prima kælvekvie op til 9.000 kroner mod i dag 3.500. Det siger alt: Hvor meget optimisme og drev, der var dengang, ikke så lang tid efter indlemmelsen i EF, og hvor elendigt det står til i dag.

Hvor surt.

I årene 1977-80 tog jeg på landbrugsskole, fik det grønne bevis og købte gård og drev økologisk landbrug sammen med min daværende kone og en flok andre unge.

Jeg duede bare ikke til at have ansvaret for sådan en bedrift, jeg ville hellere skrive og være forfatter, som jeg så også blev. Jeg gjorde vældig karriere. Mens min ekskone med en ny mand overtog gården og har som sådan haft en fornuftig indtjening ved at producere økologisk mælk.

Ligesom min bror, med almindelig mælk.

Lige indtil nu.

Og samfundet er øjensynlig ligeglad. Der er ikke nogen i Folketinget, for hvem krisen er vigtig nok til at sætte på dagsordenen. Og regeringen ... ingen reaktion.

Mælkebønderne tjente penge til eget og fælles bedste bl.a. gennem eksporten til Rusland. Men da Putin sagde njet og ikke ville købe mere i DK, blev det bøndernes egen sag at klare den. Min bror klarer den ikke, han går konkurs.

Han er lige ved at få lavet ensilage. Maskinstationen var der i går, det er blevet til en ordentlig stak, og min bror dækkede den til i dag, så der er noget foder til vinter. Men hvorfor gør han det? Han går konkurs, og det bliver ikke ham i hvert fald, der kommer til at fodre ensilagen ud.

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte på, da han dækkede stakken til. Og han svarede, at han prøvede ikke at tænke på noget. Det var for deprimerende. Så han lader, som om det fortsætter.

Så det fortsætter. Lidt endnu.

Frem til lukketid.

Hans Otto Jørgensen er forfatter

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Viggo Okholm
  • Troels Brøgger
  • Kurt Loftkjær
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Anne Schøtt
Jørgen Steen Andersen, Viggo Okholm, Troels Brøgger, Kurt Loftkjær, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler og Anne Schøtt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Schøtt

Mange bønder har fulgt konsulenternes råd (swaplån) og satset på stordrift, sat sig i gæld. Kvoten blev opløst, men store produktionsomkostninger.
- Kineserne købte for lidt, russerne blev sure, overproduktion af mælk, verdensmarkedsprisen faldt.... Så sænker Arla prisen (landmandens pris) på mælk.
Arlas direktionsgang består (indtil videre) flere bønder forgår.

Torben Jørgensen, Jørgen Steen Andersen, Karin Hansen, Torben Skov, Karsten Aaen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Carsten Rank

Gang på gang, op igennem historien, er jorden blevet lagt sammen og delt op igen. Det er vel naivt at tro, at det stopper her?

Dorte Haun Nielsen

Måske endnu et tegn til, at det eneste holdbare for kloden nu er overgang til vegansk føde? (sagde vegetaren).

Asbjørn Berg

Det er benhårdt og surt at måtte opgive en forretning man har kæmpet for.

Men jeg forstår ikke, hvorfor det er særligt synd for landmænd, der går konkurs, i forhold til f.eks. iværksættere og selvstændige. Ja, landmændene bliver ramt af store makroøkonomiske shocks senest illustreret ved hele misæren med Rusland. Men det gør resten af økonomien altså også, i en stadig højere integreret verdensøkonomi.

Jens Kofoed, Carsten Mortensen, Henrik Klausen, Elisabeth Andersen, Tino Rozzo, Lasse Schmidt, Stine Blom, Thomas Toft, Per Jongberg, Torben Skov, Karsten Aaen, Tue Romanow, Hans Larsen, Mona Blenstrup og Jan Persson anbefalede denne kommentar

Det ér endnu et tegn på at kød og mælk i bedste fald er overflødigt som menneskeføde (og i værste fald enormt skidt for helbred samt miljø), sagde veganeren.

I øvrigt forstår jeg ikke, at man end overvejer at fodre køer med majs (som er eller har været meget udbredt i United Bluff); der er ikke noget mere sygdomsfremkaldende end dét! Køerne kan ikke fordøje det, og bakterierne breder sig uhæmmet i dem, hvorefter bakterierne ved slagtningen har langt større mulighed for at komme over på kødet.

En knægt i USA der spiste en burger blev udsat for netop dét og døde kort tid efter. Efterfølgende blev der lavet en lov på området der fik hans navn.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Lars-bo Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Ingen hør landmændene før bankerne går fallit på grund af gæld til landbruget, men så kommer politikerne også rendene, men det er så med "pakker" til bankerne.....måske politikerne skulle tage et kig på, der hvor problemerne faktisk er denne gang.
PS Giv landmændene støtte til at omstille til vegansk produktion.

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Vand på veganernes Mølle eller Kampen om den røde ko?

Var det ikke lige derfor, 'vi danskere' skulle sige ja til EF i 1972 og overlade politikken vedr. lovgrundlaget for og administrationen af erhvervstøtte til Den danske Bondemand fra Den danske Andelbevægelse til 'eksperterne' i EU-Kommisionen og Ministerrådet i Bruxelles?

Flemming Berger, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, erik winberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er da chokerende, at den primære producent kun får 1,85 kr. for en liter mælk. Jeg betaler over 10 kroner for en liter økologisk sødmælk, som den økologiske landmand så får lidt over to kroner for - jeg har læst noget om, at der er et økologisk tillæg på 15 øre.

Selvfølgelig er der udgifter til transport, forædling og distribution, men hvor meget af de "manglende" otte-ni kroner går til profit? Hvordan ser mælkens fødekæde egentlig ud? Er der nogen, der bliver rige på at handle mælk, mens producenterne går konkurs?

Torben Jørgensen, Flemming Berger, Dennis Iversen, Jørgen Steen Andersen, Elisabeth Andersen, Rune Aa. Hansen, Randi Christiansen, Troels Brøgger, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Faldet i mælkepriser har nu ikke noget med hverken Rusland, Ukraine at gøre, men derimod fjernelsen af mælkekvoterne, der gav produktionen fri. Noget som danske mælkebønder og landbrugets organisationer havde presset på for at få indført i årevis. De glemte bare lige, at det medførte en massiv overproduktion af mælk i hele EU, hvilket naturligvis - helt i kapitalismens hellige navn - medførte at priserne styrtdykkede. Så man kan med en vis ret sige, at mælkebønderne ligger som de har redt.

Torben Jørgensen, uffe hellum, Jens Kofoed, Henrik Klausen, Elisabeth Andersen, peter fonnesbech, Jan Troelsen, Thomas Toft, erik mørk thomsen, Carsten Wienholtz, Torben - Nielsen, Bo Carlsen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Simon Hansen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Der er masser af andre erhvervsdrivende der knokler mange timer hver dag året rundt.

Carsten Svendsen

Glimrende beskrivelse af vækst- og konkurrencestatens fortræffelighed...

Torben Jørgensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Thomas Toft anbefalede denne kommentar

Jamen, landmændene går da ind for liberalisme og markedsøkonomi.
Dermed går de også ind for, at de svageste producenter udkonkurreres.

uffe hellum, Henrik Klausen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, erik mørk thomsen, Per Jongberg, Hans Larsen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Tragisk samfundshistorie

Til Hans Otto Jørgensen og hans bror.

Det er smertefuldt at læse denne personlige oplevelse af det danske landbrugs fallit. En fallit som har store omkostninger for stadig færre og større landbrugsvirksomheder og dermed på stadig færre personer.

Mange af disse personer synes fra mit perspektiv at være drevet rundt i manegen af såkaldte landbrugskonsulenter, banker og politikere.

Formentlig vil "the show go on" lidt endnu, da et flertal af Folketinget ikke er parat til at lade landbruget falde i neoliberalismens navn. Ét sådan fald vil formentlig få alt for store konsekvenser for de banker, som beredvilligt har kastet sig ud i en overvældende gældsætning af landbruget uden at de har sikret sig, at de lånte penge kan betales tilbage.

Folketingets flertal vil som udgangspunkt undgå, at skulle sikre Danmark mod bankkonkurser ved at give landbruget større muligheder øget produktion og dermed måske forøget konkurrencemuligheder ved at tage miljøet som gidsel. Præcis som man tager den enkelte engagerede landmand som gidsel.

Miljøforringelser som tilsyneladende er i strid med en række EU-direktiver m.m. Men 18%-mindretalsregeringens plan synes at være at man tager chancen selv om EU rør på sig. Om ikke andet så vinder mindretalsregeringen tid, bankerne fortsætter uændret og landbruget håber på et mirakel, som formentlig aldrig kommer.

I mellemtiden vil stadig flere erkende landbrugets dybe krise og den efterfølgende uundgåelige bankkrise vil blive afværget ved, at øvrige bankkunder og skattebetalende borgere kommer til at betale endnu en af bankernes letsindigheder. Letsindigheder som fortsat støttes af Folketinget og mindretalsregeringen.

Torben Jørgensen, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Troels Brøgger, Mona Blenstrup og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Han har haft gårdens siden 1975 og Ruslandskrisen skal så have skylden for hans fallit?
Nej ildledning og manglende objektivitet i sin higen på større og støtte bedriftsform skal nok være årsagen også kaldet grådighed.
Men kedeligt for ham at han fulgte de tåbelige råd.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Thomas Toft, erik mørk thomsen, Per Jongberg og Carsten Rank anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Landmænd har samtidigt kunne modtage økonomiske midler for at besidde retten til at dyrke landbrugsjord. Ingen andre erhverv får penge fra det offentlige til produktionsapparatet

Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Thomas Toft, erik mørk thomsen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Bankerne bør være med til at betale det her. Det er rigtigt at mange bønder var for lette at lokke til at købe mere jord og større maskiner, men som forfatteren Antoine Saint-Exupery siger: "Hvis der sidder en drukkenbolt udenfor en beværtning og går i hundene, hvem har så skylden: Drukkenbolten eller ham der serverer for ham"
Jeg mener, som artiklens forfatter, at regeringen og Folketing burde tage langt større ansvar for denne sektor. Man kunne bruge det til at tvinge produktionen over i økologi:
Vi meddeler bankerne at de må bære en vis procentdel af tabet fordi deres "rådgivning" har være katastrofal, og siger til landmanden: Samfundet redder dig og bedriften, sender dig på kursus i økologisk jordbrug og så kan vi gå videre derfra.
Derefter fjerner vi moms på økologiske basisfødevarer som alle skal bruge så der kan tages rimelige priser for fødevarer uden at folk føler det er dyrt.
På længere sigt prøver vi opdrage befolkningen til at gode fødevarer koster penge, og at de er bedre tjent med kvalitetsfødevarer end med store biler og nyeste fladskærm.
Danskerne bruger vist kun 7-8% af indkomsten på mad, i andre lande er denne procent højere.
Hvis vi kommer ud af f#¤%k"#g EU kan vi også rejse toldmure mod elendige udenlandske fødevarer, så vil det gå endnu bedre for landbruget.
I øvrigt ER der ikke så mange der arbejder lige så hårdt som landmænd vil jeg gerne vædde på!!

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Peder Kruse anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Der viser bare, at man ikke lære økonomisk ansvarlighed, mår man har modtaget socialhjælp hele live, som bønderne har.
landbruget kom på socialhjælp i 1933, og så kan de godt kalde det noget andet, men det er det.
Og denne offentlige socialhjælp har de brugt til, at opføre sig tåbeligt, rent økonomisk.
Løn som selvforskyldt er bondes tav.

Jan Troelsen

"Og samfundet er øjensynlig ligeglad. Der er ikke nogen i Folketinget, for hvem krisen er vigtig nok til at sætte på dagsordenen. Og regeringen ... ingen reaktion"...

Var det bare korrekt, kunne vi jo allesamen være ligeglade. De ligger som de har redt! Men regeringen reagerer...ved at sende regningen til naturen. Naturen er langsom til at reagere. Det tager tid inden den udpinte jord når et stade, hvor vi for alvor ser, hører og føler konsekvenserne af den landbrugspolitik der føres. Så vi reagerer ikke. De ligger som de har redt...

Karsten Weinkouff

Rigtig mange kommentarer, der er stadig lidt interesse om dansk landbrug. Desværre er der et par ting artiklen ikke forholder sig til.
Først og fremmest, er vi selv skyld i at mælken intet koster, vi med Arla i spidsen vil jo gerne sælge til denne pris, og hvorfor skal forbrugeren så betale mere jeg har da ikke mødt nogen der sagde til bilforhandleren, tag bare lidt mere for den, jeg betaler gerne. Det sagde forbrugerne om mælken for et år siden, vi og Arla valgte at sige nej tak.
Og så tror politikere og organisationer stadig problemet blir at producere nok og agerer der efter. Det er bestemt ikke problemet lige nu, og spørgsmålet er om det bliver det i fremtiden. ellers er der behov for en ny økonomisk orden, hvor verden ikke længere styres efter hvordan forbrugerne kan købe mest muligt, og hvem der vil producere billigst uden hensyn til miljø natur og arbejdsforhold. Det er da ikke rimeligt, at jeg kan købe en skjorte til 100 kr. når den arbejder der har produceret den ikke har råd til at bo sammen med sin familie og får dårligt helbred pga. dårlige arbejds forhold og kemikalier det er længe siden vi forbød i Danmark.
Karsten Weinkouff
Bonde og borger

Mona Blenstrup, Torben Jørgensen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sålænge bønderne insisterer på selveje, bliver det ikke anderledes. Hvad skulle samfundet gøre, udover at give en pæn produktionsstøtte.

Jeanne Kruse

En udmærket artikel der sætter fokus på det uføre Danmark er havnet i.
Bønderne har om nogen medvirket til de værdier, der kendetegnede det fantastiske danske velfærdssamfund. Det samfund vi stadig med stolthed kan tænke tilbage på, og vi på det grusomste svigter hver evig eneste dag. Andelsbevægelsen, højskolen, brugserne, det nære og det fælles ansvar overfor os selv, hinanden og landet. Frihed og tolerance. Fliden for at vi alle kunne få bedre kår ved at trække på samme hammel. Et af de mest lige samfund i verden.

Den kurs der nu har formet vores land og tilværelse, blev udstukket i 1972, hvor vores politikere solgte nationen for usselt mammon og løgne, for at selv at nyde magtens sødme.
Siden den skæbnesvangre dag, er det gået ned ad bakke.
Det vi har tilbage dags dato, er et opsplittet samfund, hvor det er vigtigere at fremme egne interesser frem for landets. Et samfund, hvor forskellen på land og by, centralisme og decentralisme er trukket så skarpt op, hvor byboerne er parat til at ofre landboerne til fordel for egen vinding og holdninger og landboerne at sælge byboerne til svenskerne.

Et samfund hvor det er vigtigere at have de rigtige meninger og hvidskurede hænder. Leve som veganere og være venlig overfor hvad som helst og gladelig gå med hovedet under armen, fordi det er det nye sort at fremstå som frelser for hele verden, end at være venlig overfor det vi kommer af nemlig mulden.

Helt aktuelt er det helt og holdent EU's fortjeneste at Danske landmænd lider konkursen og ikke Putin. Magtbegær fra ”freden projekt” Halleluja hvor går det godt.

Jeg er helt klar over, at jeg i det sekund dette indlæg frigives, er oplagt bytte for informations bloggeres nedgørelse, det for så være, der er da heldigvis stadig en rest ytringsfrihed tilbage.

Mona Blenstrup, Torben Jørgensen, Troels Brøgger, Viggo Okholm og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Ikke noget had til landmændene. Men landbruget får altså DKK 10 000 000 000 om året i understøttelse. Plus det løse, banktab, ødelagte veje m.v.
Desværre behøver de cirka 30 000 bønder bare at be om penge, så står politikerne ret.

Steffen Gliese

Karsten Weinkouffs kommentar bringer jo et overordentlig interessant spørgsmål på banen: hvorfor er varerne i vores fælles andelsforetagende COOP dyrere end i Dansk Supermarked?
Spørgsmålet er aktuelt, fordi merprisen jo tydeligvis ikke kommer producenterne til gode - og det manglende krav om overskud i en non-profit kundeejet virksomhed fører hverken til bedre eller andre varer, eller til billigere. Det er selvfølgelig endnu mere udtalt i Irma, hvor man måske kan forstå høje priser på egne eksklusive højkvalitetsprodukter, men vel ikke på de gængse varer, som alle forhandler.

erik mørk thomsen, Bo Carlsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Landmanden har måttet agere under skiftende forhold i mange år, som han ingen indflydelse har haft på - som nævnt i indlæggene her.
Man kan anklage ham for at være dårlige forretningsmand - sikkert med rette. Banken og rådgivningen har kørt med i at tilrettelægge en økonomi, som bedriften ikke kunne betale.

Staten i parløb med miljøfolket har stjålet jord i strid med grundloven. Det er så stoppet igen. En utålelig sik-sak kurs fra, iscenesat på højeste sted.

Forskellen i bondens pris og forbrugerprisen er horribel. Det burde inspirere til at starte andelsbevægelsen igen med produktion af varer, der kan give afkast istedet for udsigtsløs underskud.

Hvad er alternativet ? Nedlæg den urentable del af landbruget, både i antallet og i det, de producerer.
Tag bankproblemerne nu. Stop med at trække nedturen i langdrag. Den har varet længe nok uden lys forude.

Og se så at komme ud af EU - det planøkonomiske makværk, som Jens Kirk, bonde i Thy, kaldte det i valgkampen i 1972. Aldrig har en politiker fået så meget ret. Han ville græmme sig i sin grav, hvis han lyttede.

Mona Blenstrup, Flemming Berger og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Vi skal alle være veganere, vi skal melde os ud af EU, vi skal nationalisere landbrugsjorden, vi skal rejse nogle høje toldmure, så vores lille land kan blive et ægte smørhul...HERREJEMINI!!!

jens peter hansen

Landmænd har samtidigt kunne modtage økonomiske midler for at besidde retten til at dyrke landbrugsjord. Ingen andre erhverv får penge fra det offentlige til produktionsapparatet. Skrives der.

Det var ligegodt pokkers. Information og andre gode aviser får direkte statsstøtte, plus momsfritagelse. Vindmøller og solfangere får støtte så det basker. Film får støtte. Forfattere får støtte. Fiskere får støtte, men de satans bønder der ikke kan klare en lavere pris på mælk de får hvad de har godt af.

Flemming Berger

Da andelsforeningerne i sin tid blev dannet,skyldtes det mig bekendt en afsætningskrise for den tids bønder.
Denne krise fik de så overvundet med dette fremsynede initiativ.
Det samme må dagens bønder gøre igen;sætte sig sammen og tale mulighederne igennem;dengang skabte andelsforeningerne mulighed for produktion af kvalitetsprodukter;uden at være bonde selv kunne jeg forestille mig akkurat det samme ville ske i dagens verden.
Jeg er sikker på,at stiller bønderne med en fornuftig handlingsplan,vil samfundet strække sig meget langt i velvillighed og økonomisk støtte.
Som det foregår nu,er det svært for mig at engagere min empati for erhvervet.
Biodynamikere og sandt engagerede økologer har vist en mulighed; grib den dog!!!

Viggo Okholm

Landbrugets forhold er stadig et ømt punkt, rigtig mange byboere kommer med kloge og forargede ord og udtalelser iblandet ringeagt for bøndernes situation. Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Vi valgte EU i 72, set i bakspejlet måske et forkert valg, men jeg hører til dem som mener at vi ikke skal gå på trods af at det er blevet for stort. Bønderne ville gerne ind dengang i den tro det ville gavne, men de har som alle andre været grebet af ønsket om store gevinster på bl.a jord.Affolkningen og strukturændringer har så fået vokseværk. Her på det sidste er bønderne så blevet fanget i storpolitik fordi vi i EU ønsker at genere Rusland mest muligt ved absolut at skulle støtte Ukraine med deres endnu ikke demokratiske regime.

Troels Brøgger

@René Arestrup
Jeg leder forgæves efter den konstruktive fortsættelse til dit "Herrejemini"...
Jeg ved da godt at EU og alt pladderet om at forhindre krig og fremme handlen er tidens mode, den virker bare ikke efter hensigten.
Hvad er der galt med toldmure ? Det er en måde at tage magten over produktionen i sit land på!
Men UUUUHA DET må man ikke sige i 2016.
Hvad er der galt med at komme ud af EU ? Det EU hvis kommisionsformand for øjeblikket mener han kan skide på medlemslandendes parlamenter og lave en frihandelsaftale på egen hånd på EU's vegne i forhold til Canada.
EU hvis kommision anbefaler UBER og Airbnb som erhverslivets fremtid - ingen kontrol ingen skat ingen pension osv.
EU hvis kommision lige har tilladt Roundup IGEN selvom man kan finde stoffer derfra i børns tis!!
Jeg må slutte mig til dit "Herrejemini" bare med den forskel at det denne gang gælder din kommentar!

Troels Brøgger

Hvad angår landmændene så MENTE jeg den sammenligning med drukkenbolten udenfor værtshuset i min sidste kommentar! Bønderne blev berusede af et fatamorgana om rigdom og magt, man vi bør ikke lægge dem for had nu, blot sørge for at det nu bliver samfundet der bestemmer hvad vej vi herefter skal og ikke dem. Mange af dem er STADIG offer for den førnævnte beruselse.
Staten burde lige checke hvor mange der ejer 1000 ha i Polen! Det er der nemlig en del der gør. Dernede kan de gøre hvad fanden der passer dem i forhold til dyrevelfærd, sprøjtning mm.
DET burde stoppes. Men hov hvorfor kan vi ikke det....nåja her har vi EU igen.
I øjeblikket boomer markedet for svinekød fordi kineserne ikke kan producere nok til deres eget hjemmemarked. Det er kun staten der kan stoppe udviklingen henimod Danmark som ET stort svinegyllestinkende areal. Det er slag i luften at lægge den enkelte landmand for had, det er politikerne der skal tage fat nu og lovgive til gavn for hele landets befolkning.

Mona Blenstrup

Vi valgte ikke EU i 1972 men et handels samarbejde EF. Og under lovning om guld og grønne skove til landbruget, som hvis vi ikke kom i EF ville gå konkurs. Nu er de så på vej til det af andre årsager. Grådighed og dårlig økonomistyring er en af flere årsager.