Harry Potter
I weekenden havde teaterstykket ’Harry Potter og det forbandede barn’ premiere i London. Stykket foregår 19 år efter, at Harry er gået ud af Hogwarts, og er af anmeldere rost for at være den bedste Potter-fortælling af dem alle.
Caro Duck-niacki
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki har på Twitter annonceret en ny milepæl i sin karriere. Hun er på forsiden af det nyeste Anders And-blad, der udkommer i denne uge, og optræder i serien som Duck-niacki, der skal spille mod Willismash.
Justin Bieber
Den amerikanske popstjerne takkede nej til 33 mio. kroner for at spille 45 minutter til Republikanernes konvent i Cleveland. Hans manager er stor fan af Hillary Clinton og truede ifølge TMZ med at sige sit job op, hvis Bieber sagde ja.
Luke Aikins
En amerikansk mand sprang i går (frivilligt) ud fra et fly i 7,6 kilometers højde uden faldskærm. Med 193 km/t styrtede han mod jorden i verdens længste frie fald, inden han landede sikkert i et stort net. Tillykke med rekorden.