Kommentar

Frankrigs koloniale fortid viser sig i terroren

I debatten om den grænseløse krig mod terror, er Frankrigs imperiale arv fraværende
27. juli 2016

Angrebene i Nice, hvor 84 personer blev mejet ned af en fransk borger med tunesiske rødder, er blevet skelsættende i fransk politik. Da først chokket havde lagt sig, fik det antimuslimske had frit løb.

Hvorfor lige Frankrig? Det spørgsmål har været på manges læber, mens nationen har forsøgt at komme sig oven på det tredje massedrab på blot 18 måneder. Nogle peger på den franske republiks særlige sekulære tradition som en forklaring, mens andre peger på Frankrigs seneste militære interventioner i den muslimske verden, fra Vestafrika til Irak. Andre igen fremhæver den daglige diskrimination, som muslimske minoriteter bliver udsat for. Alt sammen spiller ind.

Men en hel afgørende baggrund er den del af Frankrigs historie, som forbinder den aktuelle indenrigspolitik med uroen i den arabiske verden. Frankrig og Tyskland har de største muslimske befolkninger i Europa, men mens muslimer i Tyskland overvejende har tyrkisk baggrund, er minoriteterne i Frankrig overvejende arabiske, hvilket skyldes landets koloniale fortid.

Når der udbryder kaos og vold i Mellemøsten, giver det genlyd i Frankrig mere end nogen andre steder i Europa. Dette forhold bliver sjældent omtalt af franske politikere og embedsmænd, som i stedet ynder at fremhæve, at jihadistisk terror har alle vestlige samfund som sit mål. Ikke desto mindre er de særlige forhold i Frankrig svære at ignorere. I de seneste angreb har gerningsmænd og medsammensvorne hovedsageligt været franske muslimer, og spøgelser fra den algeriske krig 1954-1962 ser ud til at være vakt til live.

I Frankrig er den koloniale fortid ikke død, den er knap nok fortid. Selv om Front National ofte beskrives som et nyfascistisk parti, har det – ulig nogle andre højreradikale bevægelser i Europa – sine rødder i Frankrigs egen koloniale historie, ikke i arven fra Mussolini eller Hitler.

Smertelige minder

Historikeren Benjamin Stora har beskrevet dette forhold som ‘overføring af minder’: Minder om den koloniale æra bliver overført til nutidens Frankrig. Millioner af landets indbyggere lever stadig med radikalt forskellige syn på Algeriet. Der er familierne til de en million franske værnepligtige, der gjorde tjeneste i krigen; der er de omkring en million pied-noirs (kristne og jøder), som flygtede fra Algeriet efter uafhængigheden i 1962. Der er de hundredetusinder harkier, muslimske algeriere, som arbejdede sammen med de franske kolonisatorer, og som også flygtede til Frankrig.

Ikke mindst er der naturligvis de børn af migranter fra Nordafrika, hvoraf mange oplever at befinde sig på samfundets yderkant. Den franske intellektuelle Gilles Kepel har beskrevet, hvordan nogle af disse unge, bevidst eller ubevidst, ‘genkæmper’ de slag, de kampe, deres forældre eller bedsteforældre forsøgte at lægge bag sig, da de bosatte sig i Frankrig.

Man behøver ikke se længere end til Frankrigs aktuelle undtagelsestilstand for at få øje på den algeriske krigs nærvær. Den franske forfatning fra 1958 og dens høje grad af magtcentralisering blev født ud af den konflikt. Frankrig har vanskeligt ved at forstå Islam i andre rammer end assimilation versus ghettoisering, og det har at gøre med måden, hvorpå det algeriske territorium blev styret fra 1848-1962.

Angrebet i Nice har tilsyneladende åbnet en Pandoras æske af smertelige minder og fordomme. Modsat 2015-angrebene i Paris skete det aktuelle angreb i en region, der har en stor befolkning af ‘repatrierede’ familier fra det koloniale Algeriet og deres børn og børnebørn.

Ekskluderende nostalgi

Det er i den kontekst, man skal forstå de overgreb, der efter Bastilledagsangrebet er blevet begået på slægtninge til de muslimske ofre (anslået en tredjedel af de dræbte).

Det er muligt, at Front National under Marine Le Pen har neutraliseret sit antisemitiske arvegods, men partiet fortsætter i høj grad med at pleje koloniale forestillinger om, at ‘ægte’ fransk identitet er truet af muslimsk kultur.

Der er stadig en stærk nostalgi efter Frankrigs koloniale storhedstid, omend der ikke tales åbent om det. Alligevel er befolkningens viden om denne æra – som Stora og andre har vist – mangelfuld, både blandt muslimer og ikkemuslimer.

For nylig kom en af landets yngre politikere Bruno Le Maire med en opsigtsvækkende udtalelse, der viser lidt om, hvor Frankrig er på vej hen. Le Maire, er en af højrefløjens potentielle kandidater til præsidentvalget – fra den gaullistiske fløj, ikke Front National-fløjen (der derimod hader de Gaulle for at have forhandlet Algeriets uafhængighed igennem).

Den fjende, der ifølge Le Maire må »bekæmpes med alle midler inden for Frankrigs grænser« er »politisk islam«. Og hans forestillinger om, hvad det begreb betegner, minder om franske koloniherrers ideer om muslimer i det hele taget. Den franske republikanske model kan ikke holdes ansvarlig for den seneste tids terrorangreb, men Frankrig er nødt til at forholde sig til sin koloniale fortid, hvis det skal blive muligt at skabe en inkluderende, mulighedsrig fremtid for alle landets borgere.

Natalie Nougayrède er journalist © The Guardian og Information Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Martin E. Haastrup
  • Palle Yndal-Olsen
  • Philip B. Johnsen
  • peter fonnesbech
Steffen Gliese, Martin E. Haastrup, Palle Yndal-Olsen, Philip B. Johnsen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå endnu en " vi er selv ude om det". Gad vide hvad tyskerne har gjort, som kan bruges som forklaring

Mikkel Madsen, Hans Aagaard og kristian bro anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Der står ikke noget om på hvilken måde en sådan forståelse afden koloniale fortid skulle hjælpe på det aktuelle problem. Historisk forståelse er udmærket men skal vel ikke ende som alibi for passivitet?

jens christian jacobsen, René Skov og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Næh, det kan godt undre at der er så meget brug for sammenligninger med tidligere krige, filosoffer og madvaner i nutidens medier?
Første gæt er forståelse, men det dur heller ikke - vilkårene glimrer ved deres manglende tilstedeværelse. Trøst er det heller ikke...
Problemer med at blive i nuet, passivitet eller manglende brugbare løsninger - besvær med at placere ansvaret (uønsket - fører til konsekvenser)?
Så er det bedre at sværge til flere kontrolforanstaltninger, tracking af folks bevægelser og "jammer" over terror, hvilket hjælper på aktiviteten og dermed mere af samme slags.
At vise magt er vigtigt, for vi gør da noget?

Jeg har arbejdet nærmest en halv menneskealder for en stor fransk dækproducent, - både medens hovedkontoret var på den kendte adresse i Paris og efter udflytningen til provinsen. Hvilket i øvrigt er 2 forskellige verdener med hver sin kultur og værdigrundlag, der næsten kun har sproget til fælles.

Og de aktuelle tilstande i dagens Frankrig er absolut ikke noget, jeg kender, fra disse 2 forskellige "verdener". For tidligere var Frankrigs nordafrikanere ganske godt integreret i samfundene, og var en særdeles skattet arbejdskraft. Men jeg tror, der er ganske meget sandhed i denne artikel. Og når man taler om Frankrigs afrikanske kolonier springer Algier virkelig i øjnene.

For Algierkrigen fra 1954 og frem til omkring 1961 var en af de blodigste og grusomste kolonikrigene, som Frankrig har medvirke til, hvor tortur, forsvindinger og masse-henrettelser uden kontrol og uden dom, var dagligdags. Og her medvirkede både Fremmedlegionen og tilrejsende civile franske nationalister - bl.a. Jean-Marie Le Pen fra franske Front National, og alt var tilsyneladende tilladt.

Og egentlig startede denne krig allerede så småt i 1945, hvor grupper af "piedsnoirs" - 2. og 3. generation franskmænd med jagtgeværer og knive foretog umotiverede "straffe"ekspeditioner mod sagesløse algeriske borgere, hvorved omkring 40.000 algirere og omkring 80 franskmænd blev dræbt i løbet af nogle uger.

Og Frankrigs nordafrikanere i væsentlighed var franske "hjælpere" som man ikke kunne efterlade til retsopgøret, da franskmændene trak sig tilbage. Men man skal også gøre sig det klart, at at Frankrig også rummer mange andre folkeslag, hvor f.eks. Nicolas Sarkozy - alias Nicolas Paul Stéphane Sárközy de Nagy-Bócsa blot er et eksempel.

I nyere tid, hvor den verdensomspændende økonomiske krise også har resulteret i arbejdsløshed i Frankrig, har gjort mange nordafrikanske franskmænd arbejdsløse, og det har selvklart givet store frustrationer i denne befolkningsgruppe. Og mange af de unge føler sig helt sat udenfor samfundet hvilket i 2006 førte til direkte oprør blandt desperate unge, som hverken kunne få jobs eller bolig.

Og de "terrorister" som kendes i Frankrig gennem det sidste år tid, er faktisk unge franskmænd af anden etnisk baggrund, der helt har opgivet samfundet og deres egen fremtid.

Søren S. Andersen, Janus Agerbo, Erik Karlsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Historisk (ikke selvoplevet) nostalgi og minder - som er artiklens omdrejningspunkt - er noget man finder tilbage til i situationer med arbejdsløshed, fattigdom og undertrykkelse, og som kan understøtte det had til det omgivende samfund, som fylder en, når man sidder hjælpeløst og ser sit folk og sine byer blive bombet fra luften.

Martin E. Haastrup, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

"Det er i den kontekst, man skal forstå de overgreb, der efter Bastilledagsangrebet er blevet begået på slægtninge til de muslimske ofre" : har soegt i Nice Matin og andrre franske medier, om der er begaaet overgreb paa slaegtinge til de muslimske ofre for terroisten, ingen franske aviser oplyser noget saadan.

Som det er nu, så skal kun én ud af 100.000 med samme farve (forskellig fra hvid), begå en terrorhandling, så er alle 100.000 potentielle terrorister.

Carsten Mortensen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Portugal var en brutal kolonimagt i Sydamerika, Asien og Afrika. Den sidste koloni blev selvstændig i 1975. Er Portugal konstant udsat for terrorangreb af folk med "rødder" i de tidligere kolonier ???
England har en lang og brutal kolonihistorie bag sig - heller ikke her ses der konstant terrorangreb fra folk med "rødder" i de tidligere kolonier.
Belgien var en uhyre brutal kolonimagt i Congo - er Belgien udsat for terrorangreb af congolesere ?

jens christian jacobsen, Hans Jensen, Hans Aagaard, Mikkel Madsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU burde forklare, hvad der skal ske, når om få år der kommer millioner af flygtninge og mange af dem muslimer, på grund af EU's inkompetance i behandlingen af de menneskeskabte klimaforandringer, der resultere i intet håb har plantet sig i de gamle kolonier om frelse, hvad vil det EU had til muslimer generelt blive brugt til.

33% af danskerne mener Danmark er i krig med Islam, 66% af DF vælger mener dette oplyste TV2 for ca. 24 timer siden.

Vestlig ønsketænkning?
Demokrati og retsstat.
EU, USA og resten af verdens håndteringen af krigsflygtninge i kølvandet på b.la. Vestens krige, belyser meget tydeligt, hvilket omfang retsstat og demokrati har solidt fundament i Vesten.

Krig er den ultimative intolerance, man skal altid vinde freden ved, at den slagne part i krig, skal indrages i en konsensus om fred uden krig.

Hvor er planen for fred?
Hvor er planen for fred og indtagelse af fjenden i denne?
Har EU et medansvar for den kommende bølge af klimaflygtninge, 250 millioner siger United Nations de kommende 35 år?

Ole Rasmussen

Og hvis det er undertrykt Nordafrikansk vrede som kommer til udtryk i nogle af terrorhandlingerne, er det så ikke terror, og er vi selv ude om det? Er de som holdt ferie i Nice selv ude om det, muslimer eller ikke muslimer, for de burde kunne forudse, at ikke alle indvandrere fra Algier, Tunesien og Marokko vil assimileres, men hvad skal vi så stille op, og hvordan inkluderer man disse tilsyneladende omvandrende bomber, som mener sig berrettiget til at slå alle og enhver ihjel? Jeg forstår ikke hvor forfatteren vil hen med denne artikel, som indleder med en konklusion, at franskmændenes antimuslimske had har fået frit løb. Det er godt nok store ord.

Henrik L Nielsen

Det er såmænd ikke helt fortid. I mange af sine tidligere kolonier er Frankrig bestemmende over valuta, internationale aftaler, hvem der skal have hvilke positioner osv. De var endog med til at forsyne regeringen i Rwanda med våben under folkemordet, som de ifølge nogle akademikere var med til at gøre værre end det ellers ville have været. Frankrig kunne antageligt have hindret det men det var ikke i deres interesse.
Frankrig er IKKE en en tidligere kolonimagt men en moderniseret udgave af en sådan. Og som sådan et oplagt propaganda mål samtidig med at mange i ISIS's top er franskmænd eller fra tidligere franske kolonier.

Mikkel Madsen

Hvorfor lige Frankrig?!
Hvorfor lige Tyrkiet?!
Hvorfor lige nogle skolebørn i Peshawar!?
Hvorfor lige Irak!?
Hvorfor lige Belgien!?
Hvorfor lige Libanon!?
... Og sådan kan man blive ved med at lede efter forklaringer hos offeret.

Man kunne også rette kikkerten mod terroristerne, der trods alt har den primære agens her. Det er nok mere frugtbart.

Henrik L Nielsen

Mikkel Madsen
Vi skal i sagens natur rette kikkerten mod terroristerne. Men hvis vi ikke forstår hvorfor nogle steder er mere udsatte end andre bliver forebyggelse og sikkerhed sværere.

Herman Hansen

...Fremtiden bygger på fortiden - Det var måske noget de krigeriske borgerlige politiske magthavere burde bruge en smule tid på at funderer over.

Martin E. Haastrup

Hvad er det nye? - Jakob Holdt har beskrevet de her mekanismer forlængst : Hvid mand frygter med god grund mørk mands vrede over sit hovede, som straf for for sin imperiske og kolonialistiske fortids synder, hvorfor hvid mand i stadig stigende grad, ser sig endnu mere nødsaget til, på alle måder og i alle afskygninger, at systematisk trække tænderne ud på ham. -

Hvilket igen blot medfører den endeløse had-og-voldspiral - Det gensidige hads selvopfyldelses profeti : Begge parter inkarnerer generationers indgroet mistillid og kroniske ulmende krigserklæring overfor hinanden : Den historiske illusoriske og tragiske, men indædt stædige livsvilje-agtige forestilling om, at før modparten er så tilpas besejret, besat og hjælpeløsgjort, at intet forsvar/angreb længere er muligt, er opretholdelsen af det højeste og mest aggressive alarm-, overvågnings-, og angrebs-beredskab, som en livs-nødvendighed at betragte. - Fremfor alt nødvendighedens politik!

Det tragiske ligger i, at netop kun ved at fuldstændigt overgive sig selv, til kompris-og freds-søgende, samarbejds-søgende løsninger og systematisk afstå fra enhver form for vold og anden krænkelse og forsøg på knægtelse af modpartens friheds-rettigheder, kan det så inderlige ønskede mål opnås. Varig fred. Win-win situationen er nu ryddet endeligt af vejen til fordel for den snævre ensidige dybt destruktive forestilling om, at kun den part kan være 'win', mens den anden nødvendigvis må face sit 'loose'. Sådan er det bare!...?

Det endnu mere tragiske er, at samtlige politiske ledere og krigs-generaler og fanden og hans pumpestok... - Er af den inkarnerede holdning at ovenstående freds-tanker af langt de fleste betragtes som naive og urealistiske.

Fordi illusionen er nu engang udviklet til det sublimt perfekte, men umulige geniale gale selvbedrags nærmest religiøse prædikanteri, masse-messe-suggesteret og kolporteret gennem magtgens lydige medie-lakajer, som at 'gå i krig mod terror' - En tilsyneladende demokratiserings-proces. Men i virkeligheden en skin-demokratisk proces. Som altså blot er en slags ny-imperialisme, ny-kolonialisme og så noget med USA's vilje til at sikre sig adgang til billig olie i den arabiske verden. Det Sorte Junk. Omhyggeligt maskeret bag frygt-forestillingen om den muslimske trussel, som jo nu idag er blevet en real efter 911.

Ingen bemærker imidlertid, at efter krigen mod terror er indvarslet kloden over, har verden selv aldrig set mere (muslimsk) terror! - Og 'andre orienterede' terrorister kommer selvfølgelig til, når man fra højeste politiske tops side, lignende under den Kolde Krig, signalerer at målet må nås med alle midler til rådighed. Grænseløshedens Evangelium ført ud til ekstremerne.

Og sandsynligvis også noget med at USA/Europa/Frankrig/Tyskland, at kapitalist-eliterne i disse lande et al, har brug for nye markeder. Demokratiet i Europa og Vesten kan jo med en kort omskrivning siges, at være de spanske vægge der blot skal tilsløre den systematiske udbytning som finder sted der. Det Europæiske Indre Marked, det frie marked osv.

Grænseløshedens Evangelim ført ud til ekstremerne : At gå i krig mod krigen, for at vinde freden...? : Men man vil aldrig vinde freden ved at tvinge modparten til den overgivelse, man selv burde stå frem med, som det gode eksempel på virkelig freds-vilje. Sålænge motivet er gustent og især at vinde freden, blot for at vinde markeds-andele og adgang til sit sorte guld, sålænge er det en tragisk illusion blot, som alene tjener til foregøglelse af og magtdemonstrationer overfor de vildledte lokale vestlige befolkninger, om handlekraftige politikere der aktivistisk arbejder for freden og trygheden...?

'Krigen mod terror' er således i min optik en kunstigt konstrueret verdens-krig, som skulle afløse USA og Vestens og dermed Europas og således især også Frankrigs og Tysklands nødvendige 'Kolde Krig' efter Sovjetunionens sammebrud med Berlin-Murens fald i 1989.

USA's succes i forrige årtusinds sidste århundrede bygger jo især på hadet mod kommunismen. At man sammen med Europa havde en klart defineret fælles fjende i USSR, som kunne styrke og fastholde venskabet de to første imellem. Der findes næppe noget bedre middel til loyalt venskab end mottoet 'min fjendes fjende er min bedste ven'. NATO og det hele Atlanterhavs-pagt-regi...

Virkelig gode og kloge dybe betragtninger kommer nu frem i kølvandet på de tragiske hændelser i Frankrig fornylig, i denne artikel, men forstå mig ret : Jeg tror desværre ikke, jeg er alene om at kunne sige bramfit og nøgternt : Har I først opdaget den mulige sammenhæng nu??! At Frankrigs postkoloniale fortid kunne være en medudløser til terror-angreb samme-steds??

Og netop dette spørgsmåls fremkomst, gør det så fortvivlende i mine øjne at fortsætte diskussionerne, fordi det tilsyneladende så ser ud lige nu, til at menneskets lod åbenbart er til stadighed at begå alle de fejl der kan begås, fremture i sit vanvid om muligt, indtil alting endnu en gang ligger i håbløse ruiner og - At vi tilsyneladende må løbe linen ud endnu engang så vi kan få chancen for at skulle begynde helt forfra igen, som efter WWII - Hvor de der overlever jo så, ligesom dengang, kan synge galgenhumoristisk med på omkvædet : En frisk start helt fra bunden af, er jo ikke altid at foragte...!? - Og sådan kan historien så få lov at gentage sig hvert omkring 50. - 100. år??!

Og så har jeg slet ikke nævnt og det gør artiklens forfatter heller ikke, det grufulde faktum, at der altså er hele milliard- og billiard-store industrier, våbenlobbyer. Personificieringer af tilsyneladende menneskelige kapital-interesser, som spekulerer kynisk i disse demografiske og historie-mæssige uoverensstemmelser mellem mennesker, disse menneskehedens postkoloniale-sår - Og i at disse ulmende konflikter eskalerer, for blot at så sikkert som amen i kirken...Sic! - At lettere og mere bekvemt og med usvigelig sikkerhed kunne øge omsætningen på bundlinjen.

Og i sidste sekund tilføjer jeg endvidere i forbindelse med krigen mod terror, at disse interesse-sfærer nu også omhandler alt omkring 'fredelige' og 'tryghedsskabende' sikkerheds-tjenester, vagt-tjenester, til overvågning, kontrol-virksomhed, systematisk tilbageholdelse af mennesker, fratagelse af deres såkaldt demokratiske privilegier med udgangspunkt i erklærede nationale undtagelses-tilstande og 'Rigets sikkerhed' og jeg kunne blive ved...

En helt ny industri er med krigen mod terror føjet til den gamle klassiske våben-industri. Men det ville være at gå for langt i forhold til artiklens emne at komme videre ind på her.

Pórto Qisuk

Europæernes har et problem. I bruger alle menneskelige sparsomme energier og ressourcer på muslimer. I er lever i frygt og paranoia tilstand. Jeg er heller ikke vild begejstret for udviklingen i Europa. Voldsomme indvandring destabilisere Europas filosofi.
Men nuværende situation ender galt. Europas nyere historie med voldsomme etniske udrensninger er meget nærværende for alt for mange europæere. Nostalgi er vist bedre udtryk.
Jeg har ikke løsninger til udviklingen. Europa har aldrig været god til at finde løsninger når det gælder minoriteter.