Kronik

Fremtidens arbejdsmarked er tyendets tilbagekomst

Elitens behov for selvrealisering betyder – sammen med det øgede arbejdsudbud – at vi er på vej til igen at få en klasse af mennesker, der alene lever for en anden families velbefindendes skyld
’Hvor ligger det moralsk rimelige i, at en filippinsk uddannet sygeplejerske og mor til to tilbringer sine børns opvækstår som au pair for at hente den danske overklasses børn i Hellerup, mens hendes egne børn er 10.000 kilometer væk?’ spørger dagens kronikører.

Miriam Dalsgaard

9. juli 2016

Vi kender dem fra tv-serien Downton Abbey. Eller fra beskrivelsen af de gamle aristokratier i de klassiske franske, russiske og britiske romaner.

Den store gruppe af mennesker, der skal til for at sikre, at samfundets spidser kan varetage deres sociale opgaver. Tyende og tjenestefolk var nødvendige for at sikre, at eliten var standsmæssigt klædt på og havde adgang til og fornøjelse af sysler som jagt, sejlads, baller og teater.

De fleste forestiller sig nok, at vore dages mere mådeholdende elite ikke i samme grad er omgivet af en personligt tjenende klasse.

At de mindre krav til ydre fremtoning og ekstravagance betyder, at eliten allerhøjest har en rengøringshjælp og lidt oftere køber take away. At vi på den måde har gjort op med det moralsk problematiske i, at det bliver nogle personers livsprojekt at tjene til andres selvudfoldelse.

Men to forhold peger på, at den tjenende klasse kan være på vej tilbage. For det første betyder det stigende udbud af arbejdskraft fra automatisering og migration, at prisen på tjenende arbejdskraft formentlig vil falde.

For det andet er kravene til at kunne fortælle historier om sin person i samfundets øverste lag så høje, at der alene bliver tid til at fokusere på prestigegivende aktiviteter.

Tjenerne kommer

Den teknologiske udvikling har allerede betydet en voldsom stigning i produktionskræfterne i et land som Danmark.

En stigning, som fremkomsten af automatiseret robotteknologi og udstrakt digitalisering kun vil accelerere. Med andre ord: Der skal bruges langt mindre arbejdstid på at producere de samme fornødenheder.

I et samfund, hvor alle fik det samme ud af deres arbejde, ville det være fantastiske nyheder. Det ville betyde, at den enkeltes arbejdstid kunne sættes ned. Men i stedet tyder udviklingen på, at arbejdet bliver mere ulige fordelt. Flere mister det helt og må finde nye – typisk lavtlønnede – job.

Det stigende politiske ønske om at forringe dagpenge og kontanthjælp betyder, at dårligere lønnet arbejde kan blive attraktivt.

Især fordi mindstelønnen kun gælder overenskomstdækkede i Danmark. Med andre ord risikerer vi, at flere i fremtiden vil være villige til at arbejde for endog meget lav løn. Denne polarisering – eller prækarisering, som økonomen Guy Standing betegner det – forstærkes med ankomsten af arbejdskraft udefra.

Både på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, i kraft af au pair ordningen, men også gennem flygtningestrømme og potentielt også illegale migranter, der vil komme til at stå helt rettighedsløse på et arbejdsmarked af tjenere.

Meget tyder således på, at udbuddet af billig og social usikker arbejdskraft vil vokse de kommende år. Der bliver masser af tjenere at tage af.

Når der rekrutteres til samfundets øverste poster, ses der ikke kun på formelle kvalifikationer. Den amerikanske sociolog Lauren Rivera beskriver i bogen Pedigree – How Elite Students Get Elite Jobs, hvordan der til jobsamtaler netop spørges ind til fritidsinteresser.

Det er i stigende grad det hele, perfekte menneske, der ved siden af arbejdet har tid til konkurrencesport eller kulturliv, der får adgang til job, der fører opad på karrierestigen.

På samme måde beskriver den svenske professor Mikael Holmqvist i sin bog om Sveriges svar på Charlottenlund, Djursholm, hvordan et helt centralt led i elitekulturen er at være ’aktiv’ i sportsklubben eller i teatret frem for at være passiv i sofaen foran skærmen.

Med andre ord er der et klart hierarki i fritidssysler, der også har betydning for karrieren. Ridning frem for rengøring. Tennis frem for tøjvask. Opera frem for opvask. I det hierarki kan klassen af tjenere komme ind. De kan sikre sig, at elitens sparsomme fritid primært går med statussøgende fritidsaktiviteter.

Også i den danske elite er man opmærksom på at bruge fritiden aktivt. Selv om de 423 mennesker, vi har været med til at identificere som magteliten, har krævende ledelsesjob, springer en aktivitet voldsomt frem, når vi ser på deres selvfortællinger i de op mod 4.000 portrætartikler, vi har indsamlet.

Således har 28 af de 423 løbet mindst ét maraton eller gennemført en ironman. 57 dyrker motionscykelløb. 89 motionsløber.

I alt nævner 265 i portrætartiklerne – hvoraf en del de 423 kun er omtalt få gange eller slet ikke – at de dyrker sport i alt fra badmintonhaller, over golfbaner til alpine ressortområder eller på fjorden i havkajak. Udover at give status kan der også netværkes henover de keramiske tandhjul på letvægtscyklen eller på fodboldbanerne lørdag formiddag.

Man kunne forestille sig, at eliten nedprioriterer familielivet på bekostning af statusgivende fritidsaktivitet. Men der lader ikke til at være noget enten-eller mellem familieliv og fritidsaktivitet. Således er mere end tre fjerdedele af magteliten stadig gift med deres første ægtefælle.

Kun én ud af syv har oplevet en skilsmisse – en noget anden skilsmisserate end i befolkningen som helhed. Desuden har næsten ni ud af 10 i magteliten mindst to børn.

En vej til at få arbejdsliv, statusgivende fritidsaktiviter og familieliv til at gå op har traditionelt været den hjemmegående hustru. Men selv om mindst 21 i magteliten har haft husmoderen gående hjemme, er flere og flere gift med andre med karrierejob.

Mange er begyndt at gøre som LEGO-boss Jørgen Vig Knudstorp, der til Børsen fortæller, at »vi har tre unge piger i huset derhjemme [heraf en fastboende], som flekser ind og ud. Vi har også gartner og et rengøringsfirma, der gør rent … Det er et spørgsmål om prioritering i livet«. En ny klasse af tjenerne kan give i første omgang eliten, men siden hen resten af den øvre middelklasse, adgang til netop at prioritere det statusløse reproduktive arbejde fra.

Statister og vandbærere

Det øgede udbud af arbejdskraft vil give dem med økonomisk – og boligmæssigt – råderum adgang til at skære alle aktiviteter væk, der ikke øger deres status.

Samtidig vil en øget polarisering af arbejdet betyde, at andre netop ikke får tid til disse aktiviteter, hvis de også skal opretholde et normalt familieliv.

Frem for alt vil udvikling betyde, at en stor gruppe mennesker reduceres til statister og vandbærere for de nye overmennesker. Vi risikerer at forstærke de i forvejen perverse konsekvenser af et globaliseret arbejdsmarked for tyende.

Hvor ligger det moralsk rimelige i, at en filippinsk uddannet sygeplejerske og mor til to, tilbringer sine børns opvækstår som au pair for at hente den danske overklasses børn i Hellerup, mens hendes egne børn er 10.000 kilometer væk?

Desværre tyder meget på, at magtforholdet mellem de nye herskabsfolk og deres tyende ikke lader noget stå tilbage for fortiden.

Mens det gamle aristokrati kunne disciplinere sit tyende gennem skudsmålsbogen, står det nye aristokrati med truslen om udvisning med alle kort på hænderne, hvis immigranten ikke accepterer løn- og arbejdsvilkår.

Det skaber en helt konkret udfordring: Hvordan sikrer vi ordentlige forhold for en ny klasse af tjenestefolk? Men fremfor alt bør man måske spørge sig selv: Ønsker vi at leve i et samfund, hvor nogle personer er så ophøjede, at andres menneskers primære livsopgave er at sikre, at de ikke møder modstand? Og ønsker vi, at disse ophøjede kommer til at udgøre et flertal blandt beslutningstagerne? At magteliten altid ser samfundet stående på ryggen af en tjener?

Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen er forskere ved Department of Business and Politics, CBS

Serie

Kronikserie: Fremtidens arbejdsmarked

Robotter og kinesere har overtaget mange traditionelle industrijob. Også vidensarbejdere mærker nye vinde. Nettet kan gøre konkurrence om arkitektopgaven global; med tiden kan den praktiserende læge erstattes af søgemaskiner, der kobler symptomer med forskningsresultater og spytter en diagnose ud. Etablerede virksomheder bør frygte deres kodak-moment. Hvad gør Mærsk, når vi kan printe varer på 3D-printerne i stedet for at shippe dem?

Freelancevilkår, vikariater og løsarbejde erstatter faste ansættelser. Samtidig skaber digitaliseringen nye muligheder for folk med ideer.

Hvem vinder, hvem taber, og hvordan ændrer udviklingen magtstrukturen i det samfund, vi kender? Det giver en række forskere og praktikere deres bud på i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Min årgang er uddannet til ikke at gøre oprør

    2. august 2016
    På universitetet læser vi om magtkritik og magtanalyse. Så når vidensmagerklassen ender på kanten af arbejdsmarkedet, skulle man tro, at oprøret ventede lige om hjørnet. Men nej, for vi er skolet til at holde os i ro og vende kritikken indad
  • Jeg tænkte: Gadefejning kan de da ikke flytte til Kina

    23. juli 2016
    Da jeg gik fra at være arbejdsløs grafiker til gadefejer, følte jeg mig sikker på, at jeg havde fået fast arbejde. Men i dag truer kommunernes brug af privatisering, løstansatte og nyttejobbere
  • Den helt nødvendige arbejderkamp udebliver

    11. juli 2016
    De ufaglærte job forsvinder. Vores vilkår bliver stadig dårligere. Men ingen kæmper imod, for fagbevægelsen er selvtilfreds, solidariteten er væk, og arbejderne har travlt med at debattere frikadeller og muslimer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Jakob Lilliendahl
  • Peter Jensen
  • Erik Maaløe
  • Viggo Okholm
  • Tanni Kromann
  • Jakob Silberbrandt
  • Niels-Simon Larsen
  • Flemming Berger
  • Jørgen Steen Andersen
  • ingemaje lange
  • Jakob Trägårdh
  • Henrik Brøndum
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torben Skov
Robert Ørsted-Jensen, Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl, Peter Jensen, Erik Maaløe, Viggo Okholm, Tanni Kromann, Jakob Silberbrandt, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, ingemaje lange, Jakob Trägårdh, Henrik Brøndum, Palle Yndal-Olsen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Status og prestige er for tåber...Ignorér deres opmærksomhedshunger, og de viser sig som de sande intetsigende, smålige og egoistiske 'små' mennesker de i virkeligheden er...

Rige mennesker og penge er overflødige. Verden har ikke brug for nogle af delene.

Ervin Lazar, Benta Victoria Gunnlögsson, Søren Johannesen, Janus Agerbo, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Søren S. Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"I was once asked: 'you're a smart man; why aren't you rich?' I replied: 'you're a rich man; why aren't you smart?"
- Jacques Fresco

Per Hansen, Sven Elming, Karsten Aaen, Peter Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Søren Johannesen, Ib Christensen, Janus Agerbo, Hanne Ribens, Tom Andreæ, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Bodil Waldstrøm, Søren S. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

Det er jo en del af globaliseringen og arbejdskraftens frie bevægelighed at tyendet kommer tilbage.

Henrik Brøndum

Jeg har ikke noget imod at et fåtal som f.eks. CEO for Lego har hushjælp - hvis det fungerer som et rigtigt job - med mulighed for at have sin egen familie. Men artiklens pointe er god - hvis hushjælpen får et større omfang - er den nok næsten umulig at regulere og beskytte. Loven om aupair kan strammes yderligere - f.eks. maks. alder 22, maks periode 1 år etc.

Den bedste måde, at give den gennemsnitlige familie bedre mulighed for at klare sin egen service - er vel at skrue ned for arbejdstiden, op for ferierne, og gøre pendling over lange afstande mindre attraktivt.

Kim Houmøller, Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Ib Christensen, Benny Larsen, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Hvordan ser det ud, hvis man så på en større gruppe af samfundets elite? Hvordan vil de tendenser vi ser her hos de aller rigeste/priviligerede påvirke samfundet? Det er et noget magert udsnit, der bliver set på her, hvad med at se på de bedst stillede 10, 20%—for selvom det er alvorlige, skævvridende udviklinger i samfundet, så er de 1000-2000 involverede mennesker jo ikke ret mange.

Jørgen Steen Andersen

En fillippinsk uddannet sygeplejerske, som er mor til to små børn 10.000 km væk må tænke på sine børn hele tiden - hvad de laver, hvordan de har det og konstant være ked af ikke at se dem vokse op og deres sorger og glæder - og græde sig i søvn om aftenen.
Og det fordi det herskende økonomiske system er menneskefjendsk, men fuldt lovligt og eksemplerne på uretfærdigheder, urimeligheder, paradokser og dybt skadevoldende forhold, som dette system medfører og er ansvarlig for er mangfoldig og alenlang.
Magthaverne ønsker ikke dette ændret, så derfor fortsætter det uantastet til skade for uendeligt mange mennesker.

Per Hansen, Kim Houmøller, Peter Jensen, Nille Torsen, Carsten Mortensen, Ib Christensen, Janus Agerbo, peter fonnesbech, Torben Skov, Liliane Murray, Anne Schøtt, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele arbejdsmarkedet er sandelig disciplineret i dag ved hjælp af skudsmålsbogen, det såkaldte "CV".

Robert Ørsted-Jensen, Kim Houmøller, Jakob Lilliendahl, Jens Kofoed, Carsten Mortensen, Christel Larsen, Janus Agerbo, Jakob Silberbrandt, Benny Larsen, Torben Skov, Liliane Murray, Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Hvad fanden tror alt og alle det lige er kommentatorerne her på information har, nærmest, råbt og skreget om de seneste år, hva'?

Per Hansen, Ib Christensen, Liliane Murray og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Og snup så lige denne her i forlængelse https://politiken.dk/debat/ECE3288674/nu-maa-du-ikke-engang-hjaelpe-en-v....

Den lille svindles regerings medicin mod klimaændringer og ressource overforbrug er ganske enkelt, at afskære store dele af fremtidens borgere i at tage del i festen, mens eliten fester videre som om intet var hent. Tænk at særligt DF's vælgere frivilligt graver deres egen grav.

...Tragisk og historisk fejltagelse.

Per Hansen, Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl, Karsten Aaen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, Ib Christensen, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, Benny Larsen, peter fonnesbech, Tom Andreæ, Niels-Simon Larsen, Liliane Murray, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

en loose loose situation for både filipinske -og danske børn med fraværende mødre samt ikke at forglemme tilsidesættelsen af danske arbejdsløse - billig arbejdskraft fra hele verden falder som en appelsin i elitens turban. Globaliseringen er gået over gevind.

Kurt Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Nille Torsen, Liliane Murray, Bjarne Andersen, peter fonnesbech og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Ordentlige fagforeninger og en høj organisationsprocent løser problemerne - uanset hvor og for hvem , man arbejder, skal man have en ordentlig løn.

Så meld jer ind i en fagforening, der er stærk og kompromisløs, så er der ingen problemer.

( Folk, der står uden for en ordentlig fagforening, kan man ikke have ondt af - sådan er det bare .)

Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er en fornøjelse at følge de to gæve gutter Christorph og Anton.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Tanni Kromann anbefalede denne kommentar

Hvor finder man idag sådan en fagforening, Robert Kroll?

Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl, Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Christel Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Du vil da også gerne have en lille sort stuepige ?
Hørtes da ind imellem fra flygtningevenner i de (deres...) optimistiske halvfemsere ind imellem at 'de' lavede god mad og den slags. men nok fordi jeg var enlig og nærmede mig hehe ... middel-alderen.

peter fonnesbech

Det er et stort problem at socialdemokratiet og fagforeningerne i for mange år har "bollet" med de borgerlige. Jeg håber at de snart vågner op.

Steffen Gliese, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
lone bording

Pige i huset var helt almindeligt i 60-erne - og på landet husholdersker kost og logi var løn i sig selv - også selv med hjemmegående husmor - der er bare ikke sket så meget som vi troede åbenbart - konger dronninger adel herskab tjenere og så alle de syge slaver der piskes rundt i beskæftigelsessystemet - vi er ikke en pind moderne

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Keld Albrektsen, Nille Torsen, Torben Skov og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

helt lige bliver vi nok aldrig, selv socialister med høj uddannelse anser vist sig selv for mere værd end jord-og betonarbejderen og rengøringsassistenten- eller er det en påstand? Men nu vi er ved det, så kan jeg i princippet godt forstå direktøren og andres brug af hjælp, hvis man har en arbejdstid omkring de 12 timer dagligt. Hvis bare kemien og ånden er ok og varm så kan jeg ikke forarges her. Undertegnede var som mand altså også et halvt år i huset hvor konen gik hjemme, der var så tre små børn. (1970) Det var endda i et socialisthjem med stærk samfundsinteresse især internationalt. Et halvt år jeg nødig ville have undværet. Men selve problematikken her er relevant.

Lars-bo Jensen

Det jeg finder mest absurd, er at de folk der oftest benytter feks de philipinske aupair, og som har slået sig så meget i tøjlerne over den ringe forbedring af disses arbejdsforhold, helt reelt har den økonomiske mulighed for at aflønne dem på hvad der ville være overenskomst mæssige acceptable forhold. Mere vil have mere mentaliteten forbyder dem dog dette.

Carsten Mortensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Abdullah Jensen 08:23
Der er kun økonomiske relationer i de sociale forbindelser og interaktioner og køb af varer herunder arbejdskraft følger de økonomiske love i kapitalistiske samfund.
Derfor er det vigtigt at politikerne lovgiver og regulerer, så der opstår en retfærdig jævnbyrdighed imellem arbejdsgiver og arbejdstager, for i udgangspunktet er magten suverænt hos de pengestærke.
De skal kun betale med penge, hvorimod arbejdstageren sælger hele sit liv i småportioner dag for dag med alt, hvad det indebærer.

Steffen Gliese, Christian Nymark og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Er det ambitionen?
Alene at skabe bedre vilkår for lønslaverne (hvilket er stort set os alle sammen)
Fremfor en gang for alle at afskaffe slaveriet, ved at eliminere den bagved liggende årsag.

Hvis vi nu ikke var så bange for "døden", en størrelse vi forstår forbløffende lidt om og som vi har endnu mindre lyst til at udforske, så kunne det være at det "attraktive" ved et slaveliv ville forsvinde.

Og så er der selvfølgelig alle løgnene hvis formål det er at holde os fast i troen på systemets lyksagligheder ..... "man må arbejde for at leve", "ingen ting kommer af ingen ting" "yde før nyde" ... formaningerne og mantraerne om at blive i buret er endeløse og går flere tusinde år tilbage.

Hvis nu alle os indsatte/slaver kunne finde lidt mod til at fylde rygsækken med mad og tøj og så "gik på landevejen" bare en måneds tid ca., så ville der INTET være tilbage af det slavesystem vi kender i dag, når vi returnerede! Det behøver ikke en gang ske i virkeligheden hele øvelsen kan ske i tankerne alene, så længe man har mod til at tænke tankerne til ende ..... men det kræver vi har mod til at forestille os at vi kan klare os selv .... hvor træls skal tilværelsen blive før vi siger stop?

Er det dyrepasserens skyld, hvis Løven vælger at blive i sit bur selv om tremmer og hegn er fjernet og haven nedlagt? Er det troldens skyld at de små bukkebruser ikke tør gå over broen, selv om trolden er et skvat som ikke kan gøre dem fortræd ....

Hvis man ikke er bange for noget, så er der ikke noget at være bange for

Herman Hansen

...Forhold de misbrugte filippinske au-pair kvinder ikke en gang tør drømme om Henrik Andreasen.

Og forhold som den lille svindlers regering bestemt ikke har i deres tanker. Deres dagsorden er en helt anden.

susanne bernth

Har I spurgt et repræsentativt udsnit af de filippinske au pairs om 1) hvorfor de er her i landet og 2) hvor længe de bliver her?

Peter Jensen

"Det er et stort problem at socialdemokratiet og fagforeningerne i for mange år har "bollet" med de borgerlige. Jeg håber at de snart vågner op."

Ak de lysegrønne håbs efterhånden hudløse holdeplads; klassesamarbejdet opsiges naturligvis ikke frivilligt af de kontraherende parter - men håbet herom udgør fomentligt en grundsten i store dele af venstrefløjens passivitet. Ironisk nok må man vel tage sig i at håbe at dette håbs illusoriske karakter bliver eksponeret tilstrækkeligt, så handling kan afløse håb.

Jakob Lilliendahl, Jørgen Steen Andersen, Jens Kofoed og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Andreasen

@Herman - Jeg er ansvarlig for 60 medarbejdere i Manila og baseret på feedback kan jeg garanter dig at DK har et super godt omdømme som arbejdsplads blandt Philippinere. For dem er det himmel i forhold til golfstaterne! Men der er en gruppe af egoistiske danskere der heller mener at de skal sulte eller blive behandlet som slaver i gulfen end at tjene en fornuftig løn i DK og kunne forsørge deres familier.

Henrik Andreasen

@Herman - lønnen og forholdene skal naturligvis være acceptable. Om lønnen skal bedømmes på en dansk gennemsnitløn er mere tvivlsomt. Men det skal selvfølgelig være muligt at leve i DK og kunne forsørge en familie i Philippinerne o.l. lande.

Henrik Andreasen

@Herman - Jeg er ikke så primitiv at jeg behøves at tale nedladende om den demokatiske valgte og siddende regeringen eller politiske modstandere.

hanne plaschke

Jeg svang mig lige op i helikopterhøjde, og der kunne jeg se, at det jo ikke bare er de 2500 fra Hellerup og omegn, det drejer sig om. Det drejer sig om hele den globale ulighed, hvor det at få et au pairjob for nogen, er trappetrinnet over at arbejde uden opholdstilladelse, at være i kløerne på menneskesmuglere osv. Vi har også i vores forbrugsmønster en ulighed, hvor vi "eksporterer" forurening og børnearbejde til tredie verdens lande, fordi vi gerne vil have billige forbrugsgoder. Så er EUs CO2-regnskab løst, selv om mange europæere har et kæmpe overforbrug, for det er Kina og Bangla Desh, der står med regningen. Vi betaler ikke fuld pris for olie, for vi har ikke medregnet de ødelæggelser og fordrivelser af mennesker fra frugtbare floddelta o.l. som en udgift, der skal dækkes ind. Altså, man kunne jo forestille sig, at de folk, der fordrives burde have en klækkelig erstatning, og at man i oliepriserne indregnede dækning af omkostningerne ved naturgendannelse, når oliekilden er tømt. Men i stedet bliver folk kastet ud i fattigdom og ud på det globale marked, hvor mindsteløn og social sikkerhed er en by i Sverige eller Danmark, og dvs meget langt borte. Det er fint nok med en samfundsanalyse som denne her, men det er dybest set bare en enkelt lille gren i det store ulighedssystem i verden, hvor vores velstand bygger på, at fattige lande tvinges til at lave dårlige forretninger for deres befolkninger. Au pairjobs er nødvendige trin i det ulighedssystem, for det er bedre at have et dårligt betalt job på den rigtige side af loven, end at skulle se sig over skulderen og aldrig vide, hvornår man bliver sendt ud af landet eller endnu værre hvordan man kommer ud af menneskesmugleres klamme greb. Så hvis vi virkelig vil tage dette her alvorligt, må vi indse, at det er nødvendigt at have nogle gode tyendeforhold med fagforeninger, rigtig løn og overenskomster. Man kan tale for skattefrit arbejde for at skabe endnu flere jobs af den art,mognimens det står på, må EU, Danmark, you name it, arbejde på større social retfærdighed og bedre handelsforhold med tredie verdens lande. Det vil også på lang sigt nedbringe antallet af såkaldte "bekvemmelighedsflygtninge". Men det er selvfølgelig en h-e-l-t anden sag.

Steffen Gliese, Søren Johannesen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Jeg kender ingen frugtbare delta, som er blevet ødelagt på grund af olieindvinding. Vestens rigdom bygger ikke på udnyttelse af ulandenes råstoffer. Faktisk producerer vi de fleste af dem selv eller importerer dem fra Australien, som er verdens største eksportør af råstoffer. Det ville være en katastrofe for ulandene, hvis vi ophørte med at importere råstoffer på grund af politisk korrekthed eller ved i højere grad at gå over til genbrug. Specielt EU har med Lome-aftalerne og deres efterfølgere stort set afskaffet tolden på import fra ulandene. Ulandene spænder derimod ben for hinanden ved at have toldsatser på op til 40 procent mellem hinanden.

Jeg har svært ved at se problemet i at nogen leverer hjemmeservice. Det svarer vel til at være tandlæge og dermed bruge sit liv til at passe andre menneskers tænder.

Jørgen Steen Andersen

Jeg vil absolut ikke kalde det hjemmeservice at komme til Danmark fra den anden side af jorden for at servicere forkælede danskere, og en dansk tandlæge får vel en god løn og efter arbejdstid kan tage hjem til Gentofte i det store veludstyrede parcelhus med måske au-pairs installeret til det besværlige, så man selv kan hygge sig.
Og det er nu engang et faktum, at den lille svindlers agenda er en helt anden end at tage sig af arbejdstageres løn- og arbejdsforhold.
Og med hensyn til olieforurening lavede BP en kæmpeforurening i Gulf'en, og i Alaska for nogle år siden efter de informationskilder jeg betjener mig af.
Det er den verdensomspændende kapitalistiske, globale neokapitalistiske verdensorden, som er det mest politisk korrekte og ødelæggende i hvilken sammenhæng overhovedet.

Karsten Aaen, Søren Johannesen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Det er en besynderlig form for "moral" artiklen og de fleste af kommentarerne er udtryk for.

Det anses for umoralsk, at nogle mennesker (såkaldte "rige" - som i realiteten blot er hårdtarbejdende lønmodtagere) anvender noget af deres hårdtbeskattede lån til at købe serviceydelser (rengøring, børnepasning, tøjvask osv), for at få hjemmet til at fungere trods en lang arbejdsdag.

Hvorfor er det mere uanstændigt end at de pågældende (ligesom vi andre) ikke selv syer skjorter og andet tøj, men køber det færdigt? Er det også uanstændigt at gå på restaurant i stedet for selv at lave maden og klare opvasken? Er det moralsk angribeligt at tage en taxa i stedet for at køre selv?

Mon ikke det forkvaklede synspunkt kun er udtryk for to ting: misundelse (hvorfor er det kun de "rige", der kan købe sig hjælp) og foragt overfor de, der udfører arbejdet for de "rige".

Lønnen for de marokkanske eller ægyptiske syersker er heller ikke høj - efter danske forhold. Bør det betyde, at vi danskere eller andre selv burde sy vores tøj? Eller hvad med lønnen til de kinesere, der samler jeres iPhones, så I kan købe et elektronisk mirakel til en tiendedel af prisen, hvis den skulle være samlet af en vesteuropæer?

Synspunktet, at det er umoralsk at købe sig hushjælp, er absurd, dobbeltmoralsk og hyklerisk!

Man kan - med rette - have ondt af de fx philippinske kvinder, der forlader familien for at tjene penge i DK. Men de gør det jo frivilligt. Fordi der ikke er et bedre alternativ, og fordi de på den måde kan tjene de penge, der muliggør, at de kan sikre deres børn en uddannelse og en bedre fremtid. Får disse kvinde det bedre af at denne mulighed forbydes? Næh, men alle i skinhellige og fornærmede danskere slipper for at se det reelle problem, som findes på Philippinerne og andre tilsvarende steder - ikke i Danmark.

Lars-bo Jensen

Der er en del der argumentere for at kvinderne får bedre vilkår end de får andre steder, og ja, det er rigtigt, at særligt Golfstaterne er kendt for deres modbydelige måde at behandle disse piger, hvorfor det også har og måske stadig er forbud for Philipinske piger at tage et sådan job der, lige som det var forbudt for dem at tage aupair job i europa indtil feb. 2012.
Artiklen omtaler et ulovligt ansættelses forhold, idet det ifølge philipinsk lov skal være ugifte og uden børn, hvis de vil tage arbejde som aupair.
Der argumenteres med at de får bedre forsørgelsgrundlag end de kunne få derhjemme, og det er formodentligt rigtigt, idet deres lommepenge (det er vigtigt at det drejer sig om lommepenge og ikke løn), er væsentlig bedre end de ville kunne få hjemme, ja det fremstilles nærmest som en hjælpeforanstaltning for den stakkels pige (kvinde), jamen lad os da så tage skridtet fuldt ud, kvinden er uddannet sygeplejeske hvorfor ikke tilbyde hende et opkvalificerings kursus, hvis det er nødvendigt, sideløbende med hendes dansk undervisning og så bruge hendes uddannelse, selv en enlig mor med job som sygeplejer, burde kunne forsørge sig selv i DK, se det ville da være en udstrakt hånd. Hun kunne udskifte sit ulovlige job med et legalt, hun kunne få sig en egen bolig og få sine børn hertil, og måske endag hjælpe hendes familie i Philipinerne. Så står vi jo selvfølgelig stadig tilbage med den stakkels familie, der ikke fik deres børn passet og ikke fik ordnet deres LETTE huslige gøremål. De kunne jo så passende ansætte en dansker på overenskomst mæssige forhold, nu har vi pludselig to skatteindtægter mere at gøre godt af i samfundet, og når de bliver syge, vil vores philipinske mor muligvis også kunne tage hånd om deres behov.

Det er til tider kvalmene at høre undskyldninger som, ja men det er jo meget bedre end de har det hjemme, så derfor er det jo ok. Den argumentation kunne bruges til at udskifte hele styrken af danske lønslaver med import arbejdere fra Bangladesh til en brøkdel af hvad danskere har behov for, for at opretholde et rimeligt normalt familieliv. De har folk nok, de er vant til manuelt arbeje, og de ville være taknemmelige. De arbejder jo allerede gratis et år i emiraterne bare for at få lov at komme dertil for at arbejde, lønnen går til formidlingskontoret. Vi behøver ikke engang se på dem, når deres 12-14 timers arbejdsdag er overstået, de er godt tilfreds med at leve i lejere.

At kvinden tager jobbet frivilligt, er vel ingen rettesnor, fattigdom kan tvinge mennesker til mangt og meget, og nej, denne kvinde får det ikke bedre af at denne mulighed stoppes, hun får det bedre af at muligheden gøres bedre, således at hvis hun vælges, så får hun en ordentlig løn, med ordentlige forhold, men det er jo deri hele trikket med lommepenge ligger, det er jo ikke et arbejde, det er kulturel udveksling, derfor ingen løn men lommepenge. derved fjernes diskutionen om lønforhold og arbejdsvilkår, det er ikke et arbejde, det er kulturel udveksling.
Vi kan så håbe, at disse piger lære noget af de philipinske sømænd, de var også billig arbejdskraft i mange år, indtil de fandt ud af lønforskellen på dem de erstattede, nu er de pludselige ikke så intressante mere.

Martin B. Vestergaard, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Torben Skov ( 9 juli 21.59)

Prøv FOA - de organiserer denne gruppe og har også en side på engelsk derom.

Grundlæggende bør målsætningen iøvrigt være , at ethvert fuldtidsjob aflønnes, så der er råd til at leve uden offentlig støtte.

Henrik Brøndum

@Henrik Andreasen og Frank Hansen

Hjemmeservice er selvfølgelig kun et problem - hvis det (som er meget sandsynligt) fører til et omfattende arbejdsmarked der er så dårligt betalt - at det forhindrer dem der arbejder i det at få deres egen familie. Sådan var det for de fleste "in the services" under Upstairs and Downstairs - sådan skulle det nødig blive igen.

Men det er selvfølgelig et holdningsspørgsmål eller politisk spørgsmål. Jeg personlig vil kunne stille krav til min buschauffør, min kassedame, min rengøringsassistent på hospitalet etc. - og det går nemmere hvis de betales en løn til at leve af.

Man behøver kun at være førsteårselev på toldvæsensassistentuddannelsens nationaløkonomilektioner for at indse - at det er højst sandsynligt, at meget udbredt hjemmeservice bliver til en rigtig dårlig løn.

Søren Johannesen

En Verden hvor de intellektuelt stærke, lever det søde liv, alene fordi de er i stand til at tage røven på de intellektuelt svage, er ikke en verden værd at leve i!

At Bankdirektøren er i stand til at overbevise skraldemanden om at deres store lønforskel er berettiget, gør det jo ikke mere eller mindre sandt.

Hele systemet bygger dog på en meget skrøbelig forudsætning, nemlig at de intellektuelt stærke i denne verden befinder sig på toppen af pyramiden (i den verden de er i stand til at apfatte) og der derfor ikke nogen trussel mod deres mentale herredømme .....

I en verden hvor den kloge narrer den mindre kloge, må man være forberedt på at indtage begge roller, alt andet er at føre sig selv bag lyset

Hvis der findes skabninger i dette univers som befinder sig på et højere bevidsthedsniveau end os, så må vi håbe, at de har et mere balanceret og ligeværdigt syn på det at eksistere i denne virkelighed

Og så en lille anekdote:
En engelsk fader overhørte sit 3 årlige barn udenfor børnehaven læne sig ind over en klapvogn og sige til en ca. Halvt år gammel baby: "please remind me what heaven is like, I Am already starting to forget". ..... børn er vidunderlige, men i vores system, har de ikke en chance

Alt er muligt!
- så er spørgsmålet bare om vi fuldt ud forstår konsekvenserne af en så simpel "regel"

Lise Lotte Rahbek og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Ulla Nielsen

Det er ikke fremtidens, men den nære fortids og nutidens arbejdsmarked, der beskrives.

"Kortlægningen er gennemført på baggrund af tal for, hvor mange au pairs der er for hver 1.000 børnefamilier i danske kommuner i 2011. Den viser tydeligt, at børnefamilierne i Nordsjælland benytter sig mest af de fortrinsvis asiatiske og østeuropæiske au pairs, der for husly og 3150 kroner om måneden må arbejde 30 timer om ugen for deres værtsfamilier.

Gentofte topper som den kommune, der har flest au pairs. I herskabsvillaerne omkring Dyrehaven og Gentofte sø er der 34,7 au pairs for hver 1.000 børnefamilier. I top fem af kommuner med flest au pairs ligger også Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg. Man skal dog ikke langt uden for »Whiskybæltet«, før au pairs bliver et yderst sjældent fænomen. Mens Gentofte samlet set husede 375 au pairs i 2011, boede der i samme periode kun en enkelt i Herlev Kommune."

Lad de der vil betale sig fra husarbejde, græsslåning og whatever, men lad dem betale en ordentlig løn for arbejdet uanset hvor arbejdstageren kommer fra.

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Lad mig lige erindre om, at det egalitære samfund, som vi har kendt i vesteuropa i de sidste 50 år er en helt usædvanlig undtagelse fra reglen.

I langt størstedelen af historien, og stadig i store dele af den øvrige verden, har herre-tjener forhold været lige så naturlig del af samfundsstrukturerne, som kernefamilien. Det følger naturligt af økonomisk ulighed, som også er et universelt og eviggyldigt vilkår

Det er ikke en struktur, der i sig selv nødvendiggør noget ondt - med mindre man mener at ulighed er iboende ondt.
Men det er naturligvis en relation, der kan danne grobund for al mulig dårlig og usund karma - som alle andre relationer.

/O

@olivier

Hvilket egalitært samfund er det du fabler om?

Det har ALTID været elitært. Magthaverne (læs: eliten) har de seneste 5-6000 år ladet befolkningerne vokse op med det værdisystem, som lader eliten beholde magten. Sådan er det stadig, og der er ikke meget der tyder på at det ændrer sig lige foreløbig (selv om jeg inderligt ønsker det modsatte).

"We shall require a substantially new manner of thinking, if mankind is to survive. Blind belief in authority is the greatest enemy of truth, and small is the number of people who see with their eyes and think with their minds."
- En meget vis og klog mand (E = mc2)

Søren Johannesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Martin

Indrømmet, 'egalitære' er nok for stort et ord - men de traditionelle klassesamfund med herskab og tjenestefolk har jo været så godt som ikke-eksisterende i vores del af verden i 50-100 år. Det var såmænd bare det, jeg mente. Og det er en meget lille parantes i historien.

/O

Martin B. Vestergaard

Reaktionen på dette debatindlæg minder mig om min tid som volontør i Nepal i 1996-97. Året forinden var det lykkedes interesseorganisationer i Vesten at skabe en forbrugerstorm, der gjorde at børnearbejde, i virksomheder der eksporterede til Vesten, stort set forsvandt.

Men hvad var resultatet? Kom børnene i skole i stedet, som var et af argumenterne for at presse importørene til ikke at handle med produktionsvirksomheder, der benyttede sig af børnearbejde?
Nej, selvfølgeligt gjorde de da ikke det! De heldige fik jobs i firmaer der ikke eksporterede til Vesten, til en lavere løn forstås. De uheldige fik "arbejde" i indiske storbyer bla. på bordeller.

Et års tid senere var Bubber i Bangladesh, for at dokumentere at børnearbejderne stadig var at finde på tekstilfabrikkerne det. Det han fandt var meget meget værre: Fabrikkerne havde ingen mindreårige børn i produktionen, de var heller ikke at finde i skolerne, men hvor var de så? Svaret fandt han på byggepladser, lodsepladser og ved vejsiderne, hvor børnene lavede beskidt, farligt og sundhedsskadeligt arbejde, til en lavere løn end den de havde da de arbejdede, under betydeligt bedre forhold, i tekstilindustrien.

Hvad kan vi så lære af det? Og hvordan svarer vi på forfatternes spørgsmål: "Det skaber en helt konkret udfordring: Hvordan sikrer vi ordentlige forhold for en ny klasse af tjenestefolk?"

Vi gør det ihvertfald ikke ved at forbyde eller udvise au pair pigerne. Men det drejer sig ikke kun om filpinske au pairs, det drejer sig om hele samfundet, hvor en stadig større del af arbejdsstyrken (igen?) arbejder under slavelignende forhold, i form af "praktikker" og "nyttejobs".

Hvis ikke politikerne skal løse problemet, og det er der ikke noget der tyder på at de har til hensigt tat gøre, så må alle vi almindelige arbejdere stå sammen og tvinge forandringerne igennem. Det kan vi gøre og vi har både retten og pligten til at gøre det, i den samfundsmodel som vore forfædre har opbygget.

Her til lands er det fagforeningerne der har ansvaret for at forhandle løn og arbejdsvilkår, men det kan kun lade sig gøre hvis vi organiserer os. Desuden kræver det at alle vi medlemmer, der har arbejde udenfor fagforeningerne, stiller vore valgte ledere til ansvar. Hvis ikke de vil arbejde i den retning vi ønsker, så må vi jo møde op på generalforsamlingerne og vælge nye ledere. I mange fagforeninger kan vi endda, hvis vi virkeligt vil, kræve at der bliver indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger.

Og for at svare på spørgsmålet om vi ønsker "At magteliten altid ser samfundet stående på ryggen af en tjener?" Så kan jeg kun svare for mig selv og det er et rungende NEJ!

Frank Hansen

Jørgen Steen Andersen,

Det er korrekt, at BP forårsagede en stor olieforurening i den mexicanske golf i 2009, og at de danske aviser gik i selvsving over dette og forudsagde, at fiskeriet ville være ødelagt i årtier. Specielt Berlingske Tidende havde en leder, hvor de måske ved en fejloversættelse fik ganget volumet af den udslippede olie med en faktor tusinde. Jeg påpegede dette overfor Berlingske Tidendes redaktør, som i en privat mail anerkendte, at jeg havde ret. Han fandt dog ikke anledning til at oplyse avisens læsere om fejlen.

Hvordan gik det så? Efter to år var fiskeriet tilbage på det normale niveau, og i dag er der ingen effekter af den store forurening tilbage.

Liliane Murray

Når man ser bort fra en ugentlig rengøringshjælp og Au Pairs, så er det at arbejde i 'domestic service' noget af det mest velbetalte arbejde man kan få i England. Da jeg for mange år siden arbejdede som husholderske på et gods, kunne en domestic employee, nemt tjene 4-6 gange så meget som tilsvarende job, indenfor hotel og restaurationsbranchen, og jobbet kom med bolig og bil. Men det er heller ikke hvem som helst, man lukker ind på sit gods i England, der finder man ingen phillipinske au pairs, eller studerende der skal tjene list ved siden af studierne, men højt kvalificeret personale, der har dedikeret deres liv til dette. En butler kan i dag nemt tjene 5.000 pund om måneden, plus fryns, og en NN Nanny kan nemt tjene 3.000-4.000.
Men i UK beskatter man heller ikke domestic service af en service bolig, og tanken bag de høje lønninger er, at ikke nok med at arbejde i andres hjem, så mister du også et stort stykke af dit privatliv, hvilket man selvfølgelig skal kompenseres for. Og mister du dit job, så mister du samtidig din bolig, hvorfor lønnen skal være høj nok til, at du har muligheden for at spare op, også til, at du kan købe dig en bolig den dag du går på pension.

Det er et helt andet syn på ansatte i 'domestic service' end vi har i Danmark, hvor det handler om hvor billigt man kan får gjort rent, slået græs og passet børn.

Mentaliteten omkring 'domestic service' er i UK helt anderledes, hvis man vil have en nanny til at tage sig af sine børn, så vil man have den bedste, fordi ens børn er det mest værdifulde man har. Det tager i øvrigt 4 år at uddanne sig til at blive en NN nanny.

Ligesådan vil man at personelet i ens hus/hjem, skal være det bedste, at personalet besidder diskretion, og at de er troværdige, hvorfor alt personale, og domestic service personale, hyre som regel gennem specielle bureauer, som har tjekket kandidaterne først, straffeattest m.m. Og bueauerne antager dig end ikke med mindre dine 'credintials' er i orden. Og uden en relevant uddannelse, hvad enten det er som gartner, husholderske eller nanny, får man ikke arbejde hos eliten i England.