Kommentar

Jeg er ingen superhelt, men jeg er til gengæld en arbejdsløs lærer

8. A ønsker mig held og lykke fremover. De er kede af det. Hvorfor forlader vores lærer os? spørger nogle. Andre forstår det godt og roser mit mod. En enkelt flytter skole. Men har min opsigelse gjort en forskel for folkeskolen? Eller er det et råb under vand
8. A ønsker mig held og lykke fremover. De er kede af det. Hvorfor forlader vores lærer os? spørger nogle. Andre forstår det godt og roser mit mod. En enkelt flytter skole. Men har min opsigelse gjort en forskel for folkeskolen? Eller er det et råb under vand

Simon Fals

13. juli 2016

Der er et billede af mig iklædt mit superheltekostume på 8. A’s farvelbog. De skriver: »Du vil altid være vores superhelt«. Men er det heltemodigt at forlade sin arbejdsplads, fordi man ikke længere kan stå inde for ’projekt folkeskolen’ med alt, hvad det projekt indebærer af målstyring, tests, karakterræs, læringsplatforme og begrænsninger af ytringsfriheden? Eller har jeg som lærer svigtet eleverne, fordi jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tager en runde mere i kampen?

De mundkurve, der er blevet rakt til mig efter min kritik af skolereform, kommunale besparelser og fejl og fusk, har jeg valgt ikke at iføre mig. For jeg kan ikke tie, når min retfærdighedssans udfordres. Jeg har hverken bidt i det sure æble eller slugt kameler eller gået på kompromis med min integritet. Men jeg er ingen superhelt. Jeg er til gengæld arbejdsløs.

Flere andre kolleger har også valgt at opsige deres stillinger, og pga. besparelser bliver vores tomme pladser ikke fyldt af nye kolleger. De tilbageværende lærere skal bare klemme flere lektioner ind i deres i forvejen pressede skemaer, mens endnu flere uuddannede 19-årige ansættes i fulde skemaer, og teknisk-administrativt personale får undervisningsfunktioner. De er billigere, og de brokker sig ikke.

Jeg læser på Facebook, at min dygtige, empatiske og topambitiøse studiekammerat også har valgt at opsige sin stilling på en anden skole. Hun vælger også arbejdsløsheden – eller i hvert fald usikkerheden – frem for et system, der kvæler kreativiteten og styrer efter fastlagte og uambitiøse færdighedsmål. Alle dem, jeg taler med, der opsiger deres lærerjob, er dygtige og ambitiøse.

De vil noget med undervisningen, og de tager dannelsen og mødet med eleverne dybt seriøst. Men vi bliver ikke selv taget seriøst. Enhver kritik, som lærere og andre offentligt ansatte ytrer, affejes eller ignoreres. Der trues til tavshed med fyringsfrygt og indkaldelse til samtaler med bisidder. Offentligt ansatte skal åbenbart finde sig i, at det er de arbejdsbetingelser, der nu engang er. Vi skal rette ind.

Flommefede floskler

Jeg siger ja til et andet job på en erhvervsuddannelse. De lover helheder og innovation, høje ambitioner og tværfaglighed. Til trods for den kæmpe lønnedgang på 70.000 kroner om året, fordi erhvervsskoler har en anden overenskomst end folkeskoler, siger jeg ja. Ja til helhed, ja til tværfaglighed, ja til dannelse og høje ambitioner.

Det viser sig at være tomme ord og flommefede floskler, da erhvervsskolen forærer mig en undervisningsmanual, hvor alle lektioner stort set er planlagt ned til små fragmenterede delmål og sekventielle og usammenhængende dele. Der er hverken innovation, helhed eller tværfaglighed at spore i undervisningsplanen. Jeg siger op, før jeg får underskrevet ansættelseskontrakten.

Superhelten flyver derudad et sekund, fordi jeg endnu en gang er tro mod min overbevisning. Men jeg er igen arbejdsløs. Jeg har taget en bid af det forbudte æble og valgt at være idealistisk og ambitiøs. Jeg er ikke ’reformparat’.

Jeg savner et fællesskab, hvor man bakker hinanden op. I stedet har jeg i de seneste år kun set hver 10. kollega dukke op til faglig klub, og intet har rykket sig. Undervisning og planlægning styres mere og mere centralt af politikere og embedsmænd, der ikke har sat deres ben i en skoleklasse, siden de selv var børn. Undervisningsforlag har med deres portaler mødt lærerens tidspres og derved fået enormt meget at skulle have sagt, når det gælder indhold og metoder. Og ingen forholder sig kritisk længere.

Ballonleg med konsulenterne

Der er besparelser alle vegne, men alligevel bliver Mærsk-milliarden brugt på en selvbestaltet konsulentverden, hvor post-it-sedlernes levetid på væggen er lige så lang som de luftord, der kommer ud af munden på konsulenterne. Åbenbart er jeg kun reformparat og i høj kurs for arbejdsmarkedet, hvis jeg tager ja-hatten på, når konsulenterne kommer og bruger ord som italesætte og forventningsafstemme.

Når konsulenterne inviterer mig til kollegial ballonleg, hvor det gælder om at holde ballonen længst muligt oppe, efterfulgt af legen, ’hvis din skole var en bil, hvilken bil ville den så være’, forventes det, at jeg griner med og er positiv. Også selv om besparelser og fyringsrunder lige har tvunget mig til at sige farvel til dygtige kolleger. Balloner er skrøbelige, og det er bobler også. Jeg håber, at boblen springer, og vi igen kan gøre det, vi ved er bedst.

Hvis jeg havde superkræfter, ville jeg fjerne den tåge, der ligger over uddannelsessystemet. Jeg ville kaste sandhedsserum ud til lærerne og håbe, at deres ord blev hørt som et stort råbekor. Jeg ville genindføre ytringsfriheden og sammenholdet. Men jeg er ingen superhelt. Og jeg har ingen superkræfter. Til gengæld er jeg arbejdsløs.

Tine Mitchell er cand.pæd. i didaktik og selvvalgt arbejdsløs lærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Keld Albrektsen
  • Ole Henriksen
  • Morten Balling
  • Peter Wulff
  • Einar Carstensen
  • Margit Tang
  • Jakob Lilliendahl
  • Toke Andersen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Jensen
Keld Albrektsen, Ole Henriksen, Morten Balling, Peter Wulff, Einar Carstensen, Margit Tang, Jakob Lilliendahl, Toke Andersen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

patrick scholer

Sjovt som man ikke skelner mellem "omstillingsparat" - som de fleste er - og "forringelsesparat" - der meget ofte er hvad det i virkeligheden dækker over...

uffe hellum, Morten Balling, Erik Feenstra, Niels Duus Nielsen, Einar Carstensen, Margit Tang, Leif Høybye, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Britt Jadesø anbefalede denne kommentar

Ærligt talt, så virker Tine heller ikke til at være den type lærer som folkeskolen får brug for, for at komme ud af den moras den har sat sig selv i, hvor 10-20 % af eleverne efter 10 års skolegang hverken har fået lært at læse eller regne. (næsten en bedrift i sig selv)

Dem der altid, og til hver en tid ved bedst selv, er sjældet dem der udvikler til det bedre.

Scharling Research lavede for nylig en rundspørge blandt 1042 lærere https://www.folkeskolen.dk/~/2/3/seneste-folkeskolereformen---to-aar-eft.... Den viser, at Tine formentlig taler på vegne af et overvældende flertal af lærere, som gerne ville gøre som hun, men ikke kan eller tør. 4 (f-i-r-e) pct. af lærerne vurderer, at reformen har gjort eleverne dygtigere.

År 1 med reformen var slem, år 2 var værre. År 3 bliver endnu værre.

Tak fordi du fortalte din historie, Tine.

uffe hellum, Kurt Nielsen, Erik Feenstra, Richard Sørensen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ærligt talt Martin Lund, du tager grundigt fejl. Folk der reflekterer og stiller krav som Tine, har vi brug for over alt i samfundet.
Vi vil have anstændighed og livskvalitet i fokus igen. Neoliberalismens fokus på forbrug, konkurrence, egoisme og billigste middelmådighed er vi trætte af. "Den type" er på vej ud, min ven - ikke Tinas.

Steffen Gliese, Henrik L Nielsen, Keld Albrektsen, Sascha Olinsson, Kurt Nielsen, Mads Meltorn, Erik Feenstra, Richard Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Erik
Tine kæmper for det bestående - en folkeskole der har svigtet alt for mange ressurcesvage børn, og skræmmer de ressurcestærke over i privatskolerne, hvor forældre får en vis skikkerhed for, at deres børn får tillært sig at læse og regne.
Som det fremgår er Tine IKKE på vej ind, men på vej ud.

Richard Sørensen

Politikerne har talt folkeskolen så langt ned at folk troede det gik skidt før reformen. Taktikken lykkedes for politikerne i 2013. Efter en intens tilsviningskampagne af lærerne og senere den på forhånd planlagt lockout af lærerne, fik man reformen, som burde hedde: "Sparereformen". Under falske paroler fik man lavet det modsatte af det påståede. Det leder selvsagt ikke til en bedre skole, men det modsatte.
Når man fyrer medarbejdere i skat og omstrukturerer og kalder det en skattereform, så er det ikke den enkelte medarbejders skyld, at den ene skandale efter den anden ruller ind over skattevæsnet, men dem som har besluttet de nye strukturer.
Når politiet skal papirnusse i stedet for at opklare forbrydelser, så er det ikke betjenten som arbejder skidt, men New Public Management politikken i Danmark, som fejler igen og igen.
Lærerne er nu fanget i det samme papirnusseri og skal dokumenterer som ind i h....., uden at der er sat tid af til denne øvelse, eller at det er bevist, at det gør eleverne dygtigere. Hvem betaler?
Det gør eleverne, - når lærerne kommer dårligt forberedte til timerne. Forældre og borgere I vil korse jer når I opdager, hvordan der bliver manipuleret med jer fra politisk hold.

Keld Albrektsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Erik Feenstra og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Martin Lund...
Mine visioner ligger i fremtiden. Dine synger på sidste vers - sådan som jeg ser verden.

Jeg hverken tror - eller håber, at vi holder fast i den smalle kurs, det liberale fundament har sat af. Jeg vurderer, at vi inden længe vil sætte os nye mål om større livskvalitet og ansvarlighed for mennesker og for kloden i det hele taget. De neoliberale teorier har efter 30 - 40 års på magten, vist sig uduelige som økonomisk styreredskab og som redskab til at opnå livskvalitet og ansvarlighed på kloden. Derfor mener jeg typer som Tina har en fremtid...

Steffen Gliese, Henrik L Nielsen, Keld Albrektsen, Kurt Nielsen, Mads Meltorn, Christian Nymark, Karsten Aaen, Ole Henriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Martin Lund, for det første ligger det implicit i din betragtning, at reformen vil bidrage til problemernes løsning. Hvor får du det fra? Det er der INTET, der tyder på, tværtimod. Hvis du synes, det er slemt som det er, så vent bare og se de næste ti år. Tine forlader skolen, fordi hun - som masser af lærere pt - ikke kan holde ud at se den forfalde.

For det andet er det simpelthen ikke sandt at 10 - 20 % forlader skolen uden at kunne læse og regne. Sagen er den, at op mod 15 % aldrig får automatiseret deres læsefærdighed (skal gerne ske inden 3.-4- klasse), så de bliver hængende i stavelæsningen og læser derfor alt for langsomt til at indholdslæse. Men langt de fleste af dem HAR altså faktisk lært at læse.

Ulykken er, at de aldrig læser frivilligt. De åbner ikke en bog, et blad eller en avis udenfor skoletiden. Det er med andre ord hjemmets kultur, der stiller sig i vejen. Skolen kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Kun omkring 2-3 % KAN faktisk ikke læse, og her kan man tale om et svigt fra skolens side. De skulle have haft specialundervisning,. men det er der ikke penge til.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Erik Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Sikke da en ynk.

Tine Mitchel og andre lærere kan selvfølgelig sige op og lade sig forsørge, men det havde nok været klogere at finde et andet job først, hvilket nok ikke er så nemt for en ophidset lærer, der ikke forstår, at arbejdet i folkeskolen er rammelagt på demokratisk vis af Folketinget, styret overordnet af Undervisningsministeriet og lokalt af kommunalbestyrelserne.

Ligesom den evindelige DLF-mand Niels Christian Sauer tror hun åbenbart at det er den enkelte lærer, der skal bestemme det hele, og hun har endda fået et større chok ved at stifte bekendtskab med undervisningen på en erhvervsskole, hvor der er anderledes styr på pensum.

Der havde ikke været behov for nogen reform, hvis lærerne selv havde været i stand til at løse problemerne i grundskolen. Det var de ikke, og Tine kommer selv til at løfte sløret for den sløve apati, der generelt har præget hendes kolleger og det faglige samarbejde på hendes tidligere arbejdsplads. Det eneste de har kunnet finde på var: Send flere penge.

Lennart Kampmann

Det er fortsat et privilegium at kunne sige op og være arbejdsløs. De fleste andre er afhængige af deres indkomst til at forsørge sig.

med venlig hilsen
Lennart

Kurt Nielsen

Folkeskolen er en arbejdsplads for i sær lærere. Hvis ikke lærerne gør deres arbejde godt nok, må ledelsen enten udvikle dem eller afvikle dem. Det er IKKE lærernes opgave at holde røven oppe på folkeskolen, heller ikke selvom deres fagforening (og pressen) jævnt hen synes det er fagforeningens opgave.

Og bare rolig Tine Mitchell. Du skal nok finde et arbejde. Selvom der er langt imellem snapsene, så er der stadig arbejdspladser, der er i stand til at rumme kompetende, ansvarlige, visionære, ambitiøse og loyale medarbejdere som dig.

Steffen Gliese

Nej, Leo Nygaard, liberalisme er indbegrebet af fascisme, der intet har imod endog en stor overvågende stat, så længe det er lønmodtagere og fattige, der for deres egne penge bliver overvåget.
Det har intet med liberalitet at gøre, tværtimod er liberalisme de besiddendes kamp imod de ubemidlede med alle gældende midler, intet er for lavt.

Steffen Gliese

Den danske skoletradition har til alle tider kunnet, hvad den skulle: oplære og uddanne børn til at kunne overtage samfundets funktioner som voksne. Vi har aldrig manglet folk, der kunne det i tilstrækkelig grad.
Danskerne er verdensmestre i at være danskere og opretholde et samfund, der på en lang række punkter afviger fra mange af vore naboer. Det har været fortrængt af en voksende klasse af begærlige "akademikere", hvis faglige valg alene har været dikteret af muligheden for at rage magt og penge til sig i stedet for reelle, udviklende og oplysende akademiske discipliner. Med deres mystifistiske og for os, der gik i skole før 1992, let gennemskuelige taskenspillerkunster har de fordrejet samfundet, medvirket til tyveri af fælles værdier og indskrænket de berettigede krav, som borgerne kan stille til fællesskabet. Hvordan vi slipper af med dem igen, er desværre mere vanskeligt end at stille diagnosen.