Læsetid: 3 min.

Læserbreve

2. juli 2016

EU må ikke blive et nyt Jugoslavien

Elvir Pelešević, København

I sidste uge valgte flertallet af briterne at melde sig ud af EU. Denne udvikling kan skabe en dominoeffekt inden for EU, hvor flere lande kommer til at følge trop i fremtiden. Hvis det sker, kan EU risikere at lide præcis den samme tragiske skæbne som Jugoslavien i 1990’erne.

Jugoslavien var i mange år et studie i, hvordan etnisk og religiøs forskellighed kan trives sammen, så længe der er solidaritet og sammenhold til stede.

Jugoslaviens positive historie endte dog med, at de rigeste jugoslaviske delrepublikker ikke længere ville støtte de fattige delrepublikker og derfor søgte selvstændighed.

De etniske og religiøse modsætninger var pludselig sprængfarlige, og efter en blodig krig blev Jugoslavien opløst i mange små stater, som alle – undtagen Slovenien – stadig kæmper med dårlig økonomi og levestandard, selv 20 år efter krigens afslutning.

Intern splittelse i EU fører nok ikke til krig mellem medlemslandene, men en’jugoslavisering’ af Europa og EU vil medføre dystre udsigter for fremtiden.

Jeg vil ikke skræmmes til mere EU

Michael Nedersøe, Horsens

Når Jan E. Jørgensen (V) i dagens nyheder udtaler, at Venstre ønsker danskerne til stemmeurnerne omkring jul, så udstiller han ikke blot Venstres manglende situationsfornemmelse – England stemte nej til EU – han udstiller også Venstres manglende respekt over for den voksende del af den EU-skeptiske befolkning.

Jeg kan slet ikke forestille mig et scenarie, hvor det kunne være en fordel for EU at udelukke Danmark fra en parallelaftale om Europol.

Selvfølgelig vil der blive samarbejdet på tværs af grænserne, når det gælder alvorlige forbrydelser, og om ikke andet kan samarbejdet ske gennem Interpol.

Venstres dystre udmelding om et afslag på en parallelaftale kan derfor kun tolkes som endnu en i rækken af skræmmekampagner, der har ét formål: nemlig at franarre danskerne deres suverænitet.

Hvis jeg tager fejl, bør vi overveje, om Danmark er omgivet af de rigtige venner, da EU har estimeret en sagsbehandlingstid på to måneder i en lignende parallelaftale med Tyrkiet.

Enhedslisten er for socialister

Daniel Panduro, hoved- og kommunalbestyrelsesmedlem, Enhedslisten

Når Aksel Færk spørger, om Enhedslisten nu også er det rette sted for socialister (»Er Enhedslisten det rette sted for en socialist?« 29. juni), er svaret klart og tydeligt: Ja.

Enhedslisten har nemlig en tobenet strategi i forhold til EU-spørgsmålet: På den ene side ønsker vi et mere demokratisk europæisk samarbejde, hvor miljø, arbejderrettigheder og fred står i centrum. Det vil vi kæmpe for hver eneste dag – også hvis vi kommer i parlamentet ved næste valg.

Men samtidig anerkender vi – ligesom vores søsterpartier i hele Europa – at EU ikke er en neutral politisk kampplads. I EU’s forfatning står der nemlig, at arbejdskraften og kapitalens frie bevægelighed er hævet over alt andet. Og det kan vi kun ændre, hvis alle medlemsstater bliver enige om det.

Så helt ærligt tror jeg, det ville være lettere, hvis vi melder os ud og i stedet indgår i et internationalt samarbejde med dem, som ønsker en mere solidarisk verden.

Nyliberalisme er EU’s problem

Peder Hvelplund, sundheds- og psykiatriordfører, Enhedslisten

På venstrefløjen har der efter Brexit bredt sig en frygt for højrepopulisme – en frygt, som jeg til fulde deler.

Men jeg mener, at venstrefløjen og især centrum-venstre har svigtet i sin EU-iver og dermed selv har hjulpet de højrepopulistiske kræfter.

Valgresultatet fra England var ret entydigt: Arbejder- og underklassen i Nordengland og Wales stemte »Leave« Selv i etnisk blandede bydele i London – som for eksempel Luton – havde Leave-siden flertal.

Det er ikke, fordi de ikke har forstået afstemningen.

De har derimod oplevet konsekvenserne af den EU-sanktionerede nyliberale politik med privatisering, centralisering, arbejdsløshed og konkurrence på løn- og arbejdsvilkår.

Samtidig har finanskapitalen i City of London og Canary Wharf presset huslejen og leveomkostningerne i vejret. De britiske borgere har altså oplevet stigende social ulighed og fremmedgørelse i forhold til det politiske system. Ligner det noget, vi kender? Og hvad har centrum-venstres svar været herhjemme?

Det har været mere EU og mere af det, der skaber ulighed. For EU har en traktatfæstet liberalistisk politik.

Selv en moderat keynesiansk politik som SR-regeringen førte i begyndelsen af 90’erne ville i dag være traktatstridig. Hvis venstrefløjen skal kunne bekæmpe højrepopulismen, så kræver det, at vi kan pege på det rigtige problem: Nemlig den nyliberale politik, som EU er europæisk bannerfører for.

Hvis vi skal kunne give konkrete og brugbare svar på problemerne med ulighed, kræver det et brud med EU.

Derfor er der også brug for en dansk folkeafstemning som et led i strategien for at stække EU og kapitalens magt i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu